(Ordfører)
Karsten Hønge(SF):
SF synes, det er godt, at vi får samlet arbejdet for ligestilling og imod diskrimination i et nævn i stedet for i de to, som vi har nu. Det var også det, jeg sagde ved førstebehandlingen. Ved den samme første behandling advarede jeg også mod, at man satte sig på en glidebane væk fra det, som vi ellers i andre sammenhænge så stolt kalder for den danske model på arbejdsmarkedet. Det er derfor, at SF har stillet en række ændringsforslag, som på en og samme tid støtter det nye nævn og samtidig respekterer det fagretslige system, som jo har virket ganske udmærket i over 100 år.
Vores første ændringsforslag gik ud på at begrænse nævnets arbejdsområde, så det ikke skulle beskæftige sig med forhold, der udsprang af et ansættelsesforhold. Det forslag fik desværre ikke flertal. Det er på den baggrund, at vi i dag stiller yderligere ændringsforslag.
Nu ved vi, at vi får et ligestillingsnævn, og vi ved, at nævnet vil beskæftige sig med ansættelsesforhold. Det er så en vurderingssag, hvor mange sager de så vil få, som har sit udspring i det, men som vi kan se, vurderer man fra organisationernes side, at op mod 90 pct. af de sager, som nævnet skal beskæftige sig med, vil udspringe af et ansættelsesforhold.
Hvis det, som fru Anne-Marie Meldgaard siger, er rigtigt, nemlig at det ikke kolliderer med det fagretslige system, må vi jo spørge, hvorfor det er så vigtigt, at de overenskomstbærende parter får en høringsret. Hvis man ikke skal sidde og tage stilling til ansættelsesforhold med udgangspunkt i en overenskomst, hvorfor kan det så være vigtigt overhovedet at få et høringssvar?
I den situation, som vi står i, siger vi fra SF's side, at vi må få det bedste ud af den. Det at håndtere konflikter i et ansættelsesforhold og det at fortolke kollektive overenskomster og forstå baggrunden for arbejdsretslige afgørelser er faktisk en omfattende og vigtig disciplin. Det er derfor, at vi foreslår en udpegningsprocedure, der betyder, at nævnets formand og næstformand udpeges efter indstilling fra Arbejdsretten. Det samme vil i øvrigt gælde for de øvrige medlemmer af nævnet. Nævnet får nemlig ret vide beføjelser til både at kunne idømme erstatninger, omgøre afskedigelser osv.
Derfor vil det også styrke retssikkerheden og seriøsiteten i hele sagsbehandlingen, hvis det er muligt at føre vidner. Og jeg vil sige, at enhver, der blot perifert har beskæftiget sig med konflikter i ansættelsesforhold, vil vide, at der er mange forhold, der kan spille ind i en konflikt, og det er også derfor, at stort set alle faglige organisationer anbefaler, at nævnet sammensættes med repræsentanter fra arbejdsmarkedet.
Det er bl.a. blevet nævnt, at der skal foretages en høring, som Socialdemokraterne mener at have fået som indrømmelse, men her vil man også se forskellen mellem det, der ligger, og SF's forslag. Det, der er foreslået her, er, at der skal foretages en høring, men som vi kan se her sidder Socialdemokraterne alle de høringssvar overhørig, som kommer fra de faglige organisationer og fra arbejdsgiverorganisationerne. Man kunne på samme måde frygte, at nævnet ville sidde de høringssvar, som de får fra parterne, overhørig. Derfor foreslår SF, at man ikke bare skal have høringssvar, men at de afgørelser, som nævnet træffer, skal tage udgangspunkt i høringssvaret.