Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil gerne indlede med at takke for den ret store opbakning, der generelt er til det her lovforslag. Jeg fornemmede faktisk en opbakning blandt alle ordførerne, og her lyttede jeg bl.a. meget til, hvad hr. Kim Andersen på vegne af Venstre sagde, nemlig at vi i Danmark jo har en meget stor kærlighed til det at gå ind og se idrætsbegivenheder, f.eks. fodboldkampe. Det er en nationalsport i sig selv at være tilskuer, og det skulle gerne blive ved med at være sådan, at man trygt og roligt kan gå ind og nyde en fodboldkamp og have det hyggeligt.
Desværre er der altså bare, som også flere har været inde på i dag, en tendens til, at der er en meget lille gruppe, der udgør et problem - og her taler jeg altså ikke om de store fanklubber, der gør et kæmpe stykke arbejde, bakker op om deres hold og kommer til kamp efter kamp, uanset hvordan deres hold spiller. Det er jo ikke dem, der udgør et problem, men der er altså en lille gruppe af folk, der har gjort det til deres speciale at møde op og lave ballade på fodboldstadioner - nogle gange, som hr. Tom Behnke påpegede for et øjeblik siden, simpelt hen for at deltage i organiserede slagsmål med andre grupper, andre gange bare for at genere alle andre. Nogle af de eksempler, som i hvert fald efter min opfattelse er dem, man må tage allermest afstand fra, er grupper, som har rene fremmedfjendske, racistiske motiver, og som benytter enhver lejlighed til at fremture med disse på både den ene og den anden voldelige måde, når de møder op på fodboldstadioner.
Det er klart, at samfundet over for det ikke bare kan sidde på hænderne og sige: Fy, fy, det må I ikke. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes, at det ikke mindst har været vigtigt at skelne til de erfaringer, man har gjort sig i andre lande, der har endnu større problemer med hooliganisme, og hvad de har gjort for at dæmme op for de tendenser. For mig at se har det været helt afgørende, at vi fandt en model, der retssikkerhedsmæssigt selvfølgelig var fuldt ud ansvarlig, det skulle være en model, der var effektiv og velfungerende, og endelig skulle det være en model, der målrettede sig mod dem, der er et problem, ikke mod de titusindvis af fuldstændig fredelige mennesker, der går til fodbold hver eneste weekend, og som forholder sig i ro. Og det synes jeg at lovforslaget her i den grad medvirker til.
Hr. Flemming Møller Mortensen spurgte til to ting, og jeg vil gerne takke for opbakningen fra Socialdemokratiets side til forslaget. Det ene spørgsmål gik på, om der er noget samarbejde i EU-regi på det her område, da der jo er kampe, der foregår på tværs af EU's grænser, og da det måske også har en relevans i et politimæssigt samarbejde. Til det vil jeg svare et rungende ja. Der er et rigtig godt samarbejde, der bl.a. bygger på rådskonklusioner, der har været i forbindelse med større sportsbegivenheder, for at sikre, at man samarbejder med hinanden - det gælder f.eks. afvikling af VM, EM osv. - så det lokale politi har viden om, hvilke personer man skal holde øje med og tage hånd om. Der er et godt samarbejde, og der er jo i det hele taget et meget velfungerende samarbejde mellem de politimæssige myndigheder i de forskellige lande.
Det andet spørgsmål, som den socialdemokratiske ordfører stillede, gik på, hvad det kommer til at koste af ressourcer for politiet med den nye ordning, vi lægger op til. Det vil jeg sige jeg er rigtig glad for at kunne svare på, for de erfaringer, man har fra bl.a. England viser faktisk, at det her kommer til at spare på politiets ressourcer. Jeg kan henvise til afsnit 3.2.3. i lovforslagets bemærkninger.
Jeg synes, det er meget illustrativt, at siden man i 2000 i Storbritannien indførte ordningen med banning orders, er fodboldrelaterede anholdelser faldet med 22 pct. de seneste 3 år, og 43 pct. af de regulerede fodboldkampe afvikles nu helt uden politi. Der er årligt 38,6 millioner tilskuere til de regulerede fodboldkampe, men ved 80 pct. af kampene anholdes der kun én eller slet ingen personer, og anholdelser i forbindelse med fodboldrelateret vold er faldet med 46 pct. i løbet af 3 fodboldsæsoner. Der er derfor ingen tvivl om, at det, at man går ind og får taget hånd om dem, der laver ballade, er noget af det, der fritager politiet fra at bruge en masse ressourcer på noget, de egentlig ikke skulle bruge ressourcer på, men det er altså også med til at skabe en langt bedre stemning for de mange, som møder op på fodboldstadioner for at se fodbold og ikke for at se på slåskampe.
Til fru Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti vil jeg sige, at jeg takker for den meget positive ordførertale, og jeg kan så sige, at det er fuldstændig korrekt, at Dansk Folkeparti, faktisk lige siden det her er begyndt at ulme og blive et problem, har været meget optaget af, at vi fik nedsat en arbejdsgruppe og fik set på problemet, og at der også kom nogle løsninger til, hvordan vi så kunne håndtere problemet. Der kan man sige at lovforslaget i dag er en del af løsningen - med oprettelsen af den nationale database osv. - men det er klart, at det her jo ikke står alene. Ude i fanklubberne, ude i den enkelte klub, i DBU og i Divisionsforeningen er det her jo også et område, man arbejder målrettet med at gøre noget ved. Jeg vil i hvert fald sige, at jeg er fuldstændig enig med Dansk Folkeparti i, at det her er nødvendigt. Man kan sige, at det er lidt trist, at det er kommet så vidt, at vi inden for sportens verden nu skal til at sortere bestemte persontyper fra, fordi de ødelægger glæden for alle os andre, men ikke desto mindre er det nødvendigt.
Til fru Anne Baastrup vil jeg sige - og det er sådan set også lidt et svar til hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Det Radikale Venstre - at hvis man sådan skal være helt tro mod historien, er det fuldstændig korrekt, at det var Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, der under vores forhandlinger om et nyt politiforlig var meget optaget af at gå ind og se på den her problemstilling: Hvad gør vi ved de problemer, der er på stadioner, og ved, at meget store politiressourcer bliver brugt på at opretholde ro og orden? Jeg skal ikke kunne sige, om Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti havde præcis den samme dagsorden, men der var i hvert fald fra hvert partis stol et ønske om at tage det med.
Der var i politiforligskredsen enighed om, at der skulle ses på det, men jeg mener ikke, at man skal tolke det derhen, at der er en forpligtelse til at stemme for det her lovforslag. Hvis erfaringerne fra England også skulle vise sig at holde stik i Danmark, betyder det, at det frigør betjente til andet, men jeg mener ikke, at man er forpligtet til at stemme for det her lovforslag. Det synes jeg ville være at gå for vidt, og det betyder også, at SF selvfølgelig er frit stillet til at kunne tage endelig stilling til, om det er et forslag, som SF vil fremme ved tredjebehandlingen.
Hr. Tom Behnke vil jeg også meget gerne takke mange gange for ordførertalen, ikke mindst for den fokusering, der var på, at det her altså handler om at få gjort noget effektivt ved problemet. Problemet er jo lidt, at det lidt er den samme gruppe, der bliver ved med at rende rundt og lave ballade. I dag har klubberne jo en mulighed for at sige til bestemte personer, at de ikke må komme på deres stadion. Men klubberne kan jo ikke sige, at de heller ikke må komme på stadionet i Randers eller et andet sted, og det er jo med til at vanskeliggøre tingene. Derfor er jeg helt enig med Tom Behnke i, at det her meget handler om at lave et system, som virker. Det kan også være med til at have en forebyggende effekt, at ballademagerne ved, at deres handlinger har konsekvenser.
