fd/ebst
|
|
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere (LER) blev sendt i høring den 26. september 2007 til 121 myndigheder og organisationer. Erhvervs- og Byggestyrelsen har modtaget i alt 33 høringssvar. I vedlagte bilag er det anført hvilke organisationer, der har haft lovforslaget i høring.
Høringssvarene centrerer sig overordnet om følgende to punkter:
1. Omlægning af gebyrstrukturen
2. Nedsættelse af fristen for fremsendelse af ledningsoplysninger
Bemærkninger til de overordnede punkter vil blive kommenteret nedenfor. Høringssvarerne er overordnet positive, og mange giver udtryk for tilfredshed med ændringsforslagene til LER-loven.
Både Dansk Ledningsejerforum, Dansk Vand- og Spildevandsforening og Dansk Antenneanlæg er positive overfor ændringerne i gebyrstrukturen.
Dansk Byggeri finder det positivt, at gebyrstrukturen ændres sÃ¥ledes, at betaling for søgning under gebyrloftet i LER sænkes. Dansk Byggeri finder imidlertid, at en fordobling af gebyrloftet fra de nuværende 30.000 kr. til 60.000 kr. pr. Ã¥r indebærer en stor sandsynlighed for overfinansiering af administrationen af LER-registret.Â
Kommentarer:
Det forslåede gebyrloft på 60.000 kr. er etableret på baggrund af en dialog med en række brancheorganisationer og aktive brugere af LER, som vurderer dette til at være et acceptabelt niveau. Forslaget muliggør en lavere enhedspris pr. m2, som i højere grad svarer til de reelle omkostninger forbundet med ydelsen. Beregningerne er foretaget på baggrund af aktiviteten i LER. Den foreslåede gebyrstruktur vil være provenuneutral for staten. Såfremt indtægterne overstiger omkostningerne ved driften af LER, vil gebyrbetalingen blive nedjusteret i forhold hertil.
Det indstilles, at lovforslaget fastholdes uændret, således at gebyrloftet hæves til 60.000 kr.
3.2 Fristen for fremsendelse af ledningsoplysninger nedsættes fra 14 dage til 5 arbejdsdage
Dansk Ledningsejerforum og Forenede Danske Antenneanlæg er positive overfor forslaget, da lange svartider er problematiske, ikke mindst for ledningsejerne selv.Â
Dansk Byggeri finder det meget positivt, at fristen for udlevering af ledningsoplysninger forkortes. Dog anbefaler Dansk Byggeri, at fristen forkortes yderligere til tre arbejdsdage.
Banedanmark foreslår, at fristen kun nedsættes til 10 dage.
Københavns Energi foreslår en frist på 5 arbejdsdage for små gravearbejder og 10 dage for gravearbejder i større byområder. Forslaget fremsættes med henvisning til ressourceforbruget i forbindelse med at tilvejebringe ledningsoplysningerne.
Dansk Vand- og Spildevandsforening foreslår, at der i fastsættelsen af fristen skelnes mellem store og små områder og foreslår en frist på 5 arbejdsdage for små gravearbejder og 10 arbejdsdage for gravearbejder i større byområder.
Dansk Fjernvarme og Odder Antenneforening, støtter ikke den foreslåede ændring. Det påpeges, at mindre værker og foreninger er bemandet med få ansatte eller frivillig arbejdskraft, hvorfor en nedsættelse af fristen for udlevering af ledningsoplysninger vil opleves byrdefuldt.
Kommentarer:
For at smidiggøre de mindre ledningsejeres korrespondance med graveaktørerne, er det muligt at digitalisere ledningsoplysninger, ligesom det ogsÃ¥ er muligt at fÃ¥ en tjenesteyder til at forestÃ¥ udleveringen ledningsoplysningerne. Â
I foråret 2007 blev der i LER åbnet mulighed for at hente graveforespørgsler direkte i systemet og svare automatisk på en stor del af graveforespørgslerne. Dette indebærer at store graveaktører som f.eks. Banedanmark og Københavns Energi ikke vil blive væsentligt belastet af kravet om kortere svartid.
Det indstilles, at lovforslaget fastholdes uændret, således at fristen for udlevering af ledningsoplysninger fastsættes til 5 arbejdsdage i lovforslaget.
Dansk Ledningsejerforum og Dansk Vand- og Spildevandsforening foreslår, at forespørgselspligten i LER bliver gjort obligatorisk også på private arealer.
Kommentarer:
Den nuværende forespørgselspligt omfatter kun offentligt vejareal og arealer udlagt til privat fællesvej, hvori hovedparten af ledningsnettet er placeret.
De positive effekter af LER giver anledning til at overveje, hvorvidt forespørgselspligten skal udvides til ogsÃ¥ at gælde private arealer. Dette vil dog fÃ¥ betydelige konsekvenser for entreprenører, gartnere og andre i forbindelse med gravearbejder. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil i tæt dialog med repræsentanter for ledningsejere og graveaktører klarlægge effekterne af en sÃ¥dan udvidelse. Bl.a. skal de administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, gebyrstrukturen, samt funktionaliteten i forbindelse med brugen af registret analyseres. PÃ¥ baggrund af dette, vil det blive vurderet, hvorvidt forslaget om at inddrage private arealer skal gennemføres pÃ¥ et senere tidspunkt. Â
Det indstilles, at udvidelsen af forespørgselspligten til ogsÃ¥ at omfatte private arealer ikke indskrives i lovforslaget.Â
SKAT bemærker, at der i LER ikke findes bestemmelser om inddrivelse af de gebyrer, der pålægges for brug af registret, såfremt de ikke betales under den almindelige opkrævningsprocedure. Betaling for brug af registret er et offentligt krav. SKAT foreslår derfor, at der med henblik på at sikre effektive inddrivelsesværktøjer, indsættes en henvisning til reglerne i opkrævning og inddrivelsesloven.
Det indstilles, at der efter forslag fra SKAT, i lovforslaget anføres at:
 â€Ubetalte gebyrer kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer finder anvendelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter 1. pkt. efter reglerne i opkrævningsloven.â€
3.5 Forslag som præciserer, at graveaktøren skal afvente oplysningerne fra ledningsejerne, før de graver.
Under høringen blev der udtrykt usikkerhed om, hvorvidt det af lovens § 9 klart fremgår, at graveaktøren skal afvente oplysningerne fra ledningsejerne, før de graver. Gældende lovgivning:
»§ 9. Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder på et offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej, skal, inden arbejdet påbegyndes, foretage en forespørgsel i ledningsejerregistret om, hvilke ledningsejere der ejer ledninger i graveområdet. Gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede oplysninger.«
Kommentarer:
Det er lovens klare intention, at graveaktøren skal afvente oplysningerne fra ledningsejerne, før gravearbejdet pÃ¥begyndes. For at imødekomme eventuel usikkerhed omkring bestemmelserne i § 9, er der behov for en præcisering af dette forhold.   Â
Det indstilles, at § 9 affattes således:
  »§ 9. Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder på et offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej, skal, inden arbejdet påbegyndes, foretage en forespørgsel i ledningsejerregistret om, hvilke ledningsejere der ejer ledninger i graveområdet. De nødvendige ledningsoplysninger skal være indhentet inden gravearbejdet påbegyndes, og gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede oplysninger.«