Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 0. marts 2008

2. udkast
(Ændringsforslag fra S og SF)

Betænkning

over

Forslag til Økologilov

[af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)]

 

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2008 og var til 1. behandling den 19. februar 2008. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og fødevareministeren sendte den 9. januar 2008 dette udkast til udvalget, jf. FLF alm. del - bilag 54. Den 7. februar 2008 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 11 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af   et mindretal (S og SF), tiltrådt af et <>tal:

   1) I nr. 1 indsættes efter ordet »og« ordet: »at«.

[Sikring af økologi som miljøredskab]

   2) I nr. 2 indsættes efter »menneskers sundhed« ordene: », et godt arbejdsmiljø«.

[Arbejdsmiljø indgår i lovens formål]

Til § 4

   3) I stk. 3, 3. pkt., udgår »Landdistrikternes Fællesråd, Dansk Erhverv«, og »Det Grønne Kontaktudvalg« ændres til: »Danmarks Naturfredningsforening«.

[Ændret sammensætning af Det Økologiske Fødevareråd]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget præciseres det, at loven skal skabe rammer for, at økologisk landbrug kan anvendes som et effektivt miljøpolitisk redskab i forbindelse med større miljøpolitiske aftaler som vandmiljøplaner, pesticidhandlingsplaner m.v.

Til nr. 2

Økologisk fødevareproduktions fravælgelse af en række kemiske stoffer og intensive produktioner er til klare fordele for arbejdsmiljøet. De økologiske producenter ønsker fortsat at arbejde for at være på forkant med udviklingen hvad angår forebyggelse og sikkerhed på arbejdspladsen samt fravær af påvirkning fra kemiske stoffer.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget sikres det, at sammensætningen af Det Økologiske Fødevareråd ikke på en uhensigtsmæssig måde tipper vægten stærkt over på generelle interesser og generelle erhvervsinteresser og væk fra de økologiske interesser og økologiske erhvervsinteresser. Endvidere sikres det, at miljøinteresser repræsenteres mere engageret og direkte ved, at Danmarks Naturfredningsforening får repræsentation frem for Det Grønne Kontaktudvalg.

 

 

 Anders Broholm (V) Â  Tina Nedergaard (V) Â  Henrik Høegh (V) Â  Jens Kirk (V) Â  Eyvind Vesselbo (V) Â  Jørn Dohrmann (DF) fmd.  Bent Bøgsted (DF) Â  Christian H. Hansen (DF) Â  Knud Kristensen (KF) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Ole Vagn Christensen (S) Â  Julie Skovsby (S) Â  Benny Engelbrecht (S) Â  Kristen Touborg (SF) Â  Karina Lorentzen (SF) Â  Bente Dahl (RV) Â  Per Clausen (EL) 

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

 

Ny Alliance (NY)

3

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

  4

 

(UFG)

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 73

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og notat til Økologilov

2

Tidsplan for behandling af forslaget

3

1. Udkast til betænkning

4

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 73

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke hindringer vil der være for at indføre nationalt strengere krav til arbejdsmiljø i økologisk jordbrugsproduktion, og ministerens svar herpå

2

Spm. om udbygning af bemærkningerne til lovforslagets formålsparagraf, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om at udvide lovens anvendelsesområde, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om udvidelse af Det Økologiske Råd med en række interesseorganisationer, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om vægtningen mellem de generelle organisationer og de særlige økologiske organisationer, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om tilføjelse til lovens § 2, stk. 2, nr. 2, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om Det Økologiske Fødevareråd kunne inddrage Dansk Akvakultur som særlig sagkyndig på økologisk fisk, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om Danmarks Naturfredningsforening ikke sikrer en bedre repræsentation af miljøinteresser frem for Det Grønne Kontaktudvalg, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag hvorefter Dansk Erhverv og Landdistrikternes Fællesråd udgår af Det Økologiske Fødevareråd, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå