Folketingets Kirkeudvalg

 

Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk

Telefon  3392 3390
Telefax  3392 3913
e-post    [email protected]

Dokument nr. 351836

Dato: 17. december 2007

 

 

Kirkeudvalget har ved brev af 13. december 2007 bedt om kirkeministerens besvarelse af spørgsmål 2 vedrørende L 28, Forslag til lov om ændring af lov om valg til menighedsråd (Elektronisk berigtigede valglister og elektronisk brevstemmeafgivning m.v.).

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. december 2007 fra Det Centrale Handicapråd, jf. L 28 - bilag 4.”

 

Svar:

Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at kirkeministeren kan fastsætte regler om muligheden for elektronisk brevstemmeafgivning for vælgere, som er indehavere af en digital signatur, i forbindelse med valg til menighedsråd i 2008. De nærmere regler om afgivelse af elektronisk brevstemme vil således i givet fald først blive fastsat efter lovens vedtagelse.

I denne fase vil Kirkeministeriet være meget opmærksomme på at skabe den bedst mulige tilgængelighed for handicappede i forbindelse med elektronisk brevstemmeafgivning – herunder undersøge mulighederne for læseprogrammer, særlige skærmbilleder etc. Kirkeministeriet vil således også trække på de erfaringer og kompetencer, som IT- og Telestyrelsen kan tilbyde i denne forbindelse. 

Ligeledes vil Kirkeministeriet lade spørgsmålet om tilgængelighed indgå i den efterfølgende evaluering af valgforløbet omkring e-brevstemning.

 

 

Birthe Rønn Hornbech

 

/

 

Lise M. Hjort Elmquist