Fra hr. Simon Emil Ammitzbølls side hørte jeg en ordførertale, der svagt hældede mod et ja - og dog alligevel ikke helt, men det ville jo altså heller ikke være Det Radikale Venstre, hvis vi sådan fik en helt klar besked om den her slags ting. Nej, spøg til side, jeg er faktisk meget positivt overrasket over, at hr. Simon Emil Ammitzbøll anerkender, at der er blevet lyttet meget til den kritik, der har været efter høringsrunden, og jeg er helt overbevist om, at det bl.a. har været medvirkende til, at Det Radikale Venstre er blevet mere positivt indstillet over for lovforslaget nu, end da det forelå i sin oprindelige form.
Nu var hr. Kim Andersen yderst beskeden, da hr. Kim Andersen skulle besvare spørgsmål fra nogle af ordførerne her i salen, men jeg vil sige, at der jo ingen tvivl er om, at der er foregået et meget intenst arbejde med at gå de kritiske høringssvar igennem. Her tænker jeg ikke mindst på høringssvarene fra Advokatrådet og Institut for Menneskerettigheder, og der kan jeg i hvert fald sige, at såvel partiet Venstre som Det Konservative Folkeparti jo undervejs har været meget optaget af at sikre, at vi var imødekommende over for den kritik, der var, sådan at der ikke blev de store retssikkerhedsmæssige diskussioner, som det oprindelige lovforslag lægger op til. Jeg synes, sagt i al fairness, at hr. Kim Andersen skal have anerkendelse for det, og at det har været meget vigtigt.
Som lovforslaget ligger nu, har vi faktisk forsøgt at imødekomme den kritik, der har været ikke mindst fra de to høringsberettigede parter, jeg lige har redegjort for. Men hr. Simon Emil Ammitzbøll havde så yderligere et par spørgsmål, og en af de ting, som jeg kunne forstå at Det Radikale Venstre fortsat er lidt bekymrede over, er spørgsmålet om det her med, at sigtede kan blive idømt en karantæne, og hvordan den her hurtige domstolsprøvelse så vil komme til at virke.
Sådan som reglerne er opstillet, er der altså den her mulighed for, at en person, der er utilfreds med at blive idømt en karantæne, indsender en klage, og så skal politidirektøren inden 1 uge efter modtagelsen sørge for at gå videre med sagen. Det betyder altså også, at det retsmøde, der efterfølgende skal afholdes, også forudsættes at blive afholdt hurtigst muligt, efter at politidirektøren har indbragt sagen for retten. Det fremgår også af lovforslagets bemærkninger på side 14, afsnit 3.5., vil jeg sige til hr. Simon Emil Ammitzbøll, hvordan der er tiltænkt et system, uden at man forlanger, at hverken politi eller Folketing skal til at dirigere domstolenes sagsbehandling, og hvilke sager der skal rykkes forrest, så det er altså forudsat, at der bliver en særlig hurtig domstolsprøvelse.
I øvrigt vil jeg sige, da der er flere af ordførerne, der har ønsket ting uddybet under udvalgsbehandlingen, og der medvirker jeg naturligvis gerne.
Til hr. Naser Khader vil jeg også sige tak for positive tilgang. Jeg har noteret mig, at det er meget væsentligt for Ny Alliance, at vi, når vi fastsætter uddannelseskravene, tager ekstra meget hensyn til, at vi har at gøre med følsomme personoplysninger, der skal behandles varsomt, og at det derfor stiller helt særlige krav til de kontrollører, der så får adgang til de oplysninger. Jeg har noteret mig, at Ny Alliance er positive over for forslaget, men altså med ønsket om ud fra sådan almindelige retssikkerhedssynspunkter at der så også sørges for, at de personer, som har adgang til det, er velkvalificerede. Så er jeg for øvrigt fuldstændig enig med hr. Naser Khader i, at det skal være fredeligt at gå til fodbold. Naturligvis skal det det. Man kan sige, at det, der har været vores varemærke - jeg tror, det var hr. Flemming Møller Mortensen, der nævnte det - nemlig roligans, er kendt i hele verden. Altså, det kan jo ikke være rigtigt, at det nu skal afløses af, at man i hvert fald i én fodboldkamp har oplevet en fodboldtosse, der løb ind på banen og forsøgte at slå ud efter en dommer. Det er jo ikke det billede, man ønsker skal efterlades i udlandet af Danmark. Derfor handler det også om at få roligankulturen op i højeste gear igen. Jeg tror faktisk, at det her kan være med til at understøtte det.
