Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 29. april 2008 stillet følgende spørgsmål nr. 13 (L 41), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Udvalget.

 

 

Spørgsmål nr. 13:

”Ministeren bedes kommentere de 5 ændringsforslag fra SF, jf. L 41 – bilag 16”

 

 

Endeligt svar:

SF’s ændringsforslag giver mig anledning til følgende bemærkninger:

 

Ændringsforslaget til § 3, stk. 2 og 3

SF foreslår i ændringsforslaget til § 3, stk. 2, at formanden og næstformanden for nævnet udpeges af retspræsidenten efter indstilling fra Arbejdsretten efter den procedure, der er skitseret i forligsmandslovens § 1, stk. 3 og 7. SF foreslår videre i ændringsforslaget til § 3, stk. 3, at 3 af nævnets medlemmer indstilles af retspræsidenten efter indstilling fra Arbejdsretten efter den procedure, der er skitseret i forligsmandslovens § 1, stk. 3 og 7.

 

Som det også fremgår af mit svar på spørgsmål 1, vil en udpegningsprocedure af formandskabet som foreslået af SF ikke være i overensstemmelse med retsplejelovens regler om udpegning af dommere som medlemmer af nævn og råd. Retsplejelovens § 47, stk. 3, fastsætter, at udpegningen af dommere som medlem af bl.a. et offentligt nævn skal foretages af vedkommende retspræsident.

 

Mht. de øvrige medlemmer af nævnet følger det af lovforslagets § 3, stk. 3, at nævnets medlemmer bl.a. skal have kendskab til lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og forholdene på arbejdsmarkedet. 3 af disse 9 medlemmerne udpeges af beskæftigelsesministeren. Dette mener jeg bør være tilstrækkelig sikkerhed for, at nævnsmedlemmerne har det fornødne kendskab til forholdene på arbejdsmarkedet, navnlig set i lyset af, at udpegningen af de enkelte medlemmer ved behandlingen af en konkret sag sker afhængigt af den enkelte sag karakter, jf. bemærkningerne til § 6.

 

Ændringsforslag til § 5

SF foreslår, at nævnet skal have mulighed for at indkalde vidner.

 

Retsplejerådet har i Betænkning 1401/2001 om en generel reform af den civile retspleje udtalt, at kompetencen for administrative nævn, der skal afgøre tvister mellem private, bør være begrænset til sager, der ikke frembyder en bevistvivl, der bør afklares ved parts- eller vidneforklaringer. Retsplejerådet udtalte endvidere, at der for administrative nævn i det hele taget ikke i noget omfang af betydning bør ske bevisførelse i form af, at parter og vidner afgiver mundtlig forklaring. Mundtlig forklaring ved domstolene afgives under strafansvar og er undergivet visse retsgarantier. En mulighed for bevisførelse i form af, at parter og vidner afgiver mundtlig forklaring vil dermed indebære, at nævnet får en mere domstolslignende karakter.

 

Endelig vil mundtlig behandling kunne indebære en langsommelig og tung proces. Formålet med nævnet, som bl.a. er at sikre en nem og hurtigt klagesagsbehandling, vil derved fortabes.

 

Ændringsforslag til § 6

 

SF’s forslag om, at nævnsmedlemmerne skal have kendskab til forholdene på arbejdsmarkedet i sager om brud på kollektive overenskomster, er der efter min opfattelse allerede taget højde for ved udformningen af lovforslaget, jf. at det fremgår af bemærkningerne til § 6, at udpegningen af medlemmer til behandling af en klage sker afhængigt af den enkelte sags karakter. Som nævnt ovenfor følger det af lovforslagets § 3, stk. 3, at nævnets medlemmer bl.a. skal have kendskab til forholdene på arbejdsmarkedet.          

 

Ændringsforslag til § 7, stk. 2.

 

SF’s forslag om høring af overenskomstens parter indebærer en omskrivning af lovforslagets § 7, stk. 2, der indebærer, at nævnets afgørelse bindes op på overenskomstparternes udtalelse. Det er min opfattelse, at lovforslagets § 7, stk. 2, i dets nuværende form i fuldt omfang sikrer, at nævnet får kendskab til de forudsætninger, som ligger bag overenskomstens bestemmelser, jf. at der er indført en egentlig høringspligt. 

 

Jeg kan af ovennævnte grunde ikke tilslutte mig ændringsforslagene fra SF. 

 

 

 

Venlig hilsen

 

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen