Justitsministeren (Lene Espersen):
Det er jo dejligt at slutte dagen af med en fuldstændig entydig opbakning til den her forsøgsordning. Nu er der måske nogle borgere, der sidder og følger debatten her i dag, som spørger: Kan det virkelig være så stor en revolution, at man går væk fra gammeldags protokollering og forsøger sig med lydoptagelser? Og jeg må blankt erkende, at da jeg første gang stødte på ønsket om en forsøgsordning, tænkte jeg, at det kan der da ikke være nogen der har noget som helst imod, det er da bare at følge lidt med tiden.
Jeg vil dog sige - og det vil man også kunne se, hvis man gennemlæser høringssvarene - at der alligevel er betænkeligheder nogle steder. Det drejer sig både om lydkvalitet og de ting, som fru Line Barfod fremhævede, nemlig hvis der en sag, der kører over mange dage, hvor man gerne vil gå tilbage, og hvor man i dag kan gå tilbage i retsbogen og læse, hvad der skete i går osv.
Der er nogle ting, der selvfølgelig skal gennemtænkes, om, hvordan man så kører det, for det er klart, at ved de fleste sager, der er kortvarige, er det sikkert en meget stor fordel at lave lydoptagelser. På den anden side kan der være sager, hvor der er et meget længere forløb, og hvor der er behov for løbende at have noget skriftlig dokumentation. Jeg synes, det er helt fair, at man i høringsfasen i mange af svarene har valgt at sige, at det er udmærket at lave en forsøgsordning, men at der er nogle problemstillinger, som man bliver nødt til at have udboret, inden der tages endelig stilling til, om ordningen skal gøres permanent.
Fru Karen Hækkerup stillede lige præcis det spørgsmål, som flere har kredset om i dag, nemlig spørgsmålet om, hvem det er, der skal agere lydmand. Jeg tror, alle kan være enige om, at det nok ikke er en kernekompetence for juridisk uddannet personale, uden at det på den måde skal misforstås sådan, at embedsmændene fra Justitsministeriet ikke er teknisk kyndige. Men det er nok ikke en kernekompetence at være lydmand.
Efter vores opfattelse - og det håber jeg at der er tilslutning til i Folketinget - er det heller ikke en kernekompetence for Folketinget at bestemme, hvem det er, der skal sidde og håndtere lydoptagelserne. Vi har lagt op til, at det er Domstolsstyrelsen, der sammen med byretterne finder ud af, hvordan man praktisk organiserer det, og hvem det er, der er bedst egnede til det, og jeg håber, der er tilslutning til, at det er måden, det kan gøres på.
Så noterede jeg også på vegne af Dansk Folkeparti og fru Colette L. Brix, at der er nogle ting i høringsrunden, som viser, at der er en vis skepsis, fordi der er nogle, der ikke er så sprogligt godt formuleret, og bliver det så et problem for dem, hvis det er optaget på en måde, så man ikke rigtig forstår, hvad de siger osv.? Som fru Colette L. Brix understregede, kører der et forsøg i cirka et års tid, og så må man opregne fordele og ulemper og finde ud af, om det er en ordning, man ønsker at gøre permanent, så man altså moderniserer domstolene på det område.
Endelig vil jeg da også gerne takke hr. Naser Khader her til sidst - jeg tror, hr. Naser Khader er gået. Jeg synes, det var meget forfriskende at kunne få fortalt borgerne, at der altså er punkter, hvor Folketinget er meget langt fremme i skoene, og hvor man allerede har sørget for, at tingene bliver optaget og oversat, så de hurtigt kan blive offentliggjort. Jeg synes, det var dejligt, at det også var med under debatten.
Ellers vil jeg takke for den store tilslutning til lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.