Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. februar 2008 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab) (L 68).
Lene Espersen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab) (L 68):
â€Kan ministeren svare pÃ¥, om et tvangsægteskab automatisk vil blive opløst ved dom efter en retssag, hvor en person er blevet idømt en straf efter den foreslÃ¥ede paragraf i lovforÂslag nr. L 68?â€
Svar:
Et ægteskab, som en person er blevet tvunget til at indgå, opløses ikke automatisk, men efter § 24, stk. 1, nr. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning kan et ægteskab omstødes ved dom efter påstand fra den ene ægtefælle, hvis den pågældende blev tvunget til at indgå ægteskab. Sag om omstødelse skal efter bestemmelsens stk. 2 anlægges inden 6 måneder efter, at tvangen er ophørt, og inden 3 år efter ægteskabets indgåelse.
Efter retsplejelovens kapitel 89 kan forurettedes påstand om omstødelse af ægteskab under visse betingelser behandles og påkendes under en straffesag, og i øvrigt kan der anlægges civilt søgsmål om omstødelse af ægteskabet.
Herudover har en ægtefælle, der ikke mener at kunne fortsætte samlivet, altid ret til separation, jf. § 29 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. En ægtefælle har endvidere altid ret til skilsmisse efter 1 års separation, jf. lovens § 31, stk. 1.