Lovudkastet blev den 15. oktober 2007 sendt til høring med svarfrist den 2. november 2007 hos 93 myndigheder, organisationer m.fl. Desuden har lovudkastet været offentliggjort på Høringsportalen. Da der den 25. oktober 2007 blev udskrevet Folketingsvalg, blev høringen sat i bero, men blev den 12. december 2007 genoptaget med svarfrist den 18. december 2007.
20 myndigheder, organisationer m.fl. afgivet høringssvar, og heraf har 6 væsentlige bemærkninger til lovudkastet. Høringsliste med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt som bilag 1.
Nedenfor følger resumé af høringssvarene efterfulgt af Undervisningsministeriets kommentarer hertil.
1. Muligheden for mere erhvervsarbejde er studietidsforlængende
2. Definition af uddannelsesperioden
3. Uddannelsesstedernes vejledningsindsats
4. Regulering af forhøjelsen af årsfribeløbet efter SU-lovens § 24, stk. 4.
5. Økonomi og finansiering
6. Samkøring af oplysninger i kontroløjemed
7. Andet
Ad 1. Muligheden for mere erhvervsarbejde er studietidsforlængende
Rektorkollegiet og Københavns Universitet finder, at den tilskyndelse til mere erhvervsarbejde, der ligger i forslaget, er i klar modstrid med regeringens og Folketingets ønske om, at de studerende skal hurtigere igennem uddannelsesforløbet. Der henvises i den forbindelse til, at undersøgelser viser, at erhvervsarbejde på mere end 20 timer om ugen er studietidsforlængende. Rektorkollegiet og Københavns Universitet advarer endvidere mod, at studerende i højere grad anses som en del af arbejdsstyrken og i mindre grad som studerende.
Undervisningsministeriets kommentarer.
Formålet med forslaget er at undgå, at uddannelsessøgende, der begynder på eller afslutter en uddannelse, mødes med et krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU, alene på grund af for høj indkomst i månederne uden for uddannelse. Det er således ikke dette forslags ærinde at tilskynde de studerende til mere erhvervsarbejde i uddannelsesperioden, og forslaget lægger heller ikke op til ændringer i forhold til de studerende muligheder for erhvervsarbejde i uddannelsesperioden. Rektorkollegiets og Københavns Universitets bekymringer må således bero på en misforståelse.
Ad 2. Definition af uddannelsesperioden.
Rektorkollegiet og Syddansk Universitet peger pÃ¥, at det ikke er entydigt om formuleringen â€afslutter uddannelsen†omfatter sÃ¥vel studerende, der færdiggør uddannelsen, som studerende der ophører af andre grunde. Rektorkollegiet og Syddansk Universitet gør endvidere opmærksom pÃ¥, at studerende pÃ¥ uddannelser med kvartalsstruktur – fx hvor bacheloruddannelsen afsluttes i marts og kandidatdelen pÃ¥begyndes i september samme Ã¥r - vil blive omfattet af § 22 a, hvis der fastsættes regler om, at uddannelsessøgende, der har mindst 4 sammenhængende kalendermÃ¥nder i støtteÃ¥ret, hvor de er uden for uddannelse, vil være omfattet af den foreslÃ¥ede § 22 a om periodiseret indkomstkontrol.  Â
Undervisningsministeriets bemærkninger
Da forslaget regulerer mulighederne for indtægt i perioden uden for uddannelse, er det ikke hensigten at sondre mellem, om den studerende afslutter uddannelsen efter at have bestået den endelige eksamen eller ophører af andre grunde.
Efter de gældende regler er studerende berettiget til SU i perioden mellem en bachelor- og en kandidatuddannelse, hvis kandidatuddannelsen påbegyndes efter indtil 2 måneders ferie. Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at studerende, der er uden for uddannelse og derfor ikke berettiget til SU i mindst 4 sammenhængende kalendermåneder i støtteåret, vil blive omfattet af muligheden for en omregning af indkomstkontrollen. Det betyder, at studerende, der afslutter en bacheloruddannelse i marts og påbegynder kandidatdelen i september samme år og derfor betragtes som værende uden for uddannelse i perioden mellem de to uddannelser, kan blive indkomstkontrolleret efter reglerne i den foreslåede § 22 a, hvilket også er hensigten med forslaget.
Ad 3. Uddannelsesstedernes vejledningsindsats.
Rektorkollegiet og Syddansk Universitet gør opmærksom på, at de nye regler om periodiseret indkomstkontrol vil være vanskelige at forstå for de studerende, hvilket vil forøge uddannelsesstedernes vejledningsindsats væsentligt. Rektorkollegiet og Syddansk Universitet understreger derfor nødvendigheden af en fyldig beskrivelse af de nye regler på www.su.dk, samt at styrelsen arrangerer orienteringsmøder om de nye regler for SU-medarbejderne på uddannelsesstederne.
Undervisningsministeriets kommentarer
Idet styrelsen er opmærksom på, at de nye regler for indkomstkontrollen er komplicerede og kræver en ekstra vejledningsindsats, tages Rektorkollegiets og Syddansk Universitets bemærkninger til efterretning.
