Partiernes bemærkninger til ændringsforslagene
Socialistisk Folkepartis bemærkninger
Generelle bemærkninger
Danmark står på mange måder i en gunstig økonomisk situation, men der er også en række store udfordringer som skal løses:
SF finanslovsudspil er i år koncentreret om disse fire udfordringer.
SF har også en række andre forslag på blandt andet uddannelses- og kulturområdet, forslag til at dæmme op for den stigende vold blandt unge samt et forslag til forhøjelse af ulandsbistanden
SF samlede finanslovsudspil findes på www.sf.dk. Vi har ligesom tidligere år valgt kun at fremsætte nogle få af disse ændringsforslag i folketingssalen, da der alligevel ikke er nogen mulighed for, at de bliver vedtaget.
Finanslovsaftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance vil føre til en finanslov, som både er urimelig og uansvarlig. Begge dele kan føres tilbage til de skattelettelser, som blev vedtaget af regeringen og Dansk Folkeparti før valget, og som det danske velfærdssamfund ganske enkelt ikke har råd til:
- urimelige nedskæringer:
Alle kender Storm P.’s tegning af hunden, der bliver fodret med sin egen hale. Regeringen har med den nye finanslov forfinet ideen, så hunden kun bliver fodret med en del af sin egen hale – mens resten på forhånd er brugt til skattelettelser til de bedst stillede danskere.:
Der er tale om en finanslov, hvor der er skåret de fleste steder og ført lidt småpenge tilbage andre steder. Samlet flytter selve finanslovsaftalen rundt på 3,4 mia. kr. alt inklusive. Til sammenligning koster de ufinansierede skattelettelser som regeringen og Dansk Folkeparti gennemførte i efteråret 4,2 mia. kr. Der er vist ingen tvivl om, hvad der er vigtigst for denne regering.
SF finanslovsforslag indeholder denne gang en stramning af finanspolitikken, som har til formål at neutralisere den lempelse af finanspolitikken, som regeringen har lagt op til.
Det er, fordi det er uansvarligt at lempe finanspolitikken i en situation, hvor der er en betydelig risiko for en overophedning af økonomien, som hurtigt kan betyde, at arbejdsløsheden igen begynder at stige.
Det har regeringen sådan set erkendt med februarudgaven af sit finanslovsforslag. Men på grund af skattestoppet og ufinansierede skattelettelser i milliardklassen kan regeringen ikke gennemføre en stramning af finanspolitikken. Den må nøjes med at fremlægge et forslag, som er lidt mindre ekspansivt end dens forslag fra august 2007:
I august 2007 vurderede regeringen, at virkningen på BNP (finanseffekten) udgjorde 0,3 pct., mens den ved fremlæggelsen af det reviderede finanslovsforslag i februar 2008 blev vurderet til 0,2 pct. De ændringer der er aftalt i det borgerlige finanslovsforlig ændrer næppe på finanseffektens størrelse. Der er altså fortsat tale om en ekspansiv finanspolitik – på trods af advarsler fra såvel vismænd som Nationalbanken.
Derfor foreslår SF en midlertidig stramning af finanspolitikken.
SF vurderer, at risikoen for overophedning er størst her i 2008. Derfor er såvel SF’s samlede forslag som det udsnit af forslaget, der præsenteres her, skruet sådan sammen, at det indebærer en midlertidig finanspolitisk stramning i 2008 og til dels i 2009, mens det er mere neutralt på længere sigt. SF lægger samtidig op til at øge udbuddet af arbejdskraft, hvilket yderligere reducerer risikoen for overophedning af økonomien.
SF er naturligvis imod denne uansvarlige og urimelige finanslov
Forslaget indeholder samtidig en række forslag, der vil øge udbuddet af arbejdskraft, hvilket yderligere reducerer risikoen for overophedning af økonomien.
Den finanspolitiske stramning indebærer, at der i 2008 på driftssiden foreslås udgifter på 6,2 mia. kr., mens der er øgede indtægter og besparelser på 9,8 mia. kr.
PÃ¥ udgiftssiden er de 1,5 mia. kr. forøget ulandsbistand. Eftersom kun fÃ¥ af disse penge bruges i Danmark udløser det ingen risiko for overophedning af dansk økonomi. Til gengæld afviser SF nedskæringer pÃ¥ i alt ca. 1 mia. kr., herunder den sÃ¥kaldte tvangsopsparing pÃ¥ 1 pct., som reelt er en nedskæring af uddannelse, forskning, politi etc. SF er dog tilhænger af â€tvangsopsparing†pÃ¥ forsvaret.
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 238
Regeringen har skamløst skåret ned i ulandsbistanden for at skabe plads til skattelettelser til nogle af verdens bedst stillede – nemlig de rigeste danskere.
Ved valget i 2001 sagde VK, at de ville skære 1 mia. kr. i bistanden, men alene i 2007 blev der skåret hele 3,5 mia. kr. svarende til forskellen på de 1,0 pct. af BNI, som var den forrige regerings målsætning for ulandsbistanden, og de 0,8 pct. af BNI, som i 2007 var den nuværende regerings målsætning.
Regeringen har efter valget lovet at øge ulandsbistanden ud over de 0,8 pct. I det nye finanslovsforslag (februar 2008) har man valgt den mindst tænkelige forhøjelse – til 0,81 pct. af BNI, hvilket betyder, at der i 2008 er ca. 3,4 mia. kr. mindre til rådighed til bistand end der ville have været med 1,0 pct. målsætningen. Hertil kommer, at man agter at gå tilbage til 0,8 pct. i 2009-11 – hvis man skal tage finanslovsforslagets tal alvorligt.
En yderligere forskel er, at gældslettelse i dag i meget stort omfang medregnes som ulandsbistand. Det gælder endda også lettelse af gæld fra eksportkreditordninger, som i sin tid blev indført til gavn for danske virksomheder og som samlet set har givet staten en gevinst.
SF vil igen have bistanden op på 1,0 pct. af BNI uden at medregne gældslettelse. I 2008 skal genopretningen af bistanden begynde med et løft på 1,5 mia. kr.
SF foreslår, at pengene tilføres Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria, der i 2007 for alvor har fået distributionen af imprægnerede malaria-myggenet op i omdrejninger med 31 mio. net. Der er en risiko for, at fonden i år må sige nej til ansøgninger, hvilket vil være katastrofalt, når der er en historisk mulighed for et afgørende livtag med malaria. SF foreslår, at pengene tilføres fonden uden bindinger, men med en opfordring til at sættes yderligere gang i malariabekæmpelsen.
Malaria er en af de sygdomme, der dræner Afrika for resurser, den er en af de vigtigste dødsårsager for børn under 5 år, den forhindrer millioner i at arbejde på fuld kraft og den er forholdsvis billig at bekæmpe. Erfaringer fra et antal afrikanske lande viser, at malariamyggenet har gjort en afgørende forskel. Antallet af malariatilfælde er styrtdykket.
Det er en simpel foranstaltning, som gør en afgørende forskel. Når en stor del af indbyggerne i en landsby bruger net, beskytter de ikke alene sig selv, men de fjerner også eksistensgrundlaget for den lokale bestand af malariamyg.
Med forslaget dokumenteres, at det bestemt er muligt at øge bistanden hurtigt – uden den længere planlægningsperiode, der er forbundet med en udvidelse af den bilaterale bistand.
Til nr. 239 og 246
Bandekriminaliteten er stigende især blandt unge med anden etnisk baggrund. Det haster med at få brudt fødekæden til indvandrerbanderne på effektiv vis, og derfor vil SF have styrket SSP-samarbejdet i de kommuner, hvor problemerne findes.
Der er brug for at mandsopdække børn og unge, der er i risikogruppen for bandekriminalitet. Børn og unge, som af skoler, socialrÃ¥dgivere eller politiet er identificeret som kriminelle eller pÃ¥ vej ind i kriminalitet i miljøet omkring de organiserede bander, skal mandsopdækkes af en kontaktperson . â€Mandsopdækkeren†skal hjælpe familierne til at tage et større ansvar for deres børn/unge, støtte familien i integration i øvrigt og løbende koordinere med skole og SFO , men der kan ogsÃ¥ blive brug for mere vidtgÃ¥ende tiltag som at hente de unge i hjemmet og bringe dem til skolen, hjælpe dem med lektier, følge dem til sport eller andet fornuftigt osv. i en længere periode indtil indsatsen bærer frugt. Arbejdet skal sÃ¥ledes ske i tæt samarbejde med forældre, skole/uddannelse, politi og de sociale myndigheder.
SF foreslår, at der afsættes penge til at ansætte i alt 100 ekstra personer i SSP, som fordeles til de kommuner hvor der er størst behov – f.eks. 10 steder i landet med i gennemsnit 10 ekstra ansatte. Desuden laves et landsdækkende SSP-sekretariat , der placeres hos Rigspolitiet med i første omgang 5 ansatte, der kan give råd og vejledning, og deltage i den lokale indsats. Udgiften udgør 40 mio. kr. om året, i 2008 25 mio. kr.
Til nr. 240
Hjemmeværnet er et meningsløst levn fra den kolde krigs tid. Der er ingen grund til at bruge 469,1 mio. kr. på denne aktivitet. I 2008 kan der spares ca. 200 mio. kr.
Til nr. 241
Disse to forslag fremsættes samlet, fordi de begge drejer sig om de kommunale bloktilskud. Pengene fordeles efter indbyggertal, idet der dog reserveres en mindre pulje til kommuner, der får særlig store problemer med at finansiere de to velfærdsforbedringer.
a) 5.000 flere ansatte i ældreplejen
Grundlæggende skyldes den meget stress i ældresektoren, at der er for få ansatte. Der bliver i bedste fald tid til det helt nødvendige, og ikke tid til at gøre lidt ekstra eller tage en pause og en kop kaffe sammen med den ældre.
SF vil ændre på det ved at sikre 5.000 nye stillinger i ældreplejen. Vel og mærke udover det, som skal til for klare stigningen i antallet af ældre. De ekstra hænder skal fordeles efter behov (visitation), men forslaget betyder, at dem der modtager hjemmehjælp i gennemsnit får ½ time ekstra om ugen. Det vil typisk give den ekstra luft, der betyder, at hverdagen bliver mindre stressende.
Samtidig med at området tilføres nye penge, skal alle ansatte tilbydes at gå på fuld tid. Det vil gøre det muligt hurtigt at udvide bemandingen (målt i timer). Det er dog næppe realistisk, at de nye stillinger alle sammen er besat før i løbet af 2009. Det antages at de besættes gradvis, så udgiften bliver 350 mio. kr. i 2008, godt 1 mia. kr. i 2009 og 1,4 mia. kr. i 2010 og frem.
b) En klassekvotient på højst 22 elever
Kommunerne skal fremover tilrettelægge deres skolepolitik, så der højst er 22 elever i de nye klasser (1. klasserne). Det vil give lærerne bedre tid til den enkelte elev, og mulighed for at lærerteamet i højere grad kan opfange og løse problemer, før de vokser sig uoverskuelige – og dyre at løse.
Forslaget betyder ikke, at eksisterende klasser skal splittes op, og det skal også være muligt at indplacere en tilflyttende elev i en klasse, selvom det bliver nr. 23.
Forslaget vil koste 150 mio. kr. pr. årgang. Fuldt udbygget er prisen 1.350 mio. kr.
Forslaget skal træde i kraft fra skoleårets start i 2008, og vil i 2008 koste 65 mio. kr.
Til nr. 242
De kommunale udligningsordninger er helt utilstrækkelige til at sikre en rimelig økonomi i alle landets kommuner. Det har regeringen sådan set erkendt ved at indgå udviklingsaftaler med tre kommuner, der har særligt store problemer i form af fraflytning og befolkningstilbagegang, hvilket giver en skæv befolkningssammensætning med heraf følgende lavt beskatningsgrundlag og høje forsørgelsesudgifter.
Udviklingsaftalerne betyder, at de tre kommuner får ekstra penge, men slet ikke nok. De har alle tre høje skatteprocenter, anlægsudgifter under gennemsnittet og for Bornholm og Lollands vedkommende en service, der ligger klart under gennemsnittet. Det er urimeligt.
SF foreslår derfor, at der tilføres de tre udviklingsaftaler 50 mio. kr. ekstra i år og 100 mio. kr. ekstra for hvert af årene 2009-2011. Vi forventer, at mindst halvdelen af de ekstra penge går til investeringer for at fastholde udviklingsperspektivet.
Pengene fordeles med 50 mio. kr. til Lolland, 30 mio. kr. til Bornholm og 20 mio. kr. til Langeland for hvert af årene 2009-2011 – og det halve i 2008.
Til nr. 243
Regeringen har ambitioner om et sundhedsvæsen i verdensklasse. Desværre viser virkeligheden, at de på vitale områder er langt fra at indfri sin egen ambition. Et af disse områder er forebyggelsesområdet. Kvalitetsreformen bør også være folkesundhedsreform, der er startskuddet til at sætte markant ind for at fremme den danske folkesundhed.
Men spørgsmålet er, om regeringen i virkeligheden vil borgernes sundhedstilstand det godt? Erfaringerne er desværre ikke opløftende.
Der skal ske en markant oprustning af den samlede forebyggelsesindsats. En folkesundhedsreform skal fastsætte præcise nationale mål for den indsats over for folkesygdomme, risikofaktorer og reduktion af den sociale ulighed i sundhed, som regioner og kommuner skal forpligtes til at gennemføre. Desuden skal al lovgivning vurderes med henblik på konsekvenserne for folkesundheden f.eks. momsen på sunde fødevarer.
Der er brug for at afsætte penge til formålet. SF foreslår, at der afsættes 5 mia. kr. fordelt over de kommende ti år. I 2008 afsættes til en start 250 mio. kr. Pengene fordeles til kommunerne efter befolkningstal og eventuelt andre kriterier – men kun under forudsætning af, at kommunen udarbejder en konkret handlingsplan for folkesundhed, der tager fat på de målsætninger, der beskrives i folkesundhedsreformen.
Til nr. 244
Allergi er en hyppig tilstand - ca. 20 pct. af befolkningen har allergi over for kemiske stoffer i det nære miljø og forekomsten har været stigende de sidste 10 år.
Videnscenter for Allergi på Gentofte Hospital arbejder med at forebygge allergi over for kemiske stoffer, informere om allergi og følge forekomsten og nye årsager til allergi ved et nationalt overvågningssystem. Herved kan effekten af den forebyggende indsats også dokumenteres.
Centret har i løbet af få år opnået betydelige resultater, der er bragt i anvendelse nationalt og fået EU til at forbedre beskyttelsen af befolkningen mod allergifremkaldende stoffer.
Der er behov for en fortsat og styrket indsats, hvor man i Danmark udnytter sin viden og position inden for et omrÃ¥de, hvor indsatsen kan dokumenteres at virke. Et internationalt ekspertpanel har vurderet, at Videncenter for Allergi er en enestÃ¥ende institution i Europa og anbefalet en øget bevilling. Men Videncenterets finansiering er kortsigtet og usikker.Â
SF ønsker at sætte Videncenteret på finansloven. SF foreslår afsat 5 mio. kr. i 2008 og 6 mio. kr. årligt derefter.
Til nr. 245
Aviserne har for nyligt fortalt om to tilfælde, hvor taxachauffører med indvandrerbaggrund og ingeniøruddannelse har fået et job, fordi de har været så heldige at få en direktør fra et firma, der beskæftiger ingeniører som kunde. Så heldige er langt fra alle, og det er et helt urimeligt spild af resurser samtidig med, at det svækker integration.
SF foreslår en systematisk indsats for at hjælpe indvandrere til at udnytte deres kvalifikationer, hvilket det danske arbejdsmarked har hårdt brug for. Det omfatter:
Der afsættes en pulje på 10 mio. kr. i 2008 og 20 mio. kr. årligt i de kommende år.
Til nr. 247
I det såkaldte velfærdsforlig er der en fornem målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det mål nås ikke med den nuværende regeringens politik overfor uddannelsesinstitutionerne. Der er sat penge af til flere elever, men med den såkaldte tvangsopsparing er der færre penge til hver enkelt elev på langt de fleste uddannelser. For den enkelte elev er der derfor tale om en nedskæring. Det gælder også selvom nedskæringen blev halveret i forbindelse med finanslovsforliget.
Der er tværtimod brug for flere resurser til blandt andet de tekniske skoler og produktionsskolerne, så det sikres at flere unge får en faglig ungdomsuddannelse, og så vi undgår det store frafald, der desværre sker i dag fra de tekniske skoler. Forslaget vil på lidt længere sigt sikre en mere kvalificeret arbejdsstyrke.
SF vil give skolerne lov til at bruge flere penge på eleverne. De såkaldte taxametre skal have et løft.
SF vil, udover at fjerne tvangsopsparingen, afsætte 250 mio. kr. i 2008 og 500 mio. kr. i 2009 og frem til formålet. De skal fordeles efter behov.
Til nr. 248
Danmarks Radio er kommet ud i en alvorlig økonomisk krise på grund af budgetoverskridelser i forbindelse med opførelsen af DR-byen. Det er især koncertsalen, som er blevet langt dyrere end antaget. Det har udløst store besparelser med store negative konsekvenser for kvaliteten af DR’s programmer.
Det var ikke særlig klogt at opføre et koncerthus med Jean Nouvel som arkitekt – vel vidende, at byggeriet var meget kompliceret med en stor risiko for overskridelser af budgettet. Men nu byggeriet er i gang, og vil det være endnu dummere at rive det ned igen. På trods af alle problemerne vil samfundet få en væsentlig kulturinstitution, og det vil være rimeligt at det er staten – og ikke DR – som ejer og driver koncertsalen. Til glæde for borgerne.
SF foreslår derfor, at staten overtager koncertsalen, som derefter lejes ud til DR. Dette vil give en væsentlig likviditetsforbedring og lettelse for DR’s økonomi til glæde for seerne. Samtidig med, at samfundet erhverver sig et væsentligt kulturelt – og økonomisk - aktiv.
Koncertsalen skønnes at koste 1,2 mia. kr., som finansieres ved, at statens overskud i 2007 har vist sig at blive endnu større end hidtil antaget. Der er tale om en ekstraordinær forbedring, der i overensstemmelse med SF’s politik kan bruges til investeringer. Det bemærkes, at forslaget ikke øger aktiviteten i bygge-anlægssektoren, idet der blot er tale om, at staten overtager et igangværende projekt fra DR.
Til nr. 249
Åmosen i Vestsjælland er et eksempel på et nødlidende naturområde, som tillige indeholder nationalt (og europæisk) enestående kulturværdier. En vådgøring af den østlige del vil bremse ødelæggelsen og fjerne den store usikkerhed hos de lokale lodsejere, som i øvrigt alle er positive overfor projektet.
I regeringens finanslovsforslag fra august 2007 var der afsat i alt 170 mio. kr. til Åmosen, hvoraf de 79 mio. kr. skulle bruges i 2008, men dette forslag er forsvundet i den nye udgave fra februar 2008. SF agter at fremsætte regeringens tidligere forslag som ændringsforslag. Udgiften i 2008 vil primært bestå i køb af jord, og har derfor kun begrænset aktivitetsvirkning.
Til nr. 250
Mens de store jernbaneprioriteringer afventer den samlede infrastruktur plan, bør der allerede nu sættes en række mindre projekter i gang til åbning af nye stationer (fx Odense Ø og V, Mundelstrup og Brabrand ved Århus og Herning Messecenter), mindre forbedringsprojekter og handicapforbedringer (fx elevatorer og ledelinier på stationer).
SF foreslår, at der afsættes årligt 200 mio. kr. til disse formål; i 2008 100 mio. kr.
