Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 83:

Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Undervisningspligtig børnehaveklasse m.v.).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 27.02.2008).

Forhandling

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Forhandlingen er åbnet. Fru Britta Schall Holberg som ordfører.

(Ordfører)

Britta Schall Holberg(V):

Det er rigtigt, at dette lovforslag, L 83, vedrører de frie grundskoler, og at lovforslaget skal ses i sammenhæng med det lovforslag, vi lige har behandlet her, altså L 82, der omhandler folkeskoleområdet. Det her lovforslag følger altså som det tidligere lovforslag skolestartudvalgets anbefalinger til et forbedret og sammenhængende indskolingsforløb. Jeg tror, at ikke alene medlemmerne af skolestartudvalget vil være glade for de her to lovforslag, men at også en række forældre vil være glade for dem, og jeg tror også, at mange børn vil være rigtig glade for, at de nu kan føle, at de næsten er kommet rigtigt i skole, når de begynder i børnehaveklassen.

Jeg er enig med fru Marianne Jelved, der sagde, at vi ikke skal strukturere børnenes tid fra vugge til jeg ved ikke hvornår - det er jeg helt enig i - men det er jo heller ikke det, der ligger i lovforslaget her. Men jeg vil gerne sige, at vi bestemt også deler det synspunkt i Venstre; vi skal passe på, at vi ikke strukturerer det hele, men der er alligevel mange børn, som frygtelig gerne vil lære noget, når de nu kommer derhen, om jeg må så sige, og det er det, det her lovforslag sigter på.

Sigtet er altså, at forældrene kan se målene i denne anbefaling - altså en bedre indskoling og 1 år ekstra, om jeg så må sige - ført ud i livet, også på en fri grundskole. Lovforslaget indebærer, at børnehaveklassetilbuddet på en fri skole også skal opfylde de krav, som stilles til folkeskolen, og lovforslaget betyder altså også, at de frie skoler for at opnå statstilskud som minimum skal omfatte børnehaveklasse samt 1.-7. klasse.

Så skal jeg endelig for en god ordens skyld præcisere - for der har været noget usikkerhed om det, også i de frie skolers kredse - at også de frie skoler har ret til og mulighed for at benytte sig af den rullende skolestart, som lovforslag nr. L 82 giver mulighed for.

Alt i alt kan Venstre støtte lovforslaget.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til Venstres ordfører. Vi går videre til den socialdemokratiske ordfører, fru Christine Antorini.

(Ordfører)

Christine Antorini(S):

Helt i forlængelse af den tidligere førstebehandling af lovforslaget om bl.a. obligatorisk børnehaveklasse i folkeskolen støtter Socialdemokraterne selvfølgelig også, at den obligatoriske børnehaveklasse skal gælde for privat- og friskoler.

Nu, hvor Venstres ordfører, fru Britta Schall Holberg, var oppe og sætte et par ord på det, vil jeg gerne sige tak for den, kan man sige, beskrivelse, som Venstres ordfører gav af, hvad det egentlig er, en børnehaveklasse skal kunne, for det ligger også Socialdemokraterne meget på sinde, at den netop er en blanding af et pædagogisk tilbud og et sted, hvor der også er plads til leg. Det står faktisk også meget udtrykkeligt i bemærkningerne til lovforslaget, at det selvfølgelig både vil komme til at gælde børnehaveklasserne i folkeskolen og i de frie og private grundskoler. Jeg synes, det er meget vigtigt, at man noterer sig, at der i forbindelse med beskrivelsen af den obligatoriske børnehaveklasse står, at det jo altid har været sådan, for det glemmer man måske lidt, og man har sådan lidt en forestilling om, at det bare er leg, der foregår i børnehaveklassen. Men nej, det er faktisk nogle rigtig, rigtig dygtige børnehaveklassepædagoger, som længe har arbejdet med bl.a. sprogstimulering og nogle af de ting, som der så bliver sat ekstra fokus på.

Alt det her siger jeg, fordi jeg er glad for, at Venstre understreger det i sin ordførertale, for jeg må sige, at vi i Socialdemokratiet var rigtig bekymrede, da regeringen oprindelig lagde op til, at børnehaveklassen skulle laves om til en ny 1. klasse, for så bliver det noget andet. Så bliver det ikke med den helt specielle og meget unikke indskolingspædagogik, vi i virkeligheden har en rigtig god tradition for i Danmark. Men det er fastholdt med lovforslaget, det gælder også de frie skoler, og derfor støtter vi det selvfølgelig.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen.

