Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 66:

Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. (Adgang til kortnumre og bestemmelser om it- og teleberedskabet).

Af videnskabsministeren (Helge Sander).

(Fremsættelse 31.01.2008).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen.

(Ordfører)

Torsten Schack Pedersen (V):

I Venstre er vi optaget af, at den offentlige sektor skal være en medspiller for borgerne, og derfor skal det være lettere at komme i kontakt med det offentlige. Med det lovforslag, vi nu behandler, åbnes der mulighed for at tildele et trecifret telefonnummer, så borgerne kan få én indgang til det offentlige, der kan fungere som en vejviser til hele den offentlige sektor. Den mulighed rummer lovgivningen ikke i dag. Med dette forslag åbnes der op for den mulighed, og det kan vi varmt støtte i Venstre.

Forslaget har endvidere til formål at styrke beredskabet for at sikre samfundsvigtig telekommunikation i beredskabssituationer. Vores teleinfrastruktur er vigtig i tilfælde af krise, krig eller større ulykker, og i rapporten om rammerne for et fremtidigt og styrket beredskab på it- og teleområdet vurderes det, at infrastrukturen i Danmark generelt er robust og driftstabil, men dog sårbar over for direkte og bevidste angreb. Beredskabsplaner og dokumentation af sikringsniveauet skal således danne grundlag for sikringstiltag på et oplyst grundlag. Derfor kan der om nødvendigt fastsættes nærmere regler for teleudbyderes beredskabsplanlægning.

Medarbejderne hos teleudbyderne, der skal bistå politiet i forbindelse med aflytning og lignende, sikkerhedsgodkendes i dag i forhold til retsplejeloven. Den samme mulighed gælder ikke for personer, der er i kontakt med IT- og Telestyrelsen, når det gælder planlægning og varetagelse af beredskabet på it, og det foreslås nu, at det her bliver de samme principper og regler, der gælder.

Lovgivningen rummer i dag desuden en bestemmelse om, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler for NALLA, som er et forvaltningsorgan, der er oprettet til at varetage beredskabsmyndighedernes behov for telekommunikation under kriser og krige. Den såkaldte NALLA-komité med sammensætning fra bl.a. forsvaret og Beredskabsstyrelsen har aldrig været aktiveret, men for at modernisere og tilpasse beredskabsmyndighedernes behov i krisesituationer vil forslaget ændre det, således at det er IT- og Telestyrelsen, der forestår tilsynet til hverdag, der også skal gøre det i krisesituationer. Dermed følges der op på den anbefaling vedrørende enstrengethed, således at der er størst mulig lighed mellem en given organisation under normale forhold og samme under ekstreme hændelser.

I Venstre tilslutter vi os, at vi løbende tilpasser det danske beredskab til de udfordringer, vi står over for, og til den teknologiske udvikling, og vi bakker i Venstre naturligvis varmt op om, at der gives mulighed for at anvende et trecifret telefonnummer som vejviser til den offentlige sektor.

Formanden:

Ja tak. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Næste ordfører er hr. Ole Hækkerup.

(Ordfører)

Ole Hækkerup (S):

Det her lovforslag omhandler to ting. Først er der en del om den fælles telefonlinje til det offentlige, og med dette forslag behøver det ikke præcis at være et firecifret nummer, der skal være telefonlinje til det offentlige, men det kan eksempelvis også være et trecifret nummer. Det støtter vi selvfølgelig.

Den anden del af lovforslaget omhandler beredskabet og en opfølgning på den generelle beredskabspolitik for et robust og sikkert samfund. Lovforslaget indeholder derfor en række tiltag med krav om udarbejdelse af beredskabsplaner for ejere af kommunikationsnet, og særlig det vil formentlig styrke beredskabet. Derudover indeholdes en række ændringer vedrørende organiseringen af styringen af it- og teleberedskabsområdet, tilsyn på området, sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere og endelig nogle sproglige præciseringer. Det sker alt sammen med det formål at få en mere systematisk overvågning af sårbarhed og risici fremover og bedre blive i stand til at handle efter det. Også den del kan vi selvsagt støtte.

I bemærkningerne til lovforslaget henvises der til regeringens overordnede strategi for beredskabet i Danmark. Jeg gjorde mig derfor lige den ulejlighed at kigge den overordnede strategi igennem for initiativer, der handlede om kommunikation. Det står der jo selvsagt en del om i en sådan strategi, da kommunikation jo er afgørende i krisesituationer.

