L 47 - 2007-08 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Høringsnotat om forslag til lov om erhvervsakademier for videre-gående uddannelserEt udkast til forslag til lov om erhvervsakademier for videregående ud-dannelser blev sendt i høring den 17. september 2007 med høringsfristden 10. oktober 2007.I ministeriets høringsbrev af 17. september 2007 blev der tilkendegivet,at der inden høringsfristens udløb vil blive eftersendt uddybende be-mærkninger til lovforslaget om udmøntning af hjemmelen i § 6, stk. 5, tilat fastsætte regler om partnerskabsaftaler. Der er som opfølgning herpåtil samtlige høringsparter sendt et udkast til uddybende bemærkninger tilden nævnte bestemmelse. Høringsfristen for de uddybende bemærknin-ger udløb den 29. oktober 2007. Resumé af høringssvar og Undervis-ningsministeriets kommentarer hertil er anført neden for under afsnittet”Partnerskab”../../.Høringslisten til den ordinære og supplerende høring vedlægges tilorientering.Indholdet af de indkomne høringssvar er uddraget tematisk. For denfulde ordlyd henvises til de enkelte høringssvar. Lovforslaget er udarbej-det med udgangspunkt i den politiske aftale af 12. juni 2007 om er-hvervsakademier og etableringen af vækstlag i forhold til tekniske ogmerkantile professionsbacheloruddannelser. De enkelte temaer i dettenotat sammenholdes med aftalens indhold.Følgende har ingen bemærkninger til lovforslaget:-----Danmarks LærerforeningDansk ArbejdsgiverforeningCO-industriRegistrerede Revisorer FRRRådet for de gymnasiale uddannelser

Generelle bemærkningerCVU-Rektorkollegiet og Professionshøjskolernes Talsmandskollegiumhar i lyset af den indgåede politiske aftale af 12. juni 2007 ingen bemærk-ninger til lovforslaget. Kollegiet udtrykker dog bekymring for etableringaf en parallel sektor på det tekniske og merkantile område, idet en paral-lel sektor spreder indsatsen og svækker kvaliteten. En parallel sektor vilså tvivl om opgaver og ansvar, samtidig med at det vil sprede forvirringhos brugere og aftagere. Kollegiet lægger derfor til grund, at etableringenaf en selvstændig erhvervsakademisektor vil bidrage konstruktivt til sik-ring af sammenhæng i det videregående uddannelsesudbud.FS/HFI opfordrer til, at visionerne for erhvervsskolernes/de erhvervs-rettede uddannelsers samlede udvikling holdes for øje, således at elevernepå erhvervsskolernes ungdomsuddannelser ikke bliver taberne, fordidisse uddannelser nedprioriteres i et overordnet forsøg på at skabe enslagkraftig sektor for professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannel-ser.Rektorkollegiet advarer mod, at der opbygges to parallelle uddannelses-systemer, hvorved de faglige miljøer risikerer at blive udtyndet.SOSU-Lederforeningen er på baggrund af målene i den politiske aftale af12. juni 2007 tilfreds med, at der gives plads til alle erhvervsuddannelserog ikke udelukkende de tekniske og merkantile uddannelser. Foreningenfinder dog, at det ville være ønskeligt, hvis denne forudseendehed ogsåblev anvendt omkring partnerskab med professionshøjskoler. Ved enudbygning af videregående voksenuddannelser og etablering af egentligeerhvervsakademiuddannelser på det social- og sundhedsmæssige og pådet pædagogiske område, ville det være muligt, at erhvervsakademierneogså kunne sikre vækstlaget til fx uddannelse som sygeplejerske ellerpædagog.Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening anfører, at foreningen ikke ertilhænger af, at de nye erhvervsakademier oprettes som selvstændige in-stitutioner, hvortil erhvervsakademiuddannelser skal overføres fra insti-tutioner for erhvervsrettet uddannelse. Foreningen anerkender dog depolitiske realiteter. Givet de fastsatte overordnede beslutninger finderforeningen, at lovforslagets rammebestemmelser er alt for snærende til atinstitutionerne kan levere de fordrede ydelser.For Dansk Byggeri er det væsentligt, at erhvervsakademierne i det sam-lede institutionsbillede kommer til at udgøre en uddannelsesakse sam-men med erhvervsskolerne og ingeniørhøjskolerne. Dansk Byggeri øn-sker, at der med lovforslaget sker en styrkelse af de tekniske og merkanti-le uddannelsesmiljøer. Dansk Byggeri frygter virkningen af, at incitamen-

3tet til at overføre ressourcer fra erhvervsskolerne og andre partnere tilerhvervsakademiet er for små.Dansk Erhverv er overordnet set positiv over for intentionen om at ska-be rammer for stærke erhvervsakademier.Dansk Industri (DI) er enig i, at der er et stort behov for at styrke defaglige miljøer, som skal udbyde og udvikle de fremtidige KVU- ogMVU-uddannelser på det tekniske og merkantile område. DI finder detimidlertid beklageligt, at etablering af erhvervsakademier sker ved at ad-skille de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne. En sådaninstitutionel adskillelse vil svække sammenhængen mellem de erhvervs-rettede ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser.Finansrådet og Finanssektorens Uddannelsespolitiske Udvalg (Udvalget)har indsendt identiske høringssvar. Finansrådet og Udvalget er grund-læggende imod muligheden for udlægning af de videregående uddannel-ser (§ 3), da udbudsret, undervisning, ansvar for økonomi og kvalitet børfølges ad, og ansvaret for en uddannelse bør være entydigt placeret. Fi-nansrådet og Udvalget vurderer, at hovedadgangsvejen til en erhvervs-akademiuddannelse bliver de gymnasiale uddannelser, men finder detvigtigt, at man også fastholder muligheden for optag via erhvervsuddan-nelse og praktisk erfaring.Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) ertilfreds med sammenlægningen i 10 stærke erhvervsakademier. SALA erdog bekymret for, om erhvervsakademiuddannelserne og professionsba-cheloruddannelserne vil udvikle sig i takt med de behov, der er på etarbejdsmarked under konstant forandring.Dansk Metal hilser lov om erhvervsakademier for videregående uddan-nelser velkommen og ser frem til, at loven vil give de nuværende er-hvervsakademier styrket mulighed for at udbyde akademiuddannelserinden for industriens område, hvor kvalitet i uddannelserne, jobrelevans iforhold til kompetencebehov i virksomhederne vil sikre øget rekrutteringfra erhvervsuddannelserne. Dansk Metal hilser ligeledes lovens intentio-ner om, at erhvervsakademierne sikres mulighed for at udbyde overbyg-ningsuddannelser på bachelorniveau velkommen.FTF finder, at lovforslaget bidrager positivt til at nå målet om en samletsektor for de erhvervsrettede videregående uddannelser målrettet såveldet offentlige som det private område, herunder at alle merkantile ogtekniske professionsbacheloruddannelser senest i 2015 udbydes af pro-fessionshøjskolerne. FTF havde imidlertid gerne set en kortere procesfrem mod en samlet sektor.HK er tilfreds med, at lovforslaget åbner mulighed for, at institutionerfor erhvervsrettet uddannelse nu kan udbyde erhvervsrettede videregå-ende uddannelser på videregående niveau inden for det tekniske og mer-kantile område. HK så dog hellere denne anerkendelse af erhvervssko-lernes kompetencer på det tekniske og merkantile område udmøntet i et