(Ordfører)

Martin Henriksen(DF):

Jeg vil starte med at sige, at vi fra Dansk Folkepartis side betragter den obligatoriske børnehaveklasse som et skridt i retning af en mere fagligt orienteret børnehaveklasse, og at det, i og med at den bliver obligatorisk, så også signalerer klart, at det er her, skolegangen begynder, og at det er her, folkeskolen begynder. Det er bestemt et skridt i den rigtige retning, og derfor beklager vi også, at forligskredsen ikke kunne blive enig om at indføre obligatoriske dansktimer i børnehaveklassen. Men jeg tror også, som ministeren siger, at der dels er meget af det i forvejen, og at det dels vil komme hen ad vejen, og det vil vi bestemt hilse velkommen.

Med hensyn til det her lovforslag er det jo sådan, at regeringen i forbindelse med, at Folketinget indfører den obligatoriske børnehaveklasse i folkeskolen, også ønsker at indføre de samme regler for de frie skoler, og det kan vi tilslutte os. Derudover stiller forslaget også nye krav til antallet af elever i en fri- eller privatskole.

I Dansk Folkeparti er vi tilhængere af de frie skoler, fordi vi mener, at de tilbyder et godt og relevant alternativ til folkeskolen og kan være med til at udvikle det danske uddannelsessystem på en positiv måde. Normalt ville vi ikke stemme for nye og unødvendige krav til sektoren - vi har desværre set eksempler på, at regeringen sammen med Kommunernes Landsforening og Socialdemokratiet har vanskeliggjort oprettelsen af nye friskoler, og det beklager vi - men vi mener dog, at de krav, som indføres med lovforslaget, umiddelbart virker som rimelige krav. Fremover vil antallet af elever i børnehaveklassen tælle med, når en friskole skal vurderes, og dermed ligger der saglige argumenter bag.

Dog vil vi, inden vi stemmer for forslaget, gerne have ministeriets forklaring - også jævnfør friskolernes kritik i høringssvarene - på de nye krav til antallet af elever. Hvorfor skal der lige være 32 elever på en friskole frem for 28 i dag, og hvorfor skal en nyoprettet friskole på sit andet år have 24 elever, når det i dag kun er 20 elever? Er stigningen for stor, vil den i realiteten gøre det for besværligt at oprette og drive en friskole. Man kan også spørge, om det overhovedet giver mening at hæve kravene til antallet af elever; vi kunne jo også fastholde de nuværende krav og dermed gøre det lettere at oprette en friskole - det er jo også en tiltrækkende tanke.

Så vi synes, at der er noget, der trækker i den ene retning, og noget, der trækker i den anden retning. Dansk Folkeparti kan sagtens se logikken, men de seneste års opstramninger over for friskolesektoren kunne også være et argument for lempeligere vilkår, når en gruppe forældre vil oprette et alternativ til folkeskolen. Så vi har ikke taget stilling endnu - det gør vi i udvalgsbehandlingen.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Vi går videre til SF's ordfører, fru Hanne Agersnap.

(Ordfører)

Hanne Agersnap(SF):

Det her lovforslag ligger jo som en logisk følge af lovforslag nr. L 82, som vi lige har førstebehandlet. Jeg kan så på SF's vegne meddele, at vi heller ikke kan støtte det her forslag, som går ud på, at undervisningspligten også udvides på de frie grundskolers område.

Desuden er der nogle høringssvar, der peger på, at det skærpede elevtalskrav og den udvidede undervisningspligt udgør et problem for nogle af skoleformerne. Det er ikke SF's opfattelse, at de frie grundskoler igen skal have indskrænket friheden, og vi støtter derfor ikke forslaget.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til SF's ordfører. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Henrik Rasmussen.

(Ordfører)

Henrik Rasmussen(KF):

Jeg skal gøre det meget kort, for, som det er sagt, er dette lovforslag meget beslægtet med det tidligere lovforslag, som vi støttede. Jeg skal derfor sige, at Det Konservative Folkeparti fuldstændig bakker op bag dette lovforslag, fordi det jo selvfølgelig også skal sørge for, at undervisningen i friskoler og andre reelle skoler skal stå mål med det, der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til den konservative ordfører. Vi går videre til Det Radikale Venstres ordfører, fru Marianne Jelved.

(Ordfører)

Marianne Jelved(RV):

Jeg er enig med fru Christine Antorini, der benyttede lejligheden til at understrege, at der er dygtige børnehaveklasseledere, som allerede gør det, der er intentionerne i det lovforslag, vi behandlede før dette.

