Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 3 (L 38), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. januar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Barbara Bertelsen

 

Spørgsmål nr. 3 (L 38) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Hvorfor er fyrværkeriloven indeholdt i lovforslaget?”

 

Svar:

 

Som det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 1, er lovens formål at forebygge uroligheder og øge sikkerheden for tilskuere og andre tilstedeværende ved fodboldkampe, jf. pkt. 1.1. i de almindelige bemærkninger.

 

På den baggrund er der ved afgrænsningen i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1, af, hvilke typer lovovertrædelser der efter omstændighederne bør kunne danne grundlag for en generel karantæne, navnlig lagt vægt på de væsentlige sikkerhedsmæssige hensyn, der gør sig gældende i forhold til tilskuere og andre tilstedeværende ved fodboldkampe.

 

Som det desværre tilbagevendende illustreres, bl.a. hvert år omkring nytårsaften, kan fyrværkeri – navnlig ved forkert brug – udgøre en endog betydelig sikkerhedsmæssig risiko ikke blot for brugeren selv, men også for de omkringstående.

 

Rigspolitiet har oplyst over for Justitsministeriet, at ulovlig brug af fyrværkeri i forbindelse med fodboldkampe har været og fortsat er en medvirkede faktor til at forringe sikkerheden for tilskuere og andre tilstedeværende.

 

Det er især brugen af kanonslag og romerlys, der er til fare for de tilstedeværende.

 

Et antændt romerlys brænder med en temperatur på 800-1500 °C. Afbrænding af håndholdte romerlys på tilskuerrækkerne indebærer derfor en åbenlys risiko for antændelse af flag, bannere, beklædningsgenstande osv. Der er således også set flere eksempler på, at omkringstående har fået brandskader forskellige steder på kroppen som følge af romerlys.

 

Kanonslag antændes typisk på tribunen – ofte af berusede personer – og smides derefter. Der er set flere eksempler på, at kanonslag er landet blandt de øvrige tilskuere, med høreskader til følge.

 

I Danmark er der senest set en alvorlig episode i Parken den 2. december 2007, hvor der blev affyret raketter inde på stadion. Raketterne landede på fodboldbanen – heldigvis uden at ramme nogen.

 

Et andet eksempel er en episode, der fandt sted på Brøndby Stadion den 23. september 2007. Her forårsagede fyrværkeri en alvorlig brand på et fyldt tribuneafsnit, og efter politiets opfattelse var det rent held, at ingen kom alvorligt til skade i den forbindelse.

 

Rigspolitiet har supplerende oplyst, at DBU’s regler i forbindelse med afvikling af fodboldkampe forbyder brugen af fyrværkeri på stadion (dog tillades såkaldt ”kold røg” under kontrollerede former – dvs. opstilling af røggranater, der antændes på et bestemt sted og på et bestemt tidspunkt – og kun med tilladelse fra de relevante myndigheder).

 

Der kan i øvrigt henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 2.