4lovforslag, der giver erhvervsakademierne mulighed for at indgå partner-skabsaftaler direkte med fagligt relevante forskningsmiljøer på universite-terne. HK så også hellere en langsigtet strategi, der sigter på at udvikleerhvervsakademierne til selvstændige professionshøjskoler inden for dettekniske og merkantile område, med rødder i erhvervsskolerne.Landsorganisationen i Danmark (LO) er enig i intentionerne bag lovfors-laget om erhvervsakademier. LO mener dog, at der er dele af lovforsla-get, der vil kunne få en række uhensigtsmæssige konsekvenser, som der-med kan vanskeliggøre opfyldelsen af den overordnede målsætning.LO finder ikke, at der i lovforslaget er overbevisende argumenter for, atden måde, hvorpå EUD nu bliver institutionelt adskilt fra KVU, vil bi-drage positivt til at styrke sammenhængen mellem EUD, KVU og defaglige miljøer.Erhvervsakademirådet hilser med tilfredshed, at der med lovforslaget eren intention om at styrke de faglige miljøer, der skal stå for udvikling ogudbud af flere og bedre tekniske og merkantile videregående uddannel-ser. Rådet udtrykker dog samtidig bekymring for, at lovforslaget vil haveen række uhensigtsmæssige konsekvenser, som kan vanskeliggøre opfyl-delsen af målsætningen.Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) anfører,at lovforslaget fokuserer for meget på den niveaumæssige sammenhængpå tværs af forskellige uddannelser. REU er bekymret for, at dette vilmedføre, at såvel erhvervsakademiuddannelser som professionsbache-loruddannelser gradvis rykker væk fra erhvervsuddannelsessektoren ogover mod professionshøjskolerne og mod et ønske om primært gymnasi-ale adgangsveje. REU ser gerne, at udviklingen går i retning af forbedretadgang for erhvervsuddannelserne til begge videregående uddannelsesni-veauer.Danske Regioner er overordnet positiv over for lovforslaget, som vilkunne understøtte de regionale erhvervsudviklingsstrategier og regionaleudviklingsplaner. Danske Regioner ser frem til, at der hurtigst muligtdannes stærke partnerskaber/fusioner mellem erhvervsakademierne ogprofessionshøjskolerne, så der kan skabes stærke videregående uddannel-sesmiljøer.Kommunernes Landsforening (KL) ser overordnet positivt på lovforsla-get og på 2015-målsætningen om flerfaglige professionshøjskoler.Dansk Textil og Beklædning ønsker, at TEKO Center Danmark ikkeindgår i et regionalt erhvervsakademi, men gøres til landsdækkende er-hvervsakademi for mode- og livsstilsområdet.PROSA er overordnet tilfreds med lovforslaget.TEKNIQ finder generelt, at lovforslagets betoning af vækstlag domine-rer på bekostning af sammenhængen med erhvervsuddannelserne ogtager afstand fra erhvervsakademiernes løsrivning fra erhvervsskolerne.

5Finanssektorens arbejdsgiverforening (FA) benytter lejligheden til atkommentere hovedintentionerne bag loven. FA finder, at lovforslagetlægger op til et attraktivt professionsrettet alternativ til universiteterne,hvilket FA støtter. FA henviser i øvrigt til høringssvar fra Finanssekto-rens Uddannelsespolitiske Udvalg.Undervisningsministeriets bemærkninger:Baggrunden for aftalen om erhvervsakademier og etableringen af vækst-lag i forhold til tekniske og merkantile professionshøjskoler er et politiskønske om at etablere de institutionelle rammer om stærke, bredt dæk-kende KVU-miljøer med den nødvendige faglige tyngde og ledelsesmæs-sige kapacitet, der kan danne grobund for udvikling af nye uddannelserog videnudvikling af eksisterende uddannelser.Hvad angår Dansk Textil og Beklædnings ønske om, at TEKO CenterDanmark etableres som landsdækkende erhvervsakademi for mode- oglivsstilsområdet, bemærkes, at der allerede i lovforslaget er taget højdefor, at TEKO kan fusionere med såvel et erhvervsakademi (§ 36, stk. 4)som en professionshøjskole (§ 57, nr. 9). Høringssvaret har dog givetanledning til at stille forslag om en tilføjelse til § 36, stk. 4. Tilføjelsengiver undervisningsministeren beføjelse til i forbindelse med godkendel-sen af en fusion med er erhvervsakademi, at fravige § 14, stk. 3, og atfastsætte vilkår for godkendelsen af fravigelsen. Det kan hermed sikres,at TEKO kan udpege medlemmer til erhvervsakademiets bestyrelse, ogat der er taget stilling til udpegningen af bestyrelsesmedlemmer, når enrepræsentant udpeget af TEKO eller dennes efterfølger(e) ophører sombestyrelsesmedlem.Som lovforslaget er formuleret, er det ikke muligt at etablere TEKO somet landsdækkende brancherettet erhvervsakademi.

Formål og opgaverInstitutionsformFS/HFI, Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, DI og LO stillerspørgsmålstegn ved eller finder, at der er behov for en afklaring af be-tydningen af, at erhvervsakademier etableres som selvstændige institutio-ner, jf. § 1, stk. 2, inden for den offentlige forvaltning.FS/HFI finder, at erhvervsakademierne bør have samme institutionellestatus som erhvervsskolerne, således at der ikke er forskel i eksempelviskravene til aktindsigt.Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening finder, at det forhold, at er-hvervsakademierne skal være institutioner inden for den offentlige for-valtning, vil besværliggøre beslutningsprocesserne og være i modstrid

6med behovet for effektiv omstilling til ændrede produktionsforhold herog i udlandet. Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening finder tillige, atindskydelse af forvaltningsloven og offentlighedsloven i deres fulde ud-strækning vil bevirke, at der dannes et isolerende lag mellem erhvervs-akademierne, virksomheder og relevante institutioner.DI finder, at den valgte model, hvor erhvervsakademier er selvejendeinstitutioner inden for den offentlige forvaltning ikke harmonerer medinstitutioner for erhvervsrettet uddannelser, der er institutionerne udenfor den offentlige forvaltning.DE beklager, at erhvervsakademierne ikke etableres som en velkendtinstitutionsform, som f.eks. erhvervsskolerne.Undervisningsministeriets bemærkninger:Den foreslåede institutionsform svarer til den mellem partierne aftalte.Baggrunden for, at erhvervsakademierne organiseres som institutionerinden for den offentlige forvaltning, er på den ene side at sikre institutio-nerne organisatorisk og økonomisk autonomi, og på den anden side sikreen offentligretlig kontrol med institutionernes drift, da institutionerne ilangt overvejende grad drives for offentlige midler.Erhvervsakademierne vil således med den valgte institutionsform fortsatblive ledet af en bestyrelse og have selvstændig økonomi. Erhvervsaka-demierne vil derfor, dog med undtagelse af sammensætningen af besty-relserne, have samme organisationsstruktur som selvejende institutioner.

Opblødning af regionalforankringKommunernes Landsforening, Dansk Industri og Erhvervsakademirådetfinder, at det bør overvejes at nedtone det stærke regionale fokus til for-del for et tværregionalt/nationalt fokus.Advokatrådet, FTF og PROSA stiller spørgsmålstegn ved forståelsen af”et enstrenget system” i lovforslagets § 7 om system til behandling afsager om merit- og realkompetencevurdering.Advokatrådet finder i relation til lovforslagets § 8, at det vil være ønske-ligt, hvis der er en nærmere præcisering af kriterierne for en positiv resul-tatvurdering.PROSA anbefaler et nationalt enstrenget system (hvor en vurdering gæl-der for personen til uddannelsen, uanset hvilket akademi, der udbyderdenne uddannelse).FTF anbefaler en tydeliggørelse af bestemmelsens ”enstrengede system”.Undervisningsministeriets bemærkninger:I lovforslagets § 7 er anvendt begrebet ”enstrenget system”, som indebæ-rer, at et erhvervsakademi etablerer et system til at behandle af sager om

Erhvervsakademiets uddannelsesopgaverLandsorganisationen i Danmark (LO), Erhvervsakademirådet og DanskIndustri (DI) foreslår, at § 3 formuleres bredere, således at erhvervsaka-demiet ikke kun skal varetage opgaver inden for erhvervsakademiuddan-nelser, men videregående uddannelser generelt.LO, Erhvervsakademirådet og DI finder, at det eksplicit bør fremgå, atnye uddannelser også (som det er tilfældet i dag) udvikles i et samarbejdemellem erhvervsakademier og ikke kun i det enkelte partnerskab, og atalle erhvervsakademier skal have indblik i arbejdsmarkedet i hele landet.Erhvervsakademirådet er skeptisk over for den måde, hvorpå EUDfremover institutionelt vil blive adskilt fra KVU. For rådet har det væretet væsentligt mål at få styrket en række af de eksisterende faglige miljøer,herunder få videreført og udbygget deres samarbejde med erhvervslivet.Erhvervsakademirådet, Dansk Industri og LO påpeger, at lovforslagetikke tager stilling til udbudsplacering af erhvervsakademi- og professi-onsbacheloruddannelser i perioden indtil 2015.Dansk Byggeri og TEKNIQ anbefaler, at erhvervsakademierne også fåren eksplicit mulighed for at udvikle og udbyde efter- og videreuddannel-se i tæt samarbejde med arbejdsmarkedet og aftagererhvervene.Dansk Erhverv forudser, at erhvervsakademierne i stor udstrækningkommer til at udbyde uddannelser, hvor behovet er mere tværregionalteller nationalt. DE er tilfreds med, at der fortsat skal drives videncente-raktivitet, men efterlyser en nærmere beskrivelse af, hvordan denne akti-vitet kan udfoldes.Undervisningsministeriets bemærkninger:Det skal bemærkes, at de kommende erhvervsakademier skal have enforsyningsforpligtelse af erhvervsakademiuddannelser og videregåendevoksenuddannelser, jf. lovforslagets § 3. Erhvervsakademierne får her-udover en fælles opgave i partnerskab med professionshøjskoler at etab-lere et vækstlag for de tekniske og merkantil professionsbacheloruddan-nelser og de tilhørende efter- og videreuddannelser, jf. lovforslagets § 6.Erhvervsakademierne får således mulighed for i partnerskab med profes-sionshøjskoler at udbyde og udvikle tekniske og merkantile professions-bacheloruddannelser med tilhørende efter- og videreuddannelser. Det eri de specielle bemærkninger til § 6 præciseret, at bestemmelsen medfører,at placeringen på en professionshøjkolen af nye udbud af tekniske ogmerkantile professionsbacheloruddannelser med tilhørende efter- og

