Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 5:

Om arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.

Forslag til lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.

Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).

(Fremsættelse 28.11.2007).

Forhandling

Formanden:

Forhandlingen er åbnet.

Hr. Peter Juel Jensen.

(Ordfører)

Peter Juel Jensen(V):

Venstre anbefaler dette lovforslag. Det er et led i en generel modernisering og ajourføring af det samlede regelsæt for løsning af tvister på det arbejdsretlige område.

Forslaget sikrer, at loven oplyser om alle relevante retsplejemæssige forskrifter og retsikkerhedsgarantier og indebærer en generel styrkelse af reglerne om offentlighed og genoptagelse. Der sikres åbne døre under retsmøder, der afholdes i Arbejdsretten, med henblik på sagens afgørelse, og under voldgiftsforhandlinger, samt offentlighed gennem et princip om offentliggørelse af trufne afgørelser.

Lovforslaget følger også op på nye regler i retsplejeloven om bibeskæftigelse med hensyn til regler om udpegning af dommere opmænd. Jeg tænker her på lov nr. 537 om dommeres bibeskæftigelse, der har til formål at sikre, at den enkelte dommeres bibeskæftigelse holdes på et rimeligt niveau, og at udpegning af dommere sker på en måde, så der ikke kan rejses spørgsmål om habilitet.

Forslaget indvirker ikke på et af kendetegnene ved den danske ordning. De uoverensstemmelser, der kunne have været opstået, kan stadig væk hurtigst og smidigst løses af parterne selv ved forhandling og mægling, således at antallet af sager, der behandles ved faglige voldgifter og i Arbejdsretten, stadig væk er begrænsede. Princippet er, at de sager, der ikke bliver løst ved forhandling, indbringes for Arbejdsretten eller ved en faglig voldgift, såfremt der er tale om en tvist om en overenskomst. Hidtil har alene tvistløsning ved Arbejdsretten været nærmere lovreguleret.

Forslaget er et resultat af den danske model, hvor der er god dialog mellem parterne på arbejdsmarkedet - og det er faktisk også dem, som er initiativtagerne bag dette forslag.

Venstre anbefaler derfor en vedtagelse af forslaget.

Formanden:

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Thomas Jensen.

(Ordfører)

Thomas Jensen(S):

I Danmark har vi en lang tradition for, at arbejdsmarkedets parter i samarbejde med faglige voldgiftsretter løser tvister om fortolkningen af kollektive overenskomster. Denne løsningsmodel er central for vores arbejdsmarkedsmodel i Danmark. Nærværende lovforslag vil lovfæste og dermed forbedre denne tvistløsningsform.

Arbejdsmarkedets parter har taget initiativ til og støtter op om forslaget, og Socialdemokraterne bakker naturligvis også op om forslaget. Socialdemokraterne mener, at forslaget vil være med til at styrke den unikke danske model for arbejdsmarkedet, også kaldet flexicuritymodellen.

Flexicuritymodellen udgøres af tre elementer, som alle forudsætter hinanden, for at modellen kan fungere.

For det første kan de danske arbejdsgivere nyde gavn af en høj grad af fleksibilitet, fordi det er relativt lettere at afskedige lønmodtagere med kort varsel i Danmark. Det betyder, at virksomhederne sparer mange lønudgifter i perioder med lavvande i ordrebøgerne.

De kortere opsigelsesvarsler accepteres af lønmodtagerne på grund af flexicuritymodellens andet element, nemlig sikkerheden for, at lønmodtageren under periode med ledighed kan opretholde et rimeligt indkomstniveau i form af dagpenge.

Men fleksibilitet og sikkerhed er ikke nok i sig selv. Det, som får flexicuritymodellen til at fungere med et højt match af udbud og efterspørgsel af arbejdskraft, er den aktive arbejdsmarkedspolitik med en løbende opkvalificering af lønmodtagerne. Det er den løbende opkvalificering, som sikrer, at virksomhederne kan ansætte lønmodtagere, som har de kvalifikationer, der kræves for at kunne varetage de nye job, og samtidig er lønmodtagerne bedre sikret imod ledighed.

Forudsætningen for, at det danske arbejdsmarked fungerer på en rolig måde af gensidige fordele for lønmodtagere og arbejdsgivere, er, at aftalerne bygger på dialog inden for aftalte rammer mellem parterne.

Socialdemokraterne er naturligvis bekymrede for, når regeringspartierne begynder at flirte med overvejelser om at gribe ind i konfliktretten, og her skal ingen være i tvivl om, at Socialdemokraterne vil bekæmpe ethvert initiativ fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, der går imod retten til frit at kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsforhold.

Afslutningsvis vil jeg sige, at da indsættelsen af det nye kapitel om faglige voldgiftsretter i lov om Arbejdsretten vil lovfæste arbejdsgiverne og arbejdstagerne rettigheder støtter Socialdemokraterne forslaget.

Formanden:

Ja tak. Det er hr. Bent Bøgsted som ordfører.

(Ordfører)

Bent Bøgsted(DF):

Lovforslaget vedrører en generel modernisering og ajourføring af lovreglerne om tvistløsning på det arbejdsretlige område.

Hovedformålet er, at reglerne for Arbejdsretten og de faglig voldgiftsretter samles i en og samme lov. Det betyder, at de hidtidige regler om de faglige voldgiftsretter lovfæstes. Dermed sikres det, at de faglige voldgiftsretter opfylder alle krav til retslige instanser. Dette skal så medvirke til at videreføre og fremtidssikre det arbejdsretlige tvistløsningssystem, så det fortsat er et betryggende og attraktivt system som et centralt element i den danske arbejdsmarkedsmodel.

Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Formanden:

Tak for det. Så er det hr. Eigil Andersen.

(Ordfører)

Eigil Andersen(SF):

Mit partis ordfører i denne sag, hr. Karsten Hønge, kan desværre ikke være til stede, men jeg skal sige fra ham, at SF er positive over for lovforslaget. Vi kunne godt have ønsket os en række andre moderniseringer, som ikke er med, men da baggrunden er, at der - som det er nævnt - er tale om et lovforberedende arbejde med arbejdsmarkedets parter, respekterer vi det og afstår fra at blande yderligere forslag ind i det denne gang.

Formanden:

Tak. Hr. Knud Kristensen som ordfører.

(Ordfører)

Knud Kristensen(KF):

Forslaget til lov om Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter er en generel modernisering og ajourføring af lovreglerne om tvistløsninger på det arbejdsretlige område.

Lovrevisionen er samtidig en generel modernisering og ajourføring, som fremtidssikrer og viderefører vores arbejdsretlige tvistløsningssystem, sådan at det forbliver en effektiv, betryggende og attraktiv tvistløsningsform som et centralt element i den danske arbejdsmarkedsmodel.

Det er tilsigtet i lovteksten, at loven træder i kraft den 1. marts 2008.

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Formanden:

Tak for det. Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører.

(Ordfører)

Morten Østergaard(RV):

Som flere har været inde på, er formålet med lovforslaget at samle reglerne for Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter i én og samme lov og dermed modernisere lovgivningen på det her område. Det er jo godt, rigtigt og vigtigt, ikke mindst fordi vi dermed også sikrer, at voldgiftsretterne lever op til alle de nødvendige retssikkerhedsmæssige garantier - ikke mindst den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6 om en retfærdig rettergang.

Jeg synes også, det er værd at notere sig, at grunden til, at vi her kan have en formentlig ganske kort debat om noget, som i virkeligheden er meget centralt på arbejdsmarkedet, jo er, at vi har en meget velfungerende dansk model, som betyder, at det her forslag er fremkommet efter et udvalgsarbejde, hvor arbejdsmarkedets parter i fællesskab har fundet frem til en modernisering. I den her tid, hvor vi diskuterer mange ting her i Folketinget, bl.a. ting, som måske normalt var overladt til netop de samme parter at tage sig af, er det vigtigt og værd at notere sig, at i hvert fald her får den danske model tilsyneladende lov til at gøre sit arbejde, præcis som den altid har gjort.

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes, det også er værd at notere sig, at det af høringssvarene kan ses, at Arbejdsretten har gjort opmærksom på, at der altså er ressourcemæssige problemer. Jeg har set, hvad beskæftigelsesministeren har svaret, men jeg synes dog, det er væsentligt her at notere sig, at det selvfølgelig er en forudsætning for hele det her områdes virke, at Arbejdsretten har tilstrækkelige ressourcer, sådan at sagerne ikke kommer til at ligge i kø eller trækker unødvendigt i langdrag.

Formanden:

Tak for det. Så er det hr. Anders Samuelsen.

(Ordfører)

Anders Samuelsen(NY):

Jeg skal ikke trætte salen med at gentage formålet med dette forslag. Jeg skal bare konstatere, at Ny Alliance også kan støtte det.

Formanden:

Tak for det. Og så er det fru Line Barfod.

(Ordfører)

Line Barfod(EL):

Enhedslisten kan også støtte forslaget. Vi har især lagt vægt på, at arbejdsmarkedets parter frit kan aftale andre betryggende regler for de faglige voldgiftsretter, at loven sikrer større åbenhed og offentlighed omkring voldgiftsretterne og deres afgørelser, og at det gøres lettere at få genoptaget sager.

Formanden:

Tak for det. Så er det beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesministeren(Claus Hjort Frederiksen):

Baggrunden for lovforslaget er et ønske fra arbejdsmarkedets parter og dermed fra Arbejdsrettens brugere. Særlig ønsket om at få lovfæstet den hidtidige tvistløsning ved faglig voldgift er lovforslagets hovedhjørnesten. Derved bliver reglerne om Arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter samlet i én retsplejelov for tvistløsning på arbejdsmarkedet. Dette sker da også, samtidig med at DA og LO er blevet enige om at modernisere og ajourføre deres fælles aftalte regler for behandling af faglig strid - den såkaldte Norm, som har virket siden 1910. Normen har hidtil indeholdt de grundlæggende procedureregler for faglig voldgift, som altså nu forankres i loven. Derfor er det forudsat, at den nye Norm træder i kraft samtidig med denne lovrevision.

En anden overordnet målsætning har været at modernisere det samlede regelsæt, sådan at loven oplyser om alle væsentlige retsplejeregler og retssikkerhedsgarantier. Der er tale om mindre justeringer og ikke grundlæggende ændringer i den måde, tvistløsningssystemet i dag virker på.

Endelig har det også været naturligt at se på reglerne for udpegning af dommere og opmænd i lyset af de nye regler i retsplejeloven om dommeres bibeskæftigelse.

Jeg glæder mig over det grundige arbejde, som er blevet til i udvalget med deltagelse af Arbejdsrettens dommere og brugere. Det er dette arbejde, som lovforslaget hviler på. Det er for mig vigtigt, at den tillid, som nu igennem hundrede år er bygget op, til Arbejdsretten og den danske model for konfliktløsning på arbejdsmarkedet kan bevares.

Vi kan i alle henseender være stolte af den kompetence, fleksibilitet, hurtighed og respekt, som ordningen hidtil har været præget af.

Tilliden til systemet og vore retlige instanser på arbejdsmarkedet bekræftes også af, at det lovforberedende arbejde har kunnet ske på baggrund af en fælles henvendelse fra DA og LO og med udgangspunkt i DA's og LO's fælles forslag til ændringer. Hovedlinjerne heri har også de lovforberedende udvalg i enstemmighed kunnet tilslutte sig. Jeg er særlig glad for, at vi med lovforslaget får lovfæstet tvistløsningen ved de faglige voldgiftsretter, som jo er et helt centralt element for vores arbejdsmarkedsmodel. Med den nye lov kan vi understrege de faglige voldgiftsretters domstolslignende karakter og sikre, at disse retlige instanser også fremover vil være en retssikkerhedsmæssigt fuldt ud betryggende og attraktiv tvistløsningsform.

Med disse ord takker jeg for tilslutningen til forslaget og ser frem til samarbejdet under den videre behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Formanden:

Tak til ministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.