Til
Folketingets arbejdsmarkedsudvalg

 

 

 

Hvidovre, den 18. februar 2008
 Sag 07/538 – Dok. 2333/08 SL/mer/kft

 

 

Danske Handicaporganisationer (DH) har set frem til fremsættelsen af L 41. DH er meget positivt indstillet over for etableringen af et Ligebehandlingsnævn. DH mener, det vil styrke ligebehandlingen af mennesker med handicap, at der kan klages til Ligebehandlingsnævnet, og ikke som i dag alene via de almindelige domstole.

DH har afgivet høringssvar ift. L 41

Høringssvaret (se vedhæftede høringssvar af 29. januar 2007) giver udtryk for en række problemstillinger, som DH finder, der er i forslaget – og som bør ændres. Nogle af de vigtigste er:

 

·        Behovet for inddragelse af handicapekspertise i sagsbehandlingen og blandt nævnets medlemmer.

·        DH’s bekymring omkring nævnets kapacitet og for fÃ¥ ressourcer.

·        Manglende mulighed for foretræde og en forebyggende indsats.

 

I dette supplerende brev til Arbejdsmarkedsudvalget skal høringssvaret ikke gentages, men DH vil forholde sig til en række supplerende problemstillinger i relation til Ligebehandlingsnævnet, der er blevet mere presserende bl.a. pga. de første retssager, Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet har medført ved domstolene, samt Danmarks underskrift af FN’s Handicapkonvention.

 

DH mener overordnet, at Ligebehandlingsnævnet skal kunne behandle sager ift. alle gældende love/forordninger mv., der omhandler diskrimination – ikke alene dansk lovgivning og ikke alene ift. arbejdsmarkedet. Dette uddybes i nedenstående.

 

DH håber, at Arbejdsmarkedsudvalget vil drøfte både disse nye bemærkninger og DH’s høringssvar og ændre lovforslaget herefter, hvilket der er stort behov for, og behovet synes ikke at blive mindre, når man kigger lidt ud i fremtiden.

 

Sproglig begrebsafklaring

I den hidtidige juridiske praksis vedrørende retssagerne om diskrimination (forskelsbehandling) pga. handicap har det vist sig, at en række begreber i lovgivningen er juridisk uklare, hvilket DH mener resulterer i en manglende effektiv beskyttelse mod diskrimination på grund af handicap. Det drejer sig særligt om det hidtil anvendte handicapbegreb samt begreberne forskelsbehandling og diskrimination, varighedsbegrebet og forpligtelsen til rimelig tilpasning. DH mener, det er nødvendigt, at man udvikler et sæt af dansk forståelse af ovenstående begreber.

 

DH mener bl.a., at det er nødvendigt at have et handicapbegreb, der beskytter imod enhver form for diskrimination af såvel personerne selv som f.eks. evt. pårørende. Det skal kunne håndtere diskrimination på baggrund af et usynligt eller synligt handicap. Begrebet skal også kunne forebygge og beskytte imod diskrimination på baggrund af et historisk, nutidigt og fremtidigt handicap.

 

Der er forskel på at beskytte i forhold til diskrimination på baggrund af handicap og tilkende forskellige former for kompensation.

 

Det er vigtigt her at understrege, at hidtil har vi anvendt begrebet ”nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne” som det handicapbegreb, der skal vurderes i forhold til kompensation m.v. Det er ikke gangbart længere, da beskyttelse mod diskrimination er noget andet end tildelingen af kompensation, hvorfor det gamle begreb giver problemer ift. det juridiske system.

 

Nævnets beføjelser er for indskrænkede

DH mener, at Ligebehandlingsnævnets beføjelser bliver for indskrænkede, hvis klagenævnet kun kan forholde sig til diskrimination i forhold til udvalgte dele af dansk ret. Danmark indgår i internationale sammenhænge, f.eks. i EU, som har mulighed for at beslutte regler/forordninger om forbud mod diskrimination, som er gældende og forpligtende for Danmark.

 

EU vedtog i 2006 ((EF) 1107/2006) en forordning omhandlende handicappedes rettigheder i forbindelse med flytransport. Et forbud mod diskrimination på grund af handicap er en del af denne forordning.

 

DH ved, at Danmark har besluttet at lade Statens Luftfartsvæsen behandle klager inden for denne forordning, men det er uhensigtsmæssigt, at alle diskriminationssager ikke behandles i Ligebehandlingsnævnet, da det vil besværliggøre muligheden for at danne sig et overblik over problemets omfang i det danske samfund.

 

Det er nødvendigt, at kompetencen samles ét sted. Hvis ikke det sker, vil det blive vanskeligt for de enkelte personer, som oplever sig diskrimineret, at finde ud af, hvor de evt. skal klage, og hvordan en klage skal indgives.

 

Der er udsigt til, at der i fremtiden vil komme flere eksempler på EU-lovgivning, som har til formål at sikre rettigheder for og ikke-diskrimination af mennesker med handicap.

 

Danmark har desuden underskrevet FN’s handicapkonvention, hvilket er et signal om, at Danmark vil ratificere konventionen og gøre den til en del af dansk lov.

 

Ligebehandlingsnævnet skal også kunne behandle klager i relation til denne lovgivning. Hvis ikke det sikres, vil mennesker, som udsættes for diskrimination på grund af handicap, blive diskrimineret i forhold til andre diskriminationsgrunde, i måden behandlingen af klagerne foregår.

 

Hvis der er behov for yderligere bemærkninger, kan Danske Handicaporganisationer naturligvis altid kontaktes.

 

 

Med venlig hilsen

Stig Langvad

Formand