Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 12, som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. maj 2008 vedrørende forslag til lov om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale (L 69).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Ole Hasselgaard

 

Spørgsmål nr. 12 af 22. maj 2008 fra Folketingets Sundhedsudvalg vedrørende forslag til lov om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale (L 69):

 

”Ministeren bedes redegøre for hvilken vurdering ministeriet har foretaget i forhold til om lovforslag L 69 overholder grundlovens § 73 om ekspropriation, eller om den meget brede bemyndigelse til ministeren kan betyde, at nogle virksomheder bliver ramt atypisk hårdt, så de f.eks. må lukke produktionen af et bestemt biologisk stof, medicin eller lignende, eller at to virksomheder har indgået aftale om f.eks. produktion af eller forskning i et bestemt biologisk stof som så bliver forbudt. Og der derfor kan være tale om ekspropriation og dette derfor skal fremgå af loven, ligesom ministeren kræver det i forhold til lovforslag L 81.”

 

Svar:

 

1. Lovforslag nr. L 69 om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale har (ifølge de almindelige bemærkninger) til formål at sikre, at biologiske materialer, der kan skade mennesker, samt fremføringsmateriale og relateret materiale, der er anskaffet eller produceret til fredelige formål, ikke anvendes til biologiske anslag f.eks. i forbindelse med terror. 

 

Lovforslaget er udformet som en bemyndigelse for ministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætte regler om besiddelse, fremstilling, anvendelse, opbevaring, køb, salg og anden form for overdragelse, distribution, transport og bortskaffelse af biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale, som kan anvendes ved biologiske anslag rettet mod mennesker og dermed udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed, jf. lovforslagets § 1.

 

Det fremgår bl.a. af lovforslagets bemærkninger, at den pågældende bemyndigelsesbestemmelse vil gøre det muligt for ministeren for sundhed og forebyggelse at fastsætte regler, således at kredsen af personer, virksomheder mv., som besidder et bestemt biologisk materiale, en bestemt type fremføringsmiddel eller en bestemt type relateret materiale, som kan frembyde en risiko for mennesker, begrænses til personer, virksomheder mv., som har en legitim begrundelse for at besidde et sådant biologisk materiale mv. Der vil (ifølge lovforslagets bemærkninger) blive fastlagt regler om en procedure, hvor den enkelte virksomhed, det enkelte laboratorium mv. skal indhente en tilladelse til besiddelse mv. af biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale af den førnævnte karakter.    

 

Lovforslaget indebærer endvidere, at ministeren for sundhed og forebyggelse i regler fastsat i medfør af loven kan fastsætte regler om meddelelse af forbud og påbud, jf. lovforslagets § 2.

 

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at bemyndigelsesbestemmelsen bl.a. vil kunne omfatte påbud om at destruere et givent biologisk materiale, hvis det f.eks. vurderes ikke at være opbevaret under tilstrækkelige sikkerhedsforhold, hvorved materialet kan udgøre en fare for menneskers sikkerhed.

 

I besvarelsen af spørgsmål nr. 8 vedrørende lovforslaget har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anført følgende:

 

”Naturligvis kan jeg ikke med hjemmel i loven lukke en virksomhed, fordi den har et af de biologiske stoffer, som lovforslaget omfatter. Det fremgår jo netop også af bemærkningerne, at der er tale om biologiske stoffer m.v., som har et legitimt formål. Stofferne m.v. kan imidlertid også ud over at anvendes til legitime formål anvendes ved anslag mod mennesker. Lovforslaget skal hjælpe med at sikre, at disse stoffer m.v. ikke anvendes ved anslag mod mennesker. Dette skal ske ved, at der er viden om, hvor stofferne befinder sig og sikkerhed for, at de opbevares på en sikker måde. Såfremt det skulle vise sig, at et stof m.v. ikke opbevares forsvarligt, kan der i givet fald gives forbud eller påbud med henblik på at sikre, at stoffet ikke kommer til at udgøre en fare for mennesker.”

 

2. Efter Justitsministeriets opfattelse rejser lovforslag nr. L 69 – efter indholdet og karakteren af den foreslåede regulering – ikke spørgsmål i forhold til grundlovens § 73 om ejendomsrettens beskyttelse.

 

Det bemærkes herved, at de anførte bemyndigelser til ministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætte en række regler – som anført ovenfor – ikke giver ministeren adgang til f.eks. at fratage virksomheder, som har en legitim begrundelse for at besidde et bestemt biologisk materiale mv., muligheden for (fortsat) at besidde sådant materiale, jf. i den forbindelse ovennævnte besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende lovforslaget.

 

Sundhedsministeriet har oplyst, at lovforslaget i overensstemmelse med det anførte ikke giver adgang for ministeren til at fastsætte nærmere regler på området, i det omfang sådanne regler ville have karakter af ekspropriation i forhold til de berørte virksomheder mv.