Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 (L 38), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. januar 2008.
Lene Espersen
/
Barbara Bertelsen
Spørgsmål nr. 24 (L 38) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Hvilke oplysninger kan ministeren give om erfaringerne fra Sverige pÃ¥ dette omrÃ¥de?â€
Svar:
Der kan henvises til pkt. 3.2.1. i de almindelige bemærkninger om retstilstanden i Sverige.
Som det bl.a. fremgår heraf, trådte der den 1. juli 2005 en lov om adgangsforbud ved idrætsarrangementer i kraft i Sverige. Loven har til formål at styrke beskyttelsen mod kriminalitet ved idrætsarrangementer.
Efter denne lov kan en person forbydes adgang til og færdsel på en indhegnet plads, som hovedsageligt anvendes til idrætsudøvelse, når et idrætsarrangement arrangeres på pladsen af en idrætsorganisation (adgangsforbud).
Adgangsforbud meddeles, hvis der på grund af særlige omstændigheder er risiko for, at personen vil begå en strafbar lovovertrædelse under kommende idrætsarrangementer. Endvidere skal der være tale om en strafbar lovovertrædelse, som er egnet til at forstyrre ordenen eller sikkerheden under arrangementet, f.eks. vold eller hærværk.
Det er således ikke en betingelse for, at anklagemyndigheden kan meddele et adgangsforbud, at der foreligger en straffedom.
Adgangsforbuddet gælder for et bestemt tidsrum på højst et år, men kan forlænges med op til et år.
Adgangsforbud meddeles af anklagemyndigheden. Forbud kan meddeles efter ansøgning fra den idrætsorganisation, der afholder det eller de arrangementer, som forbuddet skal beskytte.
På anmodning fra den pågældende skal anklagemyndigheden indbringe karantænen for domstolene.
Overtrædelse af et adgangsforbud straffes med bøde eller fængsel i op til seks måneder.
Det svenske Justitsministerium har oplyst, at der pr. september 2007 var meddelt ca. 15 adgangsforbud.
Det svenske Justitsministerium oplyste samtidig, at det endnu er for tidligt at vurdere ordningens effekt.