Notat om lovtekniske bemærkninger til forslag til lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser (L 47)

 

Undervisningsministeriet har den 13. marts 2008 modtaget Lovsekretariatets lovtekniske bemærkninger til L 47. Ministeriet har følgende bemærkninger hertil:

 

Ad § 3, stk. 1, 2. pkt.

Der er tale om en udtømmende opremsning af et erhvervsakademis muligheder for at varetage uddannelsesopgaven. Et erhvervsakademi har således muligheden for at anvende denne ene mulighed (selv forestå undervisning ”eller” udlægge undervisningen) eller begge muligheder (selv forestå ”og” udlægge undervisning). Sidstnævnte mulighed vil være den hyppigst forekommende, idet et erhvervsakademi vil have flere uddannelsesudbud. Undervisningsministeriet finder derfor, at ordet ”og” ikke skal ændres.

 

Ad § 11, stk. 1

Den foreslåede ændring indgår i de til Folketinget den 14. marts 2008 fremsendte ændringsforslag.

 

Ad § 12, stk. 1

Undervisningsministeriet skal anmode Folketinget om at ændre "sikre" til "sikrer" redaktionelt.

 

Ad § 12, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Undervisningsministeriet agter at stille et ændringsforslag.

 

Ad § 49, stk. 3

Undervisningsministeriet agter at stille et ændringsforslag

 

Ad § 56, nr. 1-3

Ændringer af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som fremgår af lovforslaget § 56, nr. 1-3 vedrører andre forhold, end dem der er anført i § 4, stk. 1, 2. pkt. og § 8, stk. 1 og 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. De foreslåede ændringer skal ikke foretages.