02.01.2008 J.nr.:      /TBN

Høringsnotat vedrørende L 45 fremsat den 12. december 2007 – Forslag til Lov om æmdring af lov om fødevarer (Fødevarekontrol og sanktionsmuligheder).

 

1. Indledning

Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om fødevarer, lov om hold af dyr og lov om biavl (Fødevarekontrol, sanktionsmuligheder, klagesagsbehandling, kontrolrapporter, økologiske fødevarer, test af fødevarer, biavl m.v.) samt bemærkninger hertil blev ved brev af 2. juli 2007 sendt i høring hos en række erhvervs- og interesseorganisationer samt offentlige myndigheder med høringsfrist den 29. juli 2007.

 

Lovforslaget blev fremsat den 10. oktober 2007 af ministeren for familie- og forbrugeranliggender (L 23), men bortfaldt i forbindelse med udskrivelsen af valg til Folketinget den 24. oktober 2007.

 

Fødevareministeren fremsatte den 12. december 2007 lovforslag nr. L 45 (Forslag til Lov om ændring af lov om fødevarer (Fødevarekontrol og sanktionsmuligheder)), der indholdsmæssigt svarer til det bortfaldne lovforslag nr. L 23, idet dog bl.a. en række bestemmelser om økologi er taget ud med henblik på, at disse i stedet indsættes i økologiloven.

 

I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, hvilke organisationer, virksomheder og myndigheder der har haft lovforslaget i høring.

 

Kommentarer til høringssvarene er anført nedenfor i kursiv, idet de bemærkninger, der vedrører bestemmelserne om økologi er udeladt.

 

2. Generelle bemærkninger

Horesta tilslutter sig de nye sanktionsmuligheder overfor virksomheder, der overtræder fødevarelovgivningen, men de skal stå i overensstemmelse med forseelserne.

 

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet er positiv indstillet overfor forliget, der udmøntes ved lovforslaget.

 

Dansk Erhverv tilslutter sig det overordnede formål for forliget. Man støtter, at der fremover fokuseres mere på kontrol på problemområderne og med problemvirksomhederne.

 

COOP  Danmark A/S havde forventet, at intentionerne i det politiske forlig ville have præget lovforslaget i langt højere grad, end det er tilfældet.

 

Mejeriforeningen har – set i lyset af de uheldige eksempler, der har været beskrevet i pressen – forståelse for, at fødevarekontrollen tilpasses, så der kan gribes effektivt ind overfor virksomheder, som ikke vil overholde reglerne. Fødevarekontrollen bør dog heller ikke gøres unødigt besværlig eller usikker for det store flertal af virksomheder.

 

FødevareIndustrien i Dansk Industri er tilfreds med forliget om fødevarekontrollen, der er en af de væsentligste grunde til den foreslåede ændring. FødevareIndustrien finder samtidig, at det er væsentligt, at ændringerne gennemføres målrettet mod forligets sigtelinier. Ikke mindst i relation til en styrket vejledning af fødevarevirksomhederne.

 

3F finder de foreslåede lovændringer relevante.

 

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, finder, at de foreslåede lovændringer tilgodeser en forbedret fødevarekontrol, og at de er i god overensstemmelse med forliget om fødevarekontrollen, der blev indgået i maj 2007.

 

Danish Meat Association finder, at forslaget indeholder flere positive elementer, idet der dog henvises til organisationens bemærkninger vedr. påbud om underretning inden anvendelse eller markedsføring samt dokumentation af status (herom nedenfor under pkt. 3.2.).

 

Landbrugsrådet anfører, at erhvervet generelt er tilfreds med, at der er indgået et så bredt forlig på fødevarekontrolområdet. Det er endvidere positivt, at der med forliget nu er enighed om, at fødevareproducenternes egenkontrol er det grundlæggende element i bestræbelserne på at sikre forbrugerne et højt beskyttelsesniveau og dermed høj fødevaresikkerhed. 

 

3. Konkrete bemærkninger

 

3.1. Oprettelse af klageenhed, høringsudkastets § 1, nr. 7 (L 45 – pkt. 1.3.1.)

I det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 2. juli 2007 fandtes et udkast til en bestemmelse i fødevareloven om en klageenhed. Nødvendigheden af en sådan bestemmelse er efterfølgende overvejet, og ministeriet har fundet, at der ikke er behov for en bestemmelse i fødevareloven for at imødekomme forligsteksten, idet en enhed som den omhandlede kan oprettes uden særskilt lovhjemmel. Bestemmelsen er derfor udgået af lovforslaget. Det er dog fortsat hensigten, at klageenheden etableres som beskrevet i det lovforslag, som blev sendt i høring. Der er derfor i lovforslagets almindelige bemærkninger kort redegjort for klageenhedens oprettelse m.v.

 

Mejeriforeningen hilser bestemmelsen om oprettelsen af en klageenhed velkommen.

 

Landbrugsraadet er tilfreds med en styrkelse af det vejledende element i kontrollen, som oprettelsen af klageinstansen er udtryk for. Der skal være de nødvendige ressourcer til varetagelsen af opgaven og sikres nødvendig faglig kompetence. Det bør endvidere overvejes, om den uafhængige klageinstans evt. på længere sigt bør kunne varetage andre funktioner end klagesagsbehandling, som f.eks. kontrol med dyrevelfærd på en faglig måde.

 

Horesta hilser oprettelsen af den nye uafhængige klageenhed velkommen som et længe nævnt ønske. Horesta forventer, at den uafhængige klageinstans kan styrke virksomhedernes retssikkerhed m.h.t. mere ensartede afgørelser. Derudover skal enheden sikre, at Fødevarestyrelsen undgår den interessekonflikt, der har været i forbindelse med rådgivning af brancheorganisationer og verserende sager. Horesta forudsætter, at klageenheden sikrer sig uvildighed ved, at udvalgets deltagere ikke har deres forankring i Fødevarestyrelsen, samt at der er en dommer som formand. Sammensætningen skal sikre både uvildighed, sagkyndighed og hurtig sagsbehandling.

 

COOP støtter forslaget om en central klageenhed fuldt ud, idet det må forventes, at dette vil føre til større ensartethed og lavere fejlfrekvens i afgørelserne. COOP anfører i denne forbindelse, at man p.t. oplever alt for stor variation i de afgørelser, der træffes. COOP anfører endvidere, at de foreslåede nye konsekvenser ved fremtidige sanktioner ved overtrædelse af lovgivning i relation til fødevaresikkerhed (påbudt ekstra kontrol, krav om evt. dokumentation før markedsføring m.v.) må forventes at øge behovet for at afprøve rigtigheden af afgørelser, hvilket også taler for at oprettelsen af en central klageenhed med såvel fødevarefaglige og juridiske kompetencer. Bemanding med sagkyndige, der også har erfaringer fra erhvervslivet vil klart være at foretrække – svarende til kompetencesammensætningen i Forbrugerklagenævnet. COOP foreslår – i relation til, at det i lovforslaget anføres, at klageinstansen skal være organiseret under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender – at klageinstansen gøres helt uafhængig af ministeriet, svarende til placeringen af Forbrugerklagenævnet.

 

Det er hensigten, at klageenheden (Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager) oprettes som en central enhed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det er ikke hensigten, at klageenheden skal oprettes som et egentligt nævn.

 

Den foreslåede konstruktion sikrer klageenheden den fornødne uvildighed og uafhængighed af Fødevarestyrelsen, den fornødne faglige kompetence og den fornødne hurtighed i sagsbehandlingen.

 

Danish Meat Association hilser oprettelsen af klageinstansen velkommen. DMA anfører, at det er vigtigt, at sagsbehandlingen i enheden bliver effektiv, og der bør fastsættes tidsfrister for afgørelser. DMA ser frem til, at Fødevarestyrelsen vil kunne vejlede de lokale enheder om konkrete fortolkninger, hvilket vil medføre større ensartethed, ligesom klageinstansen vil kunne medvirke til at ensrette afgørelserne.

 

Udkast til bekendtgørelse om Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager er sendt i høring den 19. december 2007 med frist for bemærkninger den 16. januar 2008. Herudover vil der blive udarbejdet interne procedurer for enhedens arbejde. Der vil i denne forbindelse blive opstillet mål for enhedens sagsbehandlingstider.

 

Dansk Erhverv hilser en ny uafhængige klageenhed velkommen som et længe næret ønske. Dansk Erhverv forventer, at en uafhængig klageinstans kan styrke virksomhedernes retssikkerhed ved at sikre, at ens sager behandles ens og afgøres ens. Herudover vil oprettelsen af en klageenhed uafhængig af Fødevarestyrelsen betyde, at Fødevarestyrelsen i højere grad, end det er tilfældet i dag, vil have mulighed for at rådgive fødevareregionerne såvel som brancheorganisationerne i forbindelse med konkrete sager. Fødevarestyrelsens øgede rådgivning og dialog med brancheorganisationerne om reglerne på fødevareområdet kan i høj grad medvirke til at styrke branchernes viden om fødevarelovgivningen og fødevaresikkerhed generelt.

 

Bryggeriforeningen finder det positivt, såfremt klagesagsbehandlingen, som det fremgår af lovforslaget, fremover skal udføres af en klageenhed, der er uafhængig af Fødevarestyrelsen, og foreningen håber dette vil resultere i større ensartethed i sagsbehandlingen og sikre, at ens sager behandles ens. Foreningen ser endvidere frem til, at oprettelsen af den uafhængige klageinstans vil medvirke til, at både styrelsens og fødevareregionernes vejledningsmulighed overfor virksomhederne styrkes.