8videreuddannelser forudsætter beslutning herom blandt partnerne, dvs.erhvervsakademi og professionshøjskole, i det relevante partnerskab.Denne vækstlagsopgave er tidsbegrænset til 2015. Herefter vil professi-onsbacheloruddannelserne som hovedregel alene kunne udbydes af pro-fessionshøjskoler, og disse vil kunne udlægge undervisningen i disse ud-dannelser til erhvervsakademier.Der fremgår i øvrigt følgende af den politiske aftale af 12. juni 2007:”Institutioner, som ikke er professionshøjskoler, skal også efter akkredi-tering fremover i særlige undtagelsestilfælde kunne udbyde professions-bachelor- og diplomuddannelser fra 2015.”Dette er foreslået gennemført som en generel undtagelsesmulighed i detfremsatte forslag til lov erhvervsakademiuddannelser og professionsba-cheloruddannelser (L 25), som er fremsat for Folketinget den 28. no-vember 2007. Der henvises herom til § 13, stk. 3, og § 40, nr. 2, og be-mærkningerne hertil i det nævnte lovforslag nr. 25.Der skal til forslaget om, at der i lovforslaget bør være mulighed for atudvikle og udbyde nye uddannelser i samarbejde mellem erhvervsakade-mier, og at alle erhvervsakademier skal have indblik i arbejdsmarkedet ihele landet, henvises til § 5 i lovforslaget, hvoraf det fremgår, at et er-hvervsakademi skal udvikle eksisterende og nye erhvervsakademiuddan-nelser og videregående voksenuddannelser m.v. Erhvervsakademiet skalendvidere bl.a. gennem nationalt og internationalt samarbejde samt vi-den- og kompetenceudvikling bidrage til regional og national udviklingog vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder. Detfremgår tillige af bestemmelsen, at erhvervsakademierne, professionshøj-skolerne, ingeniørhøjskolerne og universiteter skal samarbejde strategiskog konkret. Erhvervsakademierne kan herudover samarbejde med andrerelevante forskningsmiljøer og de erhverv og professioner, som er-hvervsakademiets uddannelser retter sig mod. Der er således adgang tilerhvervsakademiernes samarbejde med andre erhvervsakademier, og tilinddragelse af samarbejdspartnere, som erhvervsakademierne finder rele-vante. De specielle bemærkninger til lovforslagets § 5 vil blive præciseretpå dette punkt.For så vidt angår spørgsmålet om udbudsplacering af erhvervsakademi-og professionsbacheloruddannelser i perioden indtil 2015, henvises tildet fremsatte forslag til lov om erhvervsakademiuddannelser og profes-sionsbacheloruddannelser (L 25).

