Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 56:

Forslag til lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 24.01.2008).

Forhandling

Anden næstformand (Søren Espersen):

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Rikke Hvilshøj.

(Ordfører)

Rikke Hvilshøj (V):

Det her er et lille, godt lovforslag - jeg ved ikke, om det er lille, men det er et rigtigt godt lovforslag med nogle forbedringer og egentlige revisioner af vores lovgivning på det almene voksenuddannelsesområde.

Baggrunden for lovforslaget er først og fremmest, at der er sket en udvikling i de senere år, der har gjort, at almen voksenuddannelse i højere og højere grad er præget af, at der er flere unge voksne blandt de studerende, og så er der også kommet mange flere tosprogede. Det her er, kombineret med regeringens mål om at sikre, at mindst 95 pct. af de unge som minimum har en ungdomsuddannelse, et rigtig godt redskab til at komme videre.

Der er mange elementer i lovforslaget. Jeg vil gerne fremhæve nogle af dem, som jeg synes har en særlig styrke. Man vil i fremtiden kunne få en almen forberedelseseksamen, hvis man tager en sammensætning af fag. Og det, der er helt afgørende for den her form for forberedelseseksamen, er, at den vil være adgangsgivende til den 2-årige hf. Og der er det jo nok især unge, som måske har haft det svært gennem folkeskolen, og som ikke har fået de kvalifikationer, der skal til for at komme videre, der vil tage en almen forberedelseseksamen på AVU, og det er så adgangsgivende til at komme videre. Der bliver faktisk lagt et spor ud her.

Der er en justering af fagrækken. Der er flere fag, der bliver på basisniveau netop for at kunne give et tilbud til de, der ikke umiddelbart har mulighed for at blive optaget på andre ungdomsuddannelser, så de igen kan komme videre. Dansk som andetsprog bliver et reelt alternativ til dansk, som netop imødekommer, at der nu er mange flere med tosproget baggrund på uddannelserne, og det kan vi imødekomme ved også at tilbyde dansk som andetsprog på alle niveauer. Der vil også nu blive en egentlig hjemmel til, at unge under 18 år, der, hvis kommunen vurderer, at AVU vil være det helt rigtige tilbud, kan tage imod det. Endelig vil der nu - modsat i dag - blive stillet formelle kvalifikationskrav til AVU-lærerne, så vi får sikret en højnelse af det faglige niveau.

Som sagt er der mange andre små elementer. Jeg vil fremhæve de her som de vigtigste set med Venstres øjne, og vi kan meget klart bakke op om lovforslaget.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Tak til fru Rikke Hvilshøj. Den næste ordfører er fru Christine Antorini.

(Ordfører)

Christine Antorini (S):

Det skal ikke være en hemmelighed, at vi Socialdemokrater synes, at det er et rigtig vigtigt lovforslag. Jeg kan helt tilslutte mig de ting, som Venstres ordfører fremhævede som fremskridt, der vil ske i forbindelse med den almene voksenuddannelse.

Vi taler her om en meget stor gruppe voksne i Danmark, som igennem den almene voksenuddannelse faktisk får en chance for at få de kompetencer, de ikke nåede at få i folkeskolen, typisk fordi mange af dem forlod folkeskolen efter 7. klasse på et tidspunkt, hvor det var muligt at gøre det.

Både fordi vi har en målsætning om, at flest mulige skal kunne få, hvad der i hvert fald minimum svarer til en ungdomsuddannelse for at komme videre, og fordi der er et meget stort fokus på livslang læring, er det en forudsætning, at man faktisk kan få bygget de grundlæggende kompetencer op.

Vi ser det som en kæmpe styrke, at det, der nu sker med lovforslaget, er, at man kan få en egentlig almen forberedelseseksamen, som kvalificerer til bl.a. den 2-årige hf. I det hele taget kan man sige, at hf måske er den ungdomsuddannelse, kan man sige, som vi burde satse langt mere på, når det er, vi diskuterer, hvordan vi skal få alle med i forbindelse med videre uddannelse. For den 2-årige hf er jo den, der mest dokumenterbart faktisk både løfter unge mennesker og voksne, som kommer fra hjem uden uddannelse, så de rent faktisk får en studieforberedende kompetence, hvis de skal i gang med en videregående uddannelse.

Dette lovforslag styrker på en række områder muligheden for, at man ender med at få en eksamen i de almene fag, man måtte mangle. Der bliver bedre muligheder for fleksibilitet. Der bliver en mulighed for unge under 18 år; selv om de ikke som sådan hører til det almene voksenuddannelsessystem, kan man sige, så er der nogle af de unge, for hvem det er det rigtige undervisningsmiljø at blive en del af, og den fleksibilitet bliver også lagt ind i lovforslaget.

Når det er sagt, er der nogle få bemærkninger, som vi gerne vil have undersøgt nærmere i det udvalgsarbejde, der kommer. For det er sådan, at underviserne peger på nogle ting, som vi regulært mener er værd at overveje hvordan man kan gøre noget ved.

Det, som underviserne peger på i voksenuddannelsesmiljøet, er, at nogle af de voksne, der tager almen voksenuddannelse, i virkeligheden har masser af ressourcer, de har bare været ude på arbejdsmarkedet i mange år og har ikke fået de sidste år i folkeskolen med, men de skal nok klare sig. Men der er også voksne her, som har en ressourcesvag baggrund, og som i virkeligheden skulle have den samme understøttelse, som vi har givet i forbindelse med erhvervsuddannelserne; det vil sige en mulighed for, at man kan få tilknyttet en kontaktlærer, en mentor eller på anden måde få den personlige understøttelse, der gør, at man ender med at få eksamensbevis på den almene voksenuddannelse.

Det vil vi tage op under udvalgsarbejdet. Vi håber, at der er velvilje til, at man ser på, om der er muligheder for at supplere med vejledning til de særlige grupper, der har behov for det i det almene voksenuddannelsessystem.

En sidste ting, som der også bliver peget på fra uddannelsesverdenens side, og som har med denne målgruppe at gøre, er, at det jo netop ikke er en ungdomsuddannelse, det er et voksenuddannelsesmiljø, og der er behov for, at de undervisere, der er her, også løbende kompetenceudvikles, for det er anderledes pædagogik, der skal bruges, når man skal lære voksne mennesker at arbejde med de her grundlæggende kompetencer. Det vil vi også gerne tage med i udvalgsarbejdet.

Når det er sagt, synes vi, at det forslag, der ligger her, er et stort fremskridt, og det kan vi støtte.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Tak til fru Christine Antorini. Næste ordfører er hr. Martin Henriksen.

(Ordfører)

Martin Henriksen (DF):

Lovforslaget indebærer en reform af almen voksenuddannelse og skal bl.a. ses i sammenhæng med de anbefalinger, som Danmarks Evalueringsinstitut påpegede i 2005. Her anbefalede EVA bl.a. bedre muligheder for niveaudeling; det lægger forslaget op til, og det er vi godt tilfredse med i Dansk Folkeparti, da vi tror på niveaudeling i uddannelsessektoren generelt.

Derudover har der inden for de seneste år været en stigning i antallet af unge i alderen 18-25 år, som har søgt om optagelse på AVU på voksenuddannelsescentrene; der er mange forskellige slags unge, som har behov for det tilbud, som AVU er.

Der er faktisk en del gode grunde til at kigge på den nuværende struktur. Dansk Folkeparti ser forslaget som en naturlig forlængelse af velfærds- og globaliseringsaftalens målsætninger og indsats for at sikre, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang afslutter en ungdomsuddannelse.

Med lovforslaget sker der en øget målretning af uddannelsen mod de unge, der har forladt folkeskolen uden at være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Samtidig giver reformen de modne voksne - hvis man kan sige det sådan - bedre mulighed for at styrke deres grundlæggende faglige kompetencer med henblik på f.eks. et jobskifte.

