Dato:            15. maj 2008

Kontor:        Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:              2006-12105-117

Sagsbeh.:     tk

Fil-navn:      Dokument 1

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 8 (L 69), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 6. maj 2008.

 

Spørgsmål 8:

"Ministeren bedes oplyse om der vil være noget i loven, hvis lovforslaget vedtages uændret, der hindrer, at ministeren f.eks. kan beslutte at lukke Novo Nordisk laboratorium med øjeblikkelig virkning med henvisning til, at de har biologiske stoffer, der kan anvendes til angreb på mennesker."

 

Svar:

Naturligvis kan jeg ikke med hjemmel i loven lukke en virksomhed, fordi den har et af de biologiske stoffer, som lovforslaget omfatter. Det fremgår jo netop også af bemærkningerne, at der er tale om biologiske stoffer m.v., som har et legitimt formål. Stofferne m.v. kan imidlertid også ud over at anvendes til legitime formål anvendes ved anslag mod mennesker. Lovforslaget skal hjælpe med at sikre, at disse stoffer m.v. ikke anvendes ved anslag mod mennesker. Dette skal ske ved, at der er viden om, hvor stofferne befinder sig og sikkerhed for, at de opbevares på en sikker måde. Såfremt det skulle vise sig, at et stof m.v. ikke opbevares forsvarligt, kan der i givet fald gives forbud eller påbud med henblik på at sikre, at stoffet ikke kommer til at udgøre en fare for mennesker.