Kommunaludvalget 2007-08 (2. samling)
L 50 Bilag 1
Offentligt
VelfærdsministerenDato:Kontor:J.nr.:Sagsbeh.:16.01.2008Kommunaljuridisk kt.2007-21012-54NNM
Besvarelse af spørgsmål nr. 26 (Alm. del), som Kom-munaludvalget har stillet til velfærdsministeren den 10.december 2007 efter ønske fra Magnus Heunicke (S)Spørgsmål nr. 26”Mener ministeren, at det er demokratisk fornuftigt og til at forklare over forvælgere og kandidater, at vi nu efter valgkredsreformen har flere eksemplerpå, at det på grund af reglerne om fordeling af listestemmer ikke er deneller de kandidater, der opnår flest stemmer til folketinget, der bliver valgtind, på trods af, at partierne vælger at opstille sideordnet, eller bør det la-ves om?”Svar:1.Som det fremgår af den opgørelse, der indgår i svaret på spørgsmål nr.24, er der også inden valgkredsreformen forekommet eksempler på, atsideordnet opstillede kandidater opnår valg, uanset at vedkommende haropnået lavere personlige stemmetal end en anden af partiets kandidater istor- eller amtskredsen, der ikke opnår valg.Det forhold, at sideordnet opstillede kandidater i enkelte tilfælde kan opnåvalg, uanset at vedkommende har opnået lavere personlige stemmetal enden af partiets andre kandidater i storkredsen, der ikke opnår valg, har såle-des ikke umiddelbart noget med valgkredsreformen at gøre. Forholdet har– som nævnt i besvarelsen af spm. nr. 24 – sammenhæng med folketings-valglovens bestemmelse om, at partistemmer i opstillingskredse, hvor etparti opstiller sideordnet med to eller flere kandidater, fordeles blandt kan-didaterne i opstillingskredsen i forhold til de personlige stemmer, som kan-didaterne har opnået i samme opstillingskreds, jf. folketingsvalglovens § 73,stk. 5 (lovbekendtgørelse nr. 1262 af 8. december 2006).Som følge af opstillingskredsenes forskellige størrelse, den forskellige for-deling i de enkelte opstillingskredse af personlige stemmer og partistemmerog den forskellige fordeling i de enkelte opstillingskredse af de personligestemmer imellem de enkelte kandidater kan der forekomme tilfælde, hvor etmindre antal personlige stemmer opvejes af et større antal partistemmer,der er tillagt den pågældende kandidat.Den nuværende ordning, hvorefter partistemmer i opstillingskredse, hvor etparti opstiller sideordnet med to eller flere kandidater, fordeles blandt kan-didaterne i opstillingskredsen i forhold til de personlige stemmer, som kan-didaterne har opnået i samme opstillingskreds, blev indført ved folketings-valgloven i 1953. Den erstattede den tidligere ordning, hvorefter partistem-
2merne ved sideordnet opstilling tilfaldt den kandidat, der havde opnået dethøjeste personlige stemmetal i opstillingskredsen.Ved den nuværende ordning får opstillingskredsene den betydning for kan-didatudvælgelsen, at partistemmerne i opstillingskredsen fordeles i forholdtil de personlige stemmer i opstillingskredsen. Opstillingskredse med enhøjere andel af partistemmer end andre opstillingskredse har således vedden nuværende ordning i nogen grad kunnet sikre deres kandidaters (her-under deres nominerede kandidats) konkurrencedygtighed i forhold til (no-minerede) kandidater i andre opstillingskredse via et større antalpartistemmer pr. personlig stemme. Der er dog ikke noget entydigt mønsterfor, hvorvidt de gældende regler har været til fordel for kandidater opstillet(og nomineret) i større opstillingskredse eller for kandidater opstillet (ognomineret) i mindre opstillingskredse. Flere af de få kandidater, der ikkeopnåede valg i 2007, 2005 og 2001 ved sideordnet opstilling uanset størrepersonlige stemmetal end en valgt, var således nomineret i opstillingskred-se med et større samlet stemmetal for det pågældende parti end det, parti-et opnåede i den opstillingskreds, hvor den valgte var nomineret.Systemet er netop udformet ud fra ønsket om, at partistemmerne fortsatskulle have en vis betydning, men dog sådan, at en kandidat ved at sikresig mange personlige stemmer ved en god indsats eller på grund af popula-ritet alligevel kunne sikre sit valg. Det har da også altid været kendt i parti-erne, at de personlige stemmers ”værdi” bl.a. afhænger af, om de er faldet ien opstillingskreds med et forholdsvis højt antal partistemmer til fordeling iforhold til antallet af personlige stemmer.2.Det kan ikke umiddelbart afvises, at stigningen ved folketingsvalget i2007 i antallet af sideordnet opstillede kandidater, der opnår valg, uanset atvedkommende har opnået lavere personlige stemmetal end en anden afpartiets kandidater i storkredsen, der ikke opnår valg, har sammenhængmed valgkredsreformen i 2006. Det er dog for tidligt at udtale sig endegyl-digt herom på nuværende tidspunkt, hvor der kun har været afholdt ét fol-ketingsvalg efter valgkredsreformen.Som følge af den nye valgkredsinddeling indgår der flere opstillingskredse iden enkelte storkreds – i gennemsnit 92/10 = 9,2 opstillingskredse pr. stor-kreds – end i forhold til de tidligere stor- og amtskredse, der i gennemsnithavde 103/17 = 6,06 opstillingskredse pr. stor- eller amtskreds. Det øgedeantal opstillingskredse pr. storkreds indebærer endvidere, at der for partier,der opstiller mindst det samme antal kandidater som antallet af opstillings-kredse, vil være opstillet flere kandidater i samme opstillingskreds, somopstillingskredsens partistemmer vil skulle fordeles forholdsmæssigt imel-lem. Disse forhold vil alt andet lige øge sandsynligheden for forekomsten aftilfælde, hvor sideordnet opstillede kandidater opnår valg, uanset at ved-kommende har opnået lavere personlige stemmetal end en af partiets kan-didater i storkredsen, der ikke opnår valg.
33.Som det fremgår af ovenstående, er der – trods stigningen ved folke-tingsvalget i 2007 – fortsat tale om et begrænset antal tilfælde, hvor side-ordnet opstillede kandidater opnår valg, uanset at vedkommende har op-nået lavere personlige stemmetal end en af partiets andre kandidater i stor-kredsen, der ikke opnår valg.Hertil kommer, at bestemmelsen om, at også partistemmerne i opstillings-kredsen og ikke blot kandidatens personlige stemmetal indgår i kandidat-udvælgelsen, som nævnt hviler på det princip, at opstillingskredsene skalsikres en vis indflydelse på kandidatudvælgelsen.Jeg er bekendt med, at der er fremsat et lovforslag L 50 om ændring af lovom valg til Folketinget (Valg på personlige stemmer) af Lone Dybkjær (RV),Johs. Poulsen (RV) og Margrethe Vestager (RV), som foreslår indført enordning, hvorefter et parti med fuldstændig sideordnet opstilling kan anmel-de for den pågældende storkreds, at partistemmerne i storkredsen ikketilfalder nogen kandidat for partiet i storkredsen, dvs. at det alene er depersonlige stemmer, der får betydning for kandidatudvælgelsen. Regerin-gen vil under 1. behandlingen af lovforslaget tilkendegive sin stillingtagenhertil.
