Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 78:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Begrænsning af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger m.v.).

Af justitsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 27.02.2008).

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Forhandlingen er åbnet.

Hr. Kim Andersen som ordfører.

(Ordfører)

Kim Andersen (V):

Danmark er et retssamfund. Danmark er en retsstat. Vi er også et moderne samfund i en dynamisk udvikling - i et nationalt og i et internationalt perspektiv. Vi har her i eftermiddag behandlet forskellige forslag fra justitsministeren om at udveksle oplysninger med samarbejdspartnere i EU i forbindelse med opklaringen af kriminalitet af grænseoverskridende karakter.

Vi har i den seneste tid diskuteret mange retspolitiske spørgsmål i den offentlige debat, og vi har også overvejelser om at stramme straffene på en række områder, hvor vi mener det vil have en præventiv virkning på den kriminalitet, vi oplever. Som et dynamisk, moderne retssamfund, som tager retssikkerheden seriøst, og som også gerne benytter sin position i det internationale samfund til at påvirke andre lande til at iagttage den maksimale retssikkerhed for deres borgere og virksomheder, er det selvfølgelig ikke bare nødvendigt, men også afgørende, at vi hele tiden selv lever op til de strengeste kriterier på området.

Derfor vil jeg gerne på Venstres vegne hilse det forslag, som vi nu har til behandling, L 78, fra justitsministeren, meget, meget velkommen. Det er sundt og reflekterende, det er med til at fastholde Danmark som et retssamfund og en retsstat. Nogle gange skal der strammes lidt til, andre gange skal der fires lidt på retspolitikken, for at vi hele tiden er i trit med udviklingen og de problemer, som retspolitisk skal håndteres.

Det her forslag fra justitsministeren lægger op til, at vi skal begrænse antallet af langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger i straffesager. Det er godt, det er sundt, og det er også naturligt set i lyset af den udvikling, vi har gennemlevet. Det er en belastning at have en langvarig sigtelse hængende over hovedet. Der har været eksempler på - i relativt få sager, men dog - at nogle har været sigtet i noget, der forekommer som urimelig lang tid. Vi ved også, at varetægtsfængsling i sig selv er en overordentlig voldsom sanktion. Med det her forslag lægges der op til en hurtigere behandling af straffesager. Det hilser vi i Venstre velkommen.

Lovforslaget bygger på anbefalinger fra Strafferetsplejeudvalget, og det er nogle meget afvejede og afbalancerede anbefalinger, som udvalget kommer med, og som lægges til grund for lovforslaget her. Der opereres med, at der skal rejses tiltale inden en rimelig tid, og at det for unge under 18 år skal ske hurtigst muligt. Der bliver mulighed for, at man ved langvarige sigtelser skal underrette de sigtede om, hvor sagen står. Det er i sig selv med til at gøre en vanskelig situation mindre belastende, at man har sikkerhed for, hvor ens sag er processuelt.

Samtidig lægges der op til, at varetægtsfængslinger, som jo er et meget alvorligt indgreb mod det enkelte individ, skal gøres kortere. Derved lægges der også et pres på anklagemyndighed og domstole for at få sagerne hurtigt igennem, og der bliver indført et proportionalitetsprincip for, hvor lang tid man kan være varetægtsfængslet i forhold til den maksimale straf, man kan få i den pågældende sag. Der er undtagelser, som gør, at der afhængig af sagens karakter kan tages individuelle hensyn. Sådan skal det naturligvis også være. Der skal også være mulighed for at foretage den nødvendige efterforskning, og det skal også være under hensyntagen til både samfundets og den pågældende sigtedes retssikkerhedsfordringer. Det sker med det her forslag, som efter vores mening er meget afbalanceret, nuanceret og fornuftigt.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Så er det fru Karen Hækkerup som ordfører.

(Ordfører)

Karen Hækkerup (S):

Det skal være både ret og rimeligt, når vi anholder nogen, når man sigter dem, og når man senere tiltaler dem og fører dem for en dommer. Det skal det altid være, og det skal det også være, når vi taler om varetægtsfængslinger.

Derfor må jeg sige på vegne af Socialdemokraterne, at vi er ualmindelig meget tilfredse med, at det nu er lykkedes at få sat nogle rammer op for, hvordan og hvorledes reglerne skal være, når det drejer sig om varetægtsfængsling. Vi synes, det er utrolig positivt, at der kommer nogle nærmere definerede og fastsatte grænser. Især når det drejer sig om unge under 18 år virker det utrolig rimeligt, at man nu får sat det her ned på papir, og at det bliver strammet op, i forhold til hvordan det har været.

Vi har ikke andet end pæne ord at sige om det her forslag. Det er godt, at der kommer nogle regler. Det er godt, at man har lyttet til Strafferetsplejeudvalgets betænkning, og det er udmærket, at man nu vil stramme op på alle de områder, man i det hele taget gør. Der er ingen tvivl om, at det er en stor belastning at sidde varetægtsfængslet, men det er jo også nødvendigt, når man skal undersøge de kriminelle gerninger, der eventuelt er blevet begået, hvis man skal forhindre vidner i tale sammen, eller hvis man på anden måde skal opklare sagerne. Men det er også godt, at vi sørger for, at de sager, hvor folk sidder varetægtsfængslet, bliver behandlet hurtigere i retsvæsenet, sådan at folk skal være kortest muligt isoleret eller varetægtsfængslet.

Vi støtter altså med andre ord selvfølgelig forslaget.

Jeg har så endnu en gang min kæphest, som jo drejer sig om økonomien: Hvordan kommer det her til at virke ude i virkeligheden, især når vi ved, at regeringen og Dansk Folkeparti jo netop har lavet en besparelse på domstole og politi? Jeg ved godt, at de, der er med aftalen, siger, at det jo ikke er nogen besparelse, at det bare er en opsparing, men det tror jeg såmænd, de er ligeglade med ude i virkeligheden. Der får de bare færre penge at bruge i år, end de havde sidste år.

Domstolsstyrelsen anførte også i sit høringssvar denne gang, at målsætningen om, at straffesager skal berammes inden for 2 uger fra modtagelsen af anklageskriftet, vil kræve, at domstolene skal bruge flere ressourcer på at beramme hovedforhandlingerne i straffesager, og dette kan blive en udfordring for domstolene særlig i den omstillingsproces, som vi er i lige nu, på grund af reformen og de mange nye ændrede opgaver, som domstolene har fået gennem den seneste tid.

Vores bekymring er derfor, ligesom den var i de tidligere sager, også i denne, at det altså ikke nytter noget, at man bliver ved med at kaste nye opgaver efter domstolene, samtidig med at regeringen og Dansk Folkeparti dybest set skærer ned på deres bevillinger. Det er uansvarligt i den her sag, at der ikke er nogen sammenhæng. Men indholdet i lovforslaget - målet om, at varetægtsfængslingen skal sættes ned - støtter vi selvfølgelig, fordi Danmark i det hele taget er et af de lande, hvor man varetægtsfængsles længst.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

En kort bemærkning fra hr. Kim Andersen.

Kim Andersen (V):

Ja, undskyld, at jeg forlænger debatten her, men nu har den socialdemokratiske ordfører flere gange i dag talt om nedskæringer og sparerunder, og jeg ved ikke hvad. Jeg vil gerne bede den socialdemokratiske ordfører om helt konkret, uden al mulig udenomssnak, men helt præcist - nu hvor finanslovforslaget ligger parat, som det gør - at fortælle os, hvad det er for nogle reducerede nedskæringer og sparekrav, som vi taler om. Kan jeg få det at vide helt præcist? Det er nemlig ikke rigtigt.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Karen Hækkerup (S):

Jeg ved godt, at man ikke vil kalde det besparelser, for det lyder jo negativt, og så tænker folk: Uha, det bliver nok dårligt, når der kommer færre penge til. Men det er jo det, der sker, vil jeg sige til hr. Kim Andersen. Man kan godt foregøgle befolkningen og foregøgle alle mulige andre, at man bare sparer op, men konsekvensen ude i virkeligheden er jo, at de har færre penge til deres rådighed. Den halve procent, de nu skal lægge til side og ikke må bruge i år, vil jo gøre, at sagerne vil hobe sig op, og at der vil blive længere sagsbehandlingstid.

Når justitsministeren tidligere pralede af, at det går bedre i landsretterne, hænger det jo lidt sammen med, at der også er nogle problemer med en politireform, og at der er for mange kriminelle, der får lov til at gå fri. Så jeg tror ikke, at man skal hænge sin hat for meget på og være for stolt af, hvordan det går. Der er utrolig store problemer rundtomkring i landet, både når det drejer sig om politireformen, og når det drejer sig om domstolsreformen, og det er altså i Socialdemokraternes optik uansvarligt at kæde den her reform sammen med beskæringer, som man gør nu.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Kim Andersen for en kort bemærkning.

Kim Andersen (V):

Nu synes jeg lige, at den socialdemokratiske ordfører skal være fair over for politireformen og domstolsreformen. Det stod faktisk allerede i bemærkningerne til lovforslaget, at der ville være en indkøringsperiode, hvor der ville være et vist produktivitetstab. Der er jo ikke noget at sige til, at en så stor og konsekvent omlægning af arbejdsgangene i politiet og hos domstolene på nogle områder giver en produktivitetsnedgang i en kort periode. Det er helt forudsigeligt, det sker i alle sammenhænge, og det var også forudset her. På lang sigt er det rigtige og nødvendige reformer, som vil frigøre ressourcer.

Men jeg blev altså ikke klogere på mit første spørgsmål efter det svar, jeg her fik fra fru Karen Hækkerup. Hvad er det for nogen beskæringer, der konkret er tale om? Der er ikke tale om konkrete beskæringer. Der er tale om, at man reducerer en lille smule i den stigning, der er i budgetterne, således at forbruget af hensyn til den finanspolitiske situation udskydes til næste år for at undgå overophedning af økonomien. Det er det, der er tale om. Lad være med at kalde det alt det sludder der.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Karen Hækkerup (S):

Nu er det jo mig, der nødig skal forlænge debatten.

Jeg ved godt, at regeringen lovede, at vi både kunne få velfærd og skattelettelser, men det viste sig så bare, at da skattelettelserne var givet, var der ikke penge til velfærden. Noget af det, der nu skæres på, er jo f.eks. politi og domstole, og det er ikke rigtigt, at man ikke kommer til at skære, for der bliver en bunden opsparing på ½ pct., som de får mulighed for at bruge til næste år, hvis der altså er råderum i økonomien. Men det er der ingen der har garanti for at der overhovedet er.

Desuden er det også fløjtende ligegyldigt, om der er råderum til næste år, for det er her og nu, i år, at man har behov for pengene, både hos politiet og hos domstolene. Vi ved, at man lige har kørt en hel reformproces i gang, og vi ved, hvor svært det er, når man laver sådan noget, at få alle medarbejdere til at føle et aktivt medansvar for sådan en reformproces. Der er det altså at lægge gift ud for arbejdet, at man midt i en reformproces pålægger folk, at de skal til at spare, også selv om man kalder det alt muligt andet.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marlene Harpsøe.

(Ordfører)

Marlene Harpsøe (DF):

Når en sag bliver trukket i langdrag, kan det især være hårdt for offeret at vente på sagens afgørelse. Det må være smerteligt at gå og vente på en afgørelse, før man kan lægge det bag sig og starte med at se fremad. Det er vigtigt for offeret, at den pågældende sag hurtigt bliver afsluttet. Dette kan en effektiv behandling af sagerne i henhold til deres art sikre. Hvis en sag bliver trukket ud, vil det blot betyde, at offeret vil føle mere smerte, fordi tiltalespørgsmålet og skyldsforholdet ikke er klarlagt og dommen ej fældet. Det er derfor vigtigt for alle implicerede i en straffesag, at sagsbehandlingen bliver hurtigere og mere effektiv.

Lovforslaget omhandler en række ændringer i retsplejeloven, hvormed man ønsker at begrænse langvarige sigtelser samt varetægtsfængslinger i straffesager. Det ser vi positivt på fra Dansk Folkepartis side, især når det skal ses med offerets øjne. Samtidig giver lovforslaget den sigtede en række rettigheder. Foruden tidsfrist for sigtelse og varetægtsfængsling bliver der også en pligt for anklagemyndigheden til at underrette sigtede om sagens forløb og den forventede tidsmæssige afslutning, hvilket vi i Dansk Folkeparti mener er udmærket.

Som det fremgår af betænkningen, er det oftest eksterne forhold hos f.eks. forsvar eller anklagemyndighed, der gør, at sager tidsmæssigt bliver trukket ud. Derfor ser vi også positivt på, at man med lovforslaget opsætter deciderede tidsfrister for, hvor længe en person kan være sigtet og varetægtsfængslet. Samtidig er vi positive over for, at retten skal fremme enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader. Hermed øges muligheden for, at domstolene kan opfylde de målsætninger, der er sat for behandlingen af sager.

Dog mener vi i Dansk Folkeparti, at der bør være en mulighed for retten for at fravige tidsgrænserne for varetægtsfængsling, hvis strafferammen er mere end 6 års fængsel og sigtelsen lyder på forbrydelse mod statens sikkerhed, f.eks. terrorisme. Vi mener, det er nødvendigt for Danmarks og danskernes sikkerhed, at man i sådanne sager kan fravige tidsgrænsen, og vi håber, at justitsministeren er enig med Dansk Folkeparti heri.

Alle tidsgrænser bør i det hele taget kunne fraviges i tilfælde, hvor den varetægtsfængslede ikke medvirker til sagens opklaring, men bevidst søger at forsinke og dermed forhale sagen udelukkende for egen vindings skyld. Desuden bør det være muligt at fravige tidsgrænsen, hvis den varetægtsfængslede er udlænding og kan formodes at ville flygte ud af Danmark efter løsladelsen med det resultat, at sigtelsen mod vedkommende ikke kan opretholdes. Vi mener, at justitsministeren bør tage dette med i sine overvejelser.

Vi støtter desuden, at forkyndelse af en anke bliver ændret, således at en anke fremover forkyndes skriftligt. Dermed hindrer vi, at anker frafaldes eller lignende, fordi sigtede ikke befinder sig på sin hjemadresse.

I Dansk Folkeparti mener vi, det er vigtigt at gøre, hvad vi kan, for at sikre et offer en hurtig afgørelse af den enkelte sag. Vi anser dette lovforslag som en forbedring af især offerets rettigheder, og vi kan derfor støtte forslaget med de forbehold vedrørende fravigelse af tidsfrister for varetægtsfængsling, som vi har nævnt.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

En kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Simon Emil Ammitzbøll (RV):

Fru Marlene Harpsøe gør en del ud af ofre, og al ære og respekt for det, for det er under ingen omstændigheder behageligt at være offer for en forbrydelse. Nu handler det her forslag jo primært om begrænsning af langvarige varetægtsfængslinger, og man kan jo også være offer for en forbrydelse, som begås mod en fra statens side. Og det er vel tæt på, hvis man bliver varetægtsfængslet i lang tid og i virkeligheden er uskyldig i den forbrydelse, som man er sigtet for.

Har fru Marlene Harpsøe gjort sig nogen overvejelser om de ofre, der kan være for langvarige varetægtsfængslinger?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Marlene Harpsøe (DF):

Selvfølgelig har Dansk Folkeparti gjort sig overvejelser i forhold til det her lovforslag, både med hensyn til den sigtede og med hensyn til offeret. I Dansk Folkeparti mener vi, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for, at retssystemet sikrer både offeret og den sigtede en fair rettergang. Det mener vi også at man lever op til med det her forslag, så derfor kan jeg ikke se, hvad det er, hr. Simon Emil Ammitzbøll hentyder til.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Simon Emil Ammitzbøll (RV):

Det, jeg hentyder til, som ordføreren siger, er, at man jo kan være varetægtsfængslet i ganske lang tid, men i virkeligheden være uskyldig i den forbrydelse, man er sigtet for. Altså, varetægtsfængslinger handler jo i modsætning til almindelige fængslinger i virkeligheden om at tilbageholde og frihedsberøve folk, som endnu ikke er dømt for den pågældende forbrydelse. Det er derfor, jeg synes, at det er interessant med hensyn til det her med de fravigelige tidsrammer for varetægtsfængsling, om Dansk Folkeparti har gjort sig nogen overvejelser om, at der også blandt de varetægtsfængslede kan være ofre for forbrydelser, nemlig at de i virkeligheden er ofre for, at staten har sat dem fast, uden at de nødvendigvis er skyldige. Hvilke overvejelser, om nogen, gør Dansk Folkeparti sig i denne anledning?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Marlene Harpsøe (DF):

I Dansk Folkeparti er vi godt klar over, at der kan være sager, hvor det viser sig, at en varetægtsfængslet ikke er skyldig. Men samtidig mener vi, at det er helt fair, at en domstol går ind og ser på den enkelte sag og kræver, at vedkommende bliver varetægtsfængslet. Der bliver jo foretaget en individuel vurdering af den enkelte sag, hvor der bliver set på, om der er beviser nok til at varetægtsfængsle den pågældende. Selv om vedkommende i sidste ende måske ikke er skyldig, vil det altid være op til domstolen i første omgang at vurdere, om der er beviser nok til, at vedkommende kan varetægtsfængsles. Det synes vi i Dansk Folkeparti er helt fair, også i forhold til offeret.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Så er det fru Karina Lorentzen som ordfører.

(Ordfører)

Karina Lorentzen (SF):

Det er en utrolig stor psykisk belastning at være varetægtsfængslet eller at have en langvarig sigtelse hængende over hovedet på grund af den usikkerhed, der er forbundet med det. Vi ved, at psykisk syge varetægtsfængslede har større risiko for at begå selvmord eller selvmordsforsøg, og at de raske har en forøget risiko for at blive psykisk syge under en varetægtsfængsling. Varetægtsfængslede står i et socialt vakuum, hvor de ikke har ret til sociale handlingsplaner og ikke modtager megen undervisning eller har beskæftigelse. Fra et resocialiseringssynspunkt er det ikke særlig opløftende.

Lovforslaget er en forbedring i forhold til den nuværende lovgivning, når det foreslår maksimale perioder, hvor man kan være varetægtsfængslet. Derfor støtter SF forslaget, men vi må samtidig sige, at det ikke er ambitiøst nok. Perioderne er stadig lange og helt uacceptable for unge under 18 år. For unge under 18 år gælder, at der bør udvikles passende varetægtssurrogater, der passer til den aldersgruppe, da det særlig for unge må vurderes at være en stor belastning.

SF er også bekymret for den gummiparagraf, der under særlige forhold kan udvide varetægtsfængslingens tidsmæssige udstrækning. Dog anerkender vi, at komplicerede sager kan gøre det nødvendigt, da vi heller ikke er interesseret i, at sigtede personer skal gå fri eller komplicere sagen ved at blive sat på fri fod.

Det er endvidere positivt, at der ved langvarige sigtelser inden for en bestemt tidsramme - om end den også er lang - skal ske en underretning af den sigtede om, hvornår afgørelsen kan finde sted. Det må også anses for at være en forbedring af retssikkerheden, at der er mulighed for at få domstolene til at fastsætte et tidspunkt for en afgørelse.

Det er fornuftigt, at lovforslaget tilskynder, at sagsbehandlingen skal fremmes via forskellige initiativer, men det er vigtigt, at domstolene får de nødvendige ressourcer til at fremme sagerne. Særlig initiativet med, at hovedforhandlingen skal berammes, senest 2 uger efter at anklageskriftet er modtaget, kan lægge pres på domstolene. Det er vigtigt, at denne del af processen bliver overvåget - særlig nu, hvor domtolene er inde i en omstillingsproces.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Tom Behnke.

(Ordfører)

Tom Behnke (KF):

Lovforslaget her er, som det er blevet nævnt, et rigtig godt lovforslag, der jo primært sigter mod, at domstolene kommer til at kunne arbejde hurtigere og mere effektivt, og at sagerne ikke trækkes unødigt i langdrag, eller der går unødig lang tid, inden sagerne kommer for ved domstolene, nemlig ved, at retterne fremover har større mulighed for at gå ind og vurdere, om det er en rimelig tid, der går, inden den forsvarer, man har udvalgt sig, har tid til at møde op i retten. Vi ved jo godt, at nogle forsvarere er så populære, at de har så mange sager, at der kan gå rigtig lang tid, inden de har tid til at møde op ved retten og få sagen gennemført, og det er sådan set ikke rimeligt, hverken for den tiltalte eller for domstolene. Der må det være hensigtsmæssigt, at vi får sagerne ekspederet og kommer videre. Alene det tiltag er rigtig godt.

Derudover indeholder forslaget jo også yderligere to elementer. Det ene er i forlængelse af, at vi havde et lovforslag, hvor vi gik ind og begrænsede muligheden for længden af isolationsfængslinger netop af hensyn til den mistænkte, den varetægtsfængslede, den isolationsfængslede, for der er ingen tvivl om, at det er en belastning at sidde isolationsfængslet. Naturligvis kan det være nødvendigt, at man bliver isolationsfængslet, men her lavede vi altså nogle spilleregler for og nogle reduktioner i længden af, hvor længe man kan sidde isolationsfængslet.

I forlængelse af det kommer så det her lovforslag, der tager fat på længden af varetægtsfængslinger, som jo så er blevet behandlet i en betænkning, og vi er meget enige i, at det er hensigtsmæssigt, at vi laver nogle klare spilleregler for varetægtsfængslinger, og at vi laver nogle begrænsninger på, hvor længe man kan sidde varetægtsfængslet, for det er unægtelig en belastning at sidde varetægtsfængslet.

Omvendt skal det selvfølgelig også være sådan, at det er muligt at varetægtsfængsle. Hvis det er af hensyn til sagens opklaring, hvis man har behov for at varetægtsfængsle, ja, så skal man selvfølgelig også kunne det.

Vi er også tilfredse med, at det sådan helt ekstraordinært vil være muligt at overskride de maksimale begrænsninger på, hvor længe man kan sidde varetægtsfængslet, hvis der er tungtvejende argumenter for, at der helt undtagelsesvis forlænges. Det skal der selvfølgelig også være, for der kan være specifikke sager, omfattende sager, organiseret kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet, hvor det er nødvendigt for myndighederne at have lidt mere tid til at efterforske sagerne, inden man er klar til at rejse en tiltale.

Det sidste element, som handler om langvarige sigtelser, er et forslag, som jeg personligt har efterlyst meget længe, for det er ikke rimeligt, at vi i et retssamfund oplever, at nogle sigtede er sigtede i både halve og hele år og endda længere tid, inden de får en afklaring af tiltalespørgsmålet. Der må det altså være rimeligt, at der, i stedet for at man bare kan være sigtet i årevis uden at få klarhed over, om myndighederne har tænkt sig at rejse en tiltale eller vil frafalde sagen, nu indføres en spilleregel her, der hedder, at når der er gået 1 ½ år har man altså krav på at få at vide, hvad myndighederne har tænkt sig i den her sag, hvor lang tid har man tænkt sig, der skal gå endnu, inden man er nået til en afklaring om, om der skal rejses tiltale eller ej. Altså en retssikkerhed for, at sagerne ikke - i citationstegn - bare ligger, men at de rent faktisk også bliver fremmet med den hurtighed, som vi ønsker, nemlig at man så hurtigt som muligt får afklaret sagerne, får sørget for enten at rejse tiltale eller lade være, får sagerne bragt for domstolene og får fundet ud af, om den mistænkte er skyldig eller ej.

Så på alle måder et rigtig, rigtig godt lovforslag, som vi fuldt ud støtter fra konservativ side.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

(Ordfører)

Simon Emil Ammitzbøll (RV):

Dette lovforslag fra justitsministeren er et godt forslag. Det vil jeg gerne have lov til at sige, fordi det jo trods alt er sjældent, at et oppositionsparti får lov til at formulere det så direkte. Vi synes sådan set, at det er klart, at det er et forslag, som går i den rigtige retning.

Det handler om begrænsninger i forhold til de langvarige sigtelser og langvarige varetægtsfængslinger. Hele spørgsmålet om varetægtsfængsling er jo en lettere delikat sag, for på den ene side synes vi sådan set kun, at folk skal placeres i et fængsel, når det er sådan, at de er blevet fundet skyldige ved en domstol, og på den anden side kan der også findes fornuftige og saglige argumenter for varetægtsfængsling. Det kan handle om, at folk kan forhindre opklaringen af en forbrydelse, og at det derfor kan være vigtigt at sørge for, at folk er tilbageholdt i en længere periode.

Vi må ikke underkende, og vi må ikke glemme, at det kan være meget belastende at være varetægtsfængslet igennem længere tid, og der er også risiko for - og det sker også, hvilket man jo kunne se så sent som i denne uge - at folk kan være varetægtsfængslet i endog meget lang tid og alligevel blive frikendt ved en domstol. Derfor synes vi, at det er meget positivt, at man nu går ind med disse maksimalgrænser, men der er i hvert fald tre forhold, som vi gerne vil påpege alligevel.

For det første synes vi måske, at den her periode stadig er meget lang. Vi kunne godt ønske os, at man måske satte en endnu kortere tidsgrænse.

For det andet kunne vi godt tænke os at gå dybere ind i det her med, at grænserne er fravigelige. Jeg nærer ingen illusioner om, at Det Radikale Venstre i dag kan få ændret det via debatten, således at vi får nogle ufravigelige grænser, men jeg håber, at justitsministeren vil yde en eller anden form for service til Retsudvalget, der gør, at vi får noget ret omfattende statistik i forhold til hvilke sager, og at man giver de her undtagelser fremover med den undtagelsesmulighed, der er, sådan at vi kan gå ind og se på, om der er visse områder, som vi måske alligevel kan lirke os til at få ændret, når vi ser i årene frem.

For det tredje og det, som måske i virkeligheden er det vigtigste, handler det om unge under 18 år, som jeg er meget bekymret for, at man stadig væk vil foretage varetægtsfængslinger af. Det Radikale Venstre mener ikke, at vi skal have varetægtsfængslinger af børn under 18 år. Vi mener, at det, som det er foreslået af flere høringsparter, kunne være interessant at se på de her varetægtssurrogater, hvis man endelig skal have en eller anden form for varetægt. Men vi synes faktisk, at vi burde være kommet så langt, så vi kunne gå væk fra decideret varetægtsfængsling af børn her i landet.

Endelig er der en sidste ting, som egentlig ikke handler om Det Radikale Venstres oprindelige holdning til det her forslag, men fru Marlene Harpsøe var inde på emnet omkring udlændinge og varetægtsfængsling. Det er en lidt svær sag - for nu at sige det meget direkte. Jeg kan i hvert fald godt være bekymret for, hvis hensynet alene er, at udlændinge ikke skal kunne komme væk fra Danmark, før dommen skal falde, at vi så kan risikere, at folk kan sidde uproportionalt meget længe i forhold til den forbrydelse, det nu handler om. Der har også været enkelte sager, der har været oppe i pressen i den anledning, men det kan vi jo tage i de lukkede spørgsmål i Retsudvalget.

Jeg synes i hvert fald, inden justitsministeren straks siger ja til Dansk Folkeparti, at hun så lige skal huske, at der kan være nogle forhold, der gør sig gældende i forhold til udlændinge, som eventuelt skulle varetægtsfængsles.

Vi støtter forslaget, og vi gør det med glæde, selv om vi gerne ville have lavet det lidt anderledes, hvis der havde været 51 pct. og ikke 5,1 pct., der havde stemt på Det Radikale Venstre.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod.

(Ordfører)

Line Barfod (EL):

Enhedslisten synes også klart, det er et fremskridt, at vi nu får det her forslag om nogle længstetider for varetægt. Det er noget, vi har arbejdet for i mange år, og som vi har diskuteret adskillige gange her i Folketinget at der var behov for - også efter at vi har set, at antallet af varetægtsfængslinger er gået op i de senere år.

Vi synes også, det er vældig positivt, at der nu bliver sat nogle mekanismer ind for at prøve at forhindre, at folk går rundt i alt for lang tid med en sigtelse hængende over hovedet uden at vide, om sagen faktisk bliver gennemført eller ej. Det er godt at få afsluttet en sag og finde ud af, om man bliver dømt eller frikendt - især hvis man mener, man er uskyldig, er det rart at få sagen afsluttet, men det er også godt, hvis man er skyldig, at få sagen afsluttet; at få sin dom, få den afsonet og så at kunne komme videre. Derfor synes vi, det er fint, at vi kommer så langt.

Når vi synes, det er væsentligt at få nedbragt den periode, som man kan sidde varetægtsfængslet i, er det selvfølgelig, fordi vi konkret kan se, at varetægtsfængsling i nogle tilfælde giver psykiske skader og påvirker folk, når sagen trækker så længe ud, men det er også, fordi vi mener, det er et principielt problem, at vi i Danmark varetægtsfængsler i det omfang vi gør det i. For varetægtsfængsling er jo fængsel før dom, og hvis vi holder fast i, at folk principielt er uskyldige, indtil de er dømt, er det altså i stort omfang uskyldige mennesker, vi har siddende i fængslerne, indtil nogle af dem så en dag bliver dømt. Og det mener vi at vi skal begrænse mest muligt.

Så er der spørgsmålet om de unge under 18 år, som bl.a. Børnerådet gør opmærksom på i deres høringssvar, og som også flere ordførere har været inde på. Der håber vi, at vi under udvalgsarbejdet kan nå frem til at sikre, at unge under 18 år ikke skal sidde i varetægtsfængsel, men skal i surrogat i stedet for. Det kunne være godt, hvis vi langt om længe kunne få slået fast, at i Danmark sætter vi ikke børn under 18 år i fængsel.

Flere høringssvar, bl.a. det fra Advokatrådet, peger jo så også på, at det er et problem med de mange undtagelser, der er sat ind, i forhold til længden af varetægtsfængslinger. Der kan måske også nogle steder være en nervøsitet for, at der så i stedet for bliver tale om maksimumslængde; at man siger, at vi bare skal sørge for, at der ikke går længere end det antal måneder, og så kan folk sidde varetægtsfængslet så længe.

Der er det altså vigtigt, at vi holder øje med, at det her ikke fører til, at nogle kommer til at sidde længere, end de gjorde før, men at man faktisk får behandlet sagerne hurtigt. Omvendt er det også vigtigt, at undtagelserne ikke bliver brugt i for stort et omfang, så folk fortsat kommer til at sidde varetægtsfængslet i meget lang tid.

Mange henviser jo til Tyskland, hvor det godt kan lade sig gøre at få sagerne afsluttet meget hurtigt og overholde fristerne.

Men spørgsmålet om, hvorvidt man kan få afsluttet sagerne hurtigt, afhænger jo også af, om der er de fornødne ressourcer, hvilket andre også har været inde på under debatten. Derfor er noget af det, vi skal have spurgt til under udvalgsarbejdet, også: Hvad vil regeringen afsætte af ressourcer til det her område?

Sådan som det ligger med hensyn til finanslovbehandlingen i øjeblikket, ser det jo ikke ud til, at der kommer flere ressourcer, tværtimod. Men når man gennemfører det her, og når man samtidig har lavet de kæmpe reformer, er der altså brug for ressourcer til at kunne sikre, at der faktisk er de mennesker, der skal til, ude ved domstolene og hos politi og anklagemyndighed for også at kunne fremme sagerne med den fornødne hurtighed, for ellers bliver det bare papirbeslutninger, og så kommer det ikke til at blive omsat til virkelighed.

Som sagt er Enhedslisten glad for det fremskridt, der ligger i forslaget her, og vi kan støtte det.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Naser Khader som ordfører.

(Ordfører)

Naser Khader (NY):

Ny Alliance vil altid være positiv over for forbedringer inden for retsvæsenet, forbedringer, der kan sikre en hurtig og effektiv behandling, og som er til gavn for både den anholdte eller sigtede og i forhold til de ressourcer, som vi bruger på retsvæsenet.

Jeg vil ikke undlade at udtrykke bekymring over det stigende antal langvarige varetægtsfængslinger, som vi har oplevet i de senere år, og ikke mindst bekymring over, at en langvarig varetægtsfængsling i gennemsnit er på mellem 219 og 230 dage. Det er alt for længe, og det er vi enige med justitsministeren i. Derfor er der god grund til at gøre noget ved det; det forsøger justitsministeren også at gøre, og det støtter vi op om.

Men jeg kan da godt blive bekymret over, om vi blot symptombehandler. Der er i øjeblikket ganske meget, der tyder på, at domstolsreformen ikke fungerer helt optimalt. Derfor kan man godt spørge sig selv - eller justitsministeren for den sags skyld - om vi her indfører et regelsæt, som slet ikke kan efterleves, fordi systemet i øjeblikket ligger ned.

Det undrer mig også lidt, når jeg læser høringssvarene, at man fra dommerstandens side er meget kritisk over for den foreslåede domstolskontrol, inden der er rejst tiltale. Præsidenten for Østre Landsret fremhæver, at det virker, som om domstolskontrollen mere skal virke som en vurdering af efterforskningens hensigtsmæssighed end af dens lovhjemmel.

Man mener, at retten vil savne et reelt grundlag at vurdere på, og den bekymring virker reel nok. Om en sag efterforskes hensigtsmæssigt, vil mest bero på en vurdering af det materiale, som politi og anklagemyndighed selv fremlægger. Hvis det arbejde ikke skal være ensidigt, skal retten selv påtage sig at arbejde med materialet, og som præsidenten for Østre Landsret siger: Dette kan gøre, at retten ikke længere er uvildig i sagen.

Det er bekymrende, og samtidig vil man kunne tilføje med hensyn til forsøget på at implementere domstolsreformen, som har medført, at sager står i kø over hele landet, at det vist heller ikke er de store ressourcer, retten kan stille med til at gå i dybden med disse sager. Det må vi have opklaret under udvalgsarbejdet. For det første, hvordan justitsministeren har forestillet sig at dette ressourcemæssigt skulle kunne lade sig gøre, og i den forbindelse må justitsministeren da gerne forny udvalgets viden om domstolsreformen og fortælle, hvordan det går med reformen.

For det andet må man lige være ekstra opmærksom, når en indførelse af regler får nogle til at sige, at dette kan påvirke rettens uvildighed. Den skal vi til hver en tid værne om.

Jeg vil da bare gerne sikre mig, at justitsministeren nu også har styr på rettens integritet i denne forbindelse, når nu præsidenten for Østre Landsret fremhæver det som et kritisk punkt.

Endelig har vi noteret os Børnerådets og Børnesagens Fællesråds udtalelser, idet vi tilslutter os, at der er helt afgørende hensyn at tage til unge under 18 år i forbindelse med langvarige varetægtsfængslinger og ikke mindst isolation.

Vi er i Ny Alliance som udgangspunkt positive over for lovforslaget, men jeg mener, at der er grund til under udvalgsarbejdet at gå ind og forsøge at få aflivet vores bekymring.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Justitsministeren (Lene Espersen):

Jeg vil gerne indlede med at sige tak for den meget venlige modtagelse, som lovforslaget har fået her i dag. Det er jo en lang række punkter, der hver især gerne skulle medvirke til både at nedbringe varigheden af de langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger og til at speede processen op ved at lave nogle mekanismer, der gør, at alle de aktører, som er en del af en retssag, er med til at sikre, at sagerne fremmes så hurtigt, som det overhovedet er muligt.

Som flere har været inde på, er et af de centrale punkter i lovforslaget jo, at det i retsplejeloven bliver præciseret, at anklagemyndighedens afgørelse af tiltalespørgsmålet skal træffes inden for rimelig tid, og hvis den sigtede er varetægtsfængslet eller under 18 år, skal afgørelsen træffes hurtigst muligt.

Derudover indfører vi en helt ny proces, som betyder, at hvis tiltalespørgsmålet ikke er afgjort 1 år og 6 måneder efter sigtelsestidspunktet, skal anklagemyndigheden underrette sigtede om, hvorpå sagen beror, og om, hvornår man forventer en afgørelse bliver truffet. Her bliver der så en mulighed for en vis begrænset domstolsprøvelse af den tidsmæssige udstrækning af en sådan sigtelse. Jeg hørte hr. Naser Khaders indlæg, og vi er jo bekendt med de kritiske bemærkninger, der er kommet fra dommerstanden på det her punkt, men vi har bare syntes, at det var rigtigt at finde en model, hvor den sigtede på en eller anden måde har en mulighed for at få sagen prøvet. Det er jo klart, at i og med at anklagemyndigheden er - om jeg så må sige - den anden part i sagen, kan det jo ikke være anklagemyndigheden, man skal klage til, og derfor har vi altså fundet det mest rigtigt at bede domstolene om at gå ind og vurdere spørgsmålet. Jeg anerkender, at man ud fra større juridiske principper altid kan diskutere, hvor god en model det er, men det er jo for at give den sigtede den mulighed - om jeg så må sige - at lægge pres på anklagemyndigheden og sige, at domstolene altså nu skal ind over det. Det skulle gerne medvirke til at fremme sagen, og det er derfor, vi har valgt den model, fordi begge parter jo har meget stor tillid til, at domstolene forstår at finde den rigtige balancegang.

Som flere har været inde på, er et af de problemer, vi derudover står med i dag, at en person, der ønsker at beskikke en advokat, måske ofte vil vælge en, der ikke har særlig god tid, en såkaldt stjerneadvokat, og der ændres retsplejeloven således, at det kommer til at indgå med større vægt, at sagens fremme altså skal have en stor betydning, således at man altså ikke får adgang til at vælge en advokat, der ikke har tid til at fremme ens sag inden for en overskuelig tidsfrist.

Derudover indeholder lovforslaget som det helt store element spørgsmålet om begrænsning af varigheden af varetægtsfængslinger. Jeg kan jo høre her, at der er bred tilslutning til, at vi prøver at begrænse de langvarige varetægtsfængslinger. Som jeg også hører det, er der med lidt plus og minus også tilslutning til de grænser, som Strafferetsplejeudvalget er nået frem til, og som jeg har valgt at følge, med de frister, der er for, hvor lang tid en varetægtsfængsling kan vare. Jeg vil til bl.a. fru Marlene Harpsøes indlæg sige, at jeg er meget enig med Dansk Folkeparti i, at det ville være problematisk, hvis der var en absolut tidsfrist, og derfor har jeg også valgt at følge flertallets indstilling og dermed ikke have en absolut tidsfrist. Det er der så andre, der kritiserer her i dag. Men der er altså mulighed for at fravige tidsfristen i de helt alvorlige, særlige sager, hvor man kan sige, at det vil være meget uhensigtsmæssigt at løslade folk.

Jeg kan godt høre, at det, at jeg imødekommer Dansk Folkeparti og er enig med dem, og at jeg har fulgt flertallets og ikke mindretallets indstilling på det punkt, jo er noget af det, andre kritiserer mig for. Jeg er selvfølgelig absolut villig til at diskutere det under udvalgsbehandlingen, men jeg vil sige, at regeringen altså er meget stålsat på, der bliver nødt til at være en mulighed for at fravige den absolutte tidsfrist. Vi må ikke komme i en situation, hvor man i en meget alvorlig straffesag kan blive løsladt, og hvor man ligefrem kan spekulere i, at hvis man venter x antal uger, så bliver man løsladt, og så har man mulighed for at aftale en forklaring med ens medsammensvorne. Så jeg vil sige, at vi altså lægger os fast på, at der skal være en mulighed for at fravige de absolutte tidsfrister i de meget alvorlige tilfælde, hvorved vi også får en længerevarende varetægtsfængsling.

Der er så meget diskussion om, hvordan politiet bruger deres ressourcer, og afslutningsvis vil jeg gerne sige, at jeg selv tror på, at det, at vi ændrer forkyndelsesreglerne, så man nu får en forkyndelse fremsendt pr. anbefalet brev, faktisk er en af de ting, der kan være med til at spare mange ressourcer for politiet. Politiet bruger i dag betydelige ressourcer på forgæves at møde op og ringe på hos folk på deres bopæl uden at finde dem, hvor de i dag skal forkynde. Der tror jeg selv på, at det nye system med anbefalet brev og underretning af forsvarer er noget af det, der kan medvirke til at gøre politiets arbejde lettere, men også sikre, at dem, der skal have forkyndt, også modtager en skrivelse om dette.

Men man kan sige, at hovedformålet med lovforslaget som sagt er at få nedbragt de langvarige sigtelser, få speedet processen op ved domstolene, få taget hul på at få kortet de lange varetægtsfængslinger ned, og det mener jeg lovforslaget her vil gøre.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll efterlyste i sit ordførerindlæg statistikker på området om, hvordan det her kommer til at fungere i praksis. Det er jeg villig til at se på, og det kan vi tage en drøftelse af under udvalgsbehandlingen. Så hvis Det Radikale Venstre ønsker, at der bliver en mulighed for talmæssigt at følge med i, hvordan det her i praksis udvikler sig på forskellige områder, synes jeg bestemt, at vi skal være åbne over for at se på, hvordan vi får lavet en statistik på området, der fortæller noget om, at lovgivningen gerne skulle få en virkning og være med til at nedbringe antallet af de langvarige sigtelser og varetægtsfængslinger.

Jeg takker for den meget brede opbakning, der har været til lovforslaget.

Den fg. formand ():

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.