Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 19. marts 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 5 (L 70 – bilag 7), som hermed besvares.

 

 

Spørgsmål nr. 5:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. marts 2008 fra Rejsearbejdere.dk, jf. L 70 – bilag 7.”

 

Endeligt svar:

Jeg forstår Rejsearbejdere.DK’s henvendelse af 13. marts 2008 således, at der efter foretræde den 12. marts 2008 ønskes svar på et yderligere spørgsmål i forhold til tidligere stillede spørgsmål samt svar, nemlig hvordan Danmark vil sikre danske arbejdstagere mod social dumping fra udstationerede arbejdstagere uden kontrol med løn og ansættelsesvilkår og lovgivning på området.

 

I Danmark er det først og fremmest arbejdsmarkedets parter, der påser, at der ikke sker social dumping på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets parter har dog tilkendegivet, at man af og til har haft vanskeligheder med at identificere og kontrollere virksomheder, der udstationerer til Danmark. Med det nye register RUT vil arbejdsmarkedets parter få langt bedre mulighed for at få oplysninger om den udenlandske virksomhed med henblik på at sikre danske løn- og ansættelsesvilkår.

 

Jeg vedlægger til orientering kopi af skrivelse af d.d. til Hans Erik Meyer fra Rejsearbejdere.DK. hvori jeg svarer på yderligere spørgsmål, der er rejst i Rejsearbejdere.DK’s skrivelse af 13. marts 2008.  

 

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen