|
|
Indledning
Da ATP er en livslang ydelse, hovedsagligt afledt af tilknytningen til arbejdsmarkedet, er der på forhånd visse forskelle mellem indbetalingerne fra mænd og kvinder. Der er ligeledes forskellen i levealder mellem mænd og kvinder, der medfører forskelle i længden af udbetalingsperioden.
Nærværende lovforslag berører ikke disse forhold.
Baggrund for loven
Det nuværende optjeningsgrundlag i ATP trådte i kraft pr. 1. januar 2002 i medfør af en omfattende lovændring. Lovændringen indebar en nedsættelse af ATP’s grundlagsrente og en overgang fra det hidtidige aldersneutrale grundlag til et aldersdifferentieret tarifgrundlag – det vil sige et grundlag, hvor pensionens pris beregnes særskilt for hver fødselsårgang ud fra en bestemt rentefod (grundlagsrente). Ændringerne omfattede den fremtidige pensionsoptjening, hvorimod allerede optjente pensionsrettigheder ikke blev berørt. Med ændringen etableredes en ny ordning, således at ATP herefter i realiteten bestod af to ordninger. Samtidig etableredes et begrænset formuefællesskab, så de to ordninger fik mulighed for at føre en fælles investeringspolitik, men med separat bonuspolitik
Den nuværende indretning af ATP blev etableret før indførelsen af de nye regnskabsregler i 2002, som indebar, at ATP’s pensionsforpligtelser for fremtiden skulle opgøres til markedsværdi.
Indførelsen af markedsværdibaserede regnskabsprincipper satte nye præmisser for, hvad det vil sige at administrere pensionsordninger, og det har etableret markant ændrede rammer for de pensionsprodukter, som â€produceresâ€. I forlængelse heraf har der vist sig en række uhensigtsmæssigheder i ATP-ordningens nuværende indretning.
ATP har i perioden efter 2001/2002 arbejdet med ny pensionsoptjeningsmodel, der i højere grad kan imødegå de uforudsete problemer, der kan opstå i forhold til ordningen.
Lovforslagets formål
Lovforslaget har til formål at sætte ATP i stand til også fremadrettet bedst muligt at udfylde sin rolle som livslangt væsentlig supplement til folkepensionen for den helt overvejende del af befolkningen.
Der er to overordnede mål med at ændre loven. For det første at gøre op med utilsigtede omfordelinger, hvorved der samtidig tilvejebringes en mere enkel og gennemskuelig sammenhæng mellem det betalte bidrag og den opnåede pension. For det andet at sikre en løbende og stabil regulering af alle pensioner i ATP.
Målgruppen for lovforslaget og fordeling på køn
Alle, der nu og i fremtiden indbetaler til ATP er målgruppen for lovforslaget.
De seneste tal fra 2000-2001 viser, at ca. 57 % af de kvindelige folkepensionister modtager ATP-pension. For mandlige folkepensionisters vedkommende er det 77 %, der modtager ATP pension.
Disse forskelle afspejler en historisk forskel i mænd og kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det forventes, at denne forskel vil mindske i betydelig grad som følge af kvinders langt større tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der vil - alt andet lige – fortsat være flere kvinder, der qua længere levealder vil få udbetalt ATP i længere tid. Forslaget medfører ikke ændringer i dette forhold.
Forslaget vil medføre, at alle i ATP uanset køn sikres bedre mod svingende konjunkturer og uforudsete demografiske ændringer.
Af nedenstående tabel ses, at man som kvinde kan forvente at leve ca. 2,90 år længere end en mand, når man er 65 år.
|
Dødelighedstavle
efter dødelighedstavle, tid, alder og |
||
|
|
Mænd |
Kvinder |
|
Middellevetid |
|
|
|
2005-2006 |
|
|
|
65 år |
16,15 |
19,03 |
|
66 år |
15,43 |
18,23 |
|
67 år |
14,73 |
17,45 |
Kilde: Danmarks Statistik
Samlet
vurdering
Det fremsatte forslag er kønsneutralt fordi forslaget ikke vil medføre nogen ligestillingsmæssige forskydninger. De kønsmæssige forskelle, der i dag er i ATP- ordningen berøres ikke af nærværende forslag.