Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 27 (L 38), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. januar 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Barbara Bertelsen

 


Spørgsmål nr. 27 (L 38) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Vil ministeren i fortsættelse af 1. behandlingen af lovforslaget være indstillet på at lade lovforslaget være omfattet af   lovovervågning?”

 

Svar:

 

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 18, vil Rigspolitiet løbende vurdere effekten af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder.

 

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 20, har Rigspolitiet endvidere nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en ny fælles strategi og indsatstaktiske retningslinier for politiets indsats ved afviklingen af fodboldkampe.

 

Som det endvidere fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 21, er der netop iværksat nye forskningsprojekter vedrørende forebyggelse af fodboldoptøjer, herunder med henblik på at sikre den bedst mulige implementering af politiets nye strategi.

 

På den baggrund er det efter min opfattelse sat så mange nye ting i gang i tilknytning til gennemførelsen af loven, at jeg ikke umiddelfart finder det hensigtsmæssigt derudover at iværksætte lovovervågning.

 

Jeg vil naturligvis orientere Retsudvalget om resultaterne af de forskningsprojekter, der omtales i besvarelsen af spørgsmål nr. 21, samt om resultatet af arbejdet med en ny strategi i den arbejdsgruppe under Rigspolitiet, som omtales i besvarelsen af spørgsmål nr. 20.

 

Jeg finder det endvidere naturligt, at der efter en passende periode efter lovforslagets gennemførelse gøres status over erfaringerne med de nye regler. På den baggrund vil Justitsministeriet i folketingsåret 2011-2012 – dvs. tre år efter lovens ikrafttræden – give Retsudvalget en orientering herom.