Ændringsforslag stillet den 9. maj 2008

Ændringsforslag

til 3. behandling af

 Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Ændring af reglerne om tilbagebetaling af for meget modtaget SU)

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

 

Af   undervisningsministeren:

Til § 2

   1) I stk. 3 ændres »§ 24, stk. 1-3, § 24, stk. 4,« til: »§ 24, stk. 1-4 og 9, og § 25, stk. 2, 1., 3. og 4. pkt., og stk. 4,«.

[Teknisk tilføjelse til ikrafttrædelsesbestemmelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med lovforslagets § 2, stk. 3, præciseres det, at de støttesatser og beløbsgrænser, der fremgår af lovforslagets § 1, nr. 1-11, 14, 16, 17 og 19-23, og som er angivet i 2008-niveau, første gang reguleres den 1. januar 2009. Med ændringsforslaget præciseres det, hvilke bestemmelser i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) lovforslagets § 1, nr. 19-23, ændrer.