Socialdemokratiets bemærkninger

 

 

Til nr. 260

 

VK-regeringen har i løbet af de seneste 6 år reduceret den årlige ramme for udviklingsbistand fra ca. 1 pct. af BNI til 0,8 pct. af BNI. Det svarer til en årlig besparelse på ca. 3,5 mia. kr. På dette års finanslovsforslag forsøger regeringen at indregne udgifter til klimatopmøde mv. til udviklingsbistanden med det formål at signalere en øget bistandsprocent. Men renses for disse udgifter fastholder blot den nye lavere målsætning på 0,8 procent af BNI.

 

På trods af, at vi skal blive bedre til at give udviklingsbistand, tror Socialdemokratiet på, at udviklingsbistanden gør en forskel.

 

Socialdemokratiet ønsker at øge dansk udviklingsbistand til 1 pct. af BNI over en årrække. Den øgede udviklingsbistand skal navnlig øge fokus på fattigdomsbekæmpelse og virkeliggørelse af 2015-målene for udvikling.

 

Udviklingsbistandsmidlerne øges med 1,5 mia. kr. i 2008.

 

 

Til nr. 261 og 262

 

Socialdemokratiet ønsker samlet at reducere den erhvervsrettede og finansielle del af udviklingsbistanden med 1,1 mia. kr.

 

Af de 1,1 mia. kr. finansieres ca. 600 mio. kr. gennem afskaffelse af Business-to-Business Programmet samt blandede kreditter.

 

 

Til nr. 263

 

Socialdemokratiet ønsker samlet at reducere den erhvervsrettede og finansielle del af udviklingsbistanden med 1,1 mia. kr.

 

Af de 1,1 mia. kr. finansieres 500 mio. kr. gennem afskaffelse af regeringens planlagte gældseftergivelse.

 

 

Til nr. 264

 

Socialdemokratiet ønsker, at der laves en omkostningseffektiv gennemgang af erhvervstilskud med det sigte at reducere erhvervstilskuddene med 0,5 mia. kr.

 

De reducerede erhvervstilskud skal finansiere puljen på 500 mio. kr. til gennemførelse af Socialdemokratiets øvrige væsentlige initiativer.

 

 

Til nr. 265

 

Dernæst vil Socialdemokratiet fremsætte forslag til en langt mere intensiv kontrol af hastigheden på vejene. Forslaget har et reelt trafikpolitisk sigte, men der er ingen tvivl om, at det også vil øge bødeindtægterne for staten.

 

 

Til nr. 266

 

Der er flere gode grunde til, at daginstitutionerne skal sørge for gratis sund kost.

 

For det første viser flere danske undersøgelser, at andelen af overvægtige børn og unge bliver større, og at overvægten tiltager. Samtidig peger flere forskningsundersøgelser på, at overvægtige børn også bliver overvægtige voksne. Problemet stiger med børnenes alder, men der er ikke tvivl om, at gode og dårlige madvaner og smagspræferencer ofte fastlægges i de tidlige leveår og kan være afgørende for børnenes senere madvaner.

 

Amerikanske studier viser endvidere, at overvægtige piger mellem 4,6 år og 6,4 år vurderer deres krop og kognitive formåen lavere end normalvægtige piger. Overvægt kan derfor i selv de yngste år resultere i lavt selvværd.

 

For det tredje tyder meget på, at der blandt børn i skolealderen en sammenhæng mellem dårlige kostvaner og ringe indlæringsevner.

 

Endelig kan et sundt fælles måltid for børnene i daginstitutionerne være en hyggelig og rolig oplevelse, hvor børnene tilbydes nye fælles smagsoplevelser, og hvor der ikke er ”konkurrence” om hvilken madpakke, der er den bedste.

 

Det er Socialdemokratiets vurdering, at velfærdsrettigheden kan indføres til en driftsudgift på ca. 750 mio. kr. årligt. Da ordningen ikke kan indføres fuldt ud i år, afsættes der 250 mio. kr. i 2008.

 

 

Til nr. 267

 

Socialdemokratiet foreslår, at Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde styrkes med 2 mio. kr.

 

Regeringen havde i sin kvalitetsreform som et af sine valgløfter, at ”Rådet for Frivilligt Socialt arbejde skal styrkes”. Imidlertid er sandenheden efter valget, at Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde har fået færre penge på finansloven for 2008, end det var tilfældet i 2007.

 

 

Til nr. 268

 

De seneste år er der givet betydelige skattelettelser til personer i beskæftigelse. Skattelettelserne er derimod stort set ikke kommet pensionister og førtidspensionister til gode.

 

De seneste skattelettelser vedtaget i efteråret 2007 er et tydeligt eksempel på dette. En almindelig folkepensionist fik stort set kun en skattelettelse, der svarer til pristalsreguleringen af de grønne afgifter.

 

Fordelingspolitisk skal der rettes op på disse skævheder, hvorfor Socialdemokratiet ønsker at afsætte en ramme på 0,5 mia. kr. i 2008 til forbedring af folke- og førtidspensionisters økonomiske forhold.

Rammen vil blive udmøntet med en række forslag, der er målrettet de dårligst stillede – og som vil have et særligt fokus på at friholde dårligst stillede pensionister for ekstraordinært høje og stigende udgifter på f.eks. mad og tandbehandling.

 

 

Til nr. 269

 

Endelig forslår Socialdemokratiet liberalisering af salg af sygehusmedicin. I dag er der meget omfattende begrænsninger på sygehusene muligheder for at sælge medicin til patienter. En liberalisering af dette område vil kunne medføre et fald i priserne på en del medicin.

 

 

Til nr. 270

 

Som led i udviklingen af kvaliteten i den offentlige service, har Socialdemokratiet foreslået, at der etableres en uafhængig serviceombudsmand i alle kommuner og regioner, som borgere, der oplever fejl og svigt, kan rette henvendelse til.

 

Der afsættes 100 mio. kr. til indførelse af denne ordning.

 

 

Til nr. 271

 

Socialdemokratiet ønsker at give et bidrag til Danmarks Bløderforeningen en øget bevilling på 1 mio. kr. til sit arbejde.

 

 

Til nr. 272

 

Regeringen har fra 1. oktober 2007 gennemført en nedsættelse af den generelle behandlingsgaranti fra 2 til 1 måned. Socialdemokratiet vil afskaffe denne meget korte behandlingsgaranti, fordi den koster samfundet mange penge, og fordi vi vil prioritere de alvorligste sygdomme højest – kræft før knæ.

 

Suspensionen af nedsættelsen af den generelle behandlingsgaranti fra 2 til 1 måned finansierer 1 mia. kr., hvilket svarer til det beløb, der afsættes til akutbehandling af livstruende sygdomme.

 

 

 

 

 

Til nr. 273

 

Patienter der udskrives fra sygehuset med en genoptræningsplan, og som ikke kan tilbydes genoptræning inden en uge, skal have ret til offentlig betalt genoptræning ved en privatpraktiserende fysioterapeut eller en anden relevant behandler. Patienten har ifølge sundhedsloven ingen garantier for, hvor hurtigt genoptræningen skal starte.

 

Der er i dag alt for lang ventetid til genoptræning – og ofte slet ingen eller kun kvalitativt dårlige tilbud om genoptræning.

 

Borgere, der som følge af sygdom eller ulykke, får midlertidig nedsat funktion, har brug for hurtig genoptræning. For den enkelte borger øger hurtig genoptræning livskvaliteten og for samfundet betyder hurtig og velkoordineret indsats færre sygedage og lægebesøg og evt. færre genindlæggelser.

 

Det vurderes, at rettigheden til genoptræning vil kunne indføres for ca. 50 mio. kr.

 

 

Til nr. 274

 

Ventetiden er alt for lang for patienter med livstruende sygdomme. Ikke kun fordi det er ubehageligt at vente, eller fordi man ikke kan passe sit arbejde, mens man venter, men fordi kræft- og hjertepatienter påviseligt dør på ventelisterne, hvilket flere undersøgelser viser. Kræftens bekæmpelse har beregnet, at ca. 400 kræftpatienter hvert år dør som følge af ventetid til behandling.

 

Socialdemokratiet vil have akut behandling af alle patienter med livstruende sygdomme, også hjertepatienterne. For at sikre alle patienter med livstruende sygdomme akut behandling er det

nødvendigt at prioritere diagnostikken langt højere, så alle patienter med livstruende sygdomme kan findes hurtigt. Til gengæld må patienter med sygdomme, der ikke er livstruende, vente lidt længere. Socialdemokratiet ønsker at prioritere de alvorligste sygdomme højest - kræft før knæ. Patienter med livstruende sygdomme skal endvidere have ret til behandling på private sygehuse i Danmark

eller udlandet som kan tilbyde akut behandling, svarende til pakkeforløbene, når de offentlige sygehuse ikke kan overholde tidsfristerne i pakkeforløbene.

 

Der afsættes 1 mia. kr. til formålet.

 

 

Til nr. 275

 

Regeringen har foreslået at forringe de supplerende dagpenge. Det skal i 2008 indbringe 90 mio. kr. voksende til 700 mio. kr. i 2011.

 

Socialdemokratiet er modstandere af forkortelsen af dagpengeperioden og af, at de ledige skal finansiere regeringens socialt skæve skattelettelse til de 64-årige.

 

Socialdemokratiet foreslår derfor, at regeringens forslag om forringelser i dagpengene suspenderes. Det koster 90 mio. kr. i 2008.

 

 

Til nr. 276

 

Socialdemokratiet ønsker at give Arktisk Universitet yderligere på 4 mio. kr. i 2008.

 

 

Til nr. 277

 

Der er brug for en helt anden og langt mere ambitiøs tilgang til uddannelsessystemet.

 

Socialdemokratiet vil give alle unge ret og pligt til at tage mindst 13 års uddannelse,

dvs. mindst folkeskole og en ungdomsuddannelse. 13 års uddannelse til alle kræver, at uddannelsestilbuddene indrettes, så alle unge har reel mulighed for at tage 13 års uddannelse. Samtidig står tilbuddet stadig ved magt, også når man er blevet voksen.

 

Det kræver forbedringer i både folkeskolen og i ungdomsuddannelsessystemet. I folkeskolen skal der være obligatorisk lektiehjælp. Lærerne og ledere skal efteruddannes mere, og der skal være flere helhedsskoler, der er et godt tilbud til socialt udsatte børn. Der skal være muligheder for at købe sund mad på alle skoler.

 

I ungdomsuddannelserne skal frafaldet på erhvervsskolerne mindskes ved at rette op på regeringens økonomiske nedskæringer med særlig fokus på: mindre hold, bedre mulighed for mentorer, tilknytning af socialrådgiver/psykolog og efteruddannelse af lærerne. Økonomien i de gymnasiale ungdomsuddannelser skal ligestilles, hvor handelsgymnasierne i dag er underfinansierede. Der skal iværksættes et forsøgsprogram for Centre for ungdomsuddannelser, for at skabe fælles attraktive

ungdomsuddannelsesmiljøer i hele Danmark.

 

Adgang til voksenuddannelse og efteruddannelse skal være en ret for alle, så 13 års uddannelse også er et realistisk mål for voksne. Samtidig skal blindgyder erstattes af meritmuligheder på grundlag af realkompetencer, der skal være lavere brugerbetaling, flere voksenlærepladser og bedre erhvervsvejledning for voksne.

 

Til disse initiativer afsættes 200 mio. kr. i 2008. Initiativerne finansieres på sigt inden for globaliseringspuljen.

 

 

Til nr. 278

 

Der er brug for at styrke fagligheden i folkeskolen. I dag er det ca. hver femte elev, der ikke har de faglige kompetencer til at få en ungdomsuddannelse. Samtidig viser PISA-studierne, at ca. halvdelen af de tosprogede børn forlader folkeskolen uden at kunne læse og skrive tilstrækkeligt. For at rette op på dette, skal børn i folkeskolen have ret til lektiehjælp efter skoletid i 1. til og med 3. klasse.

 

Socialdemokratiet vil gøre det til en velfærdsrettighed, at alle elever kan få lektiehjælp. Forslaget vil modvirke den sociale slagside, som lektiebyrden kan give, og forhindre, at elever i indskolingen sidder alene med lektier.

 

Lektiehjælpen skal organiseres, så den er tilgængelig for alle børn. Det kan være i lektiecaféer, evt. med tilknytning til SFO, men således indrettet, at børn der ikke er tilknyttet SFO har adgang.

 

Lektiehjælpen vil være dagligt tilbud i tre lektioner, mandag til torsdag. Lektiehjælp er et tilbud til eleven. Lektiehjælpen vedrører folkeskolens elever i 1. til 3. klasse.

 

De årlige udgifter til lektiehjælp vil være ca. 300 mio. kr.

 

 

Til nr. 279

 

Regeringen har i sit forslag til finanslov foreslået en besparelse på professionshøjskoler og erhvervsakademier på omtrent 200 mio. kr. Regeringens intention er, at disse skoler skal bidrage til finansieringen af trepartsaftalerne.

 

Socialdemokratiet er modstandere af, at uddannelserne selv skal bidrage til at finansiere initiativerne i trepartsaftalen. Et højt uddannelsesniveau er selve forudsætningen for, at Danmark klarer sig godt i fremtiden. I en tid hvor frafaldet investering i unges uddannelse er stigende og hvor regeringen er milevidt for at opfylde målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse er det forfejlet politik at spare på uddannelserne.

 

Socialdemokratiet foreslår derfor at suspendere regeringens spareforslag. Det koster omtrent 200 mio. kr.

 

 

Til nr. 280

 

200.000 danskeres drikkevand er meget forurenet. Landbrugets pesticidforbrug er steget 4 år i træk. En samlet vandpakke bestående af en række konkrete vand- og naturinitiativer skal sikre rent drikkevand til alle danskere i fremtiden og reducere brugen af sprøjtegifte.

 

1 mio. danskere udsættes dagligt for uacceptabel dårlig luftkvalitet ifølge OECD. Statens Institut for Folkesundhed vurderer, at over 3000 danskere dør årligt som følge af partikelforurening. Derfor skal der iværksættes en række nye tiltag i forhold til bekæmpelse af partikelforurening, herunder indfasning af SCR-katasylatorer på tunge køretøjer. Foruden bedre luftkvalitet til danskerne giver SCRkatasylatorer ifølge Danmarks Miljøundersøgelser en netto samfundsgevinst på 220 mio. kr. årligt.

 

Der skal oprettes en ny grøn tænketank, der skal fungere uafhængig af regeringen. Tænketankens formål er at levere uafhængige analyser indenfor miljø, natur og klima, samt sikre øget samspil mellem erhvervsliv og det offentlige indenfor miljø og vedvarende energi. Der er brug for en ny samlet ambitøs naturindsats på baggrund af Wilhjelm-udvalgets anbefalinger med fokus på bl.a. større sammenhængende naturområder, øget biodiversitet og kraftig reduktion af næringsstofbelastningen.

 

Der afsættes 300 mio. kr. til disse initiativer i 2008.

 

 

Til nr. 281

 

Socialdemokratiet mener, at en øget andel af EU’s landbrugsstøttemidler skal anvendes til miljøformål.

 

I alt finansieres 300 mio. kr. af EU’s landbrugsstøttemidler.

 

 

Til nr. 282

 

Regeringen har på sit forslag til finanslov afsat en generel reserve på 500 mio. kr.

 

Socialdemokratiet vil udmønte denne reserve til forslaget om øget fattigdomsbekæmpelse gennem afskaffelse af kontanthjælpsloft, starthjælp og 300-timers regel.

