"Af personaleoversigten i anmærkningerne på side 832 fremgår, at personalet forøges fra 373 til 430 årsværk fra 2007 til 2008, mens lønsumsloftet er næsten uændret. Hvad er forklaringen på dette forhold?"
Forskellen i årsværkstallene for 2007 og 2008 i finanslovforslag 2008 (II) beror på en manglende korrektion af årsværkstallet for 2007. En korrektion, som burde have været foretaget som en konsekvens af, at lønbevillingerne fra 2007 og frem blev forhøjet i forbindelse med ændringsforslagene for finanslovforslag 2007.
I finanslovforslag 2008 (II) indgår forhøjelsen af lønbevillingerne i tallene for lønninger/lønsumsloftet. Årsværkstallet for 2008-11 er ligeledes blevet korrigeret i overensstemmelse hermed. Såfremt årsværkstallet for 2007 var blevet korrigeret på samme måde som årsværkstallene for 2008 er blevet det, ville årsværkstallet for 2007 have ligget på samme niveau som i 2008.