Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 7:

Forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven. (Forhøjelse af børnefamilieydelsen til børn under 3 år).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 28.11.2007).

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jacob Jensen som ordfører.

(Ordfører)

Jacob Jensen (V):

Lovforslaget vil forhøje børnefamilieydelsen for børn under 3 år med 2.000 kr. årligt, sådan at man i alt, efter det er vedtaget - hvis det bliver vedtaget, det håber jeg det gør - vil modtage godt 16.000 kr. i 2008 mod godt 14.000 kr. pr. barn under 3 år i dag.

I Venstre synes vi, det er godt, at der skabes endnu bedre forhold for børnefamilierne - særlig småbørnsfamilierne - så de første år med ekstra store udgifter til børnepasning og udstyr osv. kan klares lidt lettere økonomisk.

I de kommende generationer bliver arbejdskraftmangel jo en stor udfordring for Danmark; der er mange små årgange, der kommer ind, og store årgange går på pension. Nu tror jeg ikke, at folk får børn af rent økonomiske grunde. Det håber jeg i hvert fald ikke. Jeg håber og tror, at man får det af et helstøbt ønske om at få en familie at tage vare på og holde af. Jeg synes nu alligevel, det er fint, at man med forslaget her kan gøre det en lille smule lettere økonomisk for småbørnsfamilierne at få det til at løbe rundt.

Forslaget er også en genfremsættelse fra 1. samling i 2007-08, og det er endvidere en udmøntning af regeringsgrundlaget fra 2005. Da vi i Venstre er tilhængere af princippet om, at det, vi lover før valget, gennemfører vi også efter valget, kan vi naturligvis godt tilslutte os regeringens udmærkede forslag, som giver en ekstra hjælpende hånd til småbørnsfamilierne.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Den næste ordfører er hr. Nick Hækkerup.

(Ordfører)

Nick Hækkerup (S):

Socialdemokratiet støtter forslaget, som det ligger. Børnefamilieydelsen er et vigtigt bidrag til økonomien i rigtig mange familier. Nu ved jeg ikke, om hr. Jacob Jensen selv har børn, men jeg har fire styk, og jeg kan betro hr. Jacob Jensen, at der ikke er nogen, der sætter børn i verden, fordi det er en god forretning. Børnefamilieydelsen er et vigtigt bidrag til økonomien, og skulle man være i tvivl om det, kan man prøve en dag i slutningen af november at opdrive et par vinterstøvler eller flyverdragter i børnestørrelse, så vil man kunne konstatere, at alt er ribbet, efter familierne har fået pengene udbetalt. Derfor er det et godt forslag.

Når regeringen alligevel ikke alene skal prises for forslaget, er det, fordi det lidt har en afsmag af en smule valgmanipulation. For i 2003 besluttede regeringen og Dansk Folkeparti at reducere reguleringen af børnechecken. Det skete teknisk ved at regulere beløbet i takt med forbrugerprisudviklingen i stedet for i takt med lønudviklingen. Det betød så, at børnechecken reduceredes i årene 2004-2007 - alt i alt en reduktion i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. Den ændring stemte Socialdemokratiet imod i 2003. Når regeringen nu forhøjer børnechecken for børn under 3 år, er der derfor i vid udstrækning alene tale om genopretning til det niveau, der var, før regeringen og Dansk Folkeparti slog ned på børnefamilierne.

Socialdemokratiet vil som tidligere sagt støtte den foreslåede forhøjelse af børnechecken, men vi vender os mod regeringens tendens til at skære på et område for derefter siden hen at vende tilbage og annullere besparelsen og så kalde det en forbedring. Det er et mønster, vi også kender fra andre områder, f.eks. miljøområdet og ulandsområdet. Frem for slingrekurs så vi hellere lidt reel bekymring for, hvordan velfærden faktisk har det.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker.

(Ordfører)

Mikkel Dencker (DF):

Jeg må sige, at i Dansk Folkeparti undrer vi os en del over, dels at lovforslaget er fremsat på nuværende tidspunkt, dels at lovforslaget nu er til første behandling. Vi har al mulig respekt for, at regeringen har et politisk ønske om at hæve beløbet på børnechecken. Det kan der argumenteres godt og grundigt for, og de to foregående ordførere har allerede fremført mange gode argumenter for det. Så det er såmænd ikke det, der er min indvending. Jeg mener blot, at når man har et ønske om en ekstraudgift på 400 mio. kr., synes jeg, det ville være passende, at det var noget, man fremførte i forbindelse med finanslovforhandlingerne, hvor ønsket så kunne indgå i den samlede prioritering af, hvad der skal være statens udgifter det kommende år.

Vi i Dansk Folkeparti har selvfølgelig også vores ønsker til, hvordan udgifterne kan fordeles anderledes i forbindelse med finansloven, og de ønsker vil vi fremføre ved forhandlingsbordet, når vi kommer frem til finanslovforhandlingerne. Der kan det nemlig indgå i prioriteringen af de penge, der nu er til rådighed, og holdes op mod alle de andre ønsker, som de øvrige forhandlingsparter måtte have.

Vi undrer os også i Dansk Folkeparti over, at man fremsætter et lovforslag her med en merudgift på 400 mio. kr. årligt. Når man åbner aviserne i dag, ser man den vismandskritik, der er af det stigende offentlige forbrug, hvor der tales om overophedning og økonomisk nedtur, og så må man undre sig over, at regeringen bare smider en check på 400 mio. kr. på bordet, uden at det er tænkt ind i en større økonomisk helhed.

Dansk Folkeparti bliver fra forskellige sider beskyldt for uansvarlighed, når vi har fremført vores ønsker om, at lønningerne hæves inden for den offentlige sektor, og jeg må da så tillade mig at bruge de samme udtryk om regeringen i den her sag, når man tillader sig bare at slynge 400 mio. kr. ud. Det er ikke på grund af det materielle indhold i lovforslaget, men på grund af den måde, det bliver markedsført og kørt frem på her inden finanslovforhandlingerne, at jeg må meddele, at vi på nuværende tidspunkt må sige nej til lovforslaget her.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Den næste ordfører er hr. Jesper Petersen.

(Ordfører)

Jesper Petersen (SF):

SF støtter lovforslaget og vil gerne være med til at forhøje børnefamilieydelsen til børn under 3 år. Det er vigtigt, at børnefamilierne får den økonomiske håndsrækning, som børnechecken er et udtryk for, så privatøkonomien for børnefamilierne kan hænge sammen. Som andre ordførere vil også jeg godt pege på, at det er et plaster på såret, fordi den siddende regering ad flere omgange har forringet børnechecken. Så sent som fra 2004 ændrede man jo reguleringen af den, så dens værdi langsomt blev udhulet. Dengang var SF imod, og derfor er det selvfølgelig glædeligt, at regeringen nu er kommet på bedre tanker, og at vi kan finde et bredt flertal for at hæve børnefamilieydelsen for de mindste børn. Så langt, så godt.

SF har dog tidligere foreslået, at børnechecken skal indkomstdifferentieres. Jeg ved, at hr. Nick Hækkerup har vældig meget brug for børnechecken til sine fire børn, men jeg vil alligevel påstå, at for danskere, der har en årsløn på den gode side af 1 mio. kr., gør det ikke den store forskel, om de får en 4.000-kroners-check mere en gang i kvartalet. Der er mange andre danske børnefamilier, der vil have langt mere brug for og langt bedre gavn af de penge. Skulle de ikke gives i børnecheck, er der også mange andre steder, hvor der er behov for at gøre noget ved forholdene for børnene; f.eks. investering i kvaliteten i vores daginstitutioner, hvor normeringerne er blevet ringere, hvor udflugter og madordninger bliver aflyst, og hvor flere daginstitutioner rundtomkring efterhånden minder om et håndværkertilbud.

Når situationen er sådan, er forslaget her om en forbedring af børnefamilieydelsen som sagt mest at betragte som et plaster på såret, men når man er væltet og har fået knubs på benet, er det rart med et plaster på såret, så SF sætter det gerne på. Så får vi forhåbentlig lejlighed til at tage fat på at forbedre forholdene for udsatte børn, for børnene i skoler og daginstitutioner på et senere tidspunkt. Men vi bakker altså op om forslaget fortsat.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Lars Barfoed.

(Ordfører)

Lars Barfoed (KF):

Det her forslag skal jo ses som et led i den langsigtede strategi, der går ud på at skabe bedre vilkår for børnefamilierne. Det interesserer regeringen sig for at gøre på en lang række fronter, og det vil vi fortsat gøre. Vi skal have en god balance mellem familieliv og arbejdsliv.

I Det Konservative Folkeparti mener vi, at det er vigtigt, at familien er velfungerende. Hvis familien ikke er velfungerende, er arbejdslivet i øvrigt heller ikke velfungerende - der er en sammenhæng mellem de to ting. Begge dele skal der være balance i, og en af metoderne er altså at sikre, at der er økonomisk ordentlige og gode forhold for børnefamilierne, og det er som sagt et led i den strategi, at vi nu gennemfører en forhøjelse af børnefamilieydelsen. Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Hr. Niels Helveg Petersen som ordfører.

(Ordfører)

Niels Helveg Petersen (RV):

Man må vist sige, at dette forslag i sjælden grad ikke indeholder nogen tekniske problemer. Det er meget enkelt at forstå: 2.000 kr. pr. barn under 3 år. Det er teknisk nemt. Til gengæld er det et dårligt forslag. Det Radikale Venstre er imod det forslag, og det er vi af to grunde - nej, lad os sige tre.

Vi er det for det første, fordi vi er imod den form for stemmekøbspolitik, som det er udtryk for. Få måneder før valget skal udskrives og på et tidspunkt, hvor regeringen ved, at der skal være valg, åbner man pengepungen til udsøgte grupper - i og for sig noget af det, som statsministeren jo i går vendte sig imod, da vi diskuterede lønpuljer, hvor han mente, at man ikke sådan skulle øremærke ting og sager.

Vi er imod den form for socialpolitik, hvor man bare giver mere til alle i en situation, hvor der er brug for en særlig indsats over for udsatte børn. Vi har fra radikal side fremlagt et børnepolitisk program, hvor vi efterlyser en større indsats over for udsatte grupper af børn. Vi ønsker bedre tid, mere kvalitet i daginstitutionerne, vi ønsker en tidlig indsats over for udsatte børn, og vi ønsker en målrettet hjælp til børn og unge med psykiske problemer. Vi kunne få mere velfærd for pengene ved at målrette indsatsen mod nogle af de truede grupper end ved som her at drysse 2.000 kr. ud til alle familier, der har børn under 3 år. Vi er imod den form for politik, som jeg mener tiden er løbet fra. Det er det ene kritikpunkt.

Det andet kritikpunkt er, at dette også er et led i den almene svækkelse af finanspolitikken, som har medført skarp kritik både fra vismændene og nu senest fra Nationalbanken, som har tilsluttet sig vismændenes synspunkt. Vi er i en meget anstrengt situation på det danske arbejdsmarked med mangel på arbejdskraft; der risikerer at opstå større inflation; og en svag og for slap finanspolitik kan medføre en række ulemper på længere sigt. Jeg har set, at både statsministeren og finansministeren har travlt med at slå det hen og sige, at det bare er nogle pessimistiske økonomer, og at vi skal skrive lærebøgerne om. Det er et meget dårligt svar på det, som er kommet fra vismændene, og som Nationalbanken har tilsluttet sig, for de problemer, der vil komme med en for slap finanspolitik, er absolut reelle og har på længere sigt virkninger for os alle.

Så både fordi vi altså ikke kan fordrage den form for stemmekøbspolitik, som dette er udtryk for, fordi det socialpolitisk har et forkert sigte, og fordi det finanspolitisk, skal vi sige kæder sig til andre former for lempelse af finanspolitikken, vil Det Radikale Venstre stemme imod dette forslag.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Jeg tak. Den næste ordfører er hr. Anders Samuelsen.

(Ordfører)

Anders Samuelsen (NY):

Ny Alliance har sådan set som udgangspunkt det samme problem i forhold til det her spørgsmål: Er det det rigtige tidspunkt at lave en lempelse på ca. 400 mio. kr.? Vi vil afvente debatten om finansloven, inden vi tager endelig stilling.

Når det er sagt, synes jeg, det er værd at huske på, når vi nu er gået lidt ind i den principielle skattepolitiske diskussion, at børnechecken er en erstatning for et fradrag, som det jo var tidligere, og derfor er det altså lidt forkert at begynde at diskutere den her indkomstregulering af børnechecken. Det tager ikke højde for, at det ikke er et spørgsmål om, hvor meget man tjener, om man skal have det, men et spørgsmål om, hvor mange der er i husstanden. Det er et spørgsmål om, om man får et fradrag. For uanset hvad: Hvis der er to familier, som begge tjener 1.000.000 kr., så er det altså sådan, at den familie, som har børn, har flere munde at mætte. Det er i den sammenhæng, man skal se børnechecken; det var oprindelig et fradrag, som blev lavet om til en børnecheck i Schlüterregeringens tid. Det princip synes jeg er meget vigtigt at holde sig for øje.

Derudover er det altså også vigtigt at understrege, at hvis man endelig går ind og laver en indkomstregulering af børnechecken, skal man i hvert fald, hvis man overhovedet skal have noget ud af sådan en øvelse, gøre det i sammenhæng med en skattereform, hvor man lemper i mellem- og topskatten, for ellers får vi bare øgede marginalskatter - helt oppe i nærheden af 80-85 pct. på visse indkomstniveauer. Det håber jeg i hvert fald også at SF vil tage med i sine fortsatte overvejelser.

Men som udgangspunkt synes vi, at det måske er et problematisk tidspunkt at gøre det her på, og derfor vil vi vente med vores endelige stillingtagen.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Hr. Frank Aaen som ordfører.

(Ordfører)

Frank Aaen (EL):

Enhedslisten kan støtte forslaget. Vi mener, at børnefamilierne har brug for lidt bedre økonomi.

I forhold til debatten om, om det nu også skal gælde rige børn f.eks., vil jeg sige, at vi opfatter det her som en almen velfærdsydelse, som skal komme alle til gode uanset deres indkomst, på samme måde som vi mener, at folkeskolen skal være gratis for alle uanset indkomst, og at det skal være ens for alle, når de går til læge osv.

En særlig god grund til at holde fast i ordningen her er jo, at regeringen er ved at udhule det princip, at velfærdsydelser får alle uanset indkomst og formue. Allerede i dag er der indført systemer, sådan at man kan købe sig til bedre ældrepleje, til bedre børnepasning, til at komme hurtigere på hospitalet - der er oprettet mange privathospitaler og sundhedsordninger - og det er altså en underminering af den almene velfærd, som vi er lodret imod og ønsker at bekæmpe, og det gør vi i virkeligheden også ved at vedtage det her forslag, for det er en almen ydelse. Så ved jeg jo godt, at regeringen gør det af rent populistiske årsager, ikke ud fra kærlighed til den solidariske velfærd, men fordi man så lige kan smide en luns ud for at hente nogle stemmer. Der er jeg helt enig, men det kan ikke få os til at stemme imod forslaget.

Jeg er også enig i det, hr. Nick Hækkerup sagde om, at det her bare er en lille lap på noget skidt, man har gjort tidligere, og derfor kunne jeg godt tænke mig, at vi i udvalgsarbejdet lige får sammenholdt det her beløb med, hvor meget der så i virkeligheden er taget fra de 0-3-årige, og hvor meget der er taget fra andre, altså dem over 3 år, i samme periode, på grund af at man forringede reguleringen og gik væk fra at regulere ud fra lønudviklingen og over til at regulere ud fra prisudviklingen.