Ad 4: Regulering af forhøjelsen af årsfribeløbet efter SU-lovens § 24, stk. 4
I lovudkastet foreslås årsfribeløbsforhøjelsen for hvert af SU-modtagerens egne børn under 18 år efter SU-lovens § 24, stk. 4, delt med 12, så fribeløbsforhøjelsen angives med en månedlig sats. Akademikernes Centralorganisation og C3 ledelse og økonomi anbefaler, at, fribeløbsforhøjelsen reguleres med lønudviklingen, så der ikke sker en udhulning.
Undervisningsministeriets kommentarer
Tolvdelingen af forhøjelsen af årsfribeløbet efter SU-lovens § 24, stk. 4, foreslås udelukkende af hensyn til indførelsen af uddannelsesfribeløbet, der er summen af de månedlige fribeløb i uddannelsesperioden. Uddannelsesfribeløbet erstatter således årsfribeløbet for de uddannelsessøgende, der bliver indkomstkontrolleret efter reglerne i den foreslåede § 22 a. Det er ikke hensigten med forslaget om tolvdeling, at det skal medføre ændringer i retsstillingen for uddannelsessøgende, der indkomstkontrolleres efter de gældende regler i SU-lovens § 22.
For at undgå misforståelser med hensyn til lovens støttesatser og beløbsgrænser forslås det derfor, at lovudkastet ændres, så de eksisterende støttesatser og beløbsgrænser, der er angivet i 2003-niveau, jf. lov nr. 1225 af 27. december 2003, i hele SU-loven føres frem til 2008-niveau. Det vil således være satsen for 2008, der deles med 12. Med virkning fra den 1. januar 2009 reguleres alle satser og beløb på sædvanlig vis efter den gældende bestemmelse i SU-lovens § 12, stk. 3.
Ad 5. Økonomi og finansiering
Rektorkollegiet og Københavns Universitet finder det ejendommeligt, at omfanget af studerende, der vil blive omfattet af ordningen, ikke er kendt, og at omkostninger til administration og IT-udvikling næsten er lige så store som mindreindtægten som følge af de nye regler. MVU-netværket bemærker, at det er vigtigt, at de øgede udgifter til administration ikke finansieres gennem fx en reduktion i støttebeløbene.
Undervisningsministeriets kommentarer
Grunden til, at der ikke findes kendte tal for antallet af uddannelsessøgende, der får et indkomstkontrolkrav udelukkende som følge af indkomst, der er optjent før eller efter en uddannelsesperiode, er
- at indkomstkontrollen i dag udelukkende baseres på uddannelsessøgendes egenindkomst i hele støtteåret og
- at SKAT i dag kun i et meget begrænset omfang registrerer indkomstperioden inden for skatteÃ¥ret. Â
Kun uddannelsessøgende, der tjener mere end 33.200 kr. om måneden i perioden uden for uddannelse, vil have gavn af de nye regler. Styrelsen skønner derfor, at forslaget kun vedrører ca. 5 % af de 2.600 uddannelsessøgende, som får et krav i det år, hvor de starter på eller afslutter en uddannelse, hvilket medfører en mindreindtægt på ca. 1 mio. kr.
De forholdsvis høje merudgifter til IT-udvikling og administration skal ses i lyset af, at de nye regler er komplicerede at implementere bÃ¥de IT-teknisk og i forhold til vejledning og sagsbehandling. Der mÃ¥ fx forventes mange klager over grundlaget for indkomstkontrollen. Udgifterne til administration forventes finansieret inden for Undervisningsministeriets egen bevillingsramme og vil ikke pÃ¥virke støttebeløbene.  Â
Ad 6. Samkøring af oplysninger i kontroløjemed
Datatilsynet anbefaler, at det kommer til at fremgÃ¥ udtrykkeligt af den enkelte bestemmelse i loven sÃ¥vel som i bemærkningerne hertil, hvis det tilsigtes at etablere en hjemmel til kontrolsamkøring. Datatilsynet forudsætter endvidere, at styrelsen iagttager persondatalovens regler om datasikkerhed og registrerede personers rettigheder. Â
Undervisningsministeriets kommentarer
Det er forudsætningen en smidig sagsbehandling, at der kan foretages en automatisk beregning af egenindkomsten i uddannelsesperioden på baggrund af oplysninger fra eIndkomstregisteret. Det er således hensigten at indhente oplysninger i eIndkomstregisteret om indkomst og optjeningsperioder med henblik på registersamkøring. For at imødegå Datatilsynets bemærkninger justeres den foreslåede hjemmel til at indhente oplysninger fra eIndkomstregisteret i elektronisk form, så det udtrykkeligt fremgår, at oplysningerne indhentes med henblik på samkøring i kontroløjemed.
Datatilsynet bemærkninger om persondatalovens regler om datasikkerhed og registrerede personers rettigheder tages til efterretning, idet det bemærkes, at styrelsens støtteadministrative system allerede er tilpasset reglerne om datasikkerhed m.v.Â
Ad 7. Andet
Ud over ovennævnte bemærkninger har Danmarks Journalisthøjskole, Danmarks Konservative Studerende, Dansk Byggeri og Dansk Industri udtrykt tilfredshed med forslaget.