Til nr. 251
I stedet for at bruge 4,2 mia. kr. – og i 2009 9,5 mia. kr. – på lettelser i indkomstskatten bruger SF nogle af pengene på at finansiere forbedringer af velfærden og en ordentlig klimaindsats, men resten medgår til stramningen af finanspolitikken.
Det kan teknisk sagtens lade sig gøre at annullere skattelettelserne for 2008. Den nemmeste metode er simpelthen at bruge de gamle skatteregler, når man i begyndelsen af 2009 skal beregne restskat og overskydende skat for den enkelte. Alternativt kan man udsende nye skattekort – den teknik benyttede regeringen, da den i 2004 fremskyndede de vedtagne skattelettelser.
Til nr. 252
Regeringen har i de senere år – inspireret af bondepartiet Venstre – i flere omgang sænket landbrugets ejendomsskat med i alt ca. 500 mio. kr. ved at sætte grundskyldspromillen ned fra 5,7 til 0,3.
Begrundelsen har været, at landbrugsstøtten fra EU er faldet. Det er en mærkelig begrundelse og så er den tilmed forkert: Landbrugsstøtten er faktisk vokset. Hertil kommer, at stigende verdensmarkedspriser på fødevarer for tiden øger indtjeningen i landbruget.
Der er kort sagt ingen grund til at fortsætte denne favorisering af landbruget, der også er med til at drive de alt for høje jordpriser yderligere i vejret.
Det foreslås, at pengene i 2008 opkræves som en særlig statslig ejendomsskat på 5,4 promille svarende til nedsættelsen.
Enhedslistens bemærkninger
Generelle bemærkninger
Ændringsforslagene er de bærende elementer fra Enhedslistens samlede finanslovsforslag for 2008 med titlen VKO Delete. I dette helhedsorienterede forslag indgår også andre elementer, ligesom der er uddybende forklaringer og en samlet plan for finansiering af samtlige udgiftskrævende forslag.
Ændringsforslagene er delvist finansieret af forøgede indtægter. Herudover bruges en mindre del - 16 mia. kr. - af statens overskud, fordi Enhedslisten mener, det er bedre at investere i fremtiden end at bruge hele overskuddet på at afbetale gæld. Staten er allerede tæt på at være gældfri.
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 253
Der er behov for en hurtig og bred indsats mod udstødning og diskrimination, så social uro og etniske frustrationer undgås. Merbevillingen fordeles således:
Flere voksne på gaden: 100 mio. kr.
Styrkelse af politiets konfliktløsning: 100 mio. kr.
Integration på arbejdsmarkedet: 100 mio. kr.
Socialt arbejde i boligområder: 100 mio. kr.
Diskriminerende bestemmelser såsom starthjælpen fjernes: 100 mio. kr.
Kriminalpræventiv indsats: 100 mio. kr.
Bevilling til forbedring af uddannelser, der har særlig betydning for integrationen: 350 mio. kr.
Erstatningsordning for tab ved social uro: 50 mio. kr.
Til nr. 254
Den nuværende globalisering skaber ulighed og uretfærdighed. Dette skal der rettes op på. Merbevillingen fordeles således:
Ulandsbistanden hæves til 1,5 % af BNI: 11.900 mio. kr.
Støtte til NGOer som overvåger koncerners aktiviteter: 30 mio. kr.
Støtte til kommuner og regioner til etisk og miljørigtigt indkøb: 70 mio. kr.
Til nr. 255
Den voksende ulighed skal bekæmpes og de sociale ydelsers relative værdi skal genoprettes. Der skal være mindst 13.500 kr. om måneden (før skat) til alle, der lever af ydelser fra det offentlige. Merbevillingen fordeles således:
Mindst 13.500 kr. før skat til alle, der lever af ydelser fra det offentlige: 31.000 mio. kr.
Sociale ydelser reguleres med lønningerne og de udgifter, der i dag finansieres af satspuljen, finansieres som andre udgifter på finansloven: 7.300 mio. kr.
Dagpengemaksimum hæves til 30.000 kr.: 2.700 mio. kr.
Til nr. 256
Den offentlige sektor er plaget af stress, mangel på arbejdskraft og ringe trivsel. Disse forhold skal der rettes op på. Merbevillingen fordeles således:
Flere penge til kommuner og regioner: 10.000 mio. kr.
100.000 flere ansatte i den offentlige sektor: 1.000 mio. kr. netto, når der er modregnet for sparede dagpenge og andre offentlige ydelser samt indregnet øgede skatteindtægter.
Råderum til lønstigninger til de lavest lønnede: 4.000 mio. kr. netto efter skat m.m. Tallet er fremkommet således: 2.000 kr. om måneden i gennemsnit til 456.000 lavtlønnede offentligt ansatte koster brutto 11 mia. kr. Efter skat og afgifter er beløbet netto 4 mia. kr.
Flere nyuddannede og mere efteruddannelse på sundheds-, daginstitutions- og
plejeområderne: 1.000 mio. kr.
Til nr. 257
Uddannelsernes økonomi er presset på alle niveauer og der er et stort behov for en bred oprustning af dette område. Merbevillingen fordeles således:
Styrkelse af folkeskolen: 6.400 mio. kr.
Styrkelse af ungdomsuddannelser: 5.800 mio. kr.
Styrkelse af videregående uddannelser:1.800 mio. kr.
Til nr. 258
Klimaforandringerne og miljøproblemerne gør det bydende nødvendigt med en omstilling til et økologisk samfund. Merbevillingen fordeles således:
Omstilling til vedvarende energi: 7.500 mio. kr.
Energibesparelser: 2.000 mio. kr.
Omlægning til økologisk produktion: 2.600 mio. kr.
Styrkelse af offentlig transport: 8.600 mio. kr.
Genopretning af natur og miljø: 2.300 mio. kr.
Til nr. 259
Overskuddet fra Nordsøolien bør i højere grad tilfalde staten ligesom skattefradraget for pensionsindbetalinger bør fjernes, sådan at pensioner i stedet er skattefri, når de udbetales. Der bliver også brugt alt for mange penge på forsvaret. Indtægterne og besparelsen fordeler sig som følger:
Højere skat på overskud fra Nordsøolien: 20.000 mio. kr.
Fjernelse af fradrag for pensionsindbetalinger: 56.000 mio. kr.
Besparelse pÃ¥ forsvaret: 15.000 mio. kr.Â
Hertil tages en lille del af statens overskud ud fra den betragtning, at det samfundsøkonomisk er bedre at investere i fremtiden, f.eks. klimaet, økologi, uddannelse og mindre nedslidning af de ansatte.
Socialdemokratiets bemærkninger
Til nr. 260
VK-regeringen har i løbet af de seneste 6 år reduceret den årlige ramme for udviklingsbistand fra ca. 1 pct. af BNI til 0,8 pct. af BNI. Det svarer til en årlig besparelse på ca. 3,5 mia. kr. På dette års finanslovsforslag forsøger regeringen at indregne udgifter til klimatopmøde mv. til udviklingsbistanden med det formål at signalere en øget bistandsprocent. Men renses for disse udgifter fastholder blot den nye lavere målsætning på 0,8 procent af BNI.
På trods af, at vi skal blive bedre til at give udviklingsbistand, tror Socialdemokratiet på, at udviklingsbistanden gør en forskel.
Socialdemokratiet ønsker at øge dansk udviklingsbistand til 1 pct. af BNI over en årrække. Den øgede udviklingsbistand skal navnlig øge fokus på fattigdomsbekæmpelse og virkeliggørelse af 2015-målene for udvikling.
Udviklingsbistandsmidlerne øges med 1,5 mia. kr. i 2008.
Til nr. 261 og 262
Socialdemokratiet ønsker samlet at reducere den erhvervsrettede og finansielle del af udviklingsbistanden med 1,1 mia. kr.
Af de 1,1 mia. kr. finansieres ca. 600 mio. kr. gennem afskaffelse af Business-to-Business Programmet samt blandede kreditter.
Til nr. 263
Socialdemokratiet ønsker samlet at reducere den erhvervsrettede og finansielle del af udviklingsbistanden med 1,1 mia. kr.
Af de 1,1 mia. kr. finansieres 500 mio. kr. gennem afskaffelse af regeringens planlagte gældseftergivelse.
Til nr. 264
Socialdemokratiet ønsker, at der laves en omkostningseffektiv gennemgang af erhvervstilskud med det sigte at reducere erhvervstilskuddene med 0,5 mia. kr.
De reducerede erhvervstilskud skal finansiere puljen på 500 mio. kr. til gennemførelse af Socialdemokratiets øvrige væsentlige initiativer.
Til nr. 265
Dernæst vil Socialdemokratiet fremsætte forslag til en langt mere intensiv kontrol af hastigheden på vejene. Forslaget har et reelt trafikpolitisk sigte, men der er ingen tvivl om, at det også vil øge bødeindtægterne for staten.
Til nr. 266
Der er flere gode grunde til, at daginstitutionerne skal sørge for gratis sund kost.
For det første viser flere danske undersøgelser, at andelen af overvægtige børn og unge bliver større, og at overvægten tiltager. Samtidig peger flere forskningsundersøgelser på, at overvægtige børn også bliver overvægtige voksne. Problemet stiger med børnenes alder, men der er ikke tvivl om, at gode og dårlige madvaner og smagspræferencer ofte fastlægges i de tidlige leveår og kan være afgørende for børnenes senere madvaner.
Amerikanske studier viser endvidere, at overvægtige piger mellem 4,6 år og 6,4 år vurderer deres krop og kognitive formåen lavere end normalvægtige piger. Overvægt kan derfor i selv de yngste år resultere i lavt selvværd.
For det tredje tyder meget på, at der blandt børn i skolealderen en sammenhæng mellem dårlige kostvaner og ringe indlæringsevner.
Endelig kan et sundt fælles mÃ¥ltid for børnene i daginstitutionerne være en hyggelig og rolig oplevelse, hvor børnene tilbydes nye fælles smagsoplevelser, og hvor der ikke er â€konkurrence†om hvilken madpakke, der er den bedste.
Det er Socialdemokratiets vurdering, at velfærdsrettigheden kan indføres til en driftsudgift på ca. 750 mio. kr. årligt. Da ordningen ikke kan indføres fuldt ud i år, afsættes der 250 mio. kr. i 2008.
Til nr. 267
Socialdemokratiet foreslår, at Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde styrkes med 2 mio. kr.
Regeringen havde i sin kvalitetsreform som et af sine valgløfter, at â€RÃ¥det for Frivilligt Socialt arbejde skal styrkesâ€. Imidlertid er sandenheden efter valget, at RÃ¥det for Frivilligt Socialt Arbejde har fÃ¥et færre penge pÃ¥ finansloven for 2008, end det var tilfældet i 2007.
Til nr. 268
De seneste år er der givet betydelige skattelettelser til personer i beskæftigelse. Skattelettelserne er derimod stort set ikke kommet pensionister og førtidspensionister til gode.
De seneste skattelettelser vedtaget i efteråret 2007 er et tydeligt eksempel på dette. En almindelig folkepensionist fik stort set kun en skattelettelse, der svarer til pristalsreguleringen af de grønne afgifter.
Fordelingspolitisk skal der rettes op på disse skævheder, hvorfor Socialdemokratiet ønsker at afsætte en ramme på 0,5 mia. kr. i 2008 til forbedring af folke- og førtidspensionisters økonomiske forhold.
Rammen vil blive udmøntet med en række forslag, der er målrettet de dårligst stillede – og som vil have et særligt fokus på at friholde dårligst stillede pensionister for ekstraordinært høje og stigende udgifter på f.eks. mad og tandbehandling.
Til nr. 269
Endelig forslår Socialdemokratiet liberalisering af salg af sygehusmedicin. I dag er der meget omfattende begrænsninger på sygehusene muligheder for at sælge medicin til patienter. En liberalisering af dette område vil kunne medføre et fald i priserne på en del medicin.
Til nr. 270
Som led i udviklingen af kvaliteten i den offentlige service, har Socialdemokratiet foreslået, at der etableres en uafhængig serviceombudsmand i alle kommuner og regioner, som borgere, der oplever fejl og svigt, kan rette henvendelse til.
Der afsættes 100 mio. kr. til indførelse af denne ordning.
Til nr. 271
Socialdemokratiet ønsker at give et bidrag til Danmarks Bløderforeningen en øget bevilling på 1 mio. kr. til sit arbejde.
Til nr. 272
Regeringen har fra 1. oktober 2007 gennemført en nedsættelse af den generelle behandlingsgaranti fra 2 til 1 måned. Socialdemokratiet vil afskaffe denne meget korte behandlingsgaranti, fordi den koster samfundet mange penge, og fordi vi vil prioritere de alvorligste sygdomme højest – kræft før knæ.
Suspensionen af nedsættelsen af den generelle behandlingsgaranti fra 2 til 1 måned finansierer 1 mia. kr., hvilket svarer til det beløb, der afsættes til akutbehandling af livstruende sygdomme.
Til nr. 273
Patienter der udskrives fra sygehuset med en genoptræningsplan, og som ikke kan tilbydes genoptræning inden en uge, skal have ret til offentlig betalt genoptræning ved en privatpraktiserende fysioterapeut eller en anden relevant behandler. Patienten har ifølge sundhedsloven ingen garantier for, hvor hurtigt genoptræningen skal starte.
Der er i dag alt for lang ventetid til genoptræning – og ofte slet ingen eller kun kvalitativt dårlige tilbud om genoptræning.
Borgere, der som følge af sygdom eller ulykke, får midlertidig nedsat funktion, har brug for hurtig genoptræning. For den enkelte borger øger hurtig genoptræning livskvaliteten og for samfundet betyder hurtig og velkoordineret indsats færre sygedage og lægebesøg og evt. færre genindlæggelser.
Det vurderes, at rettigheden til genoptræning vil kunne indføres for ca. 50 mio. kr.
Til nr. 274
Ventetiden er alt for lang for patienter med livstruende sygdomme. Ikke kun fordi det er ubehageligt at vente, eller fordi man ikke kan passe sit arbejde, mens man venter, men fordi kræft- og hjertepatienter påviseligt dør på ventelisterne, hvilket flere undersøgelser viser. Kræftens bekæmpelse har beregnet, at ca. 400 kræftpatienter hvert år dør som følge af ventetid til behandling.
Socialdemokratiet vil have akut behandling af alle patienter med livstruende sygdomme, også hjertepatienterne. For at sikre alle patienter med livstruende sygdomme akut behandling er det
nødvendigt at prioritere diagnostikken langt højere, så alle patienter med livstruende sygdomme kan findes hurtigt. Til gengæld må patienter med sygdomme, der ikke er livstruende, vente lidt længere. Socialdemokratiet ønsker at prioritere de alvorligste sygdomme højest - kræft før knæ. Patienter med livstruende sygdomme skal endvidere have ret til behandling på private sygehuse i Danmark
eller udlandet som kan tilbyde akut behandling, svarende til pakkeforløbene, når de offentlige sygehuse ikke kan overholde tidsfristerne i pakkeforløbene.
Der afsættes 1 mia. kr. til formålet.
Til nr. 275
Regeringen har foreslået at forringe de supplerende dagpenge. Det skal i 2008 indbringe 90 mio. kr. voksende til 700 mio. kr. i 2011.
Socialdemokratiet er modstandere af forkortelsen af dagpengeperioden og af, at de ledige skal finansiere regeringens socialt skæve skattelettelse til de 64-årige.
Socialdemokratiet foreslår derfor, at regeringens forslag om forringelser i dagpengene suspenderes. Det koster 90 mio. kr. i 2008.
Til nr. 276
Socialdemokratiet ønsker at give Arktisk Universitet yderligere på 4 mio. kr. i 2008.
Til nr. 277
Der er brug for en helt anden og langt mere ambitiøs tilgang til uddannelsessystemet.
Socialdemokratiet vil give alle unge ret og pligt til at tage mindst 13 års uddannelse,
dvs. mindst folkeskole og en ungdomsuddannelse. 13 års uddannelse til alle kræver, at uddannelsestilbuddene indrettes, så alle unge har reel mulighed for at tage 13 års uddannelse. Samtidig står tilbuddet stadig ved magt, også når man er blevet voksen.
Det kræver forbedringer i både folkeskolen og i ungdomsuddannelsessystemet. I folkeskolen skal der være obligatorisk lektiehjælp. Lærerne og ledere skal efteruddannes mere, og der skal være flere helhedsskoler, der er et godt tilbud til socialt udsatte børn. Der skal være muligheder for at købe sund mad på alle skoler.
I ungdomsuddannelserne skal frafaldet på erhvervsskolerne mindskes ved at rette op på regeringens økonomiske nedskæringer med særlig fokus på: mindre hold, bedre mulighed for mentorer, tilknytning af socialrådgiver/psykolog og efteruddannelse af lærerne. Økonomien i de gymnasiale ungdomsuddannelser skal ligestilles, hvor handelsgymnasierne i dag er underfinansierede. Der skal iværksættes et forsøgsprogram for Centre for ungdomsuddannelser, for at skabe fælles attraktive
ungdomsuddannelsesmiljøer i hele Danmark.
Adgang til voksenuddannelse og efteruddannelse skal være en ret for alle, så 13 års uddannelse også er et realistisk mål for voksne. Samtidig skal blindgyder erstattes af meritmuligheder på grundlag af realkompetencer, der skal være lavere brugerbetaling, flere voksenlærepladser og bedre erhvervsvejledning for voksne.
Til disse initiativer afsættes 200 mio. kr. i 2008. Initiativerne finansieres på sigt inden for globaliseringspuljen.
Til nr. 278
Der er brug for at styrke fagligheden i folkeskolen. I dag er det ca. hver femte elev, der ikke har de faglige kompetencer til at få en ungdomsuddannelse. Samtidig viser PISA-studierne, at ca. halvdelen af de tosprogede børn forlader folkeskolen uden at kunne læse og skrive tilstrækkeligt. For at rette op på dette, skal børn i folkeskolen have ret til lektiehjælp efter skoletid i 1. til og med 3. klasse.
Socialdemokratiet vil gøre det til en velfærdsrettighed, at alle elever kan få lektiehjælp. Forslaget vil modvirke den sociale slagside, som lektiebyrden kan give, og forhindre, at elever i indskolingen sidder alene med lektier.
Lektiehjælpen skal organiseres, så den er tilgængelig for alle børn. Det kan være i lektiecaféer, evt. med tilknytning til SFO, men således indrettet, at børn der ikke er tilknyttet SFO har adgang.
Lektiehjælpen vil være dagligt tilbud i tre lektioner, mandag til torsdag. Lektiehjælp er et tilbud til eleven. Lektiehjælpen vedrører folkeskolens elever i 1. til 3. klasse.
De årlige udgifter til lektiehjælp vil være ca. 300 mio. kr.
Til nr. 279
Regeringen har i sit forslag til finanslov foreslået en besparelse på professionshøjskoler og erhvervsakademier på omtrent 200 mio. kr. Regeringens intention er, at disse skoler skal bidrage til finansieringen af trepartsaftalerne.
Socialdemokratiet er modstandere af, at uddannelserne selv skal bidrage til at finansiere initiativerne i trepartsaftalen. Et højt uddannelsesniveau er selve forudsætningen for, at Danmark klarer sig godt i fremtiden. I en tid hvor frafaldet investering i unges uddannelse er stigende og hvor regeringen er milevidt for at opfylde målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse er det forfejlet politik at spare på uddannelserne.
Socialdemokratiet foreslår derfor at suspendere regeringens spareforslag. Det koster omtrent 200 mio. kr.