Strategien er fra juni 2005, og et af de initiativer, regeringen lægger op til, er etableringen af www.kriseinfo.dk. Der kan borgerne få information i tilfælde af krisesituationer. Her må man jo sige, at der faktisk har været enkelte situationer siden juni 2005, hvor det kunne have været relevant - måske under oversvømmelserne sidste sommer. Men går man ind på kriseinfo.dk, kommer der et skærmbillede op om, at siden er under konstruktion, og det er jo på en eller en måde helt surrealistisk, at det der med at kommunikere med borgerne på nettet også i krisesituationer, her 2½ år efter at planen blev lanceret, ikke er på plads endnu. Det er selvfølgelig særlig surrealistisk, når vi netop i dag behandler et forslag, der skal sørge for, at der er en række ting, der fungerer i en krisesituation. Den politiske pointe her er, at det ikke skal skorte på vores opbakning til at sørge for, at rammerne i lovgivningen er i orden, men at man, hvis man virkelig vil gøre noget for at forbedre beredskabet i Danmark, skal se på regeringens arbejdstempo.

Vi kan selvfølgelig støtte det forslag, der ligger på bordet. Det er alt sammen fornuftige initiativer. Men der er en del at se på, når det gælder regeringens evne til at give lovgivningen fylde: Hvor mange hits har der været på kriseinfos hjemmeside? Hvordan går det med at få alle de andre initiativer, der er i beredskabsplanen, til at fungere? Det skal vi også have set på. For tænk, hvis der faktisk var nogle borgere, der havde taget regeringen alvorligt. De ville så i givet fald have opdaget, at regeringen ikke tager borgerne alvorligt.

Formanden:

Tak til hr. Ole Hækkerup. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører.

(Ordfører)

Mikkel Dencker (DF):

Jeg vil lægge ud med at løfte sløret for svaret på det store spørgsmål her i dag om, hvorvidt Dansk Folkeparti kan støtte, at der i stedet for et firecifret telefonnummer indføres et trecifret nummer som indgangsportal til det offentlige, og det kan jeg altså sige at vi godt kan støtte. Alt andet lige må det jo være ti gange lettere for borgerne at huske et trecifret end et firecifret telefonnummer, så det er jo ganske logisk, at jo nemmere vi gør det, jo bedre er det. Så den del af lovforslaget kan vi sagtens støtte.

Den anden del af lovforslaget handler om beredskabssituationen på it- og teleområdet i tilfælde af krig, ulykker, terrorangreb eller andre store kriser. Det trusselsbillede, der har været de sidste år, udvikler sig hele tiden, og derfor er der selvfølgelig også behov for at tilpasse lovgivningen og de regler, der er på området. Der har ministeren så bedt om nogle yderligere beføjelser og nogle små tilretninger af lovgivningen på området, og det virker for os at se ganske fornuftigt at lave de her ændringer, så derfor skal jeg sige, at Dansk Folkeparti sagtens kan støtte lovforslaget, som det ligger her.

Formanden:

Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Tak til hr. Mikkel Dencker. Næste ordfører er fru Hanne Agersnap.

(Ordfører)

Hanne Agersnap (SF):

Jeg kan også hurtigt sige, at SF kan støtte forslaget. Indførelsen af en fælles telefonlinje til det offentlige, og brugen af tre cifre i stedet for fire er fornuftig og er en logisk konsekvens af, at det er teknisk muligt.

Den anden del, der handler om at styrke og opdatere den elektroniske infrastruktur, som er væsentlig for beredskabet i forbindelse med kriser, ser vi også positivt på. Så er der dele i forslaget, som i virkeligheden er en opdatering og en tilpasning til den teknologiske udvikling. Man kommunikerer ikke kun via telefon nu om dage, der eksisterer også andre former for elektronisk kommunikation, og forslaget er selvfølgelig bare en logisk konsekvens af det, og det kan vi også støtte.

Formanden:

Tak til fru Hanne Agersnap. Så er det hr. Mike Legarth.

(Ordfører)

Mike Legarth (KF):

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget. Det første element vedrørende kortnumre, som nu ændres fra at skulle have fire cifre til at kunne have f.eks. tre, fire, fem eller seks cifre som en fælles telefonlinje til de offentlige myndigheder, støtter vi selvfølgelig.

Det andet led, som indebærer en sikring af den elektroniske infrastruktur, bakker vi også op om.

Den tredje del handler om sikkerhedsgodkendelser. Hvor det før var IT- og Telestyrelsen, der håndterede dette område med hjælp fra PET, så lægges det nu ud til teleoperatørerne, dog stadig væk under vejledning fra PET, som skal give den endelige godkendelse. Det støtter vi også.

Det sidste element handler om, at NALLA, som er et forvaltningsorgan, der håndterer telekommunikationen i krigs- og krisetilstande, nedlægges, fordi bemyndigelsen lægges over til den nationale operative stab, og det bliver IT- og Telestyrelsen, der får de beføjelser, der skal til for at håndtere den proces. Også det bakker vi op om. Så alt i alt giver vi opbakning til lovforslaget.

Formanden:

Tak for det. Næste ordfører er hr. Morten Helveg Petersen.

(Ordfører)

Morten Helveg Petersen (RV):

Tidligere ordførere har gennemgået de gode argumenter for at støtte forslaget her, så jeg skal ikke stå og trække behandlingen i langdrag, men blot sige, at Det Radikale Venstre kan støtte forslaget. Vi finder, at der er mange fornuftige ting i forslaget, som det ligger her.

Formanden:

Tak for det. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

(Ordfører)

Per Clausen (EL):

Der er jo blevet sagt mange kloge ord om betydningen af, at man kan bruge trecifrede numre i stedet for firecifrede numre, og jeg skal ikke benægte, at det kan blive et af regeringens største fremskridt i den tid, den har siddet, hvis den kommer igennem med det.

Der er dog et par enkelte ting, som Enhedslisten gerne vil have undersøgt i forbindelse med udvalgsarbejdet for at være fuldstændig sikre på, at der ikke bag alle de smukke ord i virkeligheden gemmer sig endnu et led i at øge overvågningen og kontrollen af de danske borgere.

Det handler bl.a. om den del, hvor man med hensyn til målsætningen om sikring af samfundsvigtig telekommunikation nu ændrer det til at være sikring af samfundsvigtig elektronisk kommunikation. Man siger, at det ikke har nogen betydning, men man kan så filosofere over, hvorfor man ændrer formuleringen, hvis det ingen betydning har. Det synes jeg virker underligt. Jeg har nemlig meget stor tiltro til, at hverken embedsmænd og ministre laver om på formuleringerne, medmindre de har en god grund til det.

Så i stedet for at lade os nøje med et udsagn om, at det her ikke har nogen betydning, vil vi i udvalgsarbejdet forsøge at få en forklaring på, hvad denne ændrede formulering betyder. Hvis man læser høringssvarene, kan man se, at telekommunikationsindustrien i Danmark i hvert fald mener, at det har en betydning. Så det skal vi have fundet ud af.

Det andet er de såkaldte sikkerhedsgodkendelser, som man indtil nu har givet på baggrund af et statsministerielt cirkulære og en mangeårig praksis, og som man så ændrer ved at skrive nogle regler ind, der giver IT- og Telestyrelsen bemyndigelse til det. Det kan selvfølgelig i nogle tilfælde være en fordel at skrive den slags ting ind i lovgivningen, fordi det så bliver mere præcist. Selv om man også her i bemærkningerne skriver, at det her ikke skal føre til, at flere bliver sikkerhedsgodkendt, vil vi i hvert fald i udvalgsarbejdet interessere os en lille smule for, hvad konsekvenserne af den her ændring kan blive.

Det er jo sådan, at det ikke at blive sikkerhedsgodkendt kan have ganske alvorlige konsekvenser for de mennesker, det går ud over, fordi de kan miste deres arbejde, og det er også sådan, at det indimellem kan være ganske vanskeligt at få forklaringer på, hvorfor man ikke bliver sikkerhedsgodkendt. Så det vil vi gerne have undersøgt i udvalgsarbejdet, og så vil vi på baggrund af det overveje, hvordan vi vil stemme ved tredjebehandlingen.

Formanden:

Tak til hr. Per Clausen. Så er det videnskabsministeren.

Videnskabsministeren (Helge Sander):

Jeg vil i al korthed takke for modtagelsen af forslaget, men selvfølgelig også erkende, at det på visse områder er meget teknisk, og derfor vil jeg selvfølgelig gerne udlægge teksten i forbindelse med udvalgsarbejdet. Men tak for modtagelsen.

Formanden:

Tak til videnskabsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.