Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

 

København, den 14. marts 2008

Sagsnr.: 8202

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 25. februar 2008 (L73 - spørgsmål nr. 3) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 3:

 

”Vil der være noget til hinder for at udvide lovens anvendelsesområde til også at omfatte arealer, der ikke anvendes til jordbrugsproduktion, men derimod anvendes som grønne rekreative områder, eksempelvis arealer til golfbaner, parker og sportspladser, og hvilke kriterier skal opfyldes for at sådanne arealer i givet fald kan karakteriseres som økologiske?”

 

Svar:

 

Jeg synes, at det er prisværdigt, at folk tager et initiativ, f.eks. til at drive en golfbane eller en campingplads miljømæssigt bæredygtigt. Enhver grundejer kan normalt undlade at anvende sprøjtemidler og kunstgødning, hvis det ønskes.

 

Regeringen har i de seneste år iværksat initiativer med det formål at reducere pesticidforbruget. I forhold til golfbanerne indgik regeringen i 2005 en aftale med Dansk Golf Union og Kommunernes Landsforening om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner. Som led i aftalen er det et delmål, at forbruget af plantebeskyttelsesmidler skal være reduceret med 75 % senest med udgangen af 2008.

 

Ligeledes har regeringen indgået en aftale om udfasning af brug af pesticider på offentlige arealer.

 

Der er intet i økologiforordningen, der er til hinder for en udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte grønne, rekreative områder. Såfremt arealerne skal kunne betegnes som økologiske med ret til at anvende kontrolmærket (Ø-mærket) vil det forudsætte statslig kontrol og administration.

 

Inden der eventuelt tages skridt til skabe hjemmel til at udvide lovens anvendelsesområde til at omfatte rekreative områder, synes jeg dog, at man bør gøre sig klart, hvad det er man vil opnå og hvordan.

 

Efter min opfattelse bør vi som lovgivere derfor vente og se, om der opstår et reelt lovgivningsmæssigt behov på dette område, før vi tager stilling til en udvidelse af økologilovens anvendelsesområde.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

/Louise Piester