Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             7. marts 2008

J nr.             400-11

  

 

Trafikudvalget har i brev af 21. januar 2008 stillet mig følgende spørgsmål 4 vedrørende L 33 – Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje (Gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler), som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 4:

 

"Vil ministeren tage initiativ til, at der indføres restriktion for transport af farligt gods på lastbiler, og at dette omfatter såvel undersøiske som underjordiske tunneller?"

 

Svar:

 

Direktivet foreskriver, at der skal foretages risikoanalyser, når der tillades transporter med farligt gods. På basis af disse analyser fastlægges behovet for imødegående tiltag, herunder restriktioner i form af art og mængder af farligt gods, hastighedsbegrænsning, overhalingsforbud samt omkørsel af alternative ruter og køretidsrestriktioner. Fastlæggelsen af, hvorledes risikoanalyserne skal gennemføres, diskuteres pt. i forbindelse med de regelmæssige møder i EU´s følgegruppe vedrørende tunneldirektivet. Efterfølgende vil Vejdirektoratet gennemføre disse analyser med deltagelse af de involverede myndigheder, politi, beredskab, og brugere repræsenteret ved DTL og FDM.

 

Specifikt for Øresundstunnellen gælder, at der ved tunnelens åbning blev indført følgende restriktion på transport af farligt gods baseret på gennemførte risikoanalyser:

 

Transport med farligt gods må i Øresundstunnellen kun ske i tidsrummet fra kl. 23.00 til kl. 06.00.

 

Transport og skiltning af farligt gods følger reglerne i den Europæiske Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej (ADR).

 

 

 

 

 

 

 

 

Foruden de forhold der falder ind under ADR, er der for Øresundstunnellen indført en mængdebegrænsning pÃ¥ 1 tons eksplosivstoffer, som frembyder fare for masseeksplosion (en eksplosion, der næsten omgÃ¥ende vil berøre hele ladningen).



Med venlig hilsen

 

 

Carina Christensen