Uddannelsesudvalget 2007-08 (2. samling)
L 27 Bilag 1
Offentligt
408367_0001.png
408367_0002.png
408367_0003.png
408367_0004.png
408367_0005.png
408367_0006.png
408367_0007.png
408367_0008.png
UndervisningsministerietFrederiksholms Kanal 251220 København KTlf. 3392 5000Fax 3392 5567E-mail [email protected]www.uvm.dkCVR nr. 20-45-30-44

Høringsnotat om eksterne høringssvar til forslag til lov om medie-

og journalisthøjskolen

Et udkast til forslag til lov om medie- og journalisthøjskolen blev den 21.august 2007 sendt i ekstern høring med høringsfrist den 12. september2007.Der er ved høringsfristens udløb indkommet 12 eksterne høringssvar tillovudkastet.De indkomne høringssvar vil i det følgende blive opdelt og kommenteretefter emne. Paragrafnummereringen er ændret i forhold til høringsudka-stet. Den nye paragrafnummerering er i resuméerne sat i parentes.Dansk Center for Undervisningsmiljø har ikke ønsket at afgive hørings-svar.

Generelle betragtninger

Danske Mediers Forum, som er en sammenslutning af Dansk Fagpresse,Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Danske Dagblades Forening,Forening af Danske InternetMedier (FDIM), Radioerne (De PublicistiskeKommercielle Radioers Brancheforening), Ugeaviserne, TV2 Regionernesamt DR og TV2/Danmark A/S, erklærer stor tilfredshed med, at pro-cessen er kommet så langt, at et lovforslag meget snart vil kunne frem-sættes.CVU-Rektorkollegiet og Professionshøjskolernes Talsmandskollegiumhar i et fælles høringssvar anført, at man finder det beklageligt, at medie-og journalisthøjskolen ikke bliver omfattet af de særlige visioner og ini-tiativer for den nye professionshøjskolesektor. Medie- og journalisthøj-skolens ressourcer og kapacitet bliver derved ikke bragt i anvendelse iforhold til målsætningerne om en styrket samlet erhvervsrettet videregå-ende uddannelsessektor.Dansk Byggeri har ingen bemærkninger til det foreliggende lovudkast,men vil dog benytte lejligheden til at påpege, at en lignende løsning som
27. november 2007Sags nr.:018.305.121
2for medie- og journalisthøjskolen vil være relevant i forhold til ingeniør-området i form af en national ingeniørhøjskole.Undervisningsministeriets bemærkningerDet skal bemærkes, at der ved den politiske aftale af 2. marts 2007 omprofessionshøjskoler er truffet beslutning om, at blandt andre DanmarksJournalisthøjskole og Den Grafiske Højskole ikke skal indgå i en profes-sionshøjskole, men derimod sammenlægges til en ny medie- og journa-listhøjskole. Hensigten med denne sammenlægning er at samle kerne-kompetencer, som mediearbejdsmarkedet efterspørger i et samlet ud-dannelses- og videncenter. Visionen for den nye institution vil være atudvikle et landsdækkende medieuddannelses- og videncenter med prak-sisorienteret undervisning. Der er i lovforslaget indsat bestemmelse om,at højskolen skal samarbejde med professionshøjskoler, universiteter ogandre relevante forskningsmiljøer samt med de erhverv og professioner,som højskolens uddannelser retter sig imod. Det er således ministerietsopfattelse, at dannelsen af en ny medie- og journalisthøjskole er i trådmed målsætningerne om en styrket samlet erhvervsrettet videregåendeuddannelsessektor.I den ovenfor nævnte politiske aftale blev der endvidere aftalt en særligordning for ingeniørområdet. Ingeniørhøjskolerne i København og År-hus får en overgangsperiode på 7 år, inden ingeniørhøjskolerne senest i2014 skal indgå i professionshøjskolerne. Ingeniørhøjskolerne kan indtilda indgå i en professionshøjskole, de kan forblive selvstændige eller dan-ne en ny fælles ingeniørhøjskole ved fusion. Det beskrevne er medtaget ilov nr. 562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregåendeuddannelser. Ingeniørhøjskolerne har således mulighed for at danne enfælles ingeniørhøjskole med landsdækkende udbud.

Lovens område

Danmarks Journalisthøjskole (DJH) og Den Grafiske Højskole (DGH),som har indsendt et samlet høringssvar, foreslår, at navnet på den nyeinstitution, som dannes ved sammenlægning af de to institutioner børvære ”Danmarks Medie- og Journalisthøjskole”.Danmarks Journalistforbund foreslår, at højskolen kommer til at hedde”Danmarks Medie- og Journalisthøjskole”, og på engelsk hedder ”TheDanish School of Media and Journalism”. Forbundet anfører, at det vilvære endnu bedre i internationale sammenhænge, hvis der i navnet ind-går betegnelsen ”University College”.Danske Mediers Forum anfører, at det er vigtigt at fastholde, at højsko-lens aktiviteter er landsdækkende, og at det er vigtigt at den almene jour-nalistuddannelse, der findes hos DJH, eksisterer i konkurrence med de touniversitetsuddannelser, der udbydes på Syddansk Universitet og Roskil-de Universitetscenter.Undervisningsministeriets bemærkninger
3Der gives i lovforslaget højskolens bestyrelse stor frihed til at fastsættenavnet på højskolen, idet navnet er en væsentlig del af institutionensidentitet. Der stilles imidlertid et krav om at betegnelsen ”højskole” skalindgå i navnet. Der stilles ikke krav om, at institutionen skal have en en-gelsk betegnelse. For så vidt angår betegnelsen ”university college”, erdenne betegnelse forbeholdt professionshøjskoler, jf. § 2, 3. pkt., i lov nr.562 af 6. juni 2007 om professionshøjskoler for videregående uddannel-ser.Det er fastsat i lovforslagets § 4, stk. 1, og præciseret i de specielle be-mærkninger til bestemmelsen, at de uddannelser, som højskolen skaludbyde, er landsdækkende.

Formål og opgaver

DJH og DGH anfører, at ordene ”drive forskning” skal tilføjes til lov-forslagets § 5, og ”forskning” tilføjes til § 7. Dette skal understrege, atDJH selv driver forskning, og at der er branchemæssig bevågenhed om-kring DJH’s kompetencecenter for journalistisk efteruddannelse. Endvi-dere foreslås, at bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2, bør uddybesmed, at medie- og journalisthøjskolen viderefører DJH’s samarbejde medAarhus Universitet og udenlandske universiteter om at udbyde danske oginternationale kandidatuddannelser i journalistik.Grafisk Arbejdsgiverforening finder det vigtigt, at det tydeliggøres i lov-teksten til §§ 5, 7 og 23 (§ 22), at den nye institution både har ret og pligttil at drive selvstændig forskning.Danmarks Journalistforbund anfører, at lovforslagets kapitel 2 bør præ-ciseres således, at der i højere grad sker en sidestilling af samarbejdetmed universiteter med samarbejdet med professionshøjskolerne. Dettekan evt. ske ved, at der til § 4 indsættes et nyt stykke om, at højskolenskal medvirke til at opfylde behovene for kandidatuddannelser samt destuderendes behov for adgang til internationale studiemiljøer. DanmarksJournalistforbund anfører, at det er vigtigt, at uddannelserne finder stedpå et højt niveau, og at der i videst muligt omfang er en ligestilling meduddannelser ved udenlandske universiteter. Danmarks Journalistforbundanfører endvidere, at Center for Journalistik og Efteruddannelse børhave en mere fremtrædende plads i lovforslaget på samme måde, somcentret har i den gældende lov om Danmarks Journalisthøjskole. Endvi-dere bør bemærkningerne til lovforslagets § 14 (§ 13) tydeliggøres medhensyn til højskolens samarbejde med branchen. Forbundet påpegervidere, at lovforslagets §§ 5 og 6 skal præciseres med, at højskolen udfø-rer selvstændig udviklings- og forskningsopgaver.
4Danske Mediers Forum anfører, at der i bemærkningerne til lovforslagets§ 5 bør præciseres, at forskningen som udgangspunkt og som hidtil suve-rænt defineres og i almindelighed initieres på højskolen.Rektorkollegiet ser positivt på lovforslagets formulering om, at professi-onshøjskoler, medie- og journalisthøjskolen og universiteterne skal ar-bejde, men finder det påfaldende, at det foreliggende lovforslag ikke ihøjere grad forpligter højskolen til at samarbejde med universiteterne.Undervisningsministeriets bemærkningerBemærkningerne til § 5, stk. 2, er præciseret således, at højskolens kom-petence til at drive forskning er tydeliggjort. Med hensyn til de foreslåedeændringer til lovforslagets §§ 5, 7 og 22, finder Undervisningsministeriet,at den nuværende formulering er tilstrækkelig dækkende for højskolensfremtidige virke og kompetencer, herunder til videreførelse af eksiste-rende forskningsopgaver. En tilføjelse som det foreslåede vil indebære enændring i stillingsstrukturen på højskolen, hvilket imidlertid ikke er tilsig-tet. Forslaget er derfor ikke imødekommet.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 5, at højskolen skalforsyne mediebranchen med den nyeste viden inden for alle aspekter afmediekommunikation og – produktion. Endvidere skal samarbejdet medsåvel danske, som internationale universiteter og forskningscentre inten-siveres. Lovforslaget er således ikke udtryk for en rangordning af de for-skellige samarbejder med henholdsvis professionshøjskoler og universite-ter. Derimod sikres, at højskolen indgår de relevante samarbejder, dertilgodeser højskolens formål, og samtidig skal eksisterende samarbejderstyrkes. Lovforslagets § 6 foreskriver, at højskolen skal have et system tilbehandling af merit og realkompetencevurdering, som skal være gen-nemskuelige, og som giver de studerende en ensartet og hurtig behand-ling af ansøgninger på området. Lovforslaget indeholder således mulig-heder, som tilgodeser de studerendes behov.Bestyrelsen for højskolen har bl.a. til opgave at fastlægge organisationenfor højskolen. Bestyrelsen har bl.a. muligheden for at organisere højsko-len med et kompetencecenter for efter- og videreuddannelse., jf. lovfors-lagets § 13. Der er derfor hjemmel til at videreføre det nuværende ”Cen-ter for Journalistik og Efteruddannelse”.

Sammensætning af højskolens bestyrelse

Danske Mediers Forum anfører, at der i lovforslaget ikke findes be-stemmelser om, hvorledes højskolens bestyrelsesformand vælges. Dan-ske Mediers Forum foreslår, at det er undervisningsministeren, der udpe-ger formanden efter høring af bestyrelsen.
5HK/Danmark anfører, at lovforslaget ikke tager stilling til, hvordanformanden for højskolens bestyrelse udpeges. HK/Danmark foreslår, atformanden vælges blandt de udefrakommende medlemmer.Undervisningsministeriets bemærkningerForslagene imødekommes ved, at lovforslagets bestemmelse om besty-relsens sammensætning ændres, således at formanden udpeges af under-visningsministeren.

Ledelse og organisering

DJH og DGH anfører et ønske om en ledelsesmodel, som består af treenheder med hver sin indarbejdede profil, det vil sige en enhed med dejournalistiske uddannelser, en enhed med medieuddannelserne og enenhed med efter- og videreuddannelse, videnformidling samt rådgivning.Der vil være et tæt og løbende samarbejde med deres respektive bran-cheområder. Enhederne vil fremstå som uafhængige og stærke enhedermed den nye medie- og journalisthøjskole som formel organisatoriskramme. De tre nævnte enheder vil skulle udgøre højskolens direktion,således at et af direktionsmedlemmerne udpeges som højskolens formel-le leder med det ansvar, som i lovforslaget påhviler rektor. Denne lederudpeges af bestyrelsen. DJH og DGH ønsker som alternativt hertil, atder indsættes en bestemmelse, som giver højskolen mulighed for i enovergangsperiode på mindst fem år at anvende den beskrevne ledelses-model. DJH og DGH anfører endvidere, at der til lovforslagets § 13 (§12) bør indsættes et nyt stk. 8, hvorefter bestyrelsen kan fastlægge ret-ningslinier for ansættelse af lektorer og professorer i stillinger medforskningsforpligtelse.Grafisk Arbejdsgiverforening finder det vigtigt, at den ledelsesmodel, derblev aftalt som en del af fusionsgrundlaget imellem de to institutioner,indarbejdes i lovteksten. Alternativt at fusionsgrundlagets ledelsesmodeletableres i en overgangsperiode, indtil den i lovforslaget fremsatte ledel-sesmodel implementeres. Foreningen bakker op om det af DJH ogDGH afgivne høringssvar.Danmarks Journalistforbund bakker op om den af DJH og DGH fore-slåede ledelsesmodel. Alternativt at lovforslaget giver mulighed for i enovergangsperiode at anvende modellen. Forbundet foreslår endvidere, atbestyrelsens formand bliver udpeget af ministeren efter indstilling frabestyrelsesrepræsentanter og berørte organisationer.Danske Mediers Forum anfører, at der i en årrække fortsat vil være be-hov for, at DJH, DGH og Center for Journalistik og Efteruddannelse
6fremstår som selvstændige afdelinger med individuel ledelse. Sammen-slutningen ser dog, at den i lovforslaget skitserede ledelsesform med enrektor som et naturligt slutprodukt. Sammenslutningen anfører, at enovergangsperiode er vigtig, fordi der på institutionerne og deres baglander tale om store forskelligheder, som kraver tid for at udjævne.Rektorkollegiet finder, at lovforslagets anvendelse af betegnelser som”fakultet” og ”dekan”, som er hentet fra terminologien for universitets-organisering og – ledelse, kan skabe forvirring blandt brugere og aftagereom institutionens status og uddannelsesniveau.Undervisningsministeriets bemærkningerDet stillede forslag om, at der i stedet for rektor etableres en direktion,og således at bestyrelsen udpeger et af direktionsmedlemmerne til at værehøjskolens øverste leder med det ansvar, som ifølge loven påhviler rek-tor, vil kunne rummes inden for den nuværende ordlyd af lovforslagets §16. Forslaget indebærer imidlertid, at højskolen vil skulle kunne anvendeen anden stillingsbetegnelse end rektor. Undervisningsministeriet agterpå den baggrund at indsætte en overgangsbestemmelse om, at undervis-ningsministeren i en periode indtil 2012 kan fravige lovforslagets § 16, jf.institutionernes subsidiære forslag. Det vil af de specielle bemærkningertil overgangsbestemmelsen fremgå, at bestemmelsen skal muliggøre mi-nisteriets adgang til at kunne ændre stillingsbetegnelsen.For så vidt angår forslaget, om at der i lovforslaget indsættes en bestem-melse om fastsættelse af retningslinier for ansættelse af lektorer og pro-fessorer med forskningsforpligtelse, skal det bemærkes, at adgangen til atfastsætte sådanne retningslinier følger af bestyrelsens kompetence til atlede højskolen. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at fastsætte udtrykkeli-ge bestemmelser om særlige forhold, som bestyrelsen kan beslutte, bl.a.fordi sådanne bestemmelser kan give anledning til tvivl om modsæt-ningsslutninger.Bestemmelsen i § 13 er en fakultativ adgang for højskolens bestyrelse tilat organisere institutionen i fakulteter, faglige hovedområder eller lignen-de. Med bestemmelsen gives der bestyrelsen stor frihed til at organiserehøjskolen og tillige også til anvendelse af forskellige betegnelser af deforskellige enheder.

Bestyrelsens opgaver og ansvar

Danske Mediers Forum noterer med tilfredshed, at lovforslaget giveradgang til at organisere højskolen med selvstændigt kompetencecenterfor efter- og videreuddannelse samt mulighed for opdeling i afdelingerefter faglige hovedområder. Sammenslutningen henleder dog opmærk-
7somheden på, at DJH’s bygninger i Århus på grund af mange års util-strækkelige bevillinger har et meget stærkt behov for gennemgribendeistandsættelse. Sammenslutningen påpeger, at hvis der skal skabes envelfungerende moderne institution, er det egentlige behov at flytte tilandre eller helt ombygge eksisterende lokaler.Undervisningsministeriets bemærkningerUndervisningsministeriet og Danmarks Journalist højskole har været iløbende dialog om overgangen til selveje. Bestyrelsen for DanmarksJournalist højskole har den 13. september godkendt de tilbudte præmis-ser for overgangen til selveje.Præmisserne for overgangen til selveje betyder bl.a. , at skolen overtagerbygningerne til 50 pct. af den offentlige ejendomsvurdering. Skolen harsåledes mulighed for at lånefinansiere evt. renoveringsarbejder. Endvide-re vil skolen ved overtagelse af bygninger modtage bygningstaxameter.

Administration, tilskud, kapitalforvaltning og revision

DJH og DGH foreslår, ud fra samme betragtninger som anført ovenforom højskolens formål og opgaver, at der til lovforslagets § 23 (§ 22) tilfø-jes ordene ”højskolens forskning og til drift af kompetencecenter forefter- og videreuddannelse”.Rigsrevisionen anfører, at der til lovforslagets § 33 (§ 32), stk. 4, som 1.pkt. bør indsættes ”Regnskaber opstilles efter regler, der fastsættes afundervisningsministeren”.De Samvirkende Invalideorganisationer anfører, at lovforslaget skal haveen bestemmelse om mulighed for specialpædagogisk støtte.Undervisningsministeriets bemærkningerOm forslag til ændring af lovforslagets § 22 se afsnittet ovenfor om for-mål og opgaver. Forslag til ændring af lovforslagets § 32, stk. 4, imøde-kommes således, at bestemmelsen omformuleres så den fremstår som enministerbemyndigelse til at fastsætte regler om indholdet af en årsrapportog om højskolens regnskabsføring.Med hensyn til mulighed for specialpædagogisk støtte, findes der reglerherom i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser,jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 1. marts 2007.

Ikrafttrædelse og overgang

8Rigsrevisionen anfører, at der bør tages stilling til, hvilke regnskabs- ogrevisionsbestemmelser, der skal gælde for Danmarks Journalisthøjskolenfor regnskabsåret 2007.AC anfører at lovforslagets § 45 sammenholdt med de specielle bemærk-ninger hertil kan skabe tvivl om bestemmelsens rækkevidde, og der kanefter AC’s vurdering være tale om væsentlig indskrænkning af statstjene-stemænds bestående rettigheder i forbindelse med statsinstitutioners(dvs. Danmarks Journalisthøjskole) overgang til selveje. AC finder atordene ”ved evt. afskedigelse” udgår af de specielle bemærkninger til §45. Endvidere bør bemærkningerne præciseres således, at bestemmelsenikke finder anvendelse i det omfang, der er tale om forflyttelse i tjene-stemandslovens og Grundlovens forstand.Undervisningsministeriets bemærkningerUndervisningsministeriet agter at indsætte en overgangsbestemmelse om,at regnskab og revision for Danmarks Journalisthøjskole og Den Grafi-ske Højskole for regnskabsåret 2007, sker efter bestemmelserne i selveje-loven.Der er med den foreslåede bestemmelse i § 45 ikke tilsigtet en ind-skrænkning af bestående rettigheder eller af statstjenestemænds rettighe-der ved afsked, men en præcisering af, at den planlagte omstruktureringikke giver grundlag for afsked med rådighedsløn og/eller pension. Be-stemmelsens bemærkninger er præciseret med, at bestemmelsen ikkefinder anvendelse i det omfang, der er tale om forflyttelse i tjeneste-mandslovens og Grundlovens forstand.