Der er også andre områder end det her. Man har gjort det samme med boligydelsen til pensionister; jeg kan ikke lige på stående fod huske andre områder, men man har faktisk gennemført det tilsvarende princip i forhold til andre velfærdsydelser. Der vil vi gerne have afdækket, hvor mange velfærdsydelser der på samme måde, som det gælder for børnechecken, har været udsat for forringelser, og så stille det spørgsmål - og det kan vi jo lige så godt stille i dag: Hvorfor er det kun denne gruppe, der skal have reparation for forringelserne? Hvorfor skal de andre grupper ikke også have reparation for forringelsen? Det er i hvert fald en viden, vi gerne vil have opdyrket: Hvor mange steder var det, man fik forringet ydelserne? Og så vil vi selvfølgelig arbejde for, at man - som man gør her, hvor man retter op på ét område - så også retter op på de øvrige områder.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Så gik det jo lidt galt med enigheden, må jeg sige. Dog ikke med flertallet, og jeg glæder mig over, at forslaget samler så bred en opbakning, som det gør. Det kan jeg egentlig godt forstå det gør, for ligesom den socialdemokratiske ordfører har også jeg børn i en alder, som vil blive begunstiget af forslaget her. Der er mange, der godt kan sætte sig ind i, at det at have børn faktisk ikke er en økonomisk gevinst, men en økonomisk belastning, som vi forældre tager med glæde, fordi de personlige og menneskelige fordele ved at være forældre er langt større end den økonomiske belastning, der er med. Men det er dyrt, og derfor mener vi, at det er en rigtig idé at hæve børnechecken for de 0-3-årige.

Jeg synes jo egentlig, at hr. Niels Helveg Petersens argumenter er gode, de er bare forkerte, fordi de ikke passer med virkeligheden. Hvis hr. Niels Helveg Petersens argument om, at det her er sådan et pludseligt opstået stemmekøb, havde været rigtigt, så havde det været problematisk. Men hvis hr. Niels Helveg Petersen vil genlæse regeringsgrundlaget fra 2005, »Nye mål«, vil han se, at vi deri skrev, at vi ville gennemføre forbedringer for børnefamilierne, at vi den 1. januar 2006 ville gå ind og kigge på betalingen for de 0-3-årige, at vi den 1. januar 2007 ville gå ind og kigge på betalingen for pasning af børn fra 3 år op til skolealderen, og at vi nu, den 1. januar 2008, ville hæve børnechecken for de yngste, således at det beløb, familierne får udbetalt, bliver 2.000 kr. højere pr. år.

Det skal altså sammenholdes med, at der, lige før der står, at vi vil bruge 400 mio. kr. på det her område, står, at vi vil bruge 2 mia. kr. på at forbedre børnepasningen generelt, så vi på den måde også er med til at tage ansvar for de mest udsatte børnegrupper.

Videre i regeringsgrundlaget fra 2005 er der nævnt en lang række af initiativer for at bekæmpe den negative sociale arv.

Så det her er ganske enkelt et spørgsmål om at opfylde det regeringsgrundlag, som vi skrev for snart 3 år siden og gennemførte i den takt, som vi har stillet vælgerne i udsigt.

Jeg vil også sige, at vi derfor har lagt de 400 mio. kr., som det her forslag vil koste, ind i det forslag til finanslov, der allerede var fremsat forud for valget, og at der er plads til det inden for den økonomiske ramme, vi har. Det vil også være en del af det forslag til finanslov, vi på et senere tidspunkt vil fremsætte, og derfor er det ikke et spørgsmål om, at vi her er ude i et nyt, udgiftskrævende forslag sammenholdt med den økonomiske ramme, der er blevet afvejet og givet fra regeringens side.

Jeg undrer mig lidt, når Dansk Folkeparti siger, at nu må regeringen da være uansvarlig. Når vi bruger 400 mio. kr., som vi har tænkt ind i den samlede økonomiske ramme, og ser på, at Dansk Folkeparti kommer med forslag om yderligere 5 mia. kr., så er der immer væk en kraftig forskel på 400 mio. kr. og 5 mia. kr., og der er også en stor forskel på, hvorvidt det er tænkt ind i den økonomiske ramme, der er til stede, eller om det er en yderligere belastning.

Det, som hr. Niels Helveg Petersen har ret i, er jo, at dansk økonomi på grund af det opsving, vi har haft de senere år, og på grund af den højkonjunktur, som vi har fået skabt i Danmark, er i en sårbar situation, og at en af de store udfordringer, vi står over for i Danmark, er at få udvidet mængden af arbejdskraft, så vi kan fortsætte væksten og fremgangen.

