KOMMENTERET HØRINGS<DOCUMENT_STOVERSIGT

 

vedrørende

 

udkast til forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven, lov om registrering af køretøjer og lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (Gennemførelse af Prümafgørelsen om udveksling af dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer m.v.)

 

I. Høringen

 

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

 

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Amnesty International, Arrownet A/S, Bolignetforeningen, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, Broadcom A/S, Comx Networks A/S, Cybercity, DanCell, Dansk Bredbånd A/S, Dansk Elektronik, Danske Regioner, Dansk Fængselsforbund, Dansk IT, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Telecom A/S, Datatilsynet, Debitel Danmark A/S, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Internet Medier, Foreningen af fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer, Foreningen for Dansk Internet Handel, Fullrate, Global Connect, Hi3G Denmark ApS, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HTS, Institut for Menneskerettigheder, Intelecom Danmark A/S, IT-Branchen, ITEK, KL, Kriminalpolitisk forening (KRIM), Landsforeningen af beskikkede advokater, Midtvest Bredbånd, Mobiltelebranchen, Motorola A/S, Nordic Connect, Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet, Retslægerådet, Retssikkerhedsfonden, SAT Gruppen, Service 900-Nævnet, Sonofon, Stofa, SuperTEL, TDC, Tele2, Teleankenævnet, Teleklagenævnet, Telekommunikationsindustrien, Telia, Telmore, TetraNet, TetraStar A/S og WorldCom Telecommunication A/S.

 

Efterfølgende har et udkast til lovforslag vedrørende den del af forslaget, der omhandler Rådets afgørelse om forbedring af samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesituationer, været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

 

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for Menneskerettigheder, Kriminalpolitisk forening (KRIM), Landsforeningen af beskikkede advokater og Retssikkerhedsfonden.

 

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

 

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv.

 

II. Høringssvarene

 

1. Generelle bemærkninger

 

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret, der har svaret på vegne af samtlige byretter, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Domstolsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Hi3G Denmark ApS, HTS, Institut for Menneskerettigheder, KL, Retslægerådet, Service 900-Nævnet og Telekommunikationsindustrien har ingen bemærkninger til lovforslaget.

 

Rigspolitiet bemærker, at Prümafgørelsen indebærer en væsentlig styrkelse af det internationale politisamarbejde, og at Rigspolitiet derfor er positiv over for gennemførelsen af afgørelsen.

 

Datatilsynet udtrykker betænkelighed ved den adgang til at indhente oplysninger direkte fra danske registre, som Prümafgørelsen indebærer. Samtidig anfører Datatilsynet, at det dog i sidste ende beror på en politisk vurdering, om adgangen skal gives.

 

Justitsministeriet er enig med Rigspolitiet i, at lovforslaget indebærer en styrkelse af det internationale samarbejde pÃ¥ dette omrÃ¥de. Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget er udtryk for en hensigtsmæssig balance mellem pÃ¥ den ene side hensynet til databeskyttelse og pÃ¥ den anden side hensynet til et velfungerende politimæssigt samarbejde med de andre EU-lande. Det bemærkes i den sammenhæng, at der med lovforslaget ikke gives direkte adgang til de bagvedliggende personidentificerbare oplysninger om dna-profilen eller fingeraftrykket, men at der alene er tale om en ’hit/no-hit’ adgang til registrene.

 

2. Bemærkninger om Det Centrale Dna-profil-register og politiets centrale finger- og håndaftryksregister

 

Amnesty International anfører, at der ikke i sig selv er retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved, at der gives de kompetente retshåndhævende myndigheder i andre medlemslande en begrænset søgeadgang i Det Centrale Dna-profil-register og politiets centrale finger- og håndaftryksregister. Amnesty International bemærker i den forbindelse, at det afgørende er, at yderligere oplysninger om personerne bag de ”hits”, som er tilvejebragt, kræver en konkret henvendelse til de danske myndigheder, som derefter skal tage stilling til, om de pågældende oplysninger kan videregives.

 

Landsforeningen af beskikkede advokater advarer mod, at der gives fremmede lande mulighed for at søge direkte i Det Centrale Dna-profil-register og politiets centrale finger- og håndaftryksregister, så længe reglerne for optagelse i og sletning fra registrene er forskellige i medlemslandene. 

 

Dansk Retspolitisk Forening anfører, at udlevering af registeroplysninger forekommer betænkeligt, da der blot kræves mistanke om et kriminelt forhold. Desuden bemærker Dansk Retspolitisk Forening, at særligt dna-profiler er ’spor’ med uvisse muligheder for videre bearbejdning hos myndigheder og andre myndighedsinstanser, hvilket kan gøre udleveringer retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.

 

Prümafgørelsen indebærer, at der gives medlemslandene en begrænset adgang til de andre medlemslandes dna- og fingeraftryksregistre med henblik på at få oplyst, om en dna-profil eller et fingeraftryk er kendt i et andet medlemsland (et såkaldt ”hit”). Som anført ovenfor gives der ikke direkte adgang til de bagvedliggende personidentificerbare oplysninger om dna-profilen eller fingeraftrykket, og den søgende medlemsstat må i tilfælde af et ”hit” fremsætte anmodning til den pågældende medlemsstat via de sædvanlige procedurer om gensidig retshjælp.

 

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1, 2.2.1.1 og 2.2.1.2.

 

For så vidt angår Dansk Retspolitisk Forenings bemærkning om, at dna-profiler er et ’spor’ med uvisse muligheder for videre bearbejdning, skal Justitsministeriet bemærke, at Prümafgørelsen ikke udvider de nuværende muligheder for at udlevere dna-profiler og fingeraftryk.  

 

Rigspolitiet oplyser, at politiets centrale finger- og håndaftryksregister indeholder fingeraftryk optaget i medfør af retsplejelovens bestemmelser herom (A-filen), gerningsstedsaftryk (G-filen) samt fingeraftryk optaget i medfør af udlændingelovens § 40 a, stk. 1 og 2, og fingeraftryk, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager (B-filen). Rigspolitiet bemærker, at det er uklart, om adgang til at foretage søgning i politiets centrale finger- og håndaftryksregister omfatter hele registeret, herunder den nævnte B-fil.

 

Rigspolitiet har supplerende oplyst, at dansk politi som led i andre landes efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold dagligt modtager et antal forespørgsler fra udlandet med anmodning om at søge fingeraftryk i det danske fingeraftryksregister. Det er sædvanlig praksis, at Rigspolitiet i den forbindelse søger i hele registeret.

 

I lyset heraf har Justitsministeriet ikke fundet grundlag for at begrænse de andre medlemslandes adgang til elektronisk søgning i politiets centrale finger- og håndaftryksregister til kun at omfatte dele af registeret. Justitsministeriet har i lovforslaget præciseret, at den nævnte adgang omfatter hele registret.

 

3. Bemærkninger om fælles patruljer

 

Dansk Retspolitisk Forening anfører, at det kan forekomme kontroversielt i forhold til grundlovens § 20, at myndighedspersoner fra andre medlemslande i egne uniformer og med egen bevæbning kan udføre eller deltage i myndighedsforretninger i Danmark.

 

Prümafgørelsen indeholder i artiklerne 17 og 18 bestemmelser, der giver medlemslandene mulighed for at etablere fælles patruljer til opretholdelse af den offentlige orden og sikkerhed og for at forebygge strafbare handlinger. Endvidere gives mulighed for at yde hinanden gensidig bistand i forbindelse med forsamlinger af mange mennesker, katastrofer og alvorlige ulykker. Et sådant samarbejde vil i givet fald blive udført under dansk ledelse, og udenlandske embedsmænd vil ikke få adgang til på egen hånd at udøve beføjelser på dansk territorium.

 

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.6, er det Justitsministeriets opfattelse, at en gennemførelse af Prümafgørelsen ikke rejser spørgsmål i forhold til grundloven.

 

Med hensyn til udenlandske embedsmænds mulighed for at bære tjenestevåben i Danmark findes de generelle regler om besiddelse mv. af våben i våbenlovens § 2, jf. § 1. Af bestemmelserne følger, at skydevåben og ammunition ikke må besiddes, bæres eller anvendes mv. uden tilladelse fra justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil. Bestemmelserne gælder således også, medmindre andet er fastsat, for udenlandske tjenestemænd. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.6, vil Danmark afgive erklæring om, at udenlandske embedsmænd, der udfører opgaver i Danmark efter Prümafgørelsens artikel 17 eller 18, ikke må bære våben, ammunition eller udstyr, medmindre den enkelte embedsmand har fået tilladelse i medfør af våbenlovens § 2, jf. § 1.

 

4. Bemærkninger om databeskyttelse

 

Dansk Retspolitisk Forening finder, at lovforslaget – af hensyn til offentligheden og det almindelige kendskab til retsstatens grænser over for borgere og virksomheder i forbindelse med udlevering af oplysninger til internationale fora – bør indeholde regler om dataudveksling og om mulighederne for tvangsmæssige legemsindgreb.

 

Spørgsmål om databeskyttelse og tvangsmæssige legemsindgreb er som udgangspunkt reguleret i henholdsvis persondataloven og retsplejeloven. Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger foretaget en gennemgang af disse retsområder, jf. pkt. 2.3.1 og 2.3.4.

 

Amnesty International anbefaler, at man foretager en generel ændring af de danske regler om databeskyttelse, således at beskyttelsesniveauet efter de danske regler tilnærmes det niveau, som synes forudsat i Prüm-afgørelsen.

 

Justitsministeriet kan oplyse, at der i EU-regi på et rådsmøde den 8.-9. november 2007 blev opnået grundlæggende politisk enighed om et udkast til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Regeringen er positiv over for udviklingen af et EU-instrument, der fastlægger fælles mindsteregler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde.  Der vil således i denne samling blive fremsat et forslag til folketingsbeslutning med henblik på at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne medvirker til EU’s vedtagelse af udkastet til rammeafgørelsen.

 

Datatilsynet gør opmærksom på, at persondataloven som udgangspunkt ikke finder anvendelse på eventuelle manuelle sager hos politi og anklagemyndighed, og at der dermed ikke kan udstedes en bekendtgørelse med hjemmel i persondatalovens § 72, som regulerer sådanne sager.

 

Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at behandlingen af oplysninger efter Prümafgørelsen i al væsentlighed vil foregå elektronisk. Således vil udvekslingen af oplysninger fra dna-, fingeraftryks- og køretøjsregistrene ifølge Prümafgørelsen skulle foregå elektronisk. Med henblik på at sikre, at bestemmelserne om databeskyttelse i Prümafgørelsens kapitel 6 også overholdes i tilfælde, hvor de pågældende oplysninger behandles i papirform, vil Justitsministeriet administrativt sikre, at Rigspolitiet behandler oplysningerne efter de samme retningslinier, som gælder for elektronisk behandlede data.

 

Datatilsynet anfører desuden, at det er et almindeligt forvaltningsretligt princip, at myndigheder i almindelighed ikke er berettiget til at fjerne eller destruere bestemte dokumenter mv., der indgår i en sag. Datatilsynet oplyser i den forbindelse, at Datatilsynets eget elektroniske dokumenthåndteringssystem er indrettet i overensstemmelse med dette princip, hvilket indebærer, at der inden for dette system ikke vil kunne foretages sletning i overensstemmelse med Prümafgørelsens artikel 30, stk. 5.

 

Ifølge Prümafgørelsens artikel 30, stk. 5, foretages den juridiske kontrol af levering eller modtagelse af personoplysninger som udgangspunkt af medlemsstaternes uafhængige databeskyttelsesmyndigheder. Det følger desuden af artikel 30, stk. 5, at resultaterne af denne kontrol opbevares af de uafhængige databeskyttelsesmyndigheder i 18 måneder, hvorefter de straks slettes.

 

Det er Justitsministeriets opfattelse, at en unødvendig ophobning af data som udgangspunkt bør undgås, hvilket bestemmelsen om sletning i artikel 30, stk. 5, bidrager til. Dette hensyn er bl.a. også kommet til udtryk i persondatalovens § 5, stk. 5, hvorefter indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. Bestemmelsen om sletning i artikel 30, stk. 5, er efter Justitsministeriets opfattelse i øvrigt ikke til hinder for, at de relevante dokumenter opbevares i en længere periode, hvis kontrollen har givet anledning til en konkret klage.

 

Justitsministeriet vil drøfte med Datatilsynet, hvorledes det i praksis kan sikres, at de omhandlede data – medmindre de indgår i en konkret klagesag - slettes efter 18 måneder som fastsat i Prümafgørelsen.

 

III. Lovforslaget

 

Justitsministeriet har foretaget enkelte ændringer i det fremsatte lovfor-slag i forhold til det lovudkast, som har været sendt i høring. Det fremsatte lovforslag adskiller sig fra høringsudkastet på følgende punkter:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Herudover er der foretaget visse uddybninger og præciseringer i lovfor-slagets bemærkninger.