 

 

Til nr. 283

 

Regeringen har på sit forslag til finanslov afsat en pulje på 332,5 mio. kr. til gennemførelse af kvalitetsreformen udover, hvad der er afsat til trepartsaftalerne.

 

Kvalitetsreformen forspilder muligheden for at forbedre kvaliteten i den offentlige sektor. Den er uambitiøs og lever hverken op til navnet kvalitet eller reform. I stedet for at igangsætte initiativer, der markant forbedrer kvaliteten af velfærden, har regeringen valgt en meget snæver kvalitetsreform, der ikke medvirker til at forbedre velfærden. Reformen er i højere grad end en kvalitetsreform, et svagt forsøg på en styringsreform, der alene har som konsekvens at pålægge nye administrative byrder.

 

Socialdemokratiet ønsker at udmønte denne reserve.

 

 

Til nr. 284

 

Socialdemokratiet ønsker at finansiere den fattigdomsorienterede bistand gennem midlerne til reserven til køb af klimakvoter. Det er Socialdemokratiets holdning at danske klimamål skal nås ved indenlandske initiativer.

 

Derfor udmøntes reserven til køb af klimakvoter.

 

 

Til nr. 285

 

Socialdemokratiet foreslår, at starthjælp, kontanthjælpsloft og 300 timers-reglen ophæves – og at alle fremover skal modtage almindelig kontanthjælp.

 

Ideen med de særligt lave ydelser var, at de skulle motivere til at finde arbejde. De hidtidige erfaringer med ydelserne er, at de først og fremmest skaber fattigdom og isolation fra det øvrige samfund.

 

En lang række undersøgelser og indikatorer viser, at Danmark har et stigende fattigdomsproblem.

 

De seneste år er antallet af udsættelser i lejeboliger steget – selvom den almindelige velstand er steget i samfundet. Undersøgelser fra AErådet viser, at fattigdommen stiger, hvis der måles på almindeligt anerkendte mål for fattigdom i et samfund.

 

Næsten 200.000 danskere lever i relativ fattigdom – dvs. har en indkomst, der er under 50 pct. af mediaindkomsten i samfundet. Samtidig viser undersøgelserne, at fattigdom næsten helt entydigt findes i familier, der modtager kontanthjælp.

 

Det er uacceptabelt i så rigt samfund som det danske. Et første skridt i bekæmpelse af fattigdommen er at fjerne de meget lave ydelser – og erstatte dem med almindelig kontanthjælp.

 

Udgiften til dette forslag er 0,5 mia. kr.

 

 

Til nr. 286

 

Der afsættes en reserve til øvrige væsentlige Socialdemokratiske initiativer på en række områder.

 

Initiativerne kan ses af Socialdemokratiets udspil til finanslov ”Holdbar fremgang”.

 

 

Til nr. 287

 

Regeringen har foreslået en opsparing på 1 pct. i de statslige institutioner, der indebærer en samlet besparelse på 1 mia. kr. i 2008.

 

Socialdemokratiet er imod denne særlige opsparing, da den rammer vilkårligt og går ud over væsentlige områder som f.eks. politi, forsvar, uddannelse mv. – områder hvor der i øvrigt er indgået forlig. Hvis regeringens intention er at opstramme sin meget slappe finanspolitik, kan dette gøres på mange andre måder.

 

 

Til nr. 288

 

Socialdemokratiet foreslår en ophævelse af de tilskud, dansk landbrug siden 2001 har fået som kompensation for lavere EU-tilskud. Regeringen har valgt at udbetale disse tilskud i form af lavere ejendomsskat på produktionsjord. Provenuet ved ophævelse af denne kompensation udgør 1,1 mia. kr.

 

 

Til nr. 289

 

Socialdemokratierne ønsker at styrke ligningen af større internationale virksomheder. Netto vil disse investeringer øge provenuet fra selskabsbeskatningen med 0,5 mia. kr.