Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab) (L 68), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. april 2008.
Lene Espersen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 15 af 4. april 2008 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab) (L 68):
â€Vil ministeren i forlængelse af svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥l nr. 12 give tilsagn om, nÃ¥r loven har virket nogle Ã¥r, at redegøre for erfaringerne i praksis med anvendelsen af den foreslÃ¥ede bestemmelse i straffelovens § 260, stk. 2?â€
Svar:
Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at der i Retsudvalget er ønske om at modtage en redegørelse om erfaringerne i praksis med anvendelsen af den foreslåede bestemmelse, når loven har virket i nogle år, jf. herved besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 12 vedrørende lovforslaget.
Justitsministeriet er på denne baggrund indstillet på at afgive en sådan redegørelse til Retsudvalget.
Justitsministeriet vil i givet fald afgive redegørelsen, når loven har været i kraft i 3 år.