Der skabes også mulighed for, at kursisterne som noget nyt kan erhverve en almen forberedelseseksamen, der giver adgang til et hf- forløb. Det hilser vi velkommen i Dansk Folkeparti, da hf er velegnet til at sikre de uddannelsespolitiske målsætninger, som er fastsat af et flertal i Folketinget.

I den forbindelse kan man nævne, at hf egentlig burde fylde meget mere i den uddannelsespolitiske debat, i og med at netop denne skoleform har gode erfaringer med at give unge selvtillid og få dem videre i uddannelsessektoren.

Jeg vil dog fremhæve et muligt problem, som dog ikke vil få Dansk Folkeparti til at gå imod forslaget, da hensigten med forslaget er fornuftig og prisværdig. Men når forslaget åbner op for, at eleverne kan tage en hf-forberedende eksamen og vi samtidig ser en stigende tendens til, at ministeren giver VUC-centrene lov til at udbyde hele hf-forløb, kan vi risikere, at Folketinget indirekte og undervisningsministeren direkte medvirker til at løsrive hf fra det almene gymnasium, og den udvikling ønsker Dansk Folkeparti ikke.

Der står i bemærkningerne til forslaget, at den forberedende hf-eksamen vil kunne give eleverne et klart sigte med et kursusforløb, og det er isoleret set et fornuftigt synspunkt, men vi skal også være helt klar over, at mange unge, som ikke er meget ældre end de unge, der går på det almene gymnasium, har behov for et studiemiljø, som det almene gymnasium kan tilbyde, og som et VUC-center f.eks. ikke kan tilbyde.

Der er altså flere hensyn, som skal tages, og det beder jeg om at ministeren her i dag udviser forståelse for. For hvis vi fortsætter den udvikling, som ministeriet har stået for på området, kan det meget vel være, at vi gør én gruppe unge en tjeneste, mens vi gør en anden gruppe unge en bjørnetjeneste. Så en smule balancegang ville være på sin plads.

Sagt på en anden måde, så har unge voksne som udgangspunkt behov for det hf, som f.eks. et VUC-center kan tilbyde, mens unge, der er lidt, men ikke meget ældre end almindelige gymnasieelever, har behov for det, som en ungdomsuddannelsesinstitution kan tilbyde. Jeg håber i hvert fald, at pointen er forstået og modtaget.

Der foretages samtidig med dette lovforslag en målretning mod indvandrere og efterkommere uden tilstrækkelige danskkundskaber med henblik på at opkvalificere dem til det danske uddannelsessystem og det danske arbejdsmarked. Det er helt afgørende for Dansk Folkeparti, at den enkelte indvandrer selv gør en indsats, og med dette lovforslag håber vi at kunne skabe de nødvendige rammer for en øget opkvalificering af denne gruppe i samfundet.

Derudover vil der fremover blive stillet mere præcise krav til AVU-lærernes faglige kompetencer. Det hilser vi også velkommen i Dansk Folkeparti.

Endelig indføres en hjemmel til, at unge under 18 år på særlige betingelser og mod en økonomisk kompensation fra kursistens bopælskommune kan optages på et AVU-kursus. Jeg ser forslaget som en videreførelse af den nuværende praksis på området. Mig bekendt er det i dag ikke muligt at optage unge under 18 år, men ikke desto mindre har man gjort det alligevel; nu hilser vi ikke lovbrud velkommen i Dansk Folkeparti, selv om det jo nok lige går i den her sammenhæng.

Til sidst har vi med tilfredshed noteret os, at forslaget ikke medfører ændringer med hensyn til brugerbetaling; der kommer altså ikke øget brugerbetaling, og det synes vi også er positivt.

Så har vi også bemærket, at der i høringssvarene er nogle, der påpeger, at der måske godt kunne kigges lidt på hjælp og støtte til handicappede under et AVU-forløb, og vi synes også, det ville være relevant, hvis man gjorde det. Vi har bemærket, at der er et udvalg under Økonomi- og Erhvervsministeriet, som faktisk kigger på den her problemstilling, og det ser vi frem til bliver løst - måske ikke i den her omgang, men så i hvert fald i en senere omgang.

Dansk Folkeparti kan støtte forslaget og vil medvirke positivt til arbejdet i udvalget.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Næste ordfører er fru Hanne Agersnap.

(Ordfører)

Hanne Agersnap (SF):

Vores ordfører på området kunne ikke være her i dag, så jeg har lovet at give SF's syn på det her forslag.

Vi er grundlæggende meget positive over for forslaget. Det giver et løft af hele voksenuddannelsesområdet, og det synes vi er vigtigt. Det er en vigtig gruppe i samfundet, som risikerer at blive hægtet af, hvis de ikke får understøttet deres uddannelse. Der er fokus på de voksne, og vi anerkender også den fokus på erfaring, som de voksne har, altså begrebet realkompetence, som er kommet ind i forslaget. Det er vi glade for.

Grundlæggende synes jeg, det er rigtig positivt, at det er muligt at skifte spor igennem livet. Der kan være mange grunde til, at man er droppet tidligt ud af uddannelsessystemet, og så er det vigtigt, at uddannelsessystemet har mulighed for at samle op og give de kompetencer, som man har brug for. Så vi er positive.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Den næste ordfører er hr. Henrik Rasmussen.

(Ordfører)

Henrik Rasmussen (KF):

Den konservative gruppe bakker op om dette lovforslag, som uden tvivl vil styrke den almene voksenuddannelse. Der er lagt op til en større fleksibilitet og overskuelighed for den enkelte kursist, hvilket ikke mindst bør motivere den del af de unge kursister, som har behov for at styrke deres almene kundskaber. En del af kursisterne møder op med et niveau svarende til 5.-6. klassetrin efter endt skolegang. Vi mener, at dette lovforslag vil give dem en god chance for at komme tilbage på sporet, og at de unge vil kunne se formålet med at uddanne sig.

Selv om dette lovforslag målrettes til de unge voksne, er det vigtigt at understrege, at avu fortsat vil være et tilbud til de modne voksne, der har brug for videre uddannelse.

Lovforslaget lægger vægt på større faglighed, og ved at gøre uddannelsen kompetencegivende til en 2-årig hf er der indbygget en almen forberedelseseksamen, hvor man skal bestå fem prøver. Dette vil sende et klart signal om øget anvendelse af uddannelsen.

Endvidere åbner lovforslaget mulighed for, at unge under 18 år også kan komme på avu. Det vil sige, at når de unge har opfyldt undervisningspligten og søger optagelse på avu, vil der mellem den unge og ungdomsvejlederen i UU-centret blive udarbejdet en uddannelsesplan sammen med voksenuddannelsescentret, altså VUC.

Derudover vil skolerne kunne fastsætte regler om aktiv deltagelse. Det vil sige, at der fastsættes regler om mødepligt og ikke mindst om konsekvenser for de kursister, der ikke overholder reglerne om en aktiv deltagelse og orden.

Som sagt bakker den konservative gruppe op om dette forslag, eftersom det vil styrke uddannelsen og derved styrke fagligheden og motivere de unge med behov for styrkede almene kundskaber til en rigtig god uddannelse.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Der er en enkelt kort bemærkning, hr. Martin Henriksen.

Martin Henriksen (DF):

Det var det, som jeg kort nævnte i min ordførertale, nemlig at forslaget ikke giver adgang for handicappede kursister til at få specialundervisning eller anden specialpædagogisk støtte. Det gør den lov, der foreligger i dag, sådan set heller ikke. Men så nævnte jeg, at der sidder et udvalg under Økonomi- og Erhvervsministeriet, som kigger på, om man eventuelt kunne overveje nogle initiativer på det her område.

