(Ordfører)
Karen J. Klint(S):
Det er ikke, fordi der er problemer i den her sag. Når jeg tager ordet ved behandlingen af lovforslaget om ændring af lov om begravelse og ligbrænding, er det faktisk, fordi jeg synes, at vi skal roses for, at vi er gået sammen om nu at lave et rigtig godt lovforslag.
Der skal også lyde en tak til kirkeministeren for den smidighed, der har været i forbindelse med formuleringen af et ændringsforslag, som var ønsket under førstebehandlingen. Det er jo dejligt, at vi har en god minister, der retter sig ind efter førstebehandlingen her i salen.
Så skal der lyde en opfordring fra mig om, at man ude i Danmark tager imod dette lovforslag, selv om vi kun er nået til andenbehandlingen, for vi har brug for, at både kommuner, lokalpolitikere og interessenter udeomkring også gennemfører lovforslaget, ikke mindst i forbindelse med neutrale begravelsespladser.