Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Forslag til lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler (L 81)
Jeg har efter forhandling med partiernes ordførere udarbejdet 2 ændringsforslag til L 81:
Til § 1
1) Som nyt stk. 1 indsættes:
â€Lovens formÃ¥l er at begrænse brugen af jobklausuler og sikre, at nødvendige jobklausuler indgÃ¥s pÃ¥ en loyal mÃ¥de over for de berørte lønmodtagere.â€
Stk. 1-2 bliver herefter stk. 2-3.
[Lovens formål]
Til § 9
2) Efter stk. 1 indsættes som stk. 2:
â€Stk. 2. Fra den 1. juli 2009 finder loven tillige anvendelse pÃ¥ jobklausuler, der er indgÃ¥et før lovens ikrafttræden.â€
[Lovens regulering skal også gælde for jobklausuler indgået før lovens ikrafttræden]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Formålet med loven skal være at begrænse brugen af jobklausuler og sikre de nødvendige rammer for, at nødvendige jobklausuler indgås på en loyal måde over for de berørte lønmodtagere. Dog må det bemærkes, at der i dag ikke er et sikkert billede af jobklausulernes reelle udbredelse og antal.
Til nr. 2
Under folketingsbehandlingen af forslaget til lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler (L 81) er der givet udtryk for et ønske om at lade lovforslaget gælde også for jobklausuler, der er gyldigt indgået før lovens ikrafttræden.
Justitsministeriet har i et notat af 13. maj 2008 – som den 19. maj 2008 er sendt til Arbejdsmarkedsudvalget – anført, at det vil rejse alvorlige spørgsmål i forhold til grundlovens § 73 om beskyttelse af ejendomsretten, hvis den foreslåede regulering fra lovens ikrafttræden skal finde anvendelse på jobklausuler, som er gyldigt indgået mellem aftaleparter inden lovens ikrafttræden. Dette skyldes, at det ikke kan udelukkes, at en regulering, hvor der også blev grebet ind over for bestående jobklausuler, ville medføre, at der kunne være virksomheder, der blev ramt atypisk hårdt, sådan at der ville være tale om ekspropriation. Efter Justitsministeriets opfattelse bør en sådan regulering af allerede eksisterende jobklausuler derfor ikke ske uden fastsættelse af en overgangsperiode på 5 år.
Det ønske, der som nævnt er, om at lade det omhandlede lovforslag gælde også for jobklausuler, der er gyldigt indgået før lovens ikrafttræden, kan imidlertid imødekommes ved at lade loven åbne mulighed for at foretage ekspropriation i forhold til de virksomheder, der måtte blive ramt atypisk hårdt.
PÃ¥ denne baggrund foreslÃ¥s det, at loven ogsÃ¥ skal gælde for eksisterende klausuler, men sÃ¥dan at staten skal betale fuldstændig erstatning efter grundlovens § 73 om ekspropriation, hvis lovens indgreb over for eksisterende klausuler rammer en virksomhed atypisk hÃ¥rdt i det enkelte tilfælde, sÃ¥dan at der vil være tale om et ekspropriativt indgreb. Det vil herefter ikke (ud fra ekspropriationsretlige betragtninger) være nødvendigt med en overgangsperiode pÃ¥ 5 Ã¥r.  Â
Regeringen finder imidlertid, at der fortsat bør være en vis overgangsperiode, inden de nye regler skal gælde for allerede eksisterende jobklausuler. De pågældende virksomheder bør således have en rimelig mulighed for at indrette sig på den nye retstilstand, der vil følge af, at lovens regulering også vil omfatte jobklausuler, der er gyldigt indgået før lovens ikrafttræden. Hertil kommer, at en overgangsperiode vil reducere antallet af tilfælde, hvor loven risikerer at udgøre ekspropriation over for eksisterende aftaler. Det foreslås på den baggrund, at der fastsættes en overgangsperiode på 1 år.
Ændringsforslaget indebærer i overensstemmelse hermed, at loven fra den 1. juli 2009 også vil finde anvendelse på jobklausuler, der er indgået før lovens ikrafttræden den 1. juli 2008.
De nye regler vil herefter gælde alle eksisterende jobklausuler, der fortsat har virkning 1 år efter, at loven er trådt i kraft. Det vil sige jobklausuler, hvor der ikke er aftalt en tidsramme, og jobklausuler, der inden for tidsrammen måtte være forlænget, fordi der er aftalt en forlængelsesmulighed i jobklausulen. Det vil ikke være muligt at forlænge en jobklausul ud over 1 år, uden at de nye regler skal gælde.
***
Jeg skal venligst anmode udvalget om på mine vegne at fremsætte disse ændringsforslag til L 81.