Så til de frie skoler. Jeg er ikke i tvivl om, at undervisningsministeren sagde det samme og mener det samme; det er vigtigt med leg og sprogudvikling osv. Det foregår allerede. Netop! Hvorfor i alverden skal vi så egentlig lovgive om det? Det er et rigtig godt eksempel på det, Det Radikale Venstre i øvrigt kalder vores tillidsreform: At hvis man har fagligt kompetente medarbejdere, så ved de jo udmærket godt, hvad der forventes af dem under den paraply, som hedder folkeskolens formål og fagenes formål, og de kan godt selv. Derfor er det lidt ærgerligt, at man skal lovgive om alle disse forhold, hvilket gør, at det kommer til at virke uhensigtsmæssigt. Det skal jeg ikke dyrke så meget lige nu.

Men jeg vil kommentere hr. Martin Henriksens ordførerindlæg heroppe fra talerstolen. Det faldt også lige ned som en appelsin i min turban, for hr. Martin Henriksen sagde, at dette er det første skridt i retning af mere faglighed i børnehaveklasserne - og derfor er vi på vej til at skolegøre børnehaveklassen. Det sidste sagde hr. Martin Henriksen ikke, men det er det, jeg lægger i det. Og en dyrekøbt erfaring i Det Radikale Venstre er, at det første skridt er det vigtigste, for der har man så allerede bestemt sig for, hvilken retning det her skal gå i.

Derfor vil jeg sige: Vi har stadig væk ikke noget imod, at undervisningspligten udvides, men vi er meget stærkt kritiske over for den styring fra centralt hold, som lægges omkring indholdet.

Det er klart, at vedtages forslaget fra før, så bør der også konsekvensændres i de frie skolers regelsæt. Men vi vil kigge meget nøje efter, at det ikke sker på en måde, som gør, at det bliver endnu vanskeligere for de frie skoler at etablere sig.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til den radikale ordfører. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen.

(Ordfører)

Johanne Schmidt-Nielsen(EL):

Enhedslisten kan heller ikke støtte lovforslaget, som jo åbenlyst skal ses i sammenhæng med L 82, og det støtter vi jo heller ikke.

Derudover indebærer forslaget, at elevkravet for tilskud til de frie grundskoler bliver forhøjet, og det er vi også modstandere af.

Så Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til Enhedslistens ordfører. Vi går videre til den næste ordfører i rækken. Det er Ny Alliance. Værsgo til hr. Jørgen Poulsen.

(Ordfører)

Jørgen Poulsen(NY):

Jeg kan egentlig være enig i, at det er lidt af en svaghed, at man overhovedet skal lovgive på dette område, men det er klart, at vi naturligvis støtter, at forslaget her for de frie skoler skal følge som konsekvens af det forslag, vi behandlede for lidt siden. Så vi støtter forslaget.

Den fg. formand(Jens Vibjerg):

Tak til Ny Alliances ordfører.

Så er det undervisningsministeren.

Undervisningsministeren(Bertel Haarder):

Tak til ordførerne fra alle partier - undtagen Enhedslisten - som støtter forslaget. Jeg tror, at fru Johanne Schmidt-Nielsen misforstod fru Marianne Jelved, der gik imod det foregående forslag, men sagde, at hvis det foregående forslag blev vedtaget, skal dette forslag naturligvis vedtages, fordi der skal være parallelitet mellem de krav, vi stiller til det offentlige, og de tilbud, vi muliggør for de private skoler. Så tak for den meget brede opbakning.

Jeg vil til debatten under det foregående punkt bare lige sige, at der altså ikke er tale om, at hverken hr. Martin Henriksen eller vi andre vil skolegøre børnehaveklassen. Nogle af os ville gerne have haft én times dansk med en dansklærer i børnehaveklassen, det er jo ikke at skolegøre børnehaveklassen, og det er i øvrigt noget, som vil opfylde mange børnehaveklassebørns mest brændende ønske.

Jeg vil blot om stramningen af oprettelseskravet sige, at det bygger på en ren matematisk beregning. Når børnehaveklassen bliver en del af en fri skole, tæller børnehaveklassen selvfølgelig med, når man skal vurdere, om der er elever nok til, at man kan få tilskud, og så har man altså lagt disse tal til, sådan at der nu skal 34 i stedet for 28 elever over fire klassetrin til, for at man kan få tilskud.

Den fg. formand():

Tak til undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.