Til nr. 280
200.000 danskeres drikkevand er meget forurenet. Landbrugets pesticidforbrug er steget 4 år i træk. En samlet vandpakke bestående af en række konkrete vand- og naturinitiativer skal sikre rent drikkevand til alle danskere i fremtiden og reducere brugen af sprøjtegifte.
1 mio. danskere udsættes dagligt for uacceptabel dårlig luftkvalitet ifølge OECD. Statens Institut for Folkesundhed vurderer, at over 3000 danskere dør årligt som følge af partikelforurening. Derfor skal der iværksættes en række nye tiltag i forhold til bekæmpelse af partikelforurening, herunder indfasning af SCR-katasylatorer på tunge køretøjer. Foruden bedre luftkvalitet til danskerne giver SCRkatasylatorer ifølge Danmarks Miljøundersøgelser en netto samfundsgevinst på 220 mio. kr. årligt.
Der skal oprettes en ny grøn tænketank, der skal fungere uafhængig af regeringen. Tænketankens formål er at levere uafhængige analyser indenfor miljø, natur og klima, samt sikre øget samspil mellem erhvervsliv og det offentlige indenfor miljø og vedvarende energi. Der er brug for en ny samlet ambitøs naturindsats på baggrund af Wilhjelm-udvalgets anbefalinger med fokus på bl.a. større sammenhængende naturområder, øget biodiversitet og kraftig reduktion af næringsstofbelastningen.
Der afsættes 300 mio. kr. til disse initiativer i 2008.
Til nr. 281
Socialdemokratiet mener, at en øget andel af EU’s landbrugsstøttemidler skal anvendes til miljøformål.
I alt finansieres 300 mio. kr. af EU’s landbrugsstøttemidler.
Til nr. 282
Regeringen har på sit forslag til finanslov afsat en generel reserve på 500 mio. kr.
Socialdemokratiet vil udmønte denne reserve til forslaget om øget fattigdomsbekæmpelse gennem afskaffelse af kontanthjælpsloft, starthjælp og 300-timers regel.
Til nr. 283
Regeringen har på sit forslag til finanslov afsat en pulje på 332,5 mio. kr. til gennemførelse af kvalitetsreformen udover, hvad der er afsat til trepartsaftalerne.
Kvalitetsreformen forspilder muligheden for at forbedre kvaliteten i den offentlige sektor. Den er uambitiøs og lever hverken op til navnet kvalitet eller reform. I stedet for at igangsætte initiativer, der markant forbedrer kvaliteten af velfærden, har regeringen valgt en meget snæver kvalitetsreform, der ikke medvirker til at forbedre velfærden. Reformen er i højere grad end en kvalitetsreform, et svagt forsøg på en styringsreform, der alene har som konsekvens at pålægge nye administrative byrder.
Socialdemokratiet ønsker at udmønte denne reserve.
Til nr. 284
Socialdemokratiet ønsker at finansiere den fattigdomsorienterede bistand gennem midlerne til reserven til køb af klimakvoter. Det er Socialdemokratiets holdning at danske klimamål skal nås ved indenlandske initiativer.
Derfor udmøntes reserven til køb af klimakvoter.
Til nr. 285
Socialdemokratiet foreslår, at starthjælp, kontanthjælpsloft og 300 timers-reglen ophæves – og at alle fremover skal modtage almindelig kontanthjælp.
Ideen med de særligt lave ydelser var, at de skulle motivere til at finde arbejde. De hidtidige erfaringer med ydelserne er, at de først og fremmest skaber fattigdom og isolation fra det øvrige samfund.
En lang række undersøgelser og indikatorer viser, at Danmark har et stigende fattigdomsproblem.
De seneste år er antallet af udsættelser i lejeboliger steget – selvom den almindelige velstand er steget i samfundet. Undersøgelser fra AErådet viser, at fattigdommen stiger, hvis der måles på almindeligt anerkendte mål for fattigdom i et samfund.
Næsten 200.000 danskere lever i relativ fattigdom – dvs. har en indkomst, der er under 50 pct. af mediaindkomsten i samfundet. Samtidig viser undersøgelserne, at fattigdom næsten helt entydigt findes i familier, der modtager kontanthjælp.
Det er uacceptabelt i så rigt samfund som det danske. Et første skridt i bekæmpelse af fattigdommen er at fjerne de meget lave ydelser – og erstatte dem med almindelig kontanthjælp.
Udgiften til dette forslag er 0,5 mia. kr.
Til nr. 286
Der afsættes en reserve til øvrige væsentlige Socialdemokratiske initiativer på en række områder.
Initiativerne kan ses af Socialdemokratiets udspil til finanslov â€Holdbar fremgangâ€.
Til nr. 287
Regeringen har foreslået en opsparing på 1 pct. i de statslige institutioner, der indebærer en samlet besparelse på 1 mia. kr. i 2008.
Socialdemokratiet er imod denne særlige opsparing, da den rammer vilkårligt og går ud over væsentlige områder som f.eks. politi, forsvar, uddannelse mv. – områder hvor der i øvrigt er indgået forlig. Hvis regeringens intention er at opstramme sin meget slappe finanspolitik, kan dette gøres på mange andre måder.
Til nr. 288
Socialdemokratiet foreslår en ophævelse af de tilskud, dansk landbrug siden 2001 har fået som kompensation for lavere EU-tilskud. Regeringen har valgt at udbetale disse tilskud i form af lavere ejendomsskat på produktionsjord. Provenuet ved ophævelse af denne kompensation udgør 1,1 mia. kr.
Til nr. 289
Socialdemokratierne ønsker at styrke ligningen af større internationale virksomheder. Netto vil disse investeringer øge provenuet fra selskabsbeskatningen med 0,5 mia. kr.
Det Radikale Venstres bemærkninger
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 290
Ulandsbistanden forhøjes så Danmark gradvis når tilbage til at give 1 pct. af bruttonational-
indkomsten. Mindst halvdelen af ulandsbistanden øremærkes Afrika og der skal være en lige fordeling mellem bi- og multilateral bistand.
Til nr. 291
Radikale Venstre foreslår at der afsættes 200 mio. kr. til det danske engagement i Afghanistan ud over det militære bidrag. Som noget nyt foreslår Radikale Venstre at de 200 mio. kr. kan bruges til:
1. Opbygning af afghansk hær og politi, inkl. eventuel aflønning. Aflønning fordi loyalitet og koorruption vedbliver med at være et stort problem, fordi den afghanske hær og politistyrke ikke bliver betalt nok og ofte slet ikke.
2. Mikro-lån. Små lån til at starte egne virksomheder, hvilket også kan være et bidrag til at mindske afhængigheden af produktionen af opium.
3. Uddannelsesfond – evt. koblet til det såkaldte arabiske initiativ. En uddannelsesfond kunne give 1 - 5 årige legater for afghaneres uddannelser i Danmark, således at de kan vende hjem som demokrater og gode administratorer, lærere, ingeniører, eller hvad der nu måtte være brug for.
Til nr. 292
Der etableres en global ramme til finansiering af globale goder som bekæmpelse af klimaforandringer, styrkelse af demokrati, global handel samt sikkerhed. Endvidere styrkes Det Arabiske Initiativ, set i lyset af de store transitions-processer som er i gang i regionen. Indsats orienteres mod demokrati, menneskerettigheder og ytringsfrihed.
Til nr. 293
Det Radikale Venstre ønsker at styrke Det Økonomiske Råd og bl.a. pålægge Rådet nye opgaver som, f.eks. konsekvensberegning af politiske udspil.
Til nr. 294
Afskaffelse af en række støtteordninger, skattelempelser m.v. En række ordninger har overlevet sig selv og bør afskaffes. Det gælder blandt andet branchestøtte og generel erhvervsfremmende tilskud.
Til nr. 295
Kriminalforsorgen lider under dårligt arbejdsmiljø, dårlige bygninger og fokus på opbevaring af de indsatte i stedet for på resocialisering. Radikale Venstre ønsker at opprioritere kriminalforsorgen. Det kræver øget fokus på uddannelse af såvel ansatte som indsatte. Og det kræver, at vi satser massivt på en bedre udslusning af de indsatte, når de skal ud i samfundet igen. Der afsættes 75 mio. kr. i 2008 (8mdr.) og 100 mio. kr. ekstra i det kommende tre år.
Til nr. 296
Nedsættelse af uafhængig undersøgelseskommission, som har til opgave at undersøge processen forud for beslutningen om at gå i krig i Irak.
Til nr. 297
Finansiering af den radikale plan â€Børn for alt i verdenâ€. Planen medfører styrket indsats i kommunerne pÃ¥ børneomrÃ¥det. Puljen udmøntes til bl.a. drift og etablering af madordninger i daginstitutioner, øget pædagogisk indsats m.v.
Den radikale børnepakke finansieres ved at kommunerne får adgang til at hæve institutionstakster fra 25 pct. til 33 pct.
Til nr. 298 og 299
Målrettet sygehus indsats mod kritiske sygdomme, såsom kræft, hjerte- lungesygdomme. Indsatsen finansieres gennem omprioritering ved at afskaffe den generelle ventetidsgaranti på én måned hvilket frigør ressourcer og personale til fordel for de kritiske sygdomme.
Til nr. 300
Det Radikale Venstre ønsker at afskaffe den økonomiske diskrimination af nyankomne flygtninge og fjerne starthjælpen. Den særskilt lave starthjælp afskaffes og ydelsen hæves til det almindelige  kontanthjælpsniveau.
Til nr. 301
Hjælp til asylansøgere og asylbørn. Bevillinger, der anvendes til familiebehandlinger og psykologtilbud til asylbørn, en særlig indsats i folkeskolerne overfor asylbørn, styrket uddannelsesindsats over for afviste asylansøgere og sundhedsbehandlinger til afviste asylansøgere.
Til nr. 302
Teknologirådet er en uafhængig offentlig institution, som har til opgave at fremme teknologidebatten, at vurdere teknologiens muligheder og konsekvenser samt rådgive Folketinget og regeringen. Det Radikale Venstre ønsker at dette kvalificerende arbejde kan fortsætte.
Til nr. 303
Udvikling og forbedring af folkeskolen, så der både bliver taget hensyn til den enkelte elev og fællesskabet. Hver enkelt folkeskole laver en 5-årig handlingsplan for at sikre mere rummelighed i skolen og bedre muligheder for de socialt udsatte elever. Målet er, at skolerne skal være læringsmiljøer for fremtiden for alle elever. Skolerne skal inddrage ny national og international forskning og udviklingsarbejde, der fremmer arbejdet i skolerne.
Til nr. 304
Afskaffelse af de centrale tests og evalueringer i folkeskolen, som et flertal i Folketinget har indført. I regeringens forslag er afsat penge til dette formål. Vi ønsker at anvende midlerne til udvikling af folkeskolen frem for flere meningsløse test.
Til nr. 305
Merbevilling til styrkelse af folkeoplysningen i Danmark.
Til nr. 306
Den afsatte pulje til en handlingsplan for flere idrætsbegivenheder til Danmark afvises.
Til nr. 307 og 308
Det Radikale Venstre ønsker, at Danmark skal benytte muligheden for den sÃ¥kaldte â€modulation†af EU’s landbrugsstøtte, hvor medlemsstaterne har adgang til at øremærke den støtte der gives til særlige formÃ¥l. RV ønsker at øremærke 150 mio. kr. til fremme af en økologisk og bæredygtig udvikling i landdistrikterne. PÃ¥ grund af, at EU har forskudt budgetÃ¥r fra oktober til september i forhold til vores finansÃ¥r, vil en modulation i den direkte støtteudbetaling, som finder sted i december mÃ¥ned 2006 først kunne anvendes i finansÃ¥ret 2008 og fremefter. Modulationen indebærer, at der tilbageholdes midler af den støtte landbrugere kan ydes efter ansøgningen i 2007 og frem. Det indebærer tilsvarende lavere EU-refusion.
Til nr. 309
Regeringen har i sit finanslovsudspil afsat 500 mio. kroner til nye bevillingsforslag. Bevillingen afvises.
Til nr. 310
Nedskrivning af reserven for 2008, der finansieres gennem tvungen opsparing for statslige styrelser og institutioner m.v.
Til nr. 311
Ved at droppe afrunding af skattebetalinger indhentes et ekstra provenu på 75 mio. kr. Afrunding kan ikke begrundes sagligt, idet størrelsen af skattebetalingen bør afspejle det niveau, som er politisk besluttet uden afrundinger.
Til nr. 312
Skattevæsenet kan inddrive mere skyldig skat. Undersøgelser har tidligere vist at der kan inddrives langt mere af såkaldte retskraftige skattefordringer. Her anslås et forsigtigt 1. års provenu til 100 mio. kr.
Til nr. 313
Endvidere har staten en del restancer til gode hos borgere og virksomheder. En ekstra indsats bør kunne give et ekstra provenu på 50 mio. kr.
Til nr. 314
Forhøjelsen af børnefamilie ydelsen med 400 mio. kr. afvises.
Til nr. 315
Der indføres en ekstra afgift på tunge køretøjer, så det samlede afgiftsniveau hæves 100 mio. kr. for køretøjer over 12 t. Hensigten med forslaget er at styrke brugen af jernbane ved at gøre vejtransporten relativt dyrere for tunge køretøjer.