|
|
|
|
|
Til Folketingets Erhvervsudvalg
|
Økonomi- og Erhvervsministeriet sendte den 11. oktober 2007 og igen den 5. december 2007 et udkast til lovforslaget i høring blandt de myndigheder og organisationer mv., som er nævnt i bilag 1. I bilag 2 er medtaget en liste over myndigheder og organisationer mv., som har afgivet høringssvar.
Lovforslaget har baggrund i Europaparlamentets og Rådets forordning Nr. 1082/2006/EF af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), der har til formål at lette det grænseoverskridende samarbejde med henblik på at styrke den sociale og økonomiske samhørighed. Lovforslaget har til formål - i overensstemmelse med reglerne i ovennævnte forordning - at fastlægge regler om deltagelse af danske myndigheder, offentligretlige organer mv. i en EGTS, og regler for registrering, opløsning mv. af en EGTS med hjemsted i Danmark. I de indkomne høringssvar er der generelt kun få bemærkninger. En række myndigheder og organisationer har endvidere svaret, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Nedenfor gennemgås de modtagne svar fordelt på lovforslagets enkelte paragraffer.
En EGTS' opgaver (§ 2, stk. 2)
Rigsrevisionen påpeger, at en EGTS' opgaver overordnet er beskrevet i lovens § 2 og bemærkningerne hertil, men finder, at en mere beskrivende og afgrænsende omtale med fordel kunne uddybes i bemærkningerne.
Advokatrådet bemærker, at det ikke af lovforslaget fremstår tilstrækkeligt klart, hvilke handlemuligheder/kompetencer en EGTS har i arbejdet med at lette og fremme det territorielle samarbejde med henblik på at styrke den økonomiske og sociale samhørighed, herunder hvorvidt en EGTS vil kunne træffe beslutninger, der i modsat fald ville være blevet truffet af myndighederne i de respektive nationalstater.
Kommentar: Forordningen vil fremme det grænseoverskridende samarbejde ved at give mulighed for, at to eller flere landes myndigheder, offentligretlige organer mv. kan organisere deres samarbejde i en EGTS, der får status som en juridisk person og dermed kan eje fast ejendom, ansætte medarbejdere og optræde som part i retssager.
Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark og forordningens artikler beskriver blandt andet en EGTS' opgaver, handlemuligheder og kompetencer. Lovforslaget har til formål at fastlægge de administrative regler, der er nødvendige for at administrere ordningen i Danmark.
Da forordningen giver mulighed for at placere opgaver i en EGTS, der får status af en juridisk person, vil en EGTS kunne træffe beslutninger på vegne af fx en dansk kommune.
Forordningen fastlægger dog også, at danske myndigheder og offentligretlige organers deltagelse i en EGTS skal være forenelig med national lovgivning. Det indebærer fx, at der som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel efter dansk ret kan ske en overførsel af kommunale myndighedsopgaver til en EGTS. Ved myndighedsopgaver eller myndighedsudøvelse forstås normalt den del af forvaltningen, der består i at regulere borgernes retsforhold, typisk i form af meddelelse af forbud, påbud og tilladelser. Desuden indebærer dette, at der ved deltagelse i en EGTS ikke vil kunne ske indskrænkning af danske kommuners beføjelser. Baggrunden er, at samarbejder, der indebærer sådan indskrænkning, og som er hjemlet i § 60 i lov om kommuners styrelse, efter bestemmelsen alene kan have danske kommuner som deltagere. Forordningen betyder derfor indholdsmæssigt hverken en udvidelse eller en begrænsning af danske myndigheder og offentligretlige organers mulighed for at samarbejde over grænserne.
Samtidig giver godkendelsesprocessen for en EGTS og anmodning om deltagelse i en EGTS en række håndtag til at få indblik i og kontrol med de opgaver og kompetencer, som lægges i den enkelte EGTS, som beskrevet i lovforslagets § 3. Det fremgår blandt andet heraf, at Erhvervs- og Byggestyrelsen kan godkende anmodningen efter udtalelse fra eventuelle berørte ressortministerier. Dermed vil det være muligt at vurdere, om en given EGTS vil styrke den økonomiske og sociale samhørighed og om deltagelsen af en dansk myndighed, offentligretligt organ mv. er i overensstemmelse med de kompetencer, en myndighed har efter dansk lovgivning. Anmodningen skal endvidere være vedlagt en kopi af de foreslåede vedtægter og aftalen, der regulerer en given EGTS, hvor i det blandt andet vil skulle præciseres, hvilke aktiviteter der kan eller ikke kan delegeres. Godkendelsesprocessen er derfor central for at skabe indsigt i og kontrol med en EGTS og med danske myndigheder og offentligretlige aktørers deltagelse heri.
En EGTS er dog en ny samarbejdskonstruktion, hvorfor lovforslagets almene bemærkninger er uddybet med en beskrivelse af, hvad en EGTS er og kan, samt en præcision af hvilke forhold, der skal fastlægges i den danske lov.
