(Ordfører)
Line Barfod(EL):
Det er muligt, at hr. Morten Østergaard mener, at det er spøgelser, men så synes jeg, at hr. Morten Østergaard skal tage ud at kigge på nogle af de forhold, der er ude på arbejdspladserne, med elendige arbejdsmiljøvilkår, med folk, der bliver stuvet sammen og bor på byggepladser osv. Så tror jeg, at hr. Morten Østergaard vil blive opmærksom på, at der er nogle helt elementære forhold, som en del firmaer simpelt hen ikke overholder, og det er vi nødt til at kunne skride ind over for.
Så til lovforslaget: Enhedslistens holdning er, at det giver en lille forbedring af mulighederne for at kontrollere de virksomheder, der udstationerer arbejdskraft i Danmark, fordi vi får anmeldelsespligten, og fordi anmeldelsespligten kommer til at omfatte alle EU-lande og ikke kun de østeuropæiske landes virksomheder. Derfor kan Enhedslisten også støtte forslaget, da det er en forbedring.
Når det så er sagt, skal vi præcisere, at vi synes, det er helt forkasteligt, at de faglige organisationer skal betale for at få adgang til registeret. Vi håber, vi kan få opklaret, hvor meget det er, der skal betales, så det ikke bliver så højt, at det i sig selv kommer til at udgøre en forhindring for det faglige arbejde.
Vi havde også gerne set, at en udstationeret virksomheds kontaktperson skulle være til stede i Danmark, så man havde en fra virksomheden, man kunne kontakte og snakke med.
Ministeren understreger så i høringsnotatet, at det forhold, at en virksomhed foretager registrering i registeret, ikke er ensbetydende med, at virksomheden opfylder reglerne i f.eks. arbejdsmiljøloven, skattelovgivningen eller udlændingelovgivningen. Bedre kan man nok ikke beskrive begrænsningerne i lovforslaget, og det kan jo så godt få en til at undre sig over, at beskæftigelsesministeren ikke fremsætter et mere ambitiøst forslag, ikke mindst i lyset af de mange lejligheder, hvor ministeren har rost den danske model, hvor fagbevægelsen har mulighed for at konflikte for at sikre opretholdelsen af løn- og arbejdsforhold, sådan som vi også har diskuteret tidligere i debatten i dag. Vi har jo tydeligt set, hvordan lovgivningen herhjemme giver ganske utilstrækkelige muligheder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold.
Dertil kommer så Vaxholmdommen, som vi også har diskuteret lidt under debatten i dag, hvor EF-Domstolen går ind og siger, at de har ret til at blande sig i konfliktretten, og at de har ret til at underkende de danske forhold. Vi har set anerkendelsesdirektivet, som vi også diskuterer i øjeblikket, og som åbenbart har den konsekvens, at vi ikke længere kan opretholde uddannelseskrav på en række arbejdsområder som f.eks. opstilling af stilladser, nedtagning af asbest og en række andre forhold.
Senest har vi så oplevet, at en polsk domstol øjensynligt kan omstøde afgørelser i det danske fagretlige system. Hvis ikke vi får det løst, bliver det jo fuldstændig til grin at prøve at opretholde et ordentligt lønniveau for folk i Danmark, hvis de så bare oplever at få frataget deres løn, når de kommer tilbage til deres oprindelsesland. Så vi har samlet et billede, hvor mulighederne for at sikre løn- og arbejdsforhold på danske arbejdspladser hele tiden forringes, og hvor risikoen for social dumping øges, og det mener vi ikke at dette lovforslag retter op på med de små forbedringer, der er. Der skal langt mere til, bl.a., som det er blevet diskuteret i dag, at der skal være et opslag på byggepladserne med angivelse af firmaets navn, momsnummer, og om de har overenskomst.
Vi mener også, at fagbevægelsen skal have ret til at komme på arbejdspladserne med udenlandsk arbejdskraft, så de kan sikre, at der er ordentlige forhold, at stilladserne er opsat korrekt osv., så de kan sikre nogle af de ting, som Arbejdstilsynet jo også burde komme ud og sikre. Det gør så også, at vi også mener, at Arbejdstilsynet skal have flere ressourcer, bl.a. tolkebistand, så de har mulighed for at snakke direkte med de arbejdere, der er på stedet, og finde ud af, hvordan tingene foregår.
Så skal politi og anklagemyndighed også have en ordentlig mulighed for at arbejde på området, og det betyder, at det ikke er nok, at det står i nogle fine hensigtserklæringer, hvor tit man skal komme ud. Vi bliver nødt til, tror jeg, også fra Folketingets side at følge op på, at det rent faktisk sker. Vi har set med indsatsen på andre områder, hvor Folketinget har prioriteret at der skal gøres en indsats, f.eks. mod menneskehandel, at der går ret lang tid, før det overhovedet viser noget som helst resultat i praksis.
Så mener vi også, at der er behov for stærkere sanktionsmuligheder, når misbruget konstateres. Det er et område, som vi er nødt til at tage dybt alvorligt, også når man ser på den udvikling, der er i resten af verden, hvor udnyttelse af arbejdskraft - og i nogle tilfælde så grelt, at vi kommer over i tvangsarbejde og menneskehandel - er i stærk stigning. Den bedste måde at imødegå det på er ved at sikre en stærk mulighed for organisering af arbejdskraften ved at give fagbevægelsen gode muligheder og ved at sikre ordnede og regulerede forhold på arbejdsmarkedet. Det er noget, vi ikke kun siger fra Enhedslistens side. Det var også det meget klare budskab fra masser af organisationer på den store FN-konference imod menneskehandel, der var i Wien i sidste uge.