Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 9. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 22 (L 81), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 22:
â€Ministeren bedes oplyse, hvor mange forskellige slags klausuler ministeren finder det rimeligt, at en lønmodtager kan pÃ¥lægges for den samme betaling?â€
Endeligt svar:
Jeg går ud fra, at spørgsmålet sigter til bestemmelsen i § 4, nr. 3, hvorefter retten til kompensation bortfalder, hvis lønmodtageren modtager kompensation i medfør af funktionærlovens regler om konkurrence- og kundeklausuler. Bestemmelsen modsvarer princippet i funktionærloven om, at der ikke skal svares kompensation for en kundeklausul, hvis funktionæren modtager kompensation for en konkurrenceklausul.
Uden en sådan bestemmelse kunne lønmodtageren i denne situation have ret til mindst fuld løn i løbende kompensation. Ved fastsættelsen af kompensationsgrad er det vigtigt, at den ikke kan give anledning til spekulation, og at den ikke fjerner det økonomiske incitament til at søge nyt arbejde i klausulperioden. Kompensationsgraden skal jo ses i sammenhæng med, at lønmodtageren ikke får fradrag i sine dagpenge, når denne modtager kompensation.
Lovforslaget lægger ikke op til, at en lønmodtager skal kunne pålægges flere klausuler, end hvad fremgår ovenfor.