|
|
|
|
Dato            29. januar 2008 J. nr.          400-10 Â
|
|
Et udkast til lovforslag har fra den 12. oktober til den 29. oktober 2007 været sendt i høring. Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på høringsportalen.
Følgende myndigheder og organisationer er blevet hørt: Kommunernes Landsforening, Århus Kommune, Vejle Kommune, Billund Kommune, Hedensted Kommune, Sønderborg Kommune, Aabenraa Kommune, Herning Kommune, Slagelse Kommune og Hillerød Kommune.
1. Høringssvar med bemærkninger
./.
Transportministeriet har modtaget 7 høringssvar. De
modtagne høringssvar er vedlagt som bilag til høringsnotatet.
I det følgende gennemgås høringssvarene og svarene kommenteres i det omfang, de giver Transportministeriet anledning til bemærkninger.
I afsnit 2 sammenfattes ændringerne i det fremsatte lovforslag i forhold til det lovudkast, som har været i høring.
Hillerød Kommune og Vejle Kommune har ikke haft bemærkninger til lovforslaget.
Sønderborg Kommune og Hedensted Kommune har meddelt, at de ikke har bemærkninger til de foreslåede omklassificeringer af veje, der vedrører disse kommuner.
Billund Kommune har udtrykt tilfredshed med, at hele Diagonalvejen Billund-Horsens klassificeres som hovedlandevej, men kommunen finder det ikke rimeligt at skulle overtage en vejstrækning på ca. 9 km af den nuværende hovedlandevej 337, Korskro-Grindsted-Give (lovforslagets § 2 nr. 4) uden økonomisk kompensation. Kommunen har samtidig vedlagt et notat vedrørende forhold, der efter kommunens opfattelse bør udbedres, inden denne vejstrækning overtages af Billund Kommune.
Transportministeriets bemærkninger til Billund Kommunes høringssvar
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 4 ydes der efter praksis ikke økonomisk kompensation for udgifter til løbende drift og vedligeholdelse fra staten til kommunerne eller omvendt, når enkeltstående veje overgår til anden vejbestyrelse i forbindelse med nyanlæg af statslige veje. Dog kan der mellem Vejdirektoratet og vedkommende kommune træffes aftale om en engangskompensation for udførelse af konkrete drifts- og vedligeholdelsesarbejder til udbedring af mangler m.m. på de veje, der overgår til anden vejbestyrelse.
De af Billund Kommune påpegede mangler vedrørende den vejstrækning af hovedlandevej 337, som kommunen skal overtage, vil indgå i drøftelserne mellem kommunen og Vejdirektoratet om en eventuel engangskompensation til kommunen.
Aabenraa Kommune har ikke bemærkninger til de foreslåede klassificeringer af veje i kommunen, men foreslår, at staten og kommunen bytter to vejstrækninger vest for motorvej E45, således at den nuværende hovedlandevej 318 fra Tinglev til Torp nedklassificeres til kommunevej, mens kommunevej 556 fra Tinglev til Kliplev opklassificeres til hovedlandevej. Kommunen foreslår i forlængelse heraf, at rute 8 Tønder-Sønderborg ved åbningen af motorvejen Kliplev-Sønderborg omlægges.
Transportministeriets bemærkninger til Aabenraa Kommunes høringssvar
Spørgsmålet om en eventuel ombytning af veje mellem kommunen og staten og omlægning af rute 8 vil blive drøftet med kommunen, når arbejdet med motorvejsprojektet er mere fremskredent.
Århus Kommune har ikke bemærkninger til de foreslåede klassificeringer af veje i kommunen, men anbefaler, at nedklassificeringen af de tre veje, der skal overgå til kommunen, jf. lovforslagets § 2, nr. 1-3 først sker, når Djurslandmotorvejens sidste etape fra Søften til Skejby kan tages i brug og staten har etableret den niveaufri skæring mellem Grenåvej og Grenåbanen.
Kommunen opfordrer endvidere til, at staten i forbindelse med etableringen af den niveaufri skæring mellem GrenÃ¥vej og GrenÃ¥banen sikrer etablering af busbaner pÃ¥ GrenÃ¥vej pÃ¥ strækningen ved skæringen og at der indgÃ¥s en nærmere aftale om genopretning af fejl og mangler ved de vejstrækninger, som kommunen skal overtage.Â
Transportministeriets bemærkninger til Århus Kommunes høringssvar
Tidspunktet for nedklassificeringen af de veje, der skal overgå til Århus Kommune vil blive fastlagt efter nærmere drøftelse med kommunen. Spørgsmålet om etablering af busbaner på Grenåvej i forbindelse med gennemførelsen af projektet for en niveaufri skæring af Grenåbanen vil ligeledes blive drøftet med kommunen. Det samme gælder spørgsmålet om en eventuel engangskompensation til kommunen for fejl og mangler ved de vejstrækninger, som kommunen skal overtage.
2. Ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold til det lovudkast, som har været i høring
Transportministeriet har foretaget følgende ændringer i lovforslaget i forhold til det udkast, som har været i høring:
Lovforslagets titel og formuleringen i indledningen til § 1 er ændret efter drøftelse med Justitsministeriet.
I § 1 nr. 6 (Slagelse Omfartsvej) er det præciseret, at der er tale om omfartsvejens etape 1.
I § 2 nr. 9 er det præciseret, at den strækning af hovedlandevej 126, der nedklassificeres, er strækningen mellem kommunevejen Løvegade og M20, Vestmotorvejen.
I bemærkningerne til § 2, nr. 1-3 er tilføjet, at tidspunktet for nedklassificeringen af de veje, der skal overgå til Århus Kommune, vil blive fastlagt efter nærmere drøftelse med kommunen.
Der er i bemærkningerne herudover foretaget enkelte andre uddybninger og præciseringer, herunder lovtekniske ændringer og uddybninger efter drøftelse med Justitsministeriet.Â