Så vil jeg høre, om De Konservative umiddelbart er indstillet på at se på, om vi kan gøre noget ekstra for de handicappede kursister, så de også kan benytte sig af den her mulighed, og om den konservative ordfører eventuelt ved, hvor langt man er i det her udvalgsarbejde.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Ordføreren.

Henrik Rasmussen (KF):

Jeg ved ikke, hvor langt man er i det udvalgsarbejde, men der er ingen tvivl om, at vi da vil se positivt på det, der kommer. Det er da klart, at handicappede skal have lige muligheder for at få en uddannelse. Ingen tvivl om det!

Anden næstformand (Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Marianne Jelved.

(Ordfører)

Marianne Jelved (RV):

I Det Radikale Venstre synes vi, at det her er et rigtig, rigtig godt lovforslag. Det er i virkeligheden godt i tråd med en oplysnings- og uddannelsestradition i Danmark. Det er efter vores opfattelse en ægte reform. Og nu kan ministeren ikke tåle mere ros, tror jeg.

Men vi er glade for det, og vi synes, at det er en rigtig god idé, at der er skabt den fleksibilitet, der er, i lov om almen voksenuddannelse, fordi vi tror, at det vil være med til at hjælpe flere til at turde gå i gang med noget uddannelse som voksne, selv om det er lang tid siden, de har gået i folkeskolen. De har mulighed for at komme ind og prøve sig frem og også få et deltagerbevis, selv om de ikke når op på et niveau, hvor de kan gå til prøve. Vi tror, at det er den rigtige måde at gøre det på.

Vi er også meget tilfredse med, at der er skabt en anden vej, kan man sige, til at gå videre på hf og få en hf-eksamen, hvis ikke man har klaret 10. klasse på det niveau, der skal til for at komme videre ad den vej.

Vi er meget tilfredse med, at der skal være løbende evaluering af både undervisningen og den enkelte kursist, fordi vi tror, at det i virkeligheden vil bidrage til at give de kursister, der går på voksenuddannelsen, en mulighed for at have en tættere og måske også mere personlig kontakt til underviserne i de evalueringssituationer, som kan være vigtige for dem, der i øvrigt har svært ved at gennemføre uddannelser - hvis de også går der.

Endelig vil jeg gerne understrege, at vi synes, at det er vigtigt og godt og et klart kvalifikationsløft, at man nu stiller krav til underviserne om, at de som minimum skal have en læreruddannelse og linjefag i de fag, som de underviser i på voksenuddannelsen, hvis der er linjefagsuddannelse i de fag.

Vi synes også, at det er vigtigt at give muligheder for dansk som andetsprog, og at der også stilles faglige krav til de lærere, der underviser i det. Vi mener i virkeligheden, at noget af det vigtigste, når vi skal styrke fagligheden i uddannelsessystemet, er, at underviserne har de faglige kvalifikationer, som skal til, for at man kan sige, at de også er i stand til at levere en undervisning, både i pædagogisk, psykologisk og didaktisk forstand og i faglig forstand.

Alt i alt har vi meget svært ved at finde noget at sætte et minus ved, så ministeren får for en gang skyld ros af mig.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Malou Aamund.

(Ordfører)

Malou Aamund (NY):

Ny Alliance er positiv over for forslaget til en ny lov om almen voksenuddannelse. Vi synes, at det er fornuftigt at målrette uddannelsen mod de unge voksne, der har forladt folkeskolen med utilstrækkelige kundskaber. Når vi har et mål om, at 95 pct. skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er det utrolig vigtigt for den her gruppe, at vi gør det nemt og overskueligt. Det er positivt med de korte forløb, så ønsket om helt basal læring ikke ender i et stort nederlag.

