|
|
|
|
Til partiernes fødevareordførere
|
LRA/TSK
|
Notat om Dansk Erhvervs bemærkninger til L 45 –
Dansk Erhverv ser mange gode tanker i fødevareforliget, men vi frygter, at administrationen vil give nye skævheder og problemer, hvis følgelovgivning og bekendtgørelser ikke gennemføres i overensstemmelse med intentionerne i forliget. I forbindelse med behandlingen af L 45 vil vi påpege nogle forhold, der er behov for at se på, inden forslaget vedtages endeligt:
Tilsyn og sanktioner skal i henhold til fødevareforliget tage udgangspunkt i en risikovurdering –dette skal afspejles i de konkrete instrukser og bekendtgørelser
Det er positivt, at risikoen for fødevaresikkerheden gøres til udgangspunkt for kontrollen. Desværre oplever vi nu masser af eksempler på, at det er manglende dokumentation i en egenkontrolrapport eller en forkert mærkning der fokuseres på i praksis og ikke fødevaresikkerhed. Hovedvægten af de mange bøder, der er givet siden sommer, handler om manglende dokumentation og ikke om fødevaresikkerhed.
Ultralavrisikovirksomheder har ikke mulighed for at få elitestatus. Det er vigtigt, at de ikke bliver betragtet som virksomheder, der ikke overholder reglerne.
Det er positivt, at der indføres en mulighed for at en virksomhed kan få elitestatus. Det giver også giver bedre mulighed for at tilsynet kan koncentrere kræfterne om problemvirksomheder. Det er afgørende, at det politiske ønske om at promovere elitestatus ikke fører til, at de virksomheder, der har en glad smiley, men ikke kan opnå elitestatus bliver opfattet som nogen, der ikke overholder reglerne. Det gælder ultralavrisikovirksomheder men det gælder også nystartede virksomheder og virksomheder, der har gennemført et ejerskifte. Det er også vigtigt at forbrugerne ikke misledes til at tro, at en glad smiley er dårligere end en elitesmiley.
Indretning og arbejdsform for den uafhængige klageinstans skal ikke holdes hemmelig. Klageinstansens skal bruges til at sikre en mere ensartet sagsbehandling og klager skal behandles hurtigt.
Dansk Erhverv hilser etableringen af en uafhængig klageinstans velkommen. Det har erhvervet efterspurgt i mange år. Det er dog problematisk, at udkastet til bekendtgørelse intet siger om indretningen af instansen ligesom instruksen for arbejdet ikke er offentligt tilgængeligt. Det efterlader bekymring for, om klageinstansen får den nødvendige uafhængighed af Fødevarestyrelsen. En større uafhængighed kan opnås ved at lade erhvervsrepræsentanter være tilknyttet arbejdet.
Der er i dag stor forskel på afgørelserne på tværs af landet. Uensartetheden gør det svært for virksomhederne at vide, hvad de skal regne med. Afgørelserne i klageinstansen skal bruges til at skabe større ensartethed mellem regionerne.
Der skal kunne klages over alle afgørelser, som det også er beskrevet i lovforslaget og bekendtgørelsen. Nok så vigtigt, skal der sættes frister for klagebehandlingen. Virksomhe-derne skal kunne forvente et svar hurtigt og inden 1-2 måneder.
Virksomheder, der er i tvivl om fortolkning af reglerne, skal kunne få svar inden 14 dage
Det er hindrende for virksomheder, der gerne vil handle korrekt, at det kan tage meget lang tid at få svar på, hvordan en regel skal fortolkes. Der bør indføres et mål om, at virksomhederne aldrig skal vente mere end 14 dage på at få svar, når de er i tvivl.
Nultoleranceplanen og instruksen om krav om bøder ved førstegangsovertrædelser gør bøder og ikke fødevaresikkerhed til målet. Den lovede evaluering skal igangsættes nu.
Ministeren lovede i forbindelse med vedtagelsen af fødevareloven, at nultoleranceplanen og instruksen om bøder ved førstegangsovertrædelser skulle evalueres efter et år. Det haster. Den nye fødevarelov har indført meget høje administrative bøder på op til 80.000 kr. Det er ikke bare retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt. Resultatet ses nu i form af en 10-dobling af de administrative bøder. Den bekymring Dansk Erhverv gav udtryk for i forbindelse med vedtagelsen af fødevareloven har desværre vist sig at holde stik. Skærpelsen af sanktioner og kravet om bøder ved førstegangsforseelser giver anledning til, at de tilsynsførende udsteder sanktioner, som ikke er proportional med forseelsen. Mange virksomheder oplever, at det er blevet et mål i sig selv for de tilsynsførende at udskrive bøder mere end at få fødevaresikkerheden til at fungere.
Fødevarekontrollen skal tage ansvar for den vejledning, den giver virksomhederne
Det store flertal af fødevarevirksomheder vil gerne gøre det godt, og fejl skyldes ofte ikke manglende vilje men uvidenhed. Derfor er det meget positivt, at der nu sættes fokus på også at give virksomhederne rådgivning og vejledning. Det er dog problematisk, at udkastet til kontrolvejledning giver indtryk af, at virksomhederne skal tage ansvaret, hvis de er blevet rådgivet forkert – herunder at de kan idømmes bøder, hvis de har fuldt et forkert råd.
Det er heller ikke hensigtsmæssigt, at det fremgår, at Fødevareregionerne ikke vil forhåndsgodkende mærkning og etiketter før trykning iværksættes. Konsekvensen er, at det først kan ske efter emballagen er trykt, hvor det er meget dyrt at foretage ændringer..
Virksomhederne skal selvfølgelig tage ansvar for at give fødevaremyndighederne alle oplysninger og ikke efterfølgende foretage ændringer. Men såfremt det er tilfældet, så skal de også kunne stole på den rådgivning de får og ikke efterfølgende risikere sanktioner. Det gælder også, når de får påbud om uddannelse og rådgivning.