Jeg mener, at det er rimeligt, at vi giver børnefamilierne en bedre økonomisk mulighed for at klare de udgifter, der er, og derfor er jeg glad for, at der er et klart flertal bag lovforslaget her.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til skatteministeren. En kort bemærkning til hr. Jesper Petersen.

Jesper Petersen (SF):

Det er rart at høre, at skatteministeren ikke bare er en ond talknuser og ikke bare selv har børn, men også bekymrer sig om børnenes ve og vel her i det danske land. Skatteministerens udmærkede tale og udmærkede svar her mod afslutningen synes jeg giver anledning til at spørge, om det betyder, at regeringen f.eks. vil være med til at afskaffe kontanthjælpsloftet, som f.eks. rigtig mange enlige mødre er ramt af. Det gør det svært for dem at købe tøj, mad og medicin til deres børn, som har svært ved at tage til en børnefødselsdag, fordi de ikke kan få en gave med. Når vi så langt i dag, at skatteministeren ser, at det problem faktisk er så stort, at kontanthjælpsloftet bør afskaffes?

Et andet spørgsmål i samme dur handler om, at når nu skatteministeren er så interesseret i børnefamiliernes ve og vel og er optaget af, at de skal have den økonomiske håndsrækning, som børnechecken er, betyder det så også, at skatteministeren vil være med til at lave om på reguleringen, så vi ikke længere udhuler checken år for år, sådan som regeringen har sat i værk gældende fra 2004? Hvis det gør det, er SF også klar til at lægge stemmer til det brede flertal, som skatteministeren i dag har været så lykkelig for.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Hvis vi tager spørgsmålene i modsat rækkefølge, så er ideen med at lade børnechecken følge prisudviklingen jo, at det antal bleer, vinterstøvler, flyverdragter og andre børneartikler, som jeg kan købe for den børnecheck, jeg modtager i dag, jo også er det, jeg skal kunne købe i morgen og næste år og året efter og året efter. Når børnechecken derfor bliver reguleret med prisudviklingen, så er vi inde på et niveau, hvor vi sikrer, at børnefamilierne har den samme støtte til at dække de udgifter, der er. Derfor mener jeg, at det er helt naturligt.

Så må jeg sige med hensyn til kontanthjælpsloftet: I regeringen har vi det klare udgangspunkt, at det skal kunne betale sig at arbejde. Problemet, før kontanthjælpsloftet blev indført, var, at det for en række personer var så stor en økonomisk belastning at gå i arbejde, fordi de gik ned i indtægt, når de blev beskattede ved at gå i arbejde, at de faktisk tabte penge på det. Det kunne ikke betale sig at arbejde.

Derfor ønskede vi at sikre, at det kan betale sig at arbejde. Derfor blev der indført et kontanthjælpsloft, der gjorde, at der var en grænse for, hvor meget man kunne få udbetalt. Det har betydet, at det for langt flere mennesker er blevet attraktivt at komme i arbejde, og det har den positive betydning, at vi nu kan se, at mange kontanthjælpsmodtagere er kommet i arbejde. Det synes jeg socialpolitisk er det bedste løft, vi kan give dem.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Jesper Petersen (SF):

Jeg synes for det første, at det her mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde, jo er utrolig flittigt brugt af den her regering, og det skal så åbenbart også gå ud over de dårligst stillede børnefamilier i den her sammenhæng. Der må skatteministeren da erkende, at det faktisk har givet nogle ret store problemer for enlige mødre i det her land, at man har indført det kontanthjælpsloft. Der er jo alle mulige andre måder at gøre det at arbejde mere attraktivt på. SF vil gerne være med til at gøre bundfradraget endnu større, og jeg ved godt, at vi får lejlighed til at diskutere det på andre tidspunkter, men det kunne vi godt tænke os. Det er sådan noget, der gør, at de, der tjener lidt, får mere ud af det. Så jeg synes ikke, at argumentet holder.

Jeg kunne godt tænke mig at få afprøvet, om skatteministeren ikke synes, det faktisk er et ret stort problem for de enlige mødre, der ikke er kompenseret for, at man har indført kontanthjælpsloftet.

For det andet er det med hensyn til reguleringen af ydelsen et faktum, at den bliver mindre. Det kan vi se på de svar, der er afgivet til Skatteudvalget. Det kan godt være, at skatteministeren mener, at det niveau, som man hjælper sine børn med, skal være fuldstændig det samme både nu og til evig tid, men jeg tror altså også, at der i forhold til børnene sker en udvikling i, hvad vi gerne vil give de børn og vil kunne give dem i deres opvækst. Så jeg synes ikke, at skatteministerens argumenter holder. Nu skal jeg holde inde, men jeg håber på nogle svar fra skatteministeren.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Jeg skal gøre opmærksom på, at taletiden for korte bemærkninger ifølge forretningsordenen er 1 minut.

Skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Se, hvis man kigger på det, vil man se, at det er sådan, at vi jo netop står med et lovforslag, hvor vi har vurderet, at det beløb, der gives til børnefamilier med de mindste børn, bør hæves ekstraordinært, og det gennemfører vi nu. Så får det et niveau, som vi mener er passende. Og derfor sikrer man, når det prisreguleres, at børnefamiliernes købekraft for den børnefamilieydelse, de modtager, er den samme i de kommende år. Det synes jeg er meget tilfredsstillende.

Med hensyn til spørgsmålet om kontanthjælpsloftet er det ganske enkelt vores holdning - og der kan jeg så forstå vi er uenige, det ærgrer mig - at det skal kunne betale sig at arbejde.

Da vi overtog regeringsmagten i 2001, var det sådan, at ca. 170.000 danskere kunne opleve, at det at komme i arbejde ville give dem en mindre gevinst, så lille en gevinst, at den lå på under 50 kr. om dagen. Med de tiltag, som regeringen har gennemført - lavere skat på arbejde og et kontanthjælpsloft - så har vi fået reduceret det antal danskere, for hvem gevinsten ved at komme i arbejde er nærmest ikkeeksisterende. Det synes jeg er positivt. Samtidig kan vi se, at der er kommet flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. 30.000 flere er blevet løftet fra kontanthjælp og ind på arbejdsmarkedet og har fået job. Det er da det bedste socialpolitiske løft, vi overhovedet kan give dem.

Og så må jeg til forslaget om at hæve bundfradraget sige, at det ikke vil virke, fordi bundfradraget gives til både dem, der er i arbejde, og dem, der er uden. Så der bliver forskellen ikke større. Nej, hvis SF vil hjælpe, så skal man hæve beskæftigelsesfradraget. Men problemet var jo, da vi foreslog det lige før valget, at SF stemte imod. Hvis der er sket noget andet - nu er der jo kommet ny skatteordfører og ny skattepolitik - så vil jeg hilse det velkommen, men det vil jeg teste af over for SF.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Hr. Niels Helveg Petersen for en kort bemærkning.

Niels Helveg Petersen (RV):

Skatteministeren kaster sig jo med begejstring over en helt anden diskussion end den, der egentlig er på dagsordenen. Jeg vil prøve at holde lidt fast i den.

Skatteministeren trækker sin egen troværdighed til det yderste, når han siger: Der er slet ingen forbindelse mellem den her børnecheckforhøjelse og valget. Den eneste forbindelse er, at det falder sammen tidsmæssigt, og det er jo et interessant indicium, vil jeg sige, om, at der selvfølgelig er en forbindelse. Det her ses, siger jeg, som led i den samlede skattepakke, som regeringen fremlagde, og så er det jo ikke nogen forklaring på det finanspolitiske at sige: Jamen det var allerede indbygget i finanslovforslaget. Men det var jo det finanslovforslag, som Nationalbanken advarede imod, og de sagde, at finanspolitikken var for slap. Det skete jo allerede, da finansloven blev fremsat. Det er ikke en ny diskussion. Så de 400 millioner her indgik i Nationalbankens vurdering, nemlig at det var for slap en finanspolitik.