 

De Samvirkende Købmænd vil hilse en klageenhed velkommen, især hvis det lykkes at sikre, at ens sager bliver behandlet ens. Endvidere vil det være meget værdifuldt, at oprettelsen af klageenheden vil give Fødevarestyrelsen mulighed for at vejlede både regioner og brancheforeninger/virksomheder i højere grad, end det er tilfældet i dag. De Samvirkende Købmænd ser frem til at høre nærmere om Fødevarestyrelsens nye muligheder for vejledning, når de nye regler er trådt i kraft.

 

FødevareIndustrien er meget tilfreds med, at der foreslås etableret en central, uafhængig enhed til at behandle klager over afgørelser truffet i første instans. FødevareIndustrien anfører, at det i forbindelse med etableringen af en sådan enhed er væsentligt, at der bevares et fagligt godt forhold til Fødevarestyrelsen, så styrelsens faglige viden kan anvendes af enheden. FødevareIndustrien finder derfor også dette element meget positivt. I den forbindelse har FødevareIndustrien bemærket, at det forudsættes, at enheden generelt kan indhente ekstern bistand som led i sin sagsbehandling. FødevareIndustrien anfører i denne forbindelse, at det med fordel kunne præciseres, hvad der mere konkret tænkes på. FødevareIndustrien anfører endvidere, at de muligheder, Fødevarestyrelsen får til at opprioritere vejledningen og rådgivningen af virksomheder og fødevareregionerne, som følge af dette forslag, med fordel kan beskrives nærmere i bemærkningerne. Det gælder også virksomhedernes mulighed for at henvende sig løbende for at få vejledning.

 

Til bemærkningerne om, at det med fordel kunne præciseres, hvilken ekstern bistand enheden skal have mulighed for at indhente som led i sin sagsbehandling, bemærkes, at dette bl.a.  vedrører udtalelser/faglige vurderinger fra DTUs Fødevareinstitut og Veterinærinstitut og Det Veterinære Sundhedsråd. Behovet for bistand vil imidlertid i høj grad afhænge af karakteren af og emnet for den konkrete sag.

 

For så vidt angår det anførte om vejledning bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at et af formålene med at oprette en klageenhed er at styrke Fødevarestyrelsens vejledningsindsats. Oprettelsen af en klageenhed, der er uafhængig af Fødevarestyrelsen, vil betyde, at Fødevarestyrelsens hovedkontor detaljeret vil kunne rådgive fødevareregionerne i forbindelse med konkrete sager. For så vidt angår styrket vejledning af virksomhederne bemærkes, at dette er et selvstændigt element i forliget om fødevarekontrollen, og at dette element påtænkes sikret bl.a. via specialisering og øget kompetenceudvikling i fødevarekontrollen.

 

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet anbefaler, i relation til, at det fremgår af bemærkningerne, at det forventes, at der vil være behov for, at klageenheden kan rette henvendelse til Fødevarestyrelsen med henblik på besvarelse af faglige spørgsmål af generel karakter, at klageinstansen i videst muligt omfang søger uvildig, faglig kompetent rådgivning og dermed så vidt muligt undlader at anmode Fødevarestyrelsen om faglig rådgivning. Dette bør ske af hensyn til klageenhedens uafhængighed af Fødevarestyrelsen, Fødevarestyrelsens mulighed for at opprioritere vejledningsindsatsen samt troværdigheden af den foreslåede klageinstans. Dette bør indføjes i bemærkningerne.

 

Det er hensigten, at den rådgivning, klageenheden måtte have behov for at søge, skal være uvildig, og det er vurderingen, at Fødevarestyrelsen – på linie med andre institutioner m.v. – kan yde uvildig rådgivning. Fødevarestyrelsen skal naturligvis ikke rådgive klageenheden om, hvorledes klagesagerne skal afgøres.

 

3.2. Påbud om underretning af tilsynsmyndigheder og dokumentation af status, høringsudkastets § 1, nr. 8 (L 45 – pkt. 1.3.2.)

I det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 2. juli 2007 fandtes et udkast til en bestemmelse i fødevareloven om underretning inden anvendelse eller markedsføring af partier af fødevarer samt dokumentation af status. Nødvendigheden af en sådan bestemmelse er efterfølgende overvejet i lyset af den hjemmel til at meddele påbud m.v., som allerede findes i fødevarelovens § 52. Ministeriet har herefter fundet, at der ikke er behov for en sådan bestemmelse for at imødekomme forligsteksten. Bestemmelsen er derfor udgået af lovforslaget. Der er dog i lovforslagets almindelige bemærkninger redegjort for den praksisændring, som denne del af forliget medfører.

 

Der vil endvidere blive udarbejdet en vejledning til brug for fødevareregionernes administration af de pågældende påbud.

 

COOP tilslutter sig generelt forslaget, men mener, at det kun skal benyttes i ganske særlige tilfælde. COOP ønsker reglens anvendelsesområde begrænset til ”i ganske særlige tilfælde” og, at reglen klart skal fremstå som en undtagelsesregel. COOP støtter forslaget om, at virksomheder skal kunne dokumentere fødevarernes status, men igen kun i ganske særlige tilfælde. De påpeger, at begge påbud skal anvendes varsomt, for at de ikke bliver en handelshindring i EU-retlig forstand.

 

Mejeriforeningen udtrykker generelt tilslutning til en styrkelse af fødevarekontrollen. De vil dog gerne begrænse påbudets anvendelsesområde til tilfælde, hvor der er begrundet mistanke om mikrobiologisk eller kemisk forurening af fødevarer.

 

Danish Meat Association tilslutter sig generelt en skrappere tilgang overfor importørerne, men ønsker at sikre sig at påbud ikke bliver en byrde for alle de, der følger reglerne. DMA mener, at forslaget går videre end forliget. DMA frygter et generelt krav om forhåndsanmeldelse og ønsker, at der bliver opstillet kriterier for, hvornår påbudet kan anvendes, og at det tydeliggøres, hvad fødevarernes status indebærer. DMA ønsker også at bestemmelsen i sig selv skal udtrykke sin plads i sanktionsrækkefølgen.

 

Dansk Erhverv (DE) tilslutter sig generelt en stramning af reglerne overfor de brodne kar i branchen. DE understreger vigtigheden af, at denne påbudsmulighed ikke sker på bekostning af virksomhedernes retssikkerhed, og at det derfor skal understreges, at påbudet skal stå i forhold til forseelsen.

 

FødevareIndustrien tilslutter sig generelt bedre kontrol med fødevaresikkerheden, men kan ikke tilslutte sig det konkrete forslag. FødevareIndustrien peger på afgørelsen fra EF-Domstolen om Sveriges regler om forhåndsanmeldelse. Domstolen fandt, at de svenske regler var i strid med varernes fri bevægelighed, og FødevareIndustrien mener, at dette påbud falder under den samme kategori. Selv hvis reglerne bliver anvendt ikke diskriminerende, mener FødevareIndustrien stadig, at der vil være tale om en teknisk handelshindring. FødevareIndustrien peger på de stramme betingelser i direktiv 89/662/EF, og mener desuden, at forslaget går ud over forligsteksten. FødevareIndustrien ønsker som minimum, at det tilføjes at påbudet kun kan anvendes hvor dette er strengt nødvendigt.

 

Landbrugsrådet er generelt tilfreds med det brede forlig og støtter en mere behovsorienteret kontrol. Landbrugsraadet opfatter det konkrete påbud som et generelt krav om forhåndsanmeldelse, som de finder meget uhensigtsmæssigt. De ønsker, at det bliver skrevet ind i lovforslaget, at denne vil følge intentionerne i forliget og sætte ind hvor problemerne er, f.eks. ved brug af sætningen ”ved særlig begrundet mistanke”.

 

Landbrugsrådet, FødevareIndustrien, Danish Meat Association og Dansk Erhverv har på et møde med Fødevarestyrelsen efter høringsperiodens udløb fremsat følgende ønsker: De vil gerne have de to led i lovteksten til at hænge sammen. De ønsker, at opfølgning på påbudt forhåndsanmeldelse skal ske så skånsomt som muligt. De vil gerne have præciseret, at påbudet kun kan gælde for op til de næste 3 partier. De peger på, at omdrejningspunktet til stadighed skal være egenkontrol. De ønsker, at det i teksten bliver præciseret, at påbud om statusdokumentation skal være relevant i forhold til karakteren af de tidligere konstaterede overtrædelser, som er baggrund for påbudet og, at det bliver præciseret, at i forhold til laboratorieanalyser er det ved mangelfuld dokumentation vedr. analyser, der i forvejen skal foretages, at bestemmelsen er relevant.

 

For så vidt angår bemærkningerne om, at påbud skal gives med hensyn til forseelsen, bemærkes, at der gælder et generelt princip for alle dele af forvaltningen om proportionalitet.

 

Det er ikke tanken med de pågældende påbud at gribe ind overfor konkrete partier, der ikke opfylder lovgivningen. Påbuddene skal kunne anvendes i situationer, hvor der ikke nødvendigvis er konstateret en konkret lovovertrædelse, men hvor der er indikationer ved virksomhedens forhold (f.eks. i form af et mangelfuldt egenkontrolprogram) på, at der kan være problemer med anvendelse eller markedsføring af fremtidige partier.

 

Der er to aspekter i relation til EU-retten og den foreslåede praksisændring:

 

1. Det frie marked inden for EU forbyder alle handelshindringer, der direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt kan påvirke handlen imellem medlemsstater[1]. Dette gælder imidlertid ikke for så vidt angår foranstaltninger, der begrænser eller forbyder bestemte former for salg[2]. EF-domstolen har fastslået, at det er i orden at stille krav til virksomhederne, før de får adgang til at sælge bestemte former for produkter[3]. Påbud, der stiller krav til virksomhederne, vil derfor ikke være en handelshindring i EU-retlig forstand.

 

2. Fødevarestyrelsen havde indtil 2006 regler om systematisk forhåndsanmeldelse fra importører af ankomsten af visse animalske fødevarer, bl.a. fersk kød. EF-domstolen afsagde den 20. oktober 2005 dom i en sag mod Sverige i anledning af landets regler, der var stort set identiske med de danske. EF-domstolen fastslog, at Sveriges regler var i strid med fællesskabets regler. Fødevarestyrelsen ophævede på den baggrund de danske regler om forhåndsanmeldelse. EF-domstolens begrundelse for dommen var, at der ikke må være grænsekontrol ved EU’s indre grænser. Dommen vedrører kun kravet om systematisk forhåndsanmeldelse fra importører af ankomsten af visse samhandlede animalske fødevarer.

 

På baggrund af denne dom og de generelle retningslinjer i EF-domstolens praksis vil de pågældende påbud – efter behov – blive anvendt både overfor danske virksomheder, der modtager varer fra udlandet, og overfor danske virksomheder, der modtager varer fra andre danske virksomheder.

 

3.3. Opfølgende tilsyn efter indskærpelse, høringsudkastets § 1, nr. 9-10 (L 45 – pkt. 1.3.3.)

I det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 2. juli 2007 fandtes et udkast til en bestemmelse i fødevareloven om ekstra kontrol som opfølgning på indskærpelser. Nødvendigheden af en sådan bestemmelse er efterfølgende overvejet i lyset af den hjemmel, der allerede findes i fødevarelovens § 52. Ministeriet har herefter fundet, at der ikke er behov for en sådan bestemmelse for at imødekomme forligsteksten. Bestemmelsen er derfor udgået af lovforslaget. Der er dog i lovforslagets almindelige bemærkninger redegjort for den praksisændring, som denne del af forliget medfører.

 

Fødevareindustrien og DMA støtter som udgangspunkt forslaget om gebyrfinansierede opfølgende kontrolbesøg efter indskærpelser, men finder, at den påtænkte administrative håndtering er retssikkerhedsmæssig meget betænkelig bl.a. med hensyn til høring af virksomhederne og mulighederne for at klage.

 

Landbrugsraadet udtrykker også retssikkerhedsmæssige forbehold og finder desuden på linie med De Samvirkende Købmænd, Horesta og Mejeriforeningen, at det skitserede omfang vil være mere ressourcekrævende end hensynet til en behovs- og risikoorienteret fødevarekontrol tilsiger.

 

COOP støtter forslaget, men foreslår at indskærpelser inkl. afgørelse om ekstra kontrolbesøg skal kunne indbringes for klageenheden.

 

Det bemærkes, at ændringen af administrativ praksis – som beskrevet i lovforslaget – vil blive gennemført således, at en indskærpelse, som vil indebære et gebyrfinansieret opfølgende kontrolbesøg, vil blive meddelt virksomheden mundtligt under det kontrolbesøg, der udløser indskærpelsen. I den forbindelse vil fødevaremyndighederne sørge for, at den pågældende virksomhed mundtligt bliver hørt om de forhold, der udløser indskærpelsen, og at virksomhedens eventuelle bemærkninger i fornødent omfang bliver noteret. Fødevaremyndighederne vil på kontrolrapporten give virksomheden klagevejledning og nærmere information om, at virksomheden inden 14 dage kan forlange at få en skriftlig begrundelse for indskærpelsen.

 

3.4.  Påbud om rådgivning og uddannelse, høringsudkastets § 1, nr. 11 (vedr. § 52 a) og nr. 18 (L 45 § 1, nr. 2 og nr. 7)

FødevareIndustrien kan tilslutte sig den foreslåede ordning.

 

3F finder den foreslåede ordning relevant, idet man ser mulighed for, at også medarbejderne herefter vil kunne få den fornødne efteruddannelse, der kan medvirke til at sikre en høj fødevaresikkerhed.

 

Horesta finder, at det er nødvendigt at beskrive mere konkret, hvad det vil sige ikke at følge egenkontrollen, idet det frygtes, at afgørelserne beror på meget individuelle vurderinger fra fødevarekontrollen i strid med retssikkerheden. Fra Arbejdstilsynets model, som der henvises til, er ”mistanke om” tilstrækkeligt til at meddele påbud om uddannelse/rådgivning. Der skal være fuldstændig gennemsigtighed med, hvilke krav som stilles til konsulenter, og hvordan de godkendes. Erfaringerne fra kravet om hygiejneuddannelse, som Horesta principielt tilslutter sig, viser, at uddannelsesmulighederne skal være tilgængelige og klar til at blive udbudt i forbindelse med, at lovkravet iværksættes. Det er ikke hensigtsmæssigt og fair at påbyde virksomhederne uddannelse, hvis der ikke er godkendte undervisere, som kan løfte denne opgave.

 

Den nævnte sanktionsmulighed vil blive brugt ved konstaterede overtrædelser og således ikke blot ved mistanke. Der vil blive udstedt bekendtgørelser, der fastlægger det nærmere indhold af ordningen, herunder krav til de omhandlede rådgivere. Udkast til bekendtgørelserne har været i høring. Der vil i sagens natur ikke blive meddelt påbud om rådgivning eller uddannelse, inden virksomhederne har mulighed for at efterkomme et sådan påbud. 

 

Dansk Erhverv støtter bestemmelsen, som dog skal stå i forhold til forseelserne, og det må ikke være på bekostning af virksomhedens retssikkerhed. Det forventes, at ministerens bemyndigelse til Fødevarestyrelsen følges op af en detaljeret bekendtgørelse, som beskriver mere præcist, i hvilke tilfælde sanktionerne kan tages i anvendelse.

 

De omtalte bekendtgørelser fastlægger det nærmere indhold af ordningen.

 

COOP støtter muligheden for at anvende påbud om bistand fra rådgiver og deltagelse i efteruddannelse, hvor der er manglende viden om enten fødevaresikkerhed, manglende viden om hvordan problemstillinger løses eller manglende viden om relevant fødevarelovgivning. Det forventes dog, at fødevareregionerne vil udøve mere vejledende rådgivning – som der er lagt op til i forliget. Påbud om bistand fra rådgivere og/eller påbud om efteruddannelse bør derfor kun benyttes ved grundlæggende mangel på viden.

 

Det er et element i forliget om fødevarekontrollen, at der skal ydes styrket vejledning. Påbud om rådgivning og uddannelse er rettet mod de situationer, hvor konstaterede overtrædelser begået af virksomheden kan henføres til manglende viden eller manglende evne til omsætte viden til konkret handling.

 

De Samvirkende Købmænd anfører, at brancheorganisationerne kan spille en vigtig rolle i forbindelse med udmøntning af ordningen, selvom det nok især er de virksomheder, der netop ikke er medlem af en brancheorganisation, som mangler viden og information. Det er vigtigt, at virksomheder stilles lige, så det ikke bliver sådan, at nogen får gratis rådgivning af myndighederne, mens andre skal betale for privat rådgivning.

 

Bekendtgørelserne om det nærmere indhold af ordningen har som nævnt været i høring hos alle relevante organisationer. Der vil endvidere blive udarbejdet en vejledning til fødevareregionerne om administrationen af ordningen, bl.a. med henblik på at sikre en ensartet praksis.

 

Mejeriforeningen mener ikke, at muligheden for at meddele påbud om rådgivning og deltagelse i efteruddannelse bør indføres, før man har vurderet effekten af næringsbrevsordningen. Regelsættet om næringsbrevet sikrer, at personer, der driver fødevarevirksomhed, har bestået en næringsprøve eller har gennemført en relevant erhvervsuddannelse. I bestemmelserne indgår, at man kan miste retten til at drive fødevareengrosvirksomhed i en periode.

 

Det er et element i det politiske forlig om fødevarekontrollen, at der skal kunne meddeles påbud om rådgivning og uddannelse. Denne ordning og næringsbrevsordningen indgår i det samlede system af sanktionsmuligheder på fødevareområdet, men er derudover meget forskellige. Der indgår eksempelvis ikke egentlige fødevaremæssige elementer i næringsprøven, og der er i lovgivningen forskellige andre krav til den viden, som skal være til stede, før man kan drive fødevarevirksomhed.

 

Danish Meat Association finder, at den foreslåede ordning er en konstruktiv forbedring, der fremadrettet vil medvirke til at fastholde et højt fødevaresikkerhedsniveau. Det bør af bemærkningerne fremgå, at det er virksomhedernes eget ansvar at udvælge rådgiveren. Fødevarestyrelsen bør bidrage med udvikling af et værktøj til brug for virksomhederne, der afspejler, hvilke krav der af virksomheden bør stilles til rådgiverens kompetencer. Efterfølgende vil kontrolsystemet skulle vurdere effekten af rådgivningen, nemlig om virksomheden nu lever op til kravene. I modsat fald vil andre sanktioner skulle anvendes.

 

De omtalte bekendtgørelser indeholder bl.a. forpligtelser for virksomhederne og krav til de rådgivere, der kan benyttes til at efterkomme sådanne påbud.

 

3.5. Udvidelse af Fødevarekontroludvalgets virksomhedsområde og udvalgets sammensætning, høringsudkastets § 1, nr. 12-14 (L 45 § 1, nr. 3-4)

Danish Meat Association anfører, at Fødevarekontroludvalget i dag er et velfungerende udvalg. Man finder det relevant at udvide udvalgets ansvarsområde til også at omfatte veterinære forhold, således at udvalget kan behandle emner ”fra jord til bord”. Man mener dog, at ordet ”veterinærkontrol” bør ændres til ”veterinærkontrol med dyrevelfærd og –sundhed”. Med en udvidelse af fødevarekontroludvalgets ansvarsområde er det centralt, at der blandt udvalgets medlemmer altid er brancherepræsentanter med god indsigt i veterinærkontrol.

 

FødevareIndustrien finder det positivt, at Fødevarekontroludvalgets område udvides til også at omfatte veterinærkontrollen, idet der derved bliver bedre overensstemmelse med kontrolforordningen, samtidig med at muligheden for revision af Fødevarestyrelsen ressourceforbrug forbedres.

 

COOP finder det positivt, at antallet af medlemmer i Fødevarekontroludvalget udvides som følge af udvidelsen af ansvarsområdet. Man forventer også, at revisionsenheden får tilført yderligere bemanding med de relevante kompetencer. Det er endvidere vigtigt, at fokus på fødevarekontrollen ikke bliver overskygget af de to nye områder, men at der lægges op til en balanceret revision af kontrollen.

 

Ændrede ressourcer for Fødevarestyrelsens revisionsenhed er ikke et element i forliget om fødevarekontrollen.

 

3F finder ændringsforslaget relevant, men ser også samtidig nødvendigheden af, at der i udvalget bliver en repræsentant fra arbejdstagersiden.

 

Fødevarekontroludvalgets sammensætning er foreslået ændret for at tilpasse udvalget til de nye funktioner og opgaver.

 

3.6. Offentliggørelse af kontrolresultater, høringsudkastets § 1, nr. 15-17 (L 45 § 1, nr. 5-6)

De Samvirkende Købmænd, Dansk Erhverv, Mejeriforeningen, COOP, Horesta, Landbrugsraadet, Mejeriforeningen, Dansk Erhverv, FødevareIndustrien og DMA vender sig samstemmende mod forslaget om pligt for virksomhederne til at have link til deres kontroloplysninger   på deres hjemmeside. Det anføres, at smiley-hjemmesiden allerede sikrer forbrugerne fuldt tilstrækkelig adgang til kontrolresultaterne, og at kravet vil påføre virksomhederne væsentlige unødige omkostninger i modstrid med det igangværende arbejde med at reducere de administrativ byrder.

 

Det bemærkes hertil, at forslaget vil lette forbrugernes adgang til relevante kontrolresultater, at der har været en betydelig interesse for at gøre smiley-oplysningerne tilgængelige fra andre sites på internettet, og at det efter Fødevarestyrelsens vurdering vil kunne gennemføres uden at påføre virksomhederne markant øgede byrder, idet linket kun skal oprettes én gang.

 

De Samvirkende Købmænd og COOP finder, at forslaget om, at fødevarekontrollen kan stille konkrete krav til ophængningen af kontrolrapporten i den enkelte forretning, er for vidtgående. Det bør som hidtil være tilstrækkeligt med et mere generelt krav om synlighed.

 

Det bemærkes, at hjemlen til at træffe afgørelse om placering af kontrolrapporten alene tænkes anvendt i de tilfælde, hvor det ikke efter drøftelse med virksomheden er muligt at opnå enighed om en placering, som sikrer, at den er synlig og læsbar for forbrugerne. Disse situationer har det hidtil vist sig vanskelige at løse. 

 

Mejeriforeningen, De Samvirkende Købmænd og COOP kan ikke tilslutte sig, at ultralavrisikovirksomheder fritages for pligten til at ophænge kontrolrapporter. Dette kan skabe usikkerhed hos forbrugerne og indebære unfair konkurrence overfor øvrige virksomheder. Desuden vil især negative kontrolresultater under alle omstændigheder være relevante for forbrugerne og det tidsmæssige aspekt er der taget højde for med dateringen på kontrolrapporten.

 

Apotekerforeningen støtter forslaget.

 

Det bemærkes, at det fortsat vil være muligt at se kontrolrapporterne på smiley-hjemmesiden.

 

3.7. Efterfølgende høring vedrørende forslag til ændring af fødevarelovens § 39, stk. 2 (L 45 § 1, nr. 1)

Der er primo oktober gennemført en høring af forslag til ændring af fødevarelovens § 39, stk. 2, idet denne bestemmelse er indsat, efter at det oprindelige udkast til ændringslovforslag blev sendt i høring i juli 2007. Der er tale om en nyaffattelse af bestemmelsen med følgende ordlyd; ”§ 39, stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fødevarer, der føres gennem landet som transitgods, oplagres som transitgods eller indføres fra udlandet til eget brug”.

