Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

Forslag til ændring af forslag til lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter (L 5)

 

Jeg skal hermed anmode udvalget om på mine vegne at fremsætte følgende ændringsforslag:

 

 

Ny paragraf

 

1) Efter § 39 indsættes som ny paragraf:

 

”§ 40. I lov nr. 553 af 24. juni 2005 om voldgift foretages følgende ændring:

 

1. § 1, stk. 5, 1. pkt., affattes således:

 

”Loven finder ikke anvendelse med hensyn til tvister, der behandles ved en faglig voldgiftsret i henhold til § 21, jf. § 33, stk. 1, i lov om Arbejdsretten og faglige vold­giftsretter.””

 

 

Bemærkninger

 

Der er med den foreslåede bestemmelse alene tale om en konse­kvens­rettelse.

 

Som anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget under afsnit 2.1. gælder voldgiftsloven ikke for de faglige voldgiftsretter, jf. voldgiftslovens § 1, stk. 5, 1. punktums nuværende ordlyd, hvorefter loven ikke finder anvendelse med hensyn til ”tvister, der i henhold til kollektiv over­­enskomst eller arbejds­retslovens § 22 behandles efter ’norm for regler for behandling af faglig strid’”. Der sker ingen ændringer af dette forhold med dette lov­forslag. Det er således reglerne i dette lovforslag og ikke voldgiftsloven, som finder anvendelse med hensyn til behandlingen af tvister, som i medfør af dette lovforslags § 21, jf. § 33 stk. 1, henhører under de faglige voldgifts­retter. Der er således alene tale om en lovteknisk ajourføring af bestem­melsen om grænsedragningen mellem dette lovforslag og voldgiftsloven.

 

Dette brev er også sendt pr. e-post.

 

 

 

 

 

                        Claus Hjort Frederiksen

 

                                         /

 

 

                                                                                   Lise Fangel