Christiansborg |
|
Ad § 35.11.05. Globaliseringspulje
Ministeren anmodes om at oversende
aftaleteksten fra 2. november 2006.
Hvordan er globaliseringspuljen udmøntet i 2008?
Som følge af aftale af 2. november 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om udmøntning af globaliseringspuljen udmøntes i alt 4 mia. kr. i 2008 til en styrket globaliseringsindsats. Det er dobbelt så meget som i 2007, jf. tabellen nedenfor.
Globaliseringsmidler i 2008 – 2 mia. kr. mere ift. 2007 |
|||||
|
|||||
|
Mio. kr. (2007-priser) |
2007 |
2008 |
Vækst |
|
|
Forskning og udvikling |
1.000 |
2.000 |
1.000 |
|
|
Innovation og iværksætteri |
350 |
400 |
50 |
|
|
Ungdomsuddannelserne |
308 |
781 |
473 |
|
|
De videregående uddannelser |
200 |
285 |
85 |
|
|
Voksen- og efteruddannelse |
143 |
534 |
391 |
|
|
Globaliseringspuljen i alt |
2.000 |
4.000 |
2.000 |
|
|
Anm.: På finanslovsforslaget for 2008 er beløbene opregnet med det generelle pris- og lønindeks til 2008-priser. Anm.: Afrundinger bevirker, at tallene ikke summerer til totalen. |
|
Den styrkede globaliseringsindsats skal medvirke til øget forskning, bedre uddannelser, flere unge på uddannelserne, målrettet voksen- og efteruddannelse samt mere innovation og iværksætteri. Konkret udmøntes i 2008 midler fra globaliseringspuljen til bl.a. følgende:
· I 2008 fordobles investeringerne i forskning og udvikling finansieret af globaliseringspuljen set i forhold til 2007. Til universiteterne udmøntes bl.a. 0,5 mia. kr. mere i basisbevillinger til bl.a. understøttelse af forskningsbaseret undervisning.
· Til innovation og iværksætteri udmøntes 50 mio. kr. mere i 2008 end i 2007. De ekstra midler skal bl.a. bruges til en øget indsats over for nye og mindre virksomheders vækstvilkÃ¥r, herunder de nye regionale væksthuse.  Â
· Til ungdomsuddannelserne udmøntes 473 mio. kr. mere i forhold til 2007, som bl.a. skal bruges til at reducere frafaldet på uddannelserne, efteruddanne lærere og styrke indsatsen over for unge med svage forudsætninger.
· Der udmøntes 85 mio. kr. mere til de videregående uddannelser set i forhold til 2007. Midlerne skal bl.a. bruges til øget undervisningskapacitet, herunder stigende udgifter til SU, og et kvalitetsløft af uddannelserne.
· På voksen- og efteruddannelsesområdet udmøntes godt 0,5 mia. kr. fra globaliseringspuljen. Heraf udmøntes på baggrund af drøftelser med arbejdsmarkedets parter ca. 0,3 mia. af en pulje på 1 mia. kr. til en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats.
Vedlagt er Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen af 2. november 2006.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen