Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 29. april 2007
Betænkning
over
 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen
(Udvidelse af
undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelse
 for skolefritidsordninger m.v.)
[af undervisningsministeren Bertel Haarder]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. februar 2008 og var til 1. behandling den 25. marts 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 14. januar 2008 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 54. Den 26. februar 2008 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget kan ikke støtte dette lovforslag. En udvidelse af undervisningspligten med børnehaveklassen kan mÃ¥ske være acceptabelt, selv om det kun er relativt fÃ¥ børn, der ikke allerede bruger børnehaveklassen. Man kan sÃ¥ spørge, om der er grund til at lovgive om det. Men RV finder det overflødigt, at der skal laves trinmÃ¥l for undervisningen i børnehaveklassen. Arbejdet i børnehaveklassen skal fortsat varetages af det samme personale, der i dag har ansvaret. RV er desuden skeptisk over for rullende skolestart, der medfører en uens skolegang for eleverne i det første skoleÃ¥r. RV finder det desuden overflødigt, at der lovgives om endnu en forpligtelse for kommunalbestyrelsen om nu at skulle fastsætte mÃ¥l og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger. Det burde være en sag, som en kommunalbestyrelse selv kan finde ud af, hvis borgerne eller kommunalbestyrelsen oplevede et behov for det.Â
Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
  1) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 1, 2. pkt., og stk. 7«.«
 [Lovteknisk konsekvensrettelse]
  2) Efter nr. 23 indsættes som nye numre:
»2. I § 41, stk. 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
03. I § 47 a, stk. 2, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.«
 [Lovtekniske konsekvensrettelser]
Bemærkninger
Til nr. 1
 Ændringsforslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12 og 14.
 Efter folkeskolelovens § 12, stk. 2, 1. pkt., skal eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen, der svarer til deres skolealder, jf. dog § 25, stk. 3. Henvisningen i bestemmelsen ændres til § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 7, hvoraf lovens bestemmelser vedrørende ikkeårgangsopdelte (aldersintegrerede) klasser fremover vil fremgå.
Til nr. 2
 Ændringsforslagene er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 23.
 Efter folkeskolelovens § 41, stk. 2, skal vedtægten for styrelsen af en kommunes skolevæsen indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen. Sådan delegation sker efter gældende ret i medfør af lovens § 40, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5.
 Efter folkeskolelovens § 47 a, stk. 2, 1. pkt., gælder bestemmelserne om styrelsen af kommunens skolevæsen i lovens § 40, stk. 2-4, og § 41 med undtagelse af § 40, stk. 2, nr. 4, tilsvarende for regionens undervisningstilbud. Det samme gælder efter § 47 a, stk. 2, 2. pkt., bestemmelserne i lovens § 50 om betaling m.v., § 51, stk. 6, om søskendemoderation m.v. og § 53 om konfirmationsforberedelse. Med lovforslaget kommer pligten til at fastsætte og offentliggøre en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger også til at påhvile regionsrådet i forhold til skolefritidsordninger, som måtte være oprettet ved regionens undervisningstilbud.
 Sophie Løhde (V)  Britta Schall Holberg (V)  Rikke Hvilshøj (V)  Anne‑Mette Winther Christiansen (V)  Troels Christensen (V)  Martin Henriksen (DF) nfmd. Marlene Harpsøe (DF)  Charlotte Dyremose (KF) fmd. Malou Aamund (V)  Christine Antorini (S)  Carsten Hansen (S)  Kim Mortensen (S)  Julie Rademacher (S)  Pernille Vigsø Bagge (SF)  Nanna Westerby (SF)  Marianne Jelved (RV)  Johanne Schmidt‑Nielsen (EL)
Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Ny Alliance (NY) |
3 |
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
 9 |
|
Uden for folketingsgrupperne (UFG) |
2 |
Enhedslisten (EL) |
 4 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 82
Bilagsnr. |
|
1 |
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren |
2 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
3 |
Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
4 |
Ændringsforslag, fra undervisningsministeren |
5 |
1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 82
Spm.nr. |
|
1 |
Spm., om der er anbefalinger fra Skolestartsudvalget, som ikke er beskrevet i lovforslaget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
|
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 1:
Vil ministeren uddybe, hvad der menes med »Andre anbefalinger fra Skolestartsudvalget« under punkt 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger, herunder om der er andre anbefalinger fra Skolestartsudvalget, som ikke er beskrevet i lovforslaget?
Svar:
Meningen med det omhandlede afsnit er at oplyse om de lovgivningsmæssige initiativer, som regeringen allerede har taget som opfølgning på anbefalinger fra Skolestartudvalget.
Skolestartudvalgets rapport »En god skolestart«, der er offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside, indeholder en lang række anbefalinger af meget forskellig karakter, hvoraf nogle er rettet til staten og andre til kommuner og skoler. Lovforslaget udgør den lovgivningsmæssige opfølgning på udvalgsarbejdet på mit ministerområde. Det har ikke været hensigten, at lovforslagets bemærkninger skulle indeholde en systematisk beskrivelse af udvalgets anbefalinger.