Vi synes også, at det er godt med forberedelseseksamen til hf, der bringer eleverne videre på vej mod ny viden og gør dem bedre rustede til arbejdsmarkedet. Dog ønsker vi fortsat, at it bliver udbudt på tre niveauer og ikke bare på basisniveau og G-niveau. Undersøgelser har vist, at 40 pct. af Danmarks befolkning ikke har de grundlæggende it-kompetencer, så vi mener, at der er behov for at opretholde E-niveauet. Men Ny Alliance støtter forslaget.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen.

(Ordfører)

Per Clausen (EL):

Nu skal jeg bestræbe mig på ikke at ødelægge den gode stemning og derfor starte med at sige, at Enhedslisten også kan stemme for det forslag, der ligger her. Og det gør vi, selv om vi ikke er en del af velfærdsaftalen. Vi har været modstandere af det al for snævre fokus, der var i Velfærdskommissionen og i Globaliseringsrådet, fordi vi mener, at velfærd ikke kun handler om penge og konkurrenceevne. Derfor var vi heller ikke en del af den velfærdsaftale, som jo - ud over at indeholde fornuftige ting - også indebar en forringelse af velfærdsordninger som efterløn og pension. Vi deler heller ikke forligspartiernes holdning om, at det vigtigste i verden er at udvide arbejdsstyrken ved at svinge pisken over de arbejdsløse samt at presse folk hurtigst muligt gennem uddannelsessystemet.

Men det er jo ikke sådan, at vores principielle holdning til det her spørgsmål skal forhindre os i at se åbent på de konkrete lovforslag og de elementer i velfærdsaftalen, som løbende kommer til behandling. Og her er vi positivt indstillet over for den oprustning af uddannelsessystemet, der er nødvendig for at opnå målet om, at mindst 95 af en ungdomsårgang afslutter en ungdomsuddannelse i 2015. Når man skal have næsten alle med, er der behov for en særlig indsats, og det er anerkendelse af regelkompetencer et udtryk for.

Helt grundlæggende er vi fuldstændig enige i, at det er vigtigt at anerkende praktiske færdigheder, hvilket er et vigtigt element i det her lovforslag.

Der er stadig væk et væsentligt problem, og det er ikke et problem, der er kommet til med denne lovændring. Det er et problem, som ligger tilbage i det oprindelige lovforslag, hvor man jo indførte brugerbetaling. Der står her, at lovforslaget ikke medfører ændringer med hensyn til deltagerbetalingen. Det synes vi stadig væk er dårligt. Vi synes, at det er forkert, at der er deltagerbetaling for en vurdering af ens kompetencer, også selv om det kun gælder for dem, der har en højere uddannelse end en erhvervsuddannelse. Og vi vil bare endnu en gang gentage, at uanset hvordan man vender og drejer det, så fører deltagerbetaling til øget ulighed.

Samlet set kan vi dog støtte lovforslaget, da der efter vores mening at tale om en forbedring i forhold til den eksisterende lovgivning. Der er så nogle enkelte ting, som vi synes det kunne være værd at beskæftige sig lidt seriøst med i udvalgsarbejdet for at gøre noget, der i udgangspunktet er meget fornuftigt, endnu bedre.

Der har i nogle af høringssvarene været nævnt, hvordan man måske kunne gøre indsatsen for at fastholde eleverne på de her uddannelser stærkere. Der har været spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at lærerne får den fornødne efteruddannelse og dermed kommer på et højt kvalifikationsniveau, hvad der jo er et vigtigt element i at skabe kvalitet i de her uddannelser.

Vi mener også, at det i forhold til de her elever ville være hensigtsmæssigt, hvis man ikke opretholdt det krav, der er stillet, om, at man skal starte på hf, umiddelbart efter at man har færdiggjort den almene voksenuddannelse.

