Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 0. marts 2008
3. udkast
(Betænkningsbidrag fra S, SF og DF, samt nyt æf fra S og SF)
Betænkning
over
Forslag til Økologilov
[af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2008 og var til 1. behandling den 19. februar 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og fødevareministeren sendte den 9. januar 2008 dette udkast til udvalget, jf. FLF alm. del - bilag 54. Den 7. februar 2008 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (S og SF) anfører, at økologisk fødevareproduktion er et innovativt væksterhverv og samtidig er en produktionsform, der bidrager til en mangfoldighed af samfundsbehov, eksempelvis til,
beskyttelse af grundvand og drikkevand fra udvaskning af pesticider og næringsstoffer,
biodiversitet og naturkvalitet,
effektivt ressourceforbrug,
dyrevelfærd, og
kvalitets- og teknologiudvikling og værditilvækst i fødevareproduktionen.
Økologerne har vist en vej til at få ren teknologi udviklet i Danmark og har samtidig vist en farbar vej til grøn vækst og produktion af kvalitetsfødevarer. Lovforslaget skaber nogle gode rammer for den fortsatte vækst i økologi, men undergraver på andre punkter forudsætningerne for, at økologi fortsat kan holdes på sporet og videreudvikles med høj forbrugertillid.
...tallet vil gerne imødekomme den økologiske sektors ønsker om at medtage yderligere udfordringer og formål i formålsparagraffen og om at sikre en sammensætning af ministerens rådgivende organ, Det Økologiske Fødevareråd, der er afbalanceret mellem økologiske og mere generelle interesser. Det er afgørende, at regler for økologisk fødevareproduktion ikke udvandes i bestræbelserne på at øge produktionen. Troværdigheden i den økologiske produktion er helt central for forbrugernes tillid og dermed for en markedsdrevet vækst i økologien.
..tallet har derfor med ændringsforslaget om at medtage et godt arbejdsmiljø i formålparagraffen og med ændringerne til bemærkningerne om, at økologi kan indgå som miljøpolitisk redskab, imødekommet den økologiske sektors ønske om yderligere udfordringer.
Den høje forbrugertillid til den økologiske produktion i dag har udgangspunkt i en stærk statslig kontrol, men også i de økologiske producenters principgrundlag og praksis om miljømæssig bæredygtighed, om at understøtte dyrenes naturlige behov og om aktivt at fravælge kemiske stoffer i landbruget og fødevareforarbejdningen. Det er de økologiske producenter, der har etableret dette principprogram, frivilligt underkastet sig stramme regler og holdt fast i en praksis, der vækker tillid hos forbrugerne. Det er dette engagement og denne troværdighed, der er grundlaget for såvel økologiens nuværende succes som for de fremtidige muligheder. Derfor skal det organ, som rådgiver ministeren i sager vedrørende økologisk fødevareproduktion, have et aktivt engagement og en stærk repræsentation fra de økologiske producenter og primære interesser. De økologiske producenter har igennem de seneste år aktivt medvirket til, at flere interesser medtages i kredsen af organisationer i Det Økologiske Fødevareråd, og har efterhånden stillet sig tilfreds med 5 repræsentanter ud af 15 fra de økologiske foreninger suppleret med økologiske landmænd fra landbrugets generelle organisationer, det vil sige i alt 7.
... tallet i udvalget vurderer, at lovforslagets ændring i sammensætningen af Det Økologiske Fødevareråd er skadelig for rådets handlekraft og målrettede arbejde med den økologiske sektors udvikling. Lovforslaget svækker repræsentationen af de økologiske producenter og tilføjer samtidig flere generelle interesser, som kun har økologi som et mindre fokusområde. Argumentationen for disse ændringer mangler.
Landdistrikternes Fællesråd er et råd, som er en samling af bl.a. flere landbrugsinteresser, der i forvejen er repræsenteret i rådet. ...tallet ønsker imidlertid, at de økologiske interesser og de økologiske erhvervsinteresser fastholdes i Det Økologiske Fødevareråd. Derfor stiller ..tallet ændringsforlag om, at Landdistrikternes Fællesråd udgår af Det Økologiske Fødevareråd.
Detailhandelen er i forvejen repræsenteret i Det Økologiske Fødevareråd, idet detailhandelen er den mest relevante del af Dansk Erhverv. Dansk Erhverv har endvidere ikke vist et stort engagement i fremme af økologisk fødevareproduktion. Da ...tallet som nævnt ønsker, at de økologiske interesser og de økologiske erhvervsinteresser fastholdes i Det Økologiske Fødevareråd, stiller ...tallet ligeledes ændringsforlag om, at Dansk Erhverv udgår af Det Økologiske Fødevareråd.
Dansk Akvakultur vil have en begrænset rolle i forhold til meget af rådets arbejde, men økologisk fiskeproduktion er et vækstområde, og derfor foreslår ..tallet, at ministeren udpeger Dansk Akvakultur som særlig sagkyndig i alle sager vedrørende økologisk akvakultur.
Udvikling af økologisk landbrug, forarbejdning og afsætning fremmes ved en bred repræsentation og samspil mellem de økologiske aktører, forbrugere, arbejdstagere og miljøinteresser samt generelle interesser fra fødevareerhvervet og detailhandelen. Rådets nuværende sammensætning tillader og sikrer denne balance – hvor lovforslaget tipper balancen for langt i retning af mere generelle interesser og generelle erhvervsinteresser. Med de stillede ændringsforslag rettes der op på denne problemstilling. ...kan derfor støtte lovforslaget med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (Dansk Folkeparti) mener, at Danmarks førerposition inden for økologisk salg har udgangspunkt i en stærk forbrugertillid til de økologiske fødevarer og de regler og den kontrol, der ligger bag den økologiske produktion. Det er afgørende at værne om denne forbrugertillid, hvis den økologiske sektor skal fortsætte sin vækst og levere yderligere fordele for miljøet og dyrevelfærden i Danmark. Derfor er lovforslagets understregning af vigtigheden af hensynet til økologiens troværdighed, og det økologiske forsigtighedsprincip, hvad angår godkendelse af midler og praksis i økologisk produktion, en meget positiv tilføjelse til loven.
Dansk Folkeparti finder det vigtigt at sikre økologiens troværdighed, og ved sammensætningen af Det Økologiske FødevarerÃ¥d, der rÃ¥dgiver ministeren i alle økologisager, skal det sikres, at økologi bÃ¥de udvikles og holdes pÃ¥ sporet. I næsten 20 Ã¥r har Det Økologiske FødevarerÃ¥d været et vigtigt rÃ¥dgivende organ for Fødevareministeriet. RÃ¥dets medlemskreds er, efter ønske fra bl.a. de økologiske foreninger, gradvist blevet udvidet, sÃ¥ledes at nye interesser medtages. RÃ¥det har i dag en bred repræsentation fra Fødevareministeriet, Miljøministeriet, detailhandelen, landbruget og fødevareerhverv, forbrugere, arbejdstagere og generelle erhvervsinteresser. En tredjedel af repræsentanterne i rÃ¥det kommer fra økologiske foreninger.Â
Dansk Folkeparti mener, at de økologiske interessers indflydelse er svækket i lovforslaget i og med, at det øvrige landbrug og erhverv er repræsenteret særskilt af flere og flere organisationer og paraplyorganisationer. Det er ikke godt for rådets handlekraft og heller ikke for en målrettet udvikling af økologien i Danmark.
Dansk Folkeparti ønsker, at Økologisk Landsforening får lov til at fastholde sine 3 repræsentanter, der bredt dækker de interesser, der er samlet i foreningen, og kan derfor støtte det ændringsforslag, der er stillet herom.
Dansk Folkeparti synes, at de økologiske producenter skal gå foran på arbejdsmiljøområdet. Dansk Folkeparti ønsker derfor, at arbejdsmiljø tænkes med, når ministeriet igangsætter eller medfinansierer forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter på det økologiske område.
Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af  et mindretal (S og SF), tiltrådt af et <>tal:
  1) I nr. 1 indsættes efter ordet »og« ordet: »at«.
[Sikring af økologi som miljøredskab]
  2) I nr. 2 indsættes efter »menneskers sundhed« ordene: », et godt arbejdsmiljø«.
[Arbejdsmiljø indgår i lovens formål]
Til § 4
  3) I stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »Økologisk Landsforening« antallet: »(3)«.
[Opretholdelse af 3 pladser til Økologisk Landsforening i Det Økologiske Fødevareråd]
  4) I stk. 3, 3. pkt., ændres »Det Grønne Kontaktudvalg« til: »Danmarks Naturfredningsforening«, og »Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Erhverv« udgår.
[Ændret sammensætning af Det Økologiske Fødevareråd]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget præciseres det, at loven skal skabe rammer for, at økologisk landbrug kan anvendes som et effektivt miljøpolitisk redskab i forbindelse med større miljøpolitiske aftaler som vandmiljøplaner, pesticidhandlingsplaner m.v.
Til nr. 2
Økologisk fødevareproduktions fravælgelse af en række kemiske stoffer og intensive produktioner er til klare fordele for arbejdsmiljøet. De økologiske producenter ønsker fortsat at arbejde for at være på forkant med udviklingen hvad angår forebyggelse og sikkerhed på arbejdspladsen samt fravær af påvirkning fra kemiske stoffer.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget får Økologisk Landsforening fortsat 3 pladser i Det Økologiske Fødevareråd.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget sikres det, at sammensætningen af Det Økologiske Fødevareråd ikke på en uhensigtsmæssig måde tipper vægten stærkt over på generelle interesser og generelle erhvervsinteresser og væk fra de økologiske interesser og økologiske erhvervsinteresser. Endvidere sikres det, at miljøinteresser repræsenteres mere engageret og direkte ved, at Danmarks Naturfredningsforening får repræsentation frem for Det Grønne Kontaktudvalg.
 Anders Broholm (V)  Tina Nedergaard (V)  Henrik Høegh (V)  Jens Kirk (V)  Eyvind Vesselbo (V)  Jørn Dohrmann (DF) fmd. Bent Bøgsted (DF)  Christian H. Hansen (DF)  Knud Kristensen (KF)  Bjarne Laustsen (S)  Ole Vagn Christensen (S)  Julie Skovsby (S)  Benny Engelbrecht (S)  Kristen Touborg (SF)  Karina Lorentzen (SF)  Bente Dahl (RV)  Per Clausen (EL)
Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Ny Alliance (NY) |
3 |
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
 9 |
|
Uden for folketingsgrupperne |
2 |
Enhedslisten (EL) |
 4 |
|
(UFG) |
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 73
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringssvar og notat til Økologilov |
2 |
Tidsplan for behandling af forslaget |
3 |
1. Udkast til betænkning |
4 |
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af forslaget |
5 |
2. Udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 73
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om, hvilke hindringer vil der være for at indføre nationalt strengere krav til arbejdsmiljø i økologisk jordbrugsproduktion, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om udbygning af bemærkningerne til lovforslagets formålsparagraf, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om at udvide lovens anvendelsesområde, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om udvidelse af Det Økologiske Råd med en række interesseorganisationer, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om vægtningen mellem de generelle organisationer og de særlige økologiske organisationer, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om tilføjelse til lovens § 2, stk. 2, nr. 2, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
7 |
Spm. om Det Økologiske Fødevareråd kunne inddrage Dansk Akvakultur som særlig sagkyndig på økologisk fisk, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
8 |
Spm. om Danmarks Naturfredningsforening ikke sikrer en bedre repræsentation af miljøinteresser frem for Det Grønne Kontaktudvalg, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
9 |
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag hvorefter Dansk Erhverv og Landdistrikternes Fællesråd udgår af Det Økologiske Fødevareråd, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
10 |
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
11 |
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |