Februar 2008
Notat om høringssvar på
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.Â
(Undervisningspligtig børnehaveklasse m.v.)
I. Generelt
Lovudkastet blev den 11. januar 2008 sendt til høring hos 5 myndigheder, organisationer m.fl. med høringsfrist den 1. februar 2008.
Lovudkastet er offentliggjort på Høringsportalen.
Af de 5 hørte parter har 4 afgivet høringssvar ved høringsfristens udløb. Desuden har Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark indsendt høringssvar.
Endvidere har Efterskoleforeningen i sit høringssvar til lovudkastet om ændring af folkeskoleloven om udvidelse af undervisningspligten til 10 år medtaget bemærkninger, som er relevante for nærværende lovudkast.
Høringsliste med angivelse af, hvem der har svaret, er indsat nedenfor som bilag 1.
Bemærkninger til lovudkastet
Dansk Friskoleforening finder ikke lovændringen nødvendig, og specielt for Rudolf Steiner skolerne vil der være tale om et brud på en anerkendt skoletænkning, hvis undervisningspligten kun kan opfyldes i en børnehaveklasse.
Foreningen påpeger, at en del skoler med kostafdelinger vil få problemer med at rekruttere elever i børnehaveklassen.
Foreningen finder det ikke anerkendelsesværdigt, at elevtalskravet for en nyoprettet skole skærpes i det første og andet skoleår.
Foreningen henstiller, at der skabes en hensigtsmæssig parallel til folkeskolelovens mulighed for rullende skolestart, og henleder i denne sammenhæng på, at 3-årsbestemmelsen for optagelse i dagpasningstilbud er forældet.
Sammenslutningen af Frie Rudolf Steiner Skoler i Danmark ønsker mulighed for, at 6-Ã¥rige børn – pÃ¥ nærmere bestemte betingelser - kan forblive i børnehaven indtil den egentlige faglige læring begynder i 1. klasse.Â
Bemærkninger:
Lovforslaget fastholdes. Lovforslaget om at gøre børnehaveklassen obligatorisk i frie grundskoler er en ren konsekvens af forslaget om den generelle udvidelse af undervisningspligten til 10 år for alle. Fravigelse af den foreslåede udvidede undervisningspligt er derfor ikke et spørgsmål, der angår lovforslaget om frie grundskoler.
Elevtalskravene i forslaget (14 i det første og 24 i det andet skoleår) er med til at sikre, at der i det pædagogiske miljø er basis for et bredt fagligt og mere mangfoldigt pædagogisk miljø. Elevtalskravene bør af hensyn til det pædagogiske miljø også fastholdes, selv om der er tale om skoler med kostafdeling.
Lovforslaget vedrører principielt ikke den problemstilling, som Dansk Friskoleforening fremfører om rullende skolestart og 3-årsbestemmelsen for optagelse i dagtilbud.
Frie Grundskolers Fællesråd (FGF) har ingen bemærkning til lovudkastet.
Lilleskolerne er modstander af, at elevtalskravene til nyoprettede skoler forhøjes.
Bemærkninger:
Der henvises til bemærkningerne ovenfor om elevtalskrav for nyoprettede skoler.
Frie Skolers Lærerforening (FSL) konstaterer med glæde, at børnehaveklassen bevarer sit navn. Lærerforeningen ønsker, at muligheden for dispensation fra elevtalskravet for skoler, der tilbyder andre klassetrin end børnehaveklassen-7. klasse bevares.
Bemærkninger:
Lovforslaget ændrer ikke ved gældende lovs dispensationsadgang for visse skoler.
Efterskoleforeningen peger på, at forslaget om at udvide undervisningspligten til 10 år får den konsekvens, at en betingelse for optagelse på efterskoler ændres fra, at eleven har afsluttet syv års skolegang, til at eleven har afsluttet otte års skolegang.
Bemærkninger:
Ministeriet er enigt i, at lovforslaget udvides til også at omfatte ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), således at optagelseskravet på efterskoler ændres som påpeget af Efterskoleforeningen.
                                Bilag 1
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.Â
(Undervisningspligtig børnehaveklasse)
|
HØRINGSPARTER |
HØRINGSSVAR |
||
|
|
JA |
Bemærkninger |
NEJ |
|
Frie Grundskolers Fællesråd |
X |
Ja |
|
|
Dansk Friskoleforening |
X |
Ja |
|
|
Frie skolers Lærerforening |
x |
Ja |
|
|
KL |
|
|
x |
|
Rigsrevisionen |
X |
Nej |
|
|
Efterskoleforeningen |
x |
Ja |
|