Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 8. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 11 (L 81), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Udvalget.

 

 

Spørgsmål nr. 11:

”Ministeren bedes oplyse, om rekrutteringsbureauer også er undtaget fra lovforslaget, i og med at vikarbureauer er undtaget fra lovforslaget? Spørgsmålet er blevet aktualiseret af omtalen i Computerworld online den 3. og 4. april 2008 om rekrutteringsfirmaers brug af klausuler.”

 

 

Endeligt svar:

Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at vikarbureauer ikke generelt er undtaget fra lovforslaget. L 81 undtager alene de ordninger, hvor vikarbureauer modtager en rimelig betaling for en brugervirksomheds ansættelse af en udsendt vikar.

 

Traditionel rekruttering via et rekrutteringsbureau er for mig en noget anden situation, for personen, der rekrutteres, vil typisk ikke have en ansættelse i rekrutteringsbureauet. Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål nr. 10.

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen