<DOCUMENT_START>

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-Profil-register, retsplejeloven, lov om registrering af køretøjer og lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (Gennemførelse af Prümafgørelsen om udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk og motorkøretøjer m.v.) (L 77), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. marts 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Ole Hasselgaard

 

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-Profil-register, retsplejeloven, lov om registrering af køretøjer og lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (Gennemførelse af Prümafgørelsen om udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk og motorkøretøjer m.v.) (L 77):

 

”Ministerens kommentarer udbedes til høringssvar af 11/2-08 fra Retssikkerhedsfonden, jf. bilag 3.”

 

Svar:

 

1. I Retssikkerhedsfondens høringssvar anføres med henvisning til Retssikkerhedsfondens tidligere høringssvar fra januar og februar 2007 vedrørende omdannelse af Prümtraktaten til EU-lovgivning, at Prümafgørelsens vidtgående beføjelser ikke modsvares af lige så vidtgående retsgarantier, at reglerne er formuleret vage og elastiske og derfor er vanskelige at afgrænse, at proportionalitetshensyn – forstået som en rimelig balance mellem mål og midler – ikke er søgt overholdt, og at de såkaldte ”fremskridtsrapporter” (erfaringer med Prümtraktatens anvendelse) ikke ses anvendt og stadig ikke omtales.

 

Retssikkerhedsfonden anfører samtidig, at der i forhold til Prümtraktaten er foretaget forbedringer i den nu foreliggende Prümafgørelse, herunder blandt andet at der ikke er pligt til at gennemføre fælles patruljer og operationer, som i øvrigt skal foregå under værtslandets ledelse og være underlagt værtslandets lovgivning, at Danmark agter at forbyde fremmed politi at bære våben, ammunition og lignende udstyr, at beskyttelsesniveauet for personoplysninger i alle EU-lande mindst skal svare til Europarådets konvention af 28/1 1981 med tilhørende tillægsprotokol af 8/11 2001 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, at personoplysninger kun må anvendes til de formål, hvortil de er udleveret, og at der er indsat regler om opbevaring, frister for sletning og klageret for den, hvis personoplysninger udveksles.

 

Retssikkerhedsfonden anfører i den forbindelse desuden, at disse begrænsninger i pligten til at udveksle oplysninger ud fra en retssikkerhedsmæssig synsvinkel gør Prümafgørelsen mindre betænkelig, end den ellers ville have været.

 

2. Det er Justitsministeriets opfattelse, at reglerne i Prümafgørelsen er formuleret tilstrækkeligt klare og præcise.

 

Justitsministeriet skal i den sammenhæng pege på, at der i Prümafgørelsen bl.a. på en række punkter opstilles mere specifikke krav til databeskyttelsen i forhold til de krav, der ifølge persondataloven gælder for behandlinger, der foretages for politi- og anklagemyndighed inden for det strafferetlige område. F.eks. følger det af Prümafgørelsens artikel 26, stk. 1, at den modtagende medlemsstat kun må behandle personoplysninger til de formål, hvortil oplysningerne er leveret i henhold til denne afgørelse. Behandling til andre formål er kun tilladt efter forudgående samtykke fra den medlemsstat, der forvalter databasen. Denne regel indebærer en indsnævring af den adgang til at behandle personoplysninger, som ellers ville følge af persondataloven. Den registreredes adgang til at anfægte oplysninger og til at kræve oplysninger slettet eller berigtiget, jf. artikel 28, stk. 2, og artikel 31, stk. 1, 2. pkt., er også mere vidtgående end de tilsvarende bestemmelser i persondataloven.

 

På den anførte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at Prümafgørelsen er udtryk for en hensigtsmæssig balance mellem på den ene side retssikkerhedsmæssige hensyn, herunder hensynet til databeskyttelse, og på den anden side hensynet til et velfungerende politimæssigt samarbejde med de andre EU-lande.