Til fru Line Barfod vil jeg starte med at sige - og det er spændende, om vi nu får en drøftelse, der varer 2, 3 eller 4 timer - at det er fuldstændig rigtigt, at der er mange måder, hvorpå man kan løse en konflikt. Jeg er også enig med fru Line Barfod i, at en af de ting, der er væsentlige, er, at de kontrollanter, der kommer til at skulle stå og administrere de her regler og altså i sidste ende kan sige til en person, at vedkommende ikke kan få lov at komme ind her, fordi han har karantæne, naturligvis skal kende til konflikthåndtering. Det er jeg helt enig i. Det vil også være en del af uddannelsen, ligesom det er en del af dørmandsuddannelsen, at man skal kunne konflikthåndtere.
Men jeg må sige til fru Line Barfod, at jeg er meget uenig i det billede - jeg ved ikke, om det var en uheldig vægtning i ordførertalen eller det var helt bevidst - der blev tegnet af, at det nærmest skulle være politiets skyld, at der opstår en masse optøjer og konflikter. Her taler jeg altså ikke om, at der er et par halvfulde mennesker, der står og tjatter til hinanden. Vi taler her om ballademagere, der møder op, kommer med racistiske udtalelser, kaster sten på folk, kaster sig over sagesløse mennesker. At sige, at det skulle være politiets skyld, at man reagerer på den måde, synes jeg simpelt hen er helt og aldeles urimeligt over for dansk politik. Ser man på andre lande, så skulle det åbenbart være en generel tendens, at der er problemer, når politiet møder op. Så altså, jeg er meget uenig i den der - kan man sige - offertilgang, som fru Line Barfod har til det med, at når folk gør noget forkert, er det nok, fordi de er ofre. Nogle mennesker gør noget forkert, fordi de har en afstumpet moral, og det skal de betale prisen for.
Så vil jeg sige til fru Line Barfod, at det jo ikke er sådan, at dansk politi, som med rette er det politi i verden, som befolkningen har mest tiltro til, ikke er klar over, hvordan politiet kan virke i forhold til nogle persongrupper. Jeg vil faktisk gerne rose ikke mindst Københavns politik for at forsøge at føre en strategi, der handler om, at man ikke møder for massivt frem ét sted; man møder op i mindre grupper og prøver ikke at virke provokerende og ligesom stille sig op og sige: Nå, er der nogen, der vil op og slås med os? Så vil der selvfølgelig måske være nogle tåber, der vil synes, det vil være sjovt. Jeg vil sige, at politiet faktisk gør sig store bestræbelser på at undgå at optræde i en sådan rolle, at de kan blive misforstået.
Med hensyn til videregivelse af oplysninger vil jeg sige, at der ikke er nogen ændringer i de materielle regler på det punkt. Det følger de almindelige regler, vi har om videregivelse af oplysninger, og om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at kunne gøre det.
Jeg vil gerne afslutte med at sige, at jeg synes, det har været en rigtig god debat i dag, og jeg er meget glad for, at Folketinget så bredt tilslutter sig det. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen. Jeg anerkender, at der kan være ting, man ønsker at få uddybet yderligere, men jeg ser frem til, at et forhåbentlig meget bredt flertal vil være med til at vedtage den nye lovgivning på det her område.