Derfor vil jeg da godt spørge skatteministeren, om han ikke tog det alvorligt, da Nationalbanken allerede ved finanslovens fremsættelse udstedte - skal vi sige - advarsler.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Først og fremmest vil jeg sige, at hvis der er forbindelse mellem det her lovforslag og et folketingsvalg, så må det være folketingsvalget i 2005, fordi det var i det valg, at løftet blev afgivet. Derefter blev det indskrevet i regeringsgrundlaget, at den 1. januar 2008 skulle ydelsen hæves. Nu har jeg jo ikke været med i statsministerens egne personlige overvejelser om, på hvilket grundlag han skulle udskrive valget, men jeg tvivler altså på, at valget blev udskrevet, fordi vi her den 1. januar skulle hæve børnechecken. Jeg tror heller ikke, at hr. Niels Helveg Petersen reelt mener, at grunden til, at valget blev udskrevet nu, var, at vi her den 1. januar skulle hæve børnechecken for de mindste børn.

Altså, den sammenhæng, som hr. Niels Helveg Petersen forsøger at sætte op, er ikkeeksisterende.

Til spørgsmålet om, hvorvidt vi tager Nationalbankens advarsler alvorligt, vil jeg sige: Ja, det gør vi. Vi deler bekymringerne, når Nationalbanken sætter advarselsflag op for at vise, at vi nu har nået kapacitetsgrænsen for dansk økonomi. Det var faktisk grundlaget for, at valget blev udskrevet, for vi kunne mærke, at det med den stemning, der var på Christiansborg før valgets udskrivelse, ikke var muligt at løfte de store udfordringer, vi havde foran os, inden for en ansvarlig økonomisk ramme.

Nu håber jeg, efter at valgdebatten har dæmpet sig og valgfeberen er dampet af, at der er en større økonomisk realisme, og at de ord og løfter om uansvarlige gevinster eller gaver til enkeltgrupper også vil dampe af, sådan at vi kan holde dansk økonomi på sporet, præcis som regeringen har gjort i de foregående 6 år.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Hr. Niels Helveg Petersen.

Niels Helveg Petersen (RV):

Det sidste ønsker jeg så sandelig også, og det er bl.a. derfor, vi stemmer imod denne børnecheck. Men jeg synes, skatteministeren spænder vognen for hesten.

Nej, jeg sagde ikke, at valget blev udskrevet, fordi man havde fremsat et forslag om børnecheck. Det var det modsatte, jeg sagde: Man fremsatte et forslag om børnecheck, fordi valget skulle udskrives. Det var det, jeg sagde.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Skatteministeren.

Skatteministeren (Kristian Jensen):

Jeg ved godt, at det var det første argument, hr. Niels Helveg Petersen kom med, men så er der altså en fantastisk tiltro til, at man, lige præcis da man skrev regeringsgrundlaget i februar måned 2005, kunne forudse, at valget skulle komme i efteråret 2007. Det tror jeg ærlig talt ikke, vil jeg sige til hr. Niels Helveg Petersen. Hvis hr. Niels Helveg Petersen vil genlæse regeringsgrundlaget fra februar måned 2005, så står der klart, at det, som regeringen lægger op til, er, at her den 1. januar 2008 skulle løftet i børnechecken komme, og det er det, som vi lever op til. Vi gennemfører det, vi lovede vælgerne, også før valget i 2005.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Mikkel Dencker.

Mikkel Dencker (DF):

Ja, vi kan jo sagtens kalde hinanden for økonomisk uansvarlige. Men jeg kan bare konstatere, at det er regeringen og ikke Dansk Folkeparti, som fremsætter lovforslag her i Folketinget med betydelige merudgifter til staten til følge og får dem vedtaget sammen med alternative flertal uden om den normale finanspolitiske samarbejdspartner. Dertil er Dansk Folkeparti ikke kommet endnu, men det kan da godt være, at den nye praksis her fra regeringens side kunne give anledning til, at vi også kunne begynde på det samme.

Men indtil videre vil jeg da sige, at vi vil nøjes med at fremføre vores udgiftsforslag ved forhandlingsbordet og så forhandle dem ind i den samlede ramme dér. Jeg håber, det også er en praksis, som regeringen vil vende tilbage til på et tidspunkt.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er dermed afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Skatteministeren ():

(Talen er under udarbejdelse)