Brug af statslige/offentligretlige regler (§ 2)
Rigsrevisionen finder det usædvanligt, at en virksomhedskonstruktion af offentlige myndigheder på interessentskabslignende vilkår bliver et privatretligt organ formentlig med den konsekvens, at de statslige/offentligretlige regler ikke umiddelbart er gældende (offentlighedslov, forvaltningslov, ombudsmandslov mv.).
Advokatrådet påpeger, at der er tale om en hybrid mellem en offentligretlig og en privatretlig institution, som ikke er set tidligere i dansk forvaltningsret. Advokatrådet finder, at der i den sammenhæng kan være behov for nærmere at overveje en række forvaltningsretlige spørgsmål i forbindelse med, at en offentlig myndighed deltager i en EGTS. Fx kan det overvejes, hvorvidt der kan kræves aktindsigt efter offentlighedsloven eller forvaltningsloven hos den myndighed, der deltager i en EGTS vedrørende dokumenter, der behandles i en EGTS. Tilsvarende ønsker Advokatrådet, at det afklares, om interne dokumenter mister deres interne karakter ved at blive overgivet fra den deltagende offentlige myndighed til en EGTS mv.
Kommentar: Som anført i lovforslagets almene bemærkninger betragtes foreninger og selskaber mv., der er organiseret på et privatretligt grundlag, som udgangspunkt ikke som en del af den offentlige forvaltning, hvilket indebærer, at de nævnte organer ikke er omfattet af blandt andet offentlighedsloven. Da en EGTS vil være en juridisk person, der etableres ved aftale mellem de involverede myndigheder mv. og organiseres på interessentskabslignende vilkår, vil en EGTS være at anse som et privatretligt organ, der ikke som udgangspunkt er omfattet af blandt andet offentlighedsloven.
I lyset af høringssvarene har Økonomi- og Erhvervsministeriet påny overvejet spørgsmålet om offentlighedslovens anvendelse i forhold til en EGTS og ministeren er på denne baggrund indstillet på, under Folketingets videre behandling, at fremsætte et ændringsforslag, således at offentlighedsloven kan finde anvendelse på en dansk EGTS. Det kan blandt andet peges på, at offentligheden kan have en særlig interesse i at få indsigt i et grænseoverskridende samarbejde mellem myndigheder mv. i en EGTS, som forventes ofte at realisere projekter i EU-fondsregi. Det kan i øvrigt bemærkes, at fx forretningsudvalget i Øresundskomiteen har valgt at følge reglerne i offentlighedsloven.
Begrænset ansvar (§ 2, stk. 4)
Bornholms Regionskommune og Bornholms Vækstforum har ingen bemærkninger til selve lovforslaget, som de tilslutter sig fuldt ud. Bornholms Regionskommune og Bornholms Vækstforum orienterer desuden om, at muligheden for at indgå i en EGTS er drøftet i flere af de udlandssamarbejder, som Bornholms Regionskommune indgår i. Euroregion Baltic har tilkendegivet, at lovforslagets ordlyd om, at der i Danmark ikke vil kunne registreres EGTS’er med deltagere med begrænset ansvar formodentlig vil betyde, at det ikke vil være muligt for Danmark at blive hjemsted for ledelsen af en EGTS i Euroregion Baltic samarbejdet, der inkluderer den russiske enklave Kaliningrad som medlem.
Kommentar: For at sikre tredje parts krav overfor en EGTS lægger lovforslaget op til, at en EGTS ikke kan registreres i Danmark, hvis et eller flere medlemmer af den pågældende EGTS har begrænset ansvar. Da forordningen ikke stiller noget kapitalkrav til medlemmerne af en EGTS, er det af kreditorbeskyttelseshensyn skønnet nødvendigt at lade medlemmerne af en EGTS med hjemsted i Danmark hæfte ubegrænset, såfremt aktiver ikke kan dække de forpligtigelser, som en EGTS’ har pådraget sig. Det er i forordningen fastslået, at de enkelte medlemmer hæfter for EGTS’ens gæld med en andel, der er forholdsmæssig til deres indskud i EGTS’en. Der er således tale om en ubegrænset pro rata hæftelse for EGTS’ens forpligtigelser.
Et af de få lande som pt. har gennemført regler i henhold til forordningen er Storbritannien, som ligeledes ikke tillader registrering af en EGTS i Storbritannien, hvor medlemmerne har begrænset ansvar. Det skal dog bemærkes, at danske myndigheder, offentligretlige organer mv. vil kunne deltage i en EGTS med hjemsted i udlandet, der har begrænset ansvar, hvis det pågældende lands regler herom tillader det, og det er tilladt i henhold til dansk lovgivning.
Anvendelsen af en EGTS i Danmark (§ 3)
Advokatrådet finder anledning til - uanset forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark - at det af praktiske og retssikkerhedsmæssige hensyn evt. kan overvejes at gengive dele af forordningens artikel 3 og 7 i lovforslaget eller dets bemærkninger, eventuelt med indikation af, hvorvidt de vil blive klart afspejlet i de yderligere regler, der måtte blive udstedt med hjemmel i lovforslagets § 3.
Kommentar: Det vurderes, at der ikke er særlige behov, der taler for, at disse artikler gengives i sin helhed.
Det skyldes for det første, at forordningen er umiddelbart gældende i Danmark og omhandler en række yderligere forhold af betydning, der ikke er nævnt af Advokatrådet.
For det andet omhandler de nævnte artikler forhold, der skal efterkommes og som således ikke er åbne for en national fortolkning.
For det tredje vil det i forbindelse med godkendelsen af en anmodning om at deltage i en EGTS blandt andet blive vurderet, om anmodningen er i overensstemmelse med såvel forordningen som dansk lov, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.
For det fjerde vil Økonomi- og Erhvervsministeriet efter lovforslagets vedtagelse udarbejde information om oprettelse og registrering af en EGTS, der gøres tilgængelig på relevante hjemmesider.
Kontrol med offentlige midler (§ 3, stk. 3)
Rigsrevisionen bemærker, at regler om revision af en EGTS ikke direkte fremgår af lovforslaget, men § 3, stk. 3 og bemærkningerne hertil foreskriver, at Erhvervs- og Byggestyrelsen træffer afgørelse om, hvem der fører kontrol med en EGTS’ forvaltning af offentlige midler. Rigsrevisionen anbefaler, at de revisionsmæssige forhold for en EGTS afklares nærmere i lovforslaget.
Kommentar: Jf. § 3, stk. 1, skal Erhvervs- og Byggestyrelsen træffe afgørelse om en anmodning om deltagelse i en EGTS efter udtalelse fra eventuelle berørte ressortministerier, ligesom at Erhvervs- og Byggestyrelsen – jf. §3, stk. 3 – i forbindelse med godkendelsen af en EGTS med hjemsted i Danmark træffer beslutning om, hvem der fører kontrol med en EGTS’s forvaltning af offentlige midler. Rigsrevisionen er blevet konsulteret og det er tilføjet i bemærkningerne til § 3, stk. 1, at "Hvis statslige myndigheder eller institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-4, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997, ønsker at deltage i en EGTS, skal den pågældende myndighed eller institution i henhold til § 7 i nævnte lov på forhånd rådføre sig med rigsrevisor om revisionsspørgsmål af større betydning".
Revisorpåtegning (§ 7)
Rigsrevisionen anbefaler, at de revisionsmæssige forhold for en EGTS afklares nærmere i lovforslaget eller eventuelt i bemærkningerne og henleder i den forbindelse opmærksomheden på bestemmelserne i rigsrevisorlovens § 3, jf. § 2 samt § 6, jf. § 4. Rigsrevisionen vurderer, at EGTS-konstruktionen formentlig mest minder om en interessentskabsvirksomhed, hvilket bringer rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 4 i anvendelse, hvor der er tale om statslige deltagere i en EGTS med hjemsted i Danmark. For så vidt der er ønske om at fravige revisionsreglerne i rigsrevisorloven for statslige deltagere i en EGTS, skal dette fastsættes direkte i loven.
Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR) henleder opmærksomheden på, at når man vælger at følge årsregnskabsloven, følger der ikke automatisk et krav om revision med, hvis den rapporterende enhed er under grænserne for, hvornår revisionspligten indtræder. Af samfundsmæssige kontrolhensyn forekommer det rimeligt, at en offentlig entitet aflægger et revideret regnskab. Det kan derfor med fordel fremgå af lovteksten, at der altid skal ske revision ved en statsautoriseret eller registreret revisor.
Kommentar: For at sikre at der er den størst mulige gennemsigtighed og kontrol af de offentlige midler, som en EGTS forvalter, er det skønnet nødvendigt at lade en EGTS' årsrapporter være omfattet af lovpligtig revision. En EGTS kan derfor ikke benytte sig af muligheden for at fravælge revision. På dette punkt behandles en EGTS på samme måde som et statsligt aktieselskab, der heller ikke har mulighed for at fravælge revision. Som ved et statslige aktieselskab skal revisionen foretages af en statsautoriseret eller registreret revisor. Dermed er det også fastlagt i loven, at rigsrevisionens regler ikke finder anvendelse.
Lovtekst og bemærkninger er justeret, således at det fremgår, at for en EGTS med hjemsted i Danmark finder bogføringslovens og årsregnskabslovens regler tilsvarende anvendelse som for et aktieselskab. Årsregnskabslovens § 135, stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for en EGTS med hjemsted i Danmark, idet disse har pligt til at lade årsrapporten revidere uanset størrelse.
Andre bemærkninger
Der er foretaget en række redaktionelle justeringer af lovforslaget.