Jeg har godt bemærket, at ministeren i sit svar på en sådan indvending har skrevet, at det kunne have afsmittende virkning, og det er selvfølgelig altid en stor risiko at løbe, at noget smitter. Men efter vores opfattelse burde det nu nok være værd at overveje, om man ikke i forhold til den her særlige gruppe skulle tage et særligt hensyn. Og så måtte man så tage diskussionen om, hvordan man håndterer det med den afsmittende virkning. Men i udgangspunktet er vi altså positive over for det forslag, der ligger her.

Anden næstformand (Søren Espersen):

Tak til ordføreren. Så er det undervisningsministeren.

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Jeg vil gerne takke ordførerne for denne helt overvældende tilslutning, og rosen fra Det Radikale Venstre kan jeg naturligvis ikke lade være med at labbe i mig. Men jeg synes heller ikke, det er så dårligt, at Enhedslisten her får sit åndelige gennembrud og stemmer for lovforslaget sammen med alle os andre. Det var kun som kirkeminister, at jeg oplevede det i sidste valgperiode, da fru Pernille Rosenkrantz-Theil var kirkeordfører.

Det er lidt af en historisk dag, for vi kan nu konstatere efter ordførerrækken, at almen forberedelseseksamen nu er blevet et begreb, som bliver indført i dansk uddannelsespolitik. Det er en fagpakke, nemlig fem fag. Dansk, engelsk og matematik på D-niveau og naturvidenskab samt et af fagene historie, samfundsfag, tysk eller fransk på mindst G-niveau. Hvis man har den pakke, så har man almen forberedelseseksamen, og så har man adgang til hf.

Det gode ved det er, at det giver en forbedret chance for, at de, som gik tidligt ud af skolen og aldrig fik opfyldt ønsket om at uddanne sig, eller som står ved en korsvej i livet, hvor de vil vælge noget andet, der kræver uddannelse, nu har en overskuelig vej til at komme ind på en gymnasial uddannelse, som kan lede videre til en kortere eller længere videregående uddannelse. Vi skal ikke have blindgyder, og denne nye almene forberedelseseksamen vil være med til at bygge bro for dem, som befinder sig uden for den slagne vej i undervisningssektoren. Det er jo den gruppe, hf er skabt til. Nu får vi også nogle trappetrin, som leder frem til hf.

Der har været rejst spørgsmål om specialundervisning, og det indgår, som det er nævnt, i det udvalg om diskrimination på grund af handicap, som sidder i øjeblikket. Der vil det blive overvejet og set i sammenhæng med dels de omkostninger, der er ved det, dels de andre foranstaltninger, der overvejes, samt også i sammenhæng med regeringens forventede ratifikation af FN's konvention om handicappedes menneskerettigheder.

Hvad angår placeringen af it i undervisningen, kan jeg oplyse, at tendensen i øjeblikket er - og det er en rigtig tendens - at vi går væk fra, at it er et fag. Vi går over til, at it er noget, der kan sammenlignes med bøger og tavler og kridt og computere. Det er med andre ord ikke noget, vi underviser i, men noget, som vi underviser med.

Når der alligevel fortsat er tale om it-fag, så er tanken, at det skal være en hjælp, sådan at de, der ikke har it-forudsætninger, kan få et it-kørekort og derved blive i stand til at bruge it som et redskab i fagene. Det er derfor, det er beskrevet, som det er, men det er noget, vi meget gerne vil uddybe i et svar til udvalget, og så tager vi en dialog om det.

Jeg mener, at udviklingen er rigtig, men om det ene udelukker det andet, det er jeg ikke på stående fod klar til at svare på.

Med disse ord vil jeg sige tak for, at et enstemmigt Folketing i dag har sanktioneret nyskabelsen almen forberedelseseksamen som en vej til en hf og til en videregående uddannelse for dem, som ikke er gået den slagne vej. Det er en rigtig god højskoletanke, at der skal være sådan en vej for dem, der ikke er gået den sædvanlige vej, og det er også en god social tanke. Det er en tanke, som jo er helt nødvendig, hvis 95 pct. skal have en uddannelse. Derfor tak for støtten.

Anden næstformand ():

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.