 

Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres, at privatpersoners indførsel af fødevarer fra udlandet er omfattet af fødevarelovens § 39.

 

Der er ikke modtaget høringssvar med bemærkninger til bestemmelsen.

 

3.8. Økonomiske og administrative konsekvenser

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, CKR, har foreslået de følgende bemærkninger vedrørende lovforslagets administrative bemærkninger: ”Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.”

 

De anførte bemærkninger er indsat i lovforslaget.

 

3.9. Gennemførelse og offentliggørelse af test af fødevarer, høringsudkastets § 1, nr. 3

I det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 2. juli 2007 fandtes et udkast til en bestemmelse i fødevareloven om gennemførelse og offentliggørelse af test af fødevarer. Efter høringsperioden overvejede Familie- og Forbrugerministeriet nødvendigheden af at indføje en sådan bestemmelse, og fandt, at der ikke var behov herfor. I lyset af ressortomlægningen vil Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurdere om det vil være hensigtsmæssigt at indføje en sådan bestemmelse i forbindelse med en kommende ændring af fødevareloven.

 

FødevareIndustrien mener ikke, at der er behov for denne tilføjelse til loven, da Forbrugerstyrelsen allerede har hjemmel til at foretage forbrugertest. Herudover pointerer FødevareIndustrien, at tilføjelsen er indsat i kapitel 4, og derfor alene vil kunne anvendes til test vedrørende kost og ernæring og alene til sammenlignende test og således ikke til kontrolaktiviteter. Desuden finder FødevareIndustrien, at der er tale om en uheldig blanding af myndighedsopgaver og forbrugertest. FødevareIndustrien er derudover betænkelige overfor forslaget udfra en retssikkerhedsmæssig betragtning, idet prøver kan udtages anonymt.

 

Bryggeriforeningen mener ikke, at der er behov for denne tilføjelse til loven, da Forbrugerstyrelsen allerede har hjemmel til at foretage forbrugertest. Derudover finder Bryggeriforeningen det vigtigt, at testvirksomhed holdes klart adskilt fra myndighedernes øvrige kontrolaktiviteter. Endelig finder Bryggeriforeningen det betænkeligt, hvis en offentlig myndighed udfører anonym informationsindsamling på en sådan måde, at myndighedspersonen udgiver sig for at være en almindelig forbruger.

 

Dansk Erhverv stiller sig tvivlende overfor, om gennemførelse og offentliggørelse af test af fødevarer er en myndighedsopgave.

 

Landbrugsraadet mener ikke, at der er behov for en hjemmel til at foretage test af fødevarer, da Forbrugerstyrelsen allerede har hjemmel til at foretage forbrugertest.

 

COOP pointerer, at testene ikke bør anvendes som middel til at indføre smagsdommeri vedrørende fødevarekvalitet. COOP er desuden bekymret for anvendelse af betegnelsen ”forbrugertest”, da dette indikerer, at det er forbrugere, der tester varerne. Endelig pointerer COOP, at anonym informationsindsamling er unødvendig, og at det signalerer en unødvendig mistillid til, at fødevarevirksomhederne vil svare korrekt på forespørgsler.

 

Danish Meat Association (DMA) ser ikke nogen grund til at tilføje denne hjemmel i loven, da ressourcerne, der anvendes til test bør anvendes på andre områder, der vil have større effekt på folkesundheden. DMA finder det imidlertid positivt, at Fødevarestyrelsen vil høre virksomhederne forud for offentliggørelse af testresultaterne, men mener at denne orientering bør være obligatorisk. Endelig mener DMA, at teksten bør ændres således, at formuleringen er i overensstemmelse med den øvrige tekst i Fødevareloven, og således ændres til ” Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan gennemføre og offentliggøre…”

 

Datatilsynet går ud fra, at persondatalovens bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med de behandlinger af personoplysninger, der vil ske som følge af lovforslagets bestemmelser.

 

Liste over høringssvar med bemærkninger til udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om fødevarer, lov om hold af dyr og lov om biavl (Fødevarekontrol, sanktionsmuligheder, klagesagsbehandling, kontrolrapporter, økologiske fødevarer, test af fødevarer, biavl m.v.)

 

Bryggeriforeningen

COOP  Danmark A/S

Danish Meat Association  

Danmarks Apotekerforening

Dansk Erhverv

Datatilsynet

De Samvirkende Købmænd

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Ã…rhus Universitet

FødevareIndustrien i Dansk Industri

Horesta

Landbrugsraadet

Mejeriforeningen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF)

3F