9Det blev anført til den supplerende høring, at det vil være mest hen-sigtsmæssigt, at spørgsmålene om rammerne for partnerskabsaftalerneforberedes i et udvalg mellem de berørte skole- og rektorforeninger ogUndervisningsministeriet. Der vil på baggrund af dette udvalgsarbejdeblive udarbejdet et forslag til nærmere afsætning af partnerskabsaftalenmed henblik på forelæggelse for forligskredsen for den politiske aftale af12. juni 2007.Fra den ordinære høring er der i det væsentlige indkommet følgendebemærkninger:Dansk Industri har i sit høringssvar anført, at et erhvervsakademi ogsåbør kunne indgå partnerskabsaftale med et andet erhvervsakademi.Dansk Industri anbefaler endvidere, at det fastsættes i loven, at en pro-fessionshøjskole alene kan udbyde KVU-uddannelser, hvis det sker i etpartnerskab med et erhvervsakademi. LO og Erhvervsakademirådet haranført, at en professionshøjskoles udbud af erhvervsakademiuddannelserog VVU må forudsætte, at der er etableret et samarbejde herom med eterhvervsakademi, samt at udbudsplacering af disse uddannelser på enprofessionshøjskole forudsætter en tilsvarende beslutning i partnerska-bet. Finansrådet og Finanssektorens Uddannelsespolitiske Udvalg (Ud-valget) finder, at § 6, stk. 1, udgør en unødig begrænsning af erhvervs-akademiernes handlefrihed, idet man sagtens kan forestille sig fornuftigetværregionale samarbejder. FTF finder det hensigtsmæssigt, at der udar-bejdes en fast standard til partnerskabsaftalen. Rektorkollegiet har anført,at man ønsker, at partnerskabsaftalerne også kan omfatte universiteterneog det nævnes, at dette kan have særlig relevans for Syddansk Universitetog Aalborg Universitet.For så vidt angår den supplerende høring havde følgende ingen bemærk-ninger:----./.HFI og FSFOA – Fag og ArbejdeKommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO)Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR)

10Det fremgår af den politiske aftale, at alle erhvervsakademier skal havemulighed for at indgå partnerskab med en professionshøjskole. Er-hvervsakademier, der indgår i partnerskab med en professionshøjskole,skal have ret til at udpege et medlem af professionshøjskolens bestyrelse.Det skal med henblik herpå sikres, at professionshøjskolens bestyrelsekan udvides et medlem.Der vurderes ikke at være behov for at stille krav om, at et partnerskabmellem et erhvervsakademi og en professionshøjskole også skal omfatteerhvervsakademiets udbud af erhvervsakademiuddannelser og efter- ogvidereuddannelser. Det skyldes, at kravet om et partnerskab mellem eterhvervsakademi og en professionshøjskole er knyttet til opgaven omudvikling af nye tekniske og merkantile professionsbachelor- og diplom-uddannelser. Der er ikke vurderet at være tilsvarende behov for partner-skab mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler vedrørendeerhvervsakademiers udvikling af nye erhvervsakademiuddannelser ogvideregående voksenuddannelser.Der skønnes endvidere ikke at være behov for at kræve, at et partnerskabmellem en professionshøjskole og et erhvervsakademi også skal omfatteet eventuelt udbud af erhvervsakademiuddannelser og videregående vok-senuddannelser hos professionshøjskolen. Det skyldes især, at den så-kaldte (tidsbegrænset) vækstlagsopgave ikke omfatter disse uddannelser.Hertil kommer, at en professionshøjskole kan være etableret ved ensammenlægning af en eller flere professionshøjskoler og et eller flereerhvervsakademier. En sådan professionshøjskole vil ifølge § 12, stk. 1,og § 40, nr. 2, i lovforslag nr. L 25 have samme generelle adgang, somerhvervsakademier til at blive godkendt til udbud af erhvervsakademiud-dannelser og videregående voksenuddannelser. Andre professionshøj-skoler vil kun undtagelsesvis kunne godkendes til udbud af disse uddan-nelser, jf. § 12, stk. 2, og § 40, nr. 2, i lovforslag nr. 25.Samarbejdet mellem professionshøjskoler og universiteter er reguleret i §5, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, ogsamarbejdet mellem erhvervsakademier og universiteter er foreslået regu-leret i § 5, stk. 2, i lovforslaget.Det er i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 6, stk. 5, præciseret,at den nærmere uddybning af bestemmelsens indhold vil som opfølgningpå høringen blive forberedt i et udvalg mellem de berørte skole- og rek-torforeninger og Undervisningsministeriet. Udvalgsarbejdet forventesigangsat snarest efter lovforslagets fremsættelse.

11HFI/FS, Dansk Byggeri og LO tilslutter sig erhvervsskolernes domine-rende indflydelse i bestyrelserne.Rektorkollegiet finder, at universiteterne bør være repræsenteret i er-hvervsakademiernes bestyrelser.HFI/FS, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Erhvervsakademirådet ogTEKNIQ mener, at bestyrelserne er for store.Danske Regioner anbefaler, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne iregionen hver for sig udpeger et medlem af bestyrelsen.Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, HK, LO og Erhvervsa-kademirådet advarer mod, at en erhvervsskole udpeger en ansat sombestyrelsesmedlem.Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening, Dansk Industri, HK og LO fin-der, at kravet om, at bestyrelsens medlemmer skal høre hjemme i er-hvervsakademiets geografiske område, bør udgå.PROSA finder den foreslåede bestyrelsesmodel og udpegning uhen-sigtsmæssig.FTF finder, at der er brug for en præcisering af ”faglig” i § 14. FTF ogAC anfører, at der skal ske sikring af repræsentation i bestyrelsen af per-soner med viden om de konkrete uddannelser.HK og AC mener, at erhvervsakademierne skal have mulighed for atudpege bestyrelsesmedlemmer til professionshøjskoler.

12det er unødvendigt at lovgive om uddannelsesudvalg og anbefaler i øv-rigt, at tillidsmandsbeskyttelsen af medarbejdervalgte repræsentanterudgår. FS/HFI og Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening anfører, atbegrebet ”grunduddannelse” i § 20 bør udskiftes med en anden betegnel-se, som ikke kan associeres med erhvervsuddannelser-ne/ungdomsuddannelserne.FTF finder det positivt, at nedsættelse af uddannelsesudvalg er obligato-risk. TEKNIQ anbefaler, at skolerne forpligtes til at udpege erhvervsre-præsentanter med tilknytning til og indsigt i den branche, hvortil detnedsatte uddannelsesudvalg relaterer sig.Undervisningsministeriets bemærkninger:Hvad angår bestyrelsen skal bemærkes, at erhvervsakademierne i over-ensstemmelse med den politiske aftale står frit med hensyn til at afspejlede enkelte deltagende institutioner i erhvervsakademiets bestyrelse. Denpolitiske aftale er udtryk for en afbalanceret hensyntagen af de forskelligeinteresser, som måtte indgå i bestyrelserne. Det skal bemærkes, at lov-forslagets § 14, stk. 1, er korrigeret således, at det ikke længere fremgår,at bestyrelsens medlemmer skal være hjemmehørende i et erhvervsaka-demis geografiske område.Bestemmelsen i lovforslagets § 13, stk. 2, om nedsættelse af studierådsvarer til § 13, stk. 2, i lov nr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjsko-ler for videregående uddannelser. Et studieråd, der oprettes i regi af eterhvervsakademi, vedrører kun tekniske og merkantile professionsbache-loruddannelser. Disse studieråd svarer således indholdsmæssigt til destudieråd, der oprettes i regi af professionshøjskoler.Det fremgår i lovforslagets § 12, stk. 3, 2. pkt., at ansættelse som rektorvil være uforeneligt med hvervet som medlem af bestyrelsen for elleransættelse i en institution for erhvervsrettet uddannelse, som er udpeg-ningsberettiget til akademiets bestyrelse. Stillingen som rektor for et er-hvervsakademi vil være en fuldtidsstilling. Bestemmelsen skal sikre rek-tors uafhængighed i forhold til enkelte institutioner. Rektor må såledesikke være i et loyalitets- eller afhængighedsforhold til en enkelt institutionfor erhvervsrettet uddannelse.For så vidt angår bestemmelsen i lovforslagets § 12, stk. 8, og § 19, stk. 5,om dimensionering og optag, skal disse understrege, at det fremover ererhvervsakademierne, der har en forsyningsforpligtelse af erhvervsaka-demiuddannelser og videregående voksenuddannelser, og dermed tilligeansvaret overfor Undervisningsministeriet. Institutioner for erhvervsret-tet uddannelse bliver i den henseende underleverandører af disse uddan-nelser, men får samtidig bestemmende indflydelse i erhvervsakademier-nes bestyrelser. Den pågældende kompetence vil være relevant for så-danne videregående uddannelser på linje med professionsbachelorud-dannelser.

13Med hensyn til bestemmelsen i lovforslagets § 20 om nedsættelse af ud-dannelsesudvalg, skal det bemærkes, at bestemmelsen svarer til § 18 i lovnr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregående uddan-nelser. Bestemmelsen i lovforslaget er imidlertid modereret i relation tilspørgsmålet om at samle flere uddannelsesområdet i et udvalg. Lovfors-laget foreskriver, at erhvervsakademiet kan samle flere nært beslægtedeuddannelser under ét udvalg, hvis ”væsentlige hensyn” taler herfor, mensder i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser taler om”afgørende hensyn”. Et erhvervsakademi har således en udvidet adgangtil at nedsætte flere uddannelsesudvalg med forskellige, men dog nærtbeslægtede uddannelser.Bortset fra § 14 finder Undervisningsministeriet ikke, at høringssvarenegiver anledning til at ændre lovforslaget på disse punkter.

Sammenlægning, spaltning og ophørDanske Regioner ønsker, at Regionsrådet skal høres i forbindelse medsammenlægning, spaltning og ophør.FS/HFI og FSR har anført, at lovforslagets bestemmelser om vilkårenefor spaltning og ophør bør uddybes.FTF finder, at der i lovforslaget mangler at blive taget hånd om ung-domsuddannelserne i en fusioneret institution.Undervisningsministeriets bemærkninger:Regionsrådet har i dag ingen institutionelle beføjelser, hvad angår videre-gående uddannelser. Undervisningsministeriets finder således ikke i denforbindelse anledning til at give Regionsrådet særlige institutionelle befø-jelser.Der vil i medfør af lovforslagets § 36, stk. 7, blive fastsat nærmere reglerom, herunder om vilkår for, sammenlægning og spaltning.Med hensyn til spørgsmålet om ungdomsuddannelser i en fusioneretinstitution, henvises til Undervisningsministeriets særskilte bemærkningerom TEKO Center Danmark ovenfor i afsnittet ”Generelle bemærknin-ger”.

14De nye erhvervsakademier vil fra 1. januar 2009 modtage taxametertil-skud til finansiering af deres undervisningsaktivitet samt til dækning afbygnings- og fællesudgifter. Der er afsat 7,5 mio. kr. i 2008 og 2009 tiludvikling af vækstlaget, som finansieres af midlerne afsat i Aftale omudmøntning af globaliseringspuljen.Det forventes, at erhvervsakademierne fra 1. januar 2009 vil modtagefaste institutionstilskud, som skal ses i sammenhæng med de nuværendegrundtilskud til erhvervsskoler. De faste institutionstilskud fra 1. januar2009 finansieres indenfor Undervisningsministeriets eksisterende bevil-ling til grundtilskud til institutioner, der udbyder korte videregående ud-dannelser.Der ydes et midlertidigt institutionstilskud til dækning af udgifter, der erforbundet med etableringen. De samlede udgifter til midlertidige institu-tionstilskud vil blive op til 6,7 mio. kr. i 2008. Udgifterne finansieres in-den for Undervisningsministeriets bevillingsramme for 2008.Herudover vil erhvervsakademierne efter konkret ansøgning have mulig-hed for at få dækket ekstraordinære etableringsomkostninger. De samle-de merudgifter hertil skønnes at udgøre ca. 20 mio. kr. i 2008, som finan-sieres inden for Undervisningsministeriets eksisterende bevillingsrammetil tilskud til institutionsudvikling i 2008.

Personalemæssige forholdNogle lønmodtagerorganisationer, Dansk Magisterforening, AC, HL ogCFU, gør opmærksom på, at der er særlige ønsker omkring vilkårene forde ansatte, herunder at sikre særligt tjenestemænds rettigheder. Endvide-re ønskes inddragelse af medarbejdere og studerende ved fastlæggelse afmål og strategi for institutionen.Undervisningsministeriets bemærkninger:Lovforslagets § 40 og bemærkningerne hertil er justeret således, at der ibestemmelsen fastlægges forholdene for såvel tjenestemænd som perso-nale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår. De gældende reglerom ansattes rettigheder og lovgivning om virksomhedsoverdragelse afpersonale finder tilsvarende anvendelse.Det er endvidere i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 19 anført,at der oprettes en rektorstilling på hvert erhvervsakademi.

15motiverende. Skeptiske svar er kommet fra FS/HFI, Dansk Byggeri,Dansk Industri, Erhvervsuddannelsesrådet, HK, LO og SALA.FTF og Dansk Metal har udtrykt tilfredshed med evalueringen.Undervisningsministeriets bemærkninger:Den eksterne evaluering i 2013 af erhvervsakademierne skal afdække, ihvilket omfang de overordnede politiske formål med erhvervsakademi-uddannelsen, herunder erhvervsakademiernes funktion som vækstlag iforhold til de tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser ogdiplomuddannelser er opnået. Evalueringen skal give baggrund for attage nødvendige initiativer for at